1 / 25

Peter Nedergaard

Peter Nedergaard. Udviklingen af energipolitikken i EU Energipolitikkens tre søjler: konkurrence, miljø, forsyning Klimapolitikken: hvor og hvordan reguleres den? EU’s klimapolitik. Energipolitik i EU. Udviklingen: 1952: Kul – EKSF 1957: Atomenergi – Euratomtraktaten

parson
Download Presentation

Peter Nedergaard

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Peter Nedergaard Udviklingen af energipolitikken i EU Energipolitikkens tre søjler: konkurrence, miljø, forsyning Klimapolitikken: hvor og hvordan reguleres den? EU’s klimapolitik

  2. Energipolitik i EU • Udviklingen: • 1952: Kul – EKSF • 1957: Atomenergi – Euratomtraktaten • 1957: Olie, gas, el – almindelige frihandelsregler i EØF-traktaten • 1973: Oliekriserne i ’73 og ’79: forsyningsusikkerhed, prissvingninger – stabilisering via lagre og andre energikilder (atomenergi, kul). OPEC-kartellet blev brudt. • 1985: Det indre marked-programmet • – liberaliseringen af nationale energimonopoler begynder (adskillelse mellem produktion, transmission, distribution) – stadig i processen.

  3. Energipolitik i EU • 1990’erne: Miljøhensyn vinder frem • 1991: Gas- og elprisdirektivet. Sikrer gennemsigtige priser. • 1992: Transeuropæiske net (TEN) – Maastrichttraktaten. • 1998: Åbning af EU’s gasmarked inden for ti år. • 2003: Andet elektricitetsdirektiv kræver fuld åbning af el-markedet i 2007. • 2006: Kommissionens grønbog om energipolitik. Indeholder pejlemærker for EU’s energipolitik. Grønne jobs. • 2008: 20-20-20 målene i 2020: vedvarende energi, reduktion i energiforbrug, reduktion i udledning af drivhusgasser

  4. EU-energipolitikkens tre søjler: • 1) Konkurrence og markedsintegration • 2) Miljøbeskyttelse • 3) Forsyningssikkerhed • Målet for EU’s energipolitik er at sikre, at disse tre søjler understøtter hinanden.

  5. Konkurrencesøjlen • Konstant tema i EU’s energipolitik siden 1950’erne. • Visse træk gør liberaliseringen af tidligere nationale energimonopoler vanskelig: • Sikkerhedshensyn • Energiens strategiske betydning • Et politisk ønske om fortsat regulering af ”naturlige monopoler” som fx el- og gasleverandører. • Sociale sikkerhedsnet i dele af energiforsyningen, fx forsyningen af yderområder, forsyning i tilfælde af manglende betaling mv.

  6. Liberaliseringen omfatter også vidt forskellige aktiviteter: • Produktion af energi • Transmission af energi. Langdistancetransport fx via højspændingskabler og rør med højt pres indeholder ”naturlige monopol”-elementer, som kræver omhyggeligt instiutionelt set-up. • Distributionen af energi. Transport af energien fra transmissionsnettet til forbrugerne via lavspændingskabler og rør med lavt pres indeholder også ”naturlige monopol”-elementer. • Forsyning. En handelsfunktion snarere end en fysisk funktion, der sørger for salg og fakturering både ifm. En gros- og detailsalg

  7. Problemer: • Prisfordele for kunder fra før liberaliseringen • Manglende afkobling mellem transmission og operatør mht. el og gas • Uigennemsigtige priser • Svage nationale regulatorer

  8. Miljøsøjlen • Fra sur regn i 1980’erne til global opvarmning i 2000’erne. • Midler mht. at sikre hensyntagen til miljøet. • Handel med udledningsrettigheder • Energibesparelser • Vedvarende energi • Oplagring kuldioxid

  9. Forsyningssikkerhed • Risikoscenario: afhængighedsgraden risikerer at stige fra 50 % i 2008 til 2/3 i 2030. • Faren for øget politisk pres fra Rusland, arabiske lande osv. • Undgå denne situation via: • Diversifikation af energiforsyningen, vedvarende energi, atomkraft m.v. • Energipartnerskab med producenter, transitlande osv. • Udvikle et pan-europæisk energifællesskab bl.a. via TEN. • Energipolitik med i andre eksterne politikker i EU

  10. Energivirksomhederne • Udvikling fra statsmonopoler til aktører på et marked: • Fra ingeniører til marketingfolk • Reklame og branding • Alliancer og strategi

  11. Klimapolitik: Klimapolitikken i Danmark reguleres på tre politiske niveauer

  12. Drivhusgasser er nødvendige for et klima, hvor mennesker kan leve. Problemet er for meget eller for lidt.De vigtigste drivhusgasser og deres kilder

  13. Model af klimapolitikken

  14. Problemet er, at stigende temperaturer er lige om hjørnet.IPCC’s opgørelse af ændringerne i jordens overfladetemperatur i de sidste 140 år og de sidste 1000 år

  15. Teoretiske perspektiver på klimapolitikken: • Klimaforandringerne kan ifølge Stern-rapporten endda betragtes som den største markedsfejl, verden nogensinde har set. • = et fænomen, der ikke kan løses af markedskræfterne, men er et fænomen, som kræver politiske indgreb. • = drivhusgasser er i økonomisk terminologi en negativ eksternalitet. • = der er således tale om effekter, som ikke kommunikeres direkte via markedskræfterne, og som derfor ikke inddrages fuldt ud i den forårsagendes parts beslutningstagen.

  16. Spilteori er et værktøj til at forstå udfordringerne ved kollektive handlinger. Det gælder især problemerne med at fremskaffe lokale eller globale fælles goder. Fangernes dilemma-spillet

  17. Løsning: Administrative indgreb eller kvoter? • Administrative indgreb: at bestemte virksomheder eller sektorer kun måtte udlede bestemte mængder CO2. • Regulering i form af opfyldelse af bestemte standarder og produktionskrav kaldes på engelsk ’command and control’. • Afgifter eller globale kvoter: billigst og bedst. • Man kunne fx stille en CO2-venlig teknologi billigt til rådighed for de lande, som valgte at samarbejde om forbedringen af verdens klima.

  18. Marginalomkostningerne ved reduktion af udslippet af drivhusgasser i 2010 (mill. t. C = mill CO2e) for forskellige lande og landegrupper regnet i 1998-priser for USA, Japan (JPN), EEC, resten af OECD (OOE), Østeuropa (EET), tidligere Sovjetunionen (FSU), energieksporterende lande (EEX), Kina (CHN), Indien (IND), de vækstorienterede asiatiske lande (DAE), resten af verden (ROW) og Brasilien (BRA)

  19. EU og klimapolitikken • EU har opløst anarkiet. • EU’s medlemslande har således inden for det overnationale samarbejde langt sværere ved at køre på frihjul i forhold til EU’s vedtagelser, end andre lande har i forhold til internationalt vedtagne mål om udledninger af drivhusgasser. • EU som policy entreprenør.

  20. EU’s byrdefordelingsaftale efter Kyoto-protokollen (procentvis nedskæring af fremtidige CO2-udslip) • Østrig -13%   • Italien -6½%  • Belgien -7½%  • Luxembourg -28%  • Danmark -21%   • Holland -6%  • Finland 0%   • Portugal +27%  • Frankrig 0%   • Spanien  +15%  • Tyskland -21%   • Sverige +4%  • Grækenland +25%   • Storbritannien -12½%  • Irland +13%    • EU - 8%

  21. EU’s kvotehandelssystem • EU’s ”Direktiv om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner” - den 1. januar 2005. • Kvotesystemet fungerer på den måde, at virksomheder, som er med i systemet, hvert år skal dokumentere deres CO2-udledning, og at de har fået tildelt (eller købt kvoter), som svarer til denne udledning. • Kvoterne kan enten uddeles til virksomhederne gratis eller sælges til dem på en auktion. Hvis virksomhederne udleder mindre CO2 end tilladt, kan de sælge deres overskud af udledningstilladelser til andre operatører. • Virksomhederne, der udleder mere CO2 end tilladt, kan enten vælge at investere i ny teknologi, eller de kan købe CO2-kvoter fra andre virksomheder.

  22. EU’s kvotehandelssystem • Følgende anlæg er omfattet af kvotesystemet: • Energiproduktion på anlæg større end 20 MW såkaldt indfyret effekt, dvs. bl.a. el- og fjernvarmeværker. • Raffinaderier. • Anlæg inden for metal-, cement-, glas- tegl- pap- og papirindustrien. • De ikke-kvoteomfattede sektorer omfatter energiproduktion på mindre end 20MW, mindre industrivirksomheder, transport, landbrug og serviceerhverv, affaldsdeponering og spildevand samt husholdninger.

  23. 20-20-20-målet • EU-regi blevet opstillet direkte mål for, hvor meget vedvarende energi skal fylde i den europæiske energiproduktion. Det ligger i det såkaldte 20-20-20 mål i 2020: • 20 % af EU’s energiforsyning skal baseres på vedvarende energi i 2020. • 20 % reduktion af EU’s energiforbrug (i forhold til den udvikling, der ellers var forventet) i 2020. • 20 % reduktion af EU’s drivhusgasudledning (i forhold til 1990) i 2020. • 20-20-20-målet ligger i forlængelse af en årrække med politiske initiativer i EU med henblik på at fremme anvendelsen af vedvarende energi.

  24. CO2-udslip og økonomisk vækst • Hvem er de skyldige? • CO2-udslippene pr. indbygger har tidligere haft en stærk sammenhæng med BNP pr. indbygger. • Det ses af, at Nordamerika og Europa siden 1850 har produceret omkring 70 % af alle CO2-udslippene, som stammer fra energiproduktionen, mens udviklingslandene har stået for mindre end 25 %. • Nu er væksten imidlertid ”af-kuldioxideret”.

More Related