peter nedergaard eu s industripolitik n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Peter Nedergaard: EU’s industripolitik PowerPoint Presentation
Download Presentation
Peter Nedergaard: EU’s industripolitik

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 19

Peter Nedergaard: EU’s industripolitik - PowerPoint PPT Presentation


  • 79 Views
  • Uploaded on

Peter Nedergaard: EU’s industripolitik. Dagsorden 1. Hvad er industripolitik? 2. Baggrunden for EU’s industripolitik 3. Sektorspecifik/selektiv industripolitik i EU 4. Horisontal industripolitik i EU. Hvad er industripolitik? dækker alt fra redning af enkeltvirksomheder til regionalpolitik

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Peter Nedergaard: EU’s industripolitik' - lucas


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
peter nedergaard eu s industripolitik

Peter Nedergaard:EU’s industripolitik

Dagsorden

1. Hvad er industripolitik?

2. Baggrunden for EU’s industripolitik

3. Sektorspecifik/selektiv industripolitik i EU

4. Horisontal industripolitik i EU

slide2

Hvad er industripolitik?

  • dækker alt fra redning af enkeltvirksomheder til regionalpolitik
  • ikke enighed om én præcis definition
  • -sektorspecifik eller de rigtige rammer
  • - selektiv eller horisontal industripolitik
slide3

Mål erhvervspolitikken:

  • fremme strukturændringer – større, færre, mere højteknologiske virksomheder
  • fremme samarbejdet mellem virksomheder i flere EU-lande
  • - fremme innovation, forskning, teknologisk
  • Udvikling
  • Sigtet: bedre europæisk konkurrenceevne
slide4

Elementer i EU’s industripolitik

  • sektorpolitik: oprindeligt rettet mod ”gamle” industrier (stål, tekstiler), senere mod højteknologi
  • - F & U-stimulering i den prækompompetitive
  • fase: telekommunikation, informationsteknologi
  • - standarder: harmoniserede standarder
  • med virksomhedsdeltagelse
  • - handelspolitik: protektionisme og
  • strategisk handelspolitik (Airbus)
slide5

Forskellige industripolitiske traditioner

Frankrig:

Beskytte

Strukturel beskyttelse: standarder, offentlige indkøb osv.:

Tyskland

UK:

Ingen beskyttelse

slide6

På hvilket niveau skal industripolitikken besluttes?

Regionalt/nationalt: Mest viden, men muligvis også lokal/national hensyntagen og tildeling af særfordele

Supranationalt: Lobbyisme lettest her samt mindre viden. Men til gengæld måske bedst til rationel overordnet prioritering

slide7

EU-historik

1960’erne/1970’erne: national champions/ statsejede virksomheder, målrettet planlægning

1980’erne: skepsis overfor ovenstående, privatisering, rational choice begrundelser

1990’erne/2000’erne: ovenstående plus vægt på teknologiske og forskningsbetonede rammeprogrammer

