peter nedergaard n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Peter Nedergaard PowerPoint Presentation
Download Presentation
Peter Nedergaard

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 26

Peter Nedergaard - PowerPoint PPT Presentation


  • 173 Views
  • Uploaded on

Peter Nedergaard. Hermeneutik og kritisk rationalisme. Hvad er hermeneutik?. Hermeneutik handler om at forstå tekster , ytringer, udsagn og handlinger af enhver art? Hvordan griber vi forståelsesprocessen an? Hvad sker der, når vi prøver at forstå? Hvordan forstår vi i det hele taget?.

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Peter Nedergaard' - cecily


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
peter nedergaard

Peter Nedergaard

Hermeneutik og kritisk rationalisme

hvad er hermeneutik
Hvad er hermeneutik?
  • Hermeneutik handler om at forstå tekster, ytringer, udsagn og handlinger af enhver art?
  • Hvordan griber vi forståelsesprocessen an?
  • Hvad sker der, når vi prøver at forstå?
  • Hvordan forstår vi i det hele taget?
princippet om den hermeneutiske cirkel
Princippet om den hermeneutiske cirkel
  • Deles af alle hermeneutiske skoler = delene kan kun forstås, hvis helheden inddrages, og omvendt kan delene kun forstås i kraft af delene.
  • Sammenhængen mellem delene og helheden er det meningsskabende.
  • Fx statsministerens nytårstale: Del: enkeltord – fx Fogh Rasmussen og smagsdommerne i 2002. Helhed: regerings efterfølgende værdikamp.
  • Forståelse heraf: Fortolkeren vil muligvis kunne forstå forfatteren bedre end forfatteren selv via inddragelse af den politiske og politiske kontekst.
antagelser den fortolkende samfundsvidenskab
Antagelser: Den fortolkende samfundsvidenskab
  • Hermeneutik = fortolkning (Hermes – gudernes sendebud).
  • Grundantagelser:
  • At forståelse og fortolkning kommer før forklaring.
  • At de sociale fænomener, der studeres, er bærere af betydnings- og meningssammenhænge.
  • At det er disse sammenhænge, som skal fortolkes og udlægges i den videnskabelige praksis.
hermeneutik en historisk udvikling
Hermeneutik – en historisk udvikling

Traditionel hermeneutik: teologi, filologi, jura = finde den sande mening med en tekst.

Metodisk hermeneutik: almen lære inden for åndsvidenskaberne, regler for fortolkning, forståelse = fortolkning. Fortolkning betragtes som en metode til at opnå sand erkendelse = en epistimologi = det er muligt at læse en tekst på dens egne præmisser. Schleiermacher.

Filosofisk hermeneutik: hvilken rolle spiller forståelse i forhold til vores ageren i verden. Fortolkning er en måde at være til på = et ontologisk princip = det er ikke muligt at læse et værk på dens egne præmisser, for en tekst vil altid blive læst i forhold til læserens egen kontekst og situation. Gadamer.

Kritisk hermeneutik: vil bruger hermeneutikken kritisk og emancipatorisk. Habermas.

hvorfor hermeneutisk analyse
Hvorfor hermeneutisk analyse?

Hermeneutikkens anvendelse i samfundsvidenskaberne:

1) En del af det datamateriale, som forskerne benytter sig af, består af ”meningsfulde fænomener”, dvs., at de sociale aktører, der analyseres, er menings- og betydningsbærere.

2) Samtidig bevæger samfundsforskere sig i et genstandsfelt, der på forhånd er fyldt op med fortolkninger og forhåndsforståelser.

3) Der er samtidig ikke muligt at observere meningsfulde handlinger. Handlinger skal forstås som meningsudtryk, det er muligt at fortolke på.

elementer i en hermeneutisk analyse
Elementer i en hermeneutisk analyse
  • 1) Udgangspunktet er ønsket om en kvalitativ analyse.
  • 2) Forståelsesbegrebet udgør det analytiske omdrejningspunkt.
  • 3) Livsverdensperspektivet er vigtigt: Hvad er aktørernes kontekst og livssituation?
typiske forskningssp rgsm l med udgangspunkt i hermeneutikken
Typiske forskningsspørgsmål med udgangspunkt i hermeneutikken:
  • 1) Hvorfor handler sociale aktører, som de gør?
  • 2) Hvilke betydninger tillægger sociale aktører deres handlinger?
  • 3) Hvordan er menings- og betydningssammenhænge konstituerende for de sociale aktørers handlen?
forskningsteknikker baseret p hermeneutikken
Forskningsteknikker baseret på hermeneutikken:
  • Interview (samtale og dialog). I kvalitative analyser søger man via dialogen efter viden om de sociale aktørers praksis, forståelseshorisont, handlinger og fællesskaber. Det er samtalen, som er i centrum, og det er her, at meningsfuld viden opstår.
  • 2) Fortolkning af historiske og nutidige dokumenter. Det, teksten siger os, forstår vi på baggrund af vores egen historiske kontekst og situation.
gadamers sandhed og metode p tekstens egne pr misser
Gadamers ”Sandhed og metode”: På tekstens egne præmisser

1) Det er vigtigt, at de forventninger, som vi har om en bestemt mening i teksten, ikke er vilkårlige.

