1 / 23

Peter Nedergaard: EU’s industripolitik

Peter Nedergaard: EU’s industripolitik. Den 19. august 2014 Dagsorden 1. Hvad er industripolitik? 2. Baggrunden for EU’s industripolitik 3. Sektorspecifik/selektiv industripolitik i EU 4. Horisontal industripolitik i EU. Hvad er industripolitik?

Download Presentation

Peter Nedergaard: EU’s industripolitik

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Peter Nedergaard:EU’s industripolitik Den 19. august 2014 Dagsorden 1. Hvad er industripolitik? 2. Baggrunden for EU’s industripolitik 3. Sektorspecifik/selektiv industripolitik i EU 4. Horisontal industripolitik i EU

  2. Hvad er industripolitik? • dækker alt fra redning af enkeltvirksomheder til regionalpolitik • ikke enighed om én præcis definition -sektorspecifik eller de rigtige rammer - selektiv eller horisontal industripolitik

  3. Mål med politikken: • fremme strukturændringer – større, færre, mere højteknologiske virksomheder • fremme samarbejdet mellem virksomheder i flere EU-lande - fremme innovation, forskning, teknologisk Udvikling Sigtet: bedre europæisk konkurrenceevne

  4. F & U:

  5. Elementer i EU’s industripolitik • sektorpolitik: oprindeligt rettet mod ”gamle” industrier (stål, tekstiler), senere mod højteknologi - F & U-stimulering i den prækompompetitive fase: telekommunikation, informationsteknologi - standarder: harmoniserede standarder med virksomhedsdeltagelse - handelspolitik: protektionisme og strategisk handelspolitik (Airbus)

  6. Strategisk industri- og handelspolitik?

  7. Forskellige industripolitiske traditioner Frankrig: Beskytte Strukturel beskyttelse: standarder, offentlige indkøb osv.: Tyskland UK: Ingen beskyttelse

  8. På hvilket niveau skal industripolitikken besluttes? Regionalt/nationalt: Mest viden, men muligvis også lokal/national hensyntagen og tildeling af særfordele Supranationalt: Lobbyisme lettest her samt mindre viden. Men til gengæld måske bedst til rationel overordnet prioritering

  9. EU-historik 1960’erne/1970’erne: national champions/ statsejede virksomheder, målrettet planlægning 1980’erne: skepsis overfor ovenstående, privatisering, rational choice begrundelser 1990’erne/2000’erne: ovenstående plus vægt på teknologiske og forskningsbetonede rammeprogrammer

  10. 2000’erne: globaliseringen skaber en ny situation for industripolitikken • Kina/Indien: anvender national champions med succes • Produktionsbaserede virksomheder forsvinder • Først set som en uanvendelig udvikling (vi skal blot leve af vidensvirksomheder) • Derefter set som problematisk: produktion og F & U hænger sammen • Hvordan løses dette problem i EU uden tilbagevenden til en selektiv industripolitik?

  11. Industripolitikken er vendt tilbage • frygt for globaliseringens afindustrialisering • tab af produktionsarbejdspladser giver tab af innovation • vi kan ikke leve af den kreative klasse alene • gamle argumenter kommer tilbage: støtte og beskyttelse af strategiske industrier

  12. Den nødvendige produktion

  13. Statsstøtte • Langt fra al industripolitik reflekteres i statsstøtte, men er alligevel ofte en vigtig direkte eller indirekte ingrediens • Kraftigt fald i statsstøtten fra midt 1990’erne (8-9 pct. af BNP) til midt-2000’erne (omk. 4 pct. af BNP), hvorefter der skete en brat stigning fra 2008 og frem (midlertidig støtte) • Skrappere anti-statsstøttepolitik i EU • Flere undtagelser under krisen

  14. Sektorspecifik industripolitik I • De fleste eksperter er tøvende med selektiv industripolitik, selv om der er mange argumenter for: • Markedsfejl, der kunne korrigeres. • 1) stigende afkast p.g.a. store faste produktionsomkostninger og små variable omkostninger = risiko for oligopoler • Svar: nationalisering eller prisregulering

  15. Sektorspecifik industripolitik II • 2) Strategisk konkurrence på internationale markeder • Beskyttelse eller støtte til sektorer, som opererer på et internationalt oligopolistisk marked • Strategisk handelspolitik: Boing versus Airbus • ”Infant industry”-argumentet = forcere læringsprocessen • Forsvare high tech-sektorer med store positive eksterne ekstanaliteter • Støtte til national champions

  16. Sektorspecifik industripolitik III • 3) Sektorer på retur: • Hvis lønningerne er ufleksible og arbejdskraften svær at reallokere, kan det i teorien være rationelt at give statsstøtte på midlertidig basis. • Faren er, at den bliver permanent. • Har historisk opslugt en stor del af udgifterne til industripolitikken i EU.

  17. Eksterne effekter og koordinationsspørgsmål • Sikringen af transportfaciliteter – veje, jernbaner • Nødvendigt med et minimum af kritisk masse af virksomheder. Derfor får de første ofte særligt favorable vilkår. Derfor beskyttes industrier i begyndelsen i visse lande. Men hvornår skal man holde op? • Standarder i EU – hvem sætter dem? CEN, Cenelec, ETSI • Asymmetrisk information mht. fx finansielle selskaber – Svar: nationalisering (venstrefløjen) – skrappere regulering (centrum-højre)

  18. Problemer med at implementere sektorspecifikke industripolitikker • Informationskravene er meget store ved intervention for at hindre markedsfejl – har man denne viden? • Strategisk industri/handelspolitik kan meget let udløse handelskrige • Stærke særinteresser ”sætter” sig på de industripolitiske midler • Sektorer på retur har stærkere incitament til lobbyisme • Derfor ender selektiv industripolitik ofte med ”picking the losers, not the winners”

  19. Horisontale politikker I • Foretrækkes af eksperter i Kommissionen • Forskning & udvikling: • F & U-fremmende politikker kan være forsøg på at løse generelle markedsfejl, som underinvestering i F & U • Patenssystemet er et forsøg på at løse dette problem vedr. manglende afkast på investering i F & U-aktiviteter • Markedsfejlene vedr. F & U forstærkes af potentielle fejl på kapitalmarkedet pga. asymmetrisk information, som gør det vanskeligt at vurdere værdien af virksomheders F & U-aktiviteter • Faren: Blot øgede skattefinansierede profitter

  20. Horisontale politikker II • Uddannelse: • Fare for underinvestering i uddannelse: • Virksomhederne utilbøjelige til at investere i uddannelse, når medarbejderne uden videre kan forlade virksomheden • Enkeltpersoner ofrer kun ressourcer på uddannelse, hvis der er et udviklet offentligt og privat jobmarked, som kan give dem jobs.

  21. Horisontale politikker III • Antitrustpolitikker og regulering: • Sherman Antitrust Act (moder) • Romtraktaten, men lemfældig fortolkning i 1960’erne og 1970’erne – European champions-tankegangen • En liberal handelspolitik kan ikke kompensere herfor • Er kun rettet mod virksomheder i international konkurrence: Vareproduktion (ja) – tjnesteydelser (nej) • Konflikt mellem industripolitik og konkurrencepolitik: Hvor koncentrerede skal virksomheder tillades at være. Oligopoler kan være effektive pga. stordriftsfordele, men konkurrencepolitisk problematiske

  22. Horisontale politikker IV • Regionalpolitikker: • Regional udvikling kræver infrastruktur i form af a) fysisk (veje, energi osv.) og human infrastruktur (udannet arb.kraft, udd.inst.) • Nøglen i moderne vækstteorier • Regionalpolitikker er ekstra nødvendige i f.m. europæisk integration, fordi den i sig selv tenderer mod at favorisere geografisk koncentration. Periferien taber.

More Related