2000 erne globaliseringen skaber en ny situation for industripolitikken
2000’erne: globaliseringen skaber en ny situation for industripolitikken
  • Kina/Indien: anvender national champions med succes
  • Produktionsbaserede virksomheder forsvinder
  • Først set som en uanvendelig udvikling (vi skal blot leve af vidensvirksomheder)
  • Derefter set som problematisk: produktion og F & U hænger sammen
  • Hvordan løses dette problem i EU uden tilbagevenden til en selektiv industripolitik?
industripolitikken er vendt tilbage
Industripolitikken er vendt tilbage
  • frygt for globaliseringens afindustrialisering
  • tab af produktionsarbejdspladser giver tab af innovation
  • vi kan ikke leve af den kreative klasse alene
  • gamle argumenter kommer tilbage: støtte og beskyttelse af strategiske industrier
statsst tte
Statsstøtte
  • Langt fra al industripolitik reflekteres i statsstøtte, men er alligevel ofte en vigtig direkte eller indirekte ingrediens
  • Kraftigt fald i statsstøtten fra midt 1990’erne (8-9 pct. af BNP) til midt-2000’erne (omk. 4 pct. af BNP), hvorefter der skete en brat stigning fra 2008 og frem (midlertidig støtte)
  • Skrappere anti-statsstøttepolitik i EU
  • Flere undtagelser under krisen
sektorspecifik industripolitik i
Sektorspecifik industripolitik I
  • De fleste eksperter er tøvende med selektiv industripolitik, selv om der er mange argumenter for:
  • Markedsfejl, der kunne korrigeres.
  • 1) stigende afkast p.g.a. store faste produktionsomkostninger og små variable omkostninger = risiko for oligopoler
  • Svar: nationalisering eller prisregulering
sektorspecifik industripolitik ii
Sektorspecifik industripolitik II
  • 2) Strategisk konkurrence på internationale markeder
  • Beskyttelse eller støtte til sektorer, som opererer på et internationalt oligopolistisk marked
  • Strategisk handelspolitik: Boing versus Airbus
  • ”Infant industry”-argumentet = forcere læringsprocessen
  • Forsvare high tech-sektorer med store positive eksterne ekstanaliteter
  • Støtte til national champions
sektorspecifik industripolitik iii
Sektorspecifik industripolitik III
  • 3) Sektorer på retur:
  • Hvis lønningerne er ufleksible og arbejdskraften svær at reallokere, kan det i teorien være rationelt at give statsstøtte på midlertidig basis.
  • Faren er, at den bliver permanent.
  • Har historisk opslugt en stor del af udgifterne til industripolitikken i EU.
eksterne effekter og koordinationssp rgsm l
Eksterne effekter og koordinationsspørgsmål
  • Sikringen af transportfaciliteter – veje, jernbaner
  • Nødvendigt med et minimum af kritisk masse af virksomheder. Derfor får de første ofte særligt favorable vilkår. Derfor beskyttes industrier i begyndelsen i visse lande. Men hvornår skal man holde op?
  • Standarder i EU – hvem sætter dem? CEN, Cenelec, ETSI
  • Asymmetrisk information mht. fx finansielle selskaber – Svar: nationalisering (venstrefløjen) – skrappere regulering (centrum-højre)
problemer med at implementere sektorspecifikke industripolitikker
Problemer med at implementere sektorspecifikke industripolitikker
  • Informationskravene er meget store ved intervention for at hindre markedsfejl – har man denne viden?
  • Strategisk industri/handelspolitik kan meget let udløse handelskrige
  • Stærke særinteresser ”sætter” sig på de industripolitiske midler
  • Sektorer på retur har stærkere incitament til lobbyisme
  • Derfor ender selektiv industripolitik ofte med ”picking the losers, not the winners”
horisontale politikker i
Horisontale politikker I
  • Foretrækkes af eksperter i Kommissionen
  • Forskning & udvikling:
  • F & U-fremmende politikker kan være forsøg på at løse generelle markedsfejl, som underinvestering i F & U
  • Patenssystemet er et forsøg på at løse dette problem vedr. manglende afkast på investering i F & U-aktiviteter
  • Markedsfejlene vedr. F & U forstærkes af potentielle fejl på kapitalmarkedet pga. asymmetrisk information, som gør det vanskeligt at vurdere værdien af virksomheders F & U-aktiviteter
  • Faren: Blot øgede skattefinansierede profitter
horisontale politikker ii
Horisontale politikker II
  • Uddannelse:
  • Fare for underinvestering i uddannelse:
  • Virksomhederne utilbøjelige til at investere i uddannelse, når medarbejderne uden videre kan forlade virksomheden
  • Enkeltpersoner ofrer kun ressourcer på uddannelse, hvis der er et udviklet offentligt og privat jobmarked, som kan give dem jobs.
horisontale politikker iii
Horisontale politikker III
  • Antitrustpolitikker og regulering:
  • Sherman Antitrust Act (moder)
  • Romtraktaten, men lemfældig fortolkning i 1960’erne og 1970’erne – European champions-tankegangen
  • En liberal handelspolitik kan ikke kompensere herfor
  • Er kun rettet mod virksomheder i international konkurrence: Vareproduktion (ja) – tjnesteydelser (nej)
  • Konflikt mellem industripolitik og konkurrencepolitik: Hvor koncentrerede skal virksomheder tillades at være. Oligopoler kan være effektive pga. stordriftsfordele, men konkurrencepolitisk problematiske
horisontale politikker iv
Horisontale politikker IV
  • Regionalpolitikker:
  • Regional udvikling kræver infrastruktur i form af a) fysisk (veje, energi osv.) og human infrastruktur (udannet arb.kraft, udd.inst.)
  • Nøglen i moderne vækstteorier
  • Regionalpolitikker er ekstra nødvendige i f.m. europæisk integration, fordi den i sig selv tenderer mod at favorisere geografisk koncentration. Periferien taber.