1 / 15

Peter Nedergaard:

Peter Nedergaard: . Komparative metoder. Komparativ metode – generelt design. Hvilke cases skal sammenlignes/ kompareres. Denne metodes vælges ofte ved undersøgelser med et lille N Casevalg: X: Uafhængige variable (maksimere variansen)

bran
Download Presentation

Peter Nedergaard:

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Peter Nedergaard: Komparativemetoder

  2. Komparativ metode – generelt design • Hvilke cases skal sammenlignes/ kompareres. • Denne metodes vælges ofte ved undersøgelser med et lille N • Casevalg: • X: Uafhængige variable (maksimere variansen) • Z: Kontrolvariable (minimere variansen) • Y: Afhængige variable

  3. Eksempel: • X: Demokrati (flest mulige demokratiske lande skal undersøges) • Z: Kontrolvariable (fx enkelt tidsperiode) • Y: Afhængige variable (velstand)

  4. The Method of Difference Hvilken form for komparativt design skal vælges? Tæt på, hvad man kan kalde et kunstigt eksperiment Vælges når man skal sammenligne politiske eller sociale systemer, som har et antal fælles træk Målet er at neutralisere visse forskelle samtidig med, at man fremhæver andre

  5. The Method of Difference I – ml. stater Fx at sammenligne den industripolitiske udvikling i Danmark, Sverige og Norge: Hvilke træk neutraliseres? