peter nedergaard eu s handelspolitik l.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Peter Nedergaard: EU’s handelspolitik PowerPoint Presentation
Download Presentation
Peter Nedergaard: EU’s handelspolitik

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 18

Peter Nedergaard: EU’s handelspolitik - PowerPoint PPT Presentation


  • 165 Views
  • Uploaded on

Peter Nedergaard: EU’s handelspolitik. Dagsorden: 1. Baggrunden for EU’s udviklingspolitik 2. EU’s udviklingspolitik mellem mellemstaterne og de internationale organisationer 3. Indholdet af EU’s udviklingshjælp 4. Koordinationen af EU’s udviklingspolitik

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Peter Nedergaard: EU’s handelspolitik' - paul2


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
peter nedergaard eu s handelspolitik
Peter Nedergaard: EU’s handelspolitik

Dagsorden:

1. Baggrunden for EU’s udviklingspolitik

2. EU’s udviklingspolitik mellem mellemstaterne og de internationale organisationer

3. Indholdet af EU’s udviklingshjælp

4. Koordinationen af EU’s udviklingspolitik

5. Skiftende udviklingspolitiske diskurser

6. Everything But Arms

eu og udviklingslandene ideologisk baggrund
EU og udviklingslandene – ideologisk baggrund
  • Washington konsensus: neoliberal tilgang til udviklingsproblemerne.
  • European konsensus – post-Washington konsensus: fattigdomsbekæmpelse, demokrati, good governance, udviklingslandenes ejerskab
  • EU’s fælles tilgang til forskellige regioner i verden:
  • Hjælp
  • Frihandel
  • Politisk dialog
eu og udviklingslandene baggrund
EU og udviklingslandene - baggrund
  • EU’s relationer til udviklingslandene er skabs af tre faktorer:
  • Europas kolonihistorie
  • Den kolde krig
  • EU’s udvidelser
  • Contonou (Lomé) – men allerede Romtraktaten havde skabs et frihandelsområde mellem EF og kolonierne
  • Flere tidligere britiske kolonier var imidlertid for udviklede til Lomé i 1973 – fx Indien, Pakistan
  • Udvidelsen – især i Sydeuropa – pressede landbrugseksporten fra især de nordafrikanske lande
udviklingspolitikken i eu et three level game
Udviklingspolitikken i EU – et three level game

FN’s udviklingsorganisationer, UNDP, WHO, FAO osv.

EU – i alt 55 % af verdens offentlige bistand, heraf en femtedel via EU

Medlemsstater – ca. halvdelen af EU’s bistand fra Frankrig, Tyskland, UK

Men EU er stadig ikke en stærk global spiller vedr. udviklingspolikken

udviklingen de seneste 10 15 r
Udviklingen de seneste 10-15 år
  • Efter den kolde krig:
  • Mere fokus på det ”nære” udland på grund af sikkerhed og migrationsspørgsmål
  • Naboskabspolitikken i 2004
  • CAP-reformer
  • Stadig en vis protektionisme, men vinderne af prisnedsættelserne og mindre importbeskyttelse er især Cairns-gruppen:Argentina,Brasilien,Indonesien,Malaysia
  • Mange små udviklingslande nyder godt af de ekstraordinært høje priser
  • Samtidig er nye skrappere regler kommet til angående sikkerhed, kontrol, sundhed osv. for de importen
eu s handelspolitik og avs
EU’s handelspolitik og AVS
  • AVS: Contonou (Lomé) konventionen
  • = 76 lande i Afrika, Vestindien, Stillehavet
  • Toldpræference: næsten hele AVS eksporten har fri adgang til EU-markedet uden told eller kvoter
  • Frihandelen er ikke-reciprok
  • Alligevel har disse aftaler været skuffende for AVS-landene
eu s handelspolitik og andre konomiske blokke
EU’s handelspolitik og andre økonomiske blokke

GSP – Generalized System of Preferences

Latinamerika og Asien – 178 lande.

Tildelt af EU til disse lande.

Kan designes efter behov. Ofte begrænset til halvfabrikata og forarbejdede varer som tekstiler og tøj (med Everything But Arms = GSP)

Kina har tidligere (før WTO-medlemskabet) draget fordel af GSP

handel hj lp og samarbejde med udviklingslandene
Handel, hjælp og samarbejde med udviklingslandene
  • Hjælp
  • EU’s medlemsstater står for over 50 procent af verdens globale udviklingshjælp (medlemsstater + EU) samt ca. 20 procent fra USA og knap 20 procent fra Japan
  • EU’s hovedaktiviteter rettet mod AVS-landene
  • 78 lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet
  • 41 ud af 49 af verdens mindst udviklede lande
handel hj lp og samarbejde med udviklingslandene9
Handel, hjælp og samarbejde med udviklingslandene
  • Humanitær hjælp
  • Koordineret af European Community Humanitarian Aid Office (ECHO)
  • ECHO = nødhjælp, fødevarehjælp, flygtningehjælp
  • Handelspolitikker m.h.p. at fremme økonomisk udvikling
  • Eksempel: ”Everything but arms” (EBA) initiativet = toldfri adgang til EU for eksport fra 49 mindst udviklede lande i verden – gælder for alle varer undtagen våben
  • Fortolkning heraf: et forsøg på at standse kritikken fra de fattigste lande af EU’s landbrugspolitik
eu koordinationen udadtil
EU-koordinationen udadtil

Kommissionen kan forhandle på vegne af EU, når EU har eksklusiv kompetence (handel, fiskeri, landbrug)

Hvis enighed også via udenrigsministeren efter Lissabontraktaten

Stadig stærkere formel koordination i FN-organisationer

Hovedaktør i WTO

Kommissionen formel koordinator i IMF (Valutafonden)

Mere uformel koordinator i Verdensbanken (hovedspiller vedr. udviklingspolitikken)

internationale udviklingspolitiske diskurser
Internationale udviklingspolitiske diskurser
  • Tre diskursive bølger med udgangspunkt i Verdensbanken
  • 1950’erne til slutningen af 1970’erne:
  • Moderninseringsteori
  • = opbygge offentlig infrastruktur, statsapparat, uddannelsesvæsen, retsvæsen osv.
internationale udviklingspolitiske diskurser12
Internationale udviklingspolitiske diskurser

1980-slutningen af 1990’erne:

Neoliberalisme=

deregulering,

mindre og mere effektiv offentlig sektor,

støtte til privatsektorprogrammer,

mindre statsintervention,

lavere skatter

Strukturtilpasningsprogrammer

internationale udviklingspolitiske diskurser13
Internationale udviklingspolitiske diskurser

2000’erne og frem:

Neoliberal dagsorden suppleret med Goodgovernance

Partnerskab mellem donor og modtager

Øget deltagelse fra civilsamfundet

Anerkendelse af forskellige nationale veje til udvikling, øget nationalt ejerskab

internationale udviklingspolitiske diskurser14
Internationale udviklingspolitiske diskurser
  • EU og de internationale udviklingspolitiske diskurser:
  • EU’s udviklingspolitiske diskurser reflekterer de internationale udviklingspolitiske diskurser stammende fra bl.a. Verdensbanken.
  • Stadigt tættere samarbejde med Verdensbanken vedr. udviklingspolitik fra omkring 2000
  • Skyldes også den fragmenterede EU-politik. Energien bruges mere på koordination end på eventuel udvikling af selvstændige udviklingspolitiske koncepter
eu er follower snarere end leader n r det drejer sig om udviklingspolitikken
EU er follower snarere end leader, når det drejer sig om udviklingspolitikken
  • Contonou indbar, at EU’s samarbejde med AVS-landene blev knyttet til WTO’s krav om handelsliberalisering og præferencehandelsarrangementer
  • Del af Contonou var EPA, Europæiske Partnerskabsaftaler
  • Samme filosofi som i FN’s Millennium Development Goals:
  • A) 0,7 % af BNI i bistandshjælp i 2015
  • B) Politiske synergier mellem handel, miljø, landbrug, migration og sikkerhed
  • C) Strategiske udviklingspartnerskaber
eu versus fn imf m v
EU versus FN/IMF m.v.
  • Stemmeregler:
  • EU’s dobbelthed:
  • EU vil gerne tale med én stemme
  • Det sker i stigende omfang
  • Forstærket efter Lissabon
  • EU’s medlemslande vil OGSÅ bevare de mange nationale stemmer og to pladser i FN’s sikkerhedsråd
  • Er Afrika EU’s udviklingspolitiske kontinent?
  • Som Sydamerika er USAs
  • Og Sydøstasien Japans?
eba everything but arms i
EBA – Everything But Arms I

= de fattigste udviklingslande får told- og kvotefri adgang til EU’s markeder

= EU’s mest symbolske og politiske udviklingsinitiativ siden Lomé i 1975

Har begrænset virkning på importen fra udviklingslandene undtagen for sukker og til dels ris.

Men har alligevel stor betydning i og udenfor EU

Skyldes at fattige LDC’s mangler konkurrenceevne.

Nogle små LDC-lande har endda tabt eksport, fordi de ikke længere kan sælge til de højere landbrugspriser i EU (på grund af Fischler-reformen, som bl.a. er fremtvunget af EBA)

eba everything but arms ii
EBA – Everything But Arms II

Landbruget i EU var imod EBA

Sydeuropa var imod

Påvirkede overgangsperioden, safeguard measures og oprindelseslandsregler

Især EU’s sukker- og risreform blev drevet frem af EBA

Mere sukker fra nogle LDC-lande – mindre fra andre

Sukkerpriser i EU ned med en tredjedel

På grund af EBA er AVS-landegruppen (Lomé/ Contonou) brudt op = ikke alle AVS-lande er med i EBA + nogle udenfor AVS er med blandt de fattigste LDC, som får gavn af EBA