2) Vi må derfor sætte os ind i tekstens (forfatterens og periodens) egen sprogbrug.

3) I den forbindelse må vi komme ud af vore egne fordommes tryllekreds.

4) Ikke det samme som at dele en teksts holdninger.

5) Men det betyder, at man sætter sine egne meninger i forhold til tekstens meninger.

gadamer hermeneutisk bevidsthed
Gadamer: Hermeneutisk bevidsthed
  • Hermeneutisk bevidsthed forudsætter modtagelighed overfor, at teksten muligvis er meget anderledes end det, man normalt er vant til.
  • Det betyder ikke, at man selvudslettende skal lægge sig fladt ned for tekstens meninger. Men man skal lade ens egne meninger sætte i perspektiv.
  • Man må kontrollere sine forventninger for at opnå den rette forståelse ud fra teksten selv.
gadamer fordomme
Gadamer: Fordomme

Vi må forstå, at al forståelse i sit væsen er fordomsfuld.

Enhver fordom er en dom, der fældes, før man sagligt har undersøgt alle en sags aspekter. Begrebet fordom får først en negativ klang i oplysningstiden.

En fordom behøver ikke være en falsk dom. Men det er en dom uden begrundelser i sagen, dvs. en grundløs dom.

Derfor bør fordomme – helt i rationalismens ånd – undgås mest muligt. Alternativt skal man være bevidst om sine fordomme.

gadamer rehabilitering af autoritet og tradition
Gadamer: Rehabilitering af autoritet og tradition

Teksternes autoritet må ikke være årsag til, at man ikke bruger sin sunde fornuft.

Omvendt må man ikke forkaste sandheder i tekster med den ene begrundelse, at de er gamle og har autoritet. Fx fordi man stoler på en skribents vurderinger på grund af stort overblik og indsigt.

Tilslutter man sig en skribents autoritet, kan det være årsag til, at man accepterer visse fordomme. Men den slags fordomme kan også være en kilde til sandhed.

Hermeneutikken støtter sig i den forbindelse til romantikkens oplysningskritik i forsvaret for traditionen, hvor traditionen er det, der gælder uden begrundelse.

Åndsvidenskaberne har i modsætning til naturvidenskaberne et ønske om at udforske overleveringen. Derfor indeholder åndsvidenskaberne altid et traditionsmoment som deres egentlige væsen. Det store spørgsmål er i den sammenhæng, om samfundsvidenskaberne (og især statskundskab) ligner åndsvidenskaberne eller naturvidenskaberne mest?

