1 / 27

Peter Nedergaard: EU’s landbrugspolitik

Peter Nedergaard: EU’s landbrugspolitik. Den 12. august 2012 Dagsorden: 1) Nøglebegreber 2) Karakteristik af EU-landbruget og EU’s landbrugspolitik 3) Beslutningsprocessen i EU’s landbrugspolitik 4) Reformerne af EU’s landbrugspolitik 5) Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik.

nessa
Download Presentation

Peter Nedergaard: EU’s landbrugspolitik

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Peter Nedergaard:EU’s landbrugspolitik • Den 12. august 2012 • Dagsorden: • 1) Nøglebegreber • 2) Karakteristik af EU-landbruget og EU’s landbrugspolitik • 3) Beslutningsprocessen i EU’s landbrugspolitik • 4) Reformerne af EU’s landbrugspolitik • 5) Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik 1

  2. Nøglebegreber • Elasticitet: Lav efterspørgsselselasticitet = efterspørgslen efter en vare er relativt uelastisk, da den efterspurgte mængde ikke skifter meget ved prisændringer • Selvforsyningsgrad: Selvforsyningsgraden er over 100, når den indenlandske produktion overgår efterspørgslen. En lille indenlandsk overproduktion kan få drastiske prisændringer til følge på grund af lav efterspørgsselselasticitet

  3. Nøglebegreber • Eksternalitet: En eksternalitet opstår, når en beslutning forårsager fordele (sundhed) og ulemper (forurening) for tredjepersoner. • Kapitalisering: Består i, at størrelsen af jordværdierne er tæt sammenknyttet med indkomsten, som kan genereres fra jordbesiddelsen. • Politisk asymmetri: Det faktum, at velorganiserede interesser opnår mere politisk magt end ikke-organiserede interesser.

  4. Landbrugssektorens karakteristika • Landbrugsproduktionen er mere ustabil end produktionen på andre markeder: Årsager: A) lav efterspørgsselselasticitet kombineret med skiftende udbud. B) vejrliget og sygdomme bidrager selvstændigt til fluktuationerne. • Strukturudvikling: større og større landbrug • Beskæftigelse/BNP: Landbrugets faldende andel

  5. Målsætningerne for EU’s landbrugspolitik ifølge Rom-traktaten • A) Forøge landbrugets produktivitet • B) Sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard • C) Stabilisere markederne • D) Sikre forrimelige priser syningerne • E) Sikre for forbrugerne • Indre modsigelser: • 1): b) versus e) • 2): c) versus d) • 3): a) versus c)

  6. Grundprincipper og traditionelle instrumenter • 1) fælles marked = fjernelsen af barrierer • 2) fællesskabspræference = EU prioritet • 3) finansiel solidaritet = omkostningsfordeling • Traditionelle, tidlige instrumenter: • A) opkøb af overskudsproduktion • B) importkvoter og –afgifter • C) eksportsubsidier (restitutioner)

  7. Indbyggede problemer i landbrugsproduktionen: Willard Cochranes trædemålleteori • Indkomstproblemer i landbrugssektoren  • Prisstøtte • Mere efterspørgsel efter landbrugsjord, dvs. kapitalisering af prisstøtten • Højere priser på landbrugsejendomme  • Indkomstproblemer i landbrugssektoren 

  8. Beslutningsprocessen vedrørende EU’s landbrugspolitik • Den beslutningsmæssige jerntrekant: • 1) Ministerrådet, • 2) Kommissionsembedsmænd og • 3) Landbrugsinteresser på EU-niveau. • Ad 1) Ministerrådet: • - landbrugsministre ofte fra partier, som støttes af landmænd, • - landbrugsministre har deres egen forberedelseskomité (ikke via Coreper): SCA = Special Committee of Agriculture – øget sektorisering

  9. Beslutningsprocessen vedrørende EU’s landbrugspolitik • Ad 2) Kommissionen: • - landbrugsinteresserne er i et vist omfang beskyttet af Kommissionen • - kommissæren for landbrug er altid kommet fra en medlemsstat, hvori landbruget er vigtigt • - DG Landbrug er magtfuld og den største DG i Kommissionen • - DG Landbrug har tætte netværk med landbrugsorganisationerne

  10. Beslutningsprocessen vedrørende EU’s landbrugspolitik • Ad 3) Landbrugsorganisationerne: på både nationalt niveau og på EU-niveau med betydelige ressourcer • 1) + 2) + 3): Indbyggede interesser i at forsvare status quo vedrørende EU’s landbrugspolitik

  11. Undermineringen af landbrugs-jern-trekanten • 1) Den økonomiske og strukturelle udvikling i EU har mindsket landbrugsinteressernes indflydelse: • - færre og større landbrug • - faldende andel af BNP • 2) Nyt eksternt pres på EU’s landbrugspolitik for at blive reformeret - VIGTIGST: • - landbrugsprotektionismen og – subsidierne blev en del af GATT/WTO-forhandlingerne • 3) Udvidelsen i 2004 med 10 nye medlemsstater (inklusive Polen) (Fischler-reformen) – NOGEN BETYDNING