gadamer det hermeneutiske sp ndingsfelt 1
Gadamer: Det hermeneutiske spændingsfelt (1)
  • Med det hermeneutiske spændingsfelt menes, at tidsafstanden får betydning for forståelsen.
  • Vi kan ikke blot reproducere den oprindelige tekstproduktion.
  • Vi skal erkende tidsafstanden som en positiv og produktiv mulighed.
  • En teksts mening overgår altid sin forfatter.
  • Det skyldes, at forfatteren skriver på ryggen af både en tradition og en samtid.
  • Derfor er forståelsen på afstand ikke kun reproduktiv, men altid også produktiv.
  • Det skyldes, at tidens afstand giver mere sikre målestokke.
gadamer det hermeneutiske sp ndingsfelt 2
Gadamer: Det hermeneutiske spændingsfelt (2)
  • Den historiske metode betyder, at man først kan erkende den blivende betydning af noget, når det tilhører en sluttet sammenhæng.
  • Hegel: Minervas uge flyver altid i aftenskumringen.
  • Tidsafstanden gør det ofte muligt at løse hermeneutikkens egentlige kritiske spørgsmål:
  • Nemlig at skille sande fordomme (hvormed vi forstår) fra de falske fordomme (hvormed vi misforstår).
gadamer virkningshistorie
Gadamer: Virkningshistorie
  • En virkelig historisk tænkning må medtænke sin egen historicitet.
  • Man må med andre ord påvise historiens virkelighed i forståelsen selv. Ifølge denne opfattelse er forståelse en virkningshistorisk proces.
  • Det kalder på historisk interesse mod både det historiske fænomen og med dets virkning i historien.
  • Virkningshistorien bestemmer forud, hvad der for os fremtræder som en genstand for forskning, og som det er værd at undersøge og stille spørgsmål til.
  • Virkningen af denne virkningshistorie er på færde i al historie. Er allerede på færde i den rigtige måde at spørge på.
gadamer hermeneutik og historie 1
Gadamer: Hermeneutik og historie (1)
  • At agere historisk betyder, at man aldrig kan have fuldstændig viden om sig selv. Man har et bestemt ståsted med en begrænset horisont og begrænsede synsmuligheder. Det vigtige er at opnå bevidsthed herom.
  • En tekst bør ikke kun forstås historisk. Ellers har man opgiver kravet om at finde sandhed i overleveringen, som er gyldig og forståelig for én selv.
  • Horisontsammensmeltningen er målet. Det betyder ikke, at vi flytter os hen til en fremmed verden i fortiden, der ingen forbindelse har med vor egen verden.
  • Horisontsammensmeltningen er udtryk for én historisk bevidsthed, der omfatter alt. Både ens egen fortid og den fremmede fortid.
gadamer hermeneutik og historie 2
Gadamer: Hermeneutik og historie (2)
  • En sand historisk bevidsthed tager altid sin egen nutid med i betragtning, således at den både ser sig selv og det historiske i de rigtige proportioner. Det kræver en særlig anstrengelse at erhverve sig en historisk horisont.
  • Forståelse er altid en proces, hvor horisonter, der formodes at eksistere for sig selv, smelter sammen.
  • Ethvert møde med overleveringen, som sker med historisk bevidsthed, indebærer erfaringen af et spændingsforhold mellem tekst og nutid.
kritisk rationalisme karl popper
Kritisk rationalisme: Karl Popper
  • Modsvaret på den logiske positivisme:
  • Logic der Forschung (1939)
  • Logic of Scientific Discovery (1959)
  • Problem: Hvordan kan man skelne mellem videnskab og pseudovidenskab (Psykoanalyse, marxisme)
to vigtige problemstillinger i kritisk rationalisme
To vigtige problemstillinger i kritisk rationalisme
  • 1) Afgrænsningsproblemet = skelne mellem empiriske videnskabers udsagn og pseudovidenskabelige udsagn
  • 2) Induktionsproblemet (fra Hume) = den logiske positivismes verifikationsprincip løser ikke afgrænsningsproblemet
  • - det universelle udsagn ”alle svaner er hvide” kan ikke bevises ud fra et endeligt antal singulære udsagn
induktionsproblemet
Induktionsproblemet
  • 1) Af logiske grunde kan man ikke slutte fra enkelttilfælde til generalisationer.
  • 2) Ingen videnskabelig metode gennem hvilken man automatisk kan få opstillet og bevist teorier på baggrund af empiri (induktion)
  • Hume: det bliver en vane.
  • Popper: det er IKKE tilfredsstillende
opstilling af teorier og efterpr vning af teorier
Opstilling af teorier og efterprøvning af teorier
  • 1) Opstilling af forklaringer og teorier: Her spiller kreativitet en stor rolle. Men det væsentlige er ikke hvordan teorien er fremkommet, men teoritesten.
  • 2) Videnskabsteorien skal netop hjælpe til med at finde den bedste blandt de kreativt opstillede konkurrerende teorier.
falsifikationskriteriet
Falsifikationskriteriet
  • 1) Popper foreslår falsifikationskriteriet som den grundlæggende teoritest
  • = intensive forsøg på at gendrive en teori; at gøre livet surt for en teori.
  • 2) En god teori skal have mulighed for at blive gendrevet. Teorien skal være uforenelig med visse mulige resultater af iagttagelser. Jo mere teorien forbyder, jo bedre er den.
eksempler p uigendrivelige teorier if lge popper
Eksempler på uigendrivelige teorier ifølge Popper
  • 1) Marxismen: Historien drives frem af klassekamp og klassekonflikter - - umulig at gendrive.
  • 2) Psykoanalysen: Det ubevidste bestemmer menneskers adfærd – kan heller ikke gendrives.
enheden i metoden
Enheden i metoden
  • 1) Videnskaben er IKKE en enhedsvidenskab, men der skal være enhed i metoden.
  • 2) Samme metode (falsifikation) kan anvendes i al videnskab.
  • 3) Sociale problemstillinger er ikke mere komplekse end de fysiske – beror på to fejlagtige sammenstillinger af social og naturvidenskab (næste side)
to fejlagtige sammenstillinger
To fejlagtige sammenstillinger
  • 1) Sammenligner to usammenlignelige størrelser: konkrete sociale situationer og kunstigt isolerede eksperimentelle fysiske situationer.
  • 2) Forestillingen om, at en social situation skal involvere alle de mentale og fysiske tilstande hos de involverede. Det kræver ikke engang naturvidenskaben.
  • 3) Størst forskel i metoden: Sociale situationer har altid et element af rationalitet over sig. Man kan derfor oftere anvende forholdsvis simple modeller.