  12. Problemer i EU’s landbrugspolitik • Problemer i EU’s landbrugspolitik • Efter 1973: • Produktionen op med 2 % p.a. • Forbruget op med 0,3 % p.a. • En FOR stor succes. Overproduktion. Oplagring: “smørbjerge”. “Vinsøer”. • Teknologiintensiv produktion  • Trussel mod fx grundvandsressourcerne • Store producenter støttes mest: 20%-80% fordeling • Ingen forbedring i almindelige landmænds indkomster • Handelskonflikter og pressede verdensmarkedespriser

  13. Stigende reformpres fra 1980’erne og 1990’erne • 1) Fra miljøgrupper og forbrugergrupper (pesticider, gødningsstoffer, landskab, ”kogalskab”). • 2) Fra lande udenfor EU under de internationale handelsforhandlinger, fordi landbruget kom med i GATT/WTO-forhandlingerne om en friere verdenshandel. • 3) Fra finansministrene for at reducere EU’s budgetudlæg til området. • 4) Fra nye sydlige medlemsstater med vigtige landbrugssektorer.

  14. 1984: Kvoter på mælkeproduktionen • 1) Mælkekvoter på individuelt gårdniveau • 2) Initiativet reducerede budgetomkostningerne, fordi man reducerede overproduktionen (mælkepulver) • 3) Lettede EU’s eksterne handelsrelationer, fordi eksporten blev reduceret • 4) Priserne blev opretholdt på et højt niveau • 5) Kvoterne blev kapitaliseret = kvoteejerne bedrev rent-seeking

  15. 1992-93 (MacSharry): • Nedsættelse af kornprisen med 35 % • Landmændene kompenseres via arealpræmier (en slags direkte støtte) • Braklægningsordninger (set-aside) • Andre ordninger: naturgenopretning osv.

  16. 2003-04 (Fischler): • Delvis afkobling af pristøtte fra produktion • Nedsættelse af de fleste politisk fastsatte produktpriser • Direkte indkomststøtte (single payments) • Overholdelse af mål vedrørende miljøet, kvalitet for fødevarerne, dyrevelfærd og landskabspleje

  17. Ny landbrugspolitik i EU • 1) Priserne på landbrugsvarerne i EU sættes i stigende grad på et frit marked • 2) Målrettet indsats mod markedsfejlene i EU’s landbrugspolitik: i) negative eksternaliteter (miljøet) og ii) informationsasymmetri (fødevarekvalitet)

  18. Forklaringer på landbrugsreformerne • Internt pres – Lille betydning • Eksterns pres – WTO forhandlinger, USA og forestående udvidelse • Resultater • Ekstern liberalisering • Intern bureaukratisering

  19. Forbrugere/ Skatteyderes Landmænd Liberalisering Beskyttelse Asymmetri

  20. Landmændenes interesseorganisering • A) Forholdvis homogene præferencer • B) Antallet af landmænd (stemmemagt) • C) Selektive incitamenter • D) En elitegruppe med store individuelle ressourcer • Bestemmer: Organisationsgraden og -slagkraften

  21. Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik • Tre emner er vigtige: • 1) Størrelsen af landbrugsbudgettet • 2) Det relative fald i landbrugets andel af EU’s budget • 3) Hvorfor nogle medlemsstater er nettomodtagere og andre er nettotabere

  22. Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik • Fire forklaringer • 1) Et forhandlingsspil • 2) Interessegruppernes magt • 3) Kommissionens strategiske adfærd • 4) Institutionelle regler

  23. Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik • Ad 1): Et forhandlingsspil: • - hver enkelt regering laver en cost-benefit beregning over, hvor meget man er villig til at betale til/tage ud af EU’s budget • = hvor meget tror regeringen, at den vil vinde/tabe fra EU’s ikke budgetmæssige politikker (indre marked, ØMU) • Udvidelse af budgettet = taberne fra den økonomiske integration kræver budgetmæssig kompensation • Nedskæring på budgettet = den, som har størst fordele af budgettet, kan købes via andre politikker

  24. Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik • Empiri: • Jo mere en medlemsstat er nettoimportør fra resten af EU, jo mere modtager landet fra EU’s budget. • - Undtagelser: Irland og tidligere Danmark som trods eksportorientering i mange år modtog nettobidrag. • Forklaring: Regeringer med anti-europæiske borgere forlanger mere retur fra EU til gengæld for deltagelse i integrationsprojektet

  25. Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik • Ad 2): Interessegruppernes magt: • Logikken i rational choice-teorien • = grupper, der kan sikre koncentrerede og selektive fordele er bedre end grupper med diffuse interesser til at organisere indflydelsen i forhold til den politiske proces • = politisk asymmetri mellem velorganiserede landmænd og ikke- organiserede forbrugere

  26. Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik • Ad 3): Kommissionens strategiske adfærd • Strategisk adfærd fra Kommissionens side med henblik på at fremme dens institutionelle interesser: • Kommissionen kan anvende dens dagsordenssættende magt i forbindelse med EU-budgettet • Kommissionens interesser: • A) Fremme europæisk integration • B) Sikre opbakningen til den politiske forslag fra nøgle-medlemsstater og indflydelsesrige grupper

  27. Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik • Ad 4): Institutionelle regler: • - EU’s flerårige budgetramme (= finansielle overslag) besluttes med enstemmighed i Det Europæiske Råd • = alle må vinde - ellers veto = studehandler • - EU’s årlige budgetter besluttes med kvalificeret flertal = omfordeling fra et mindretal eller en svag gruppe – Der SKAL være balance

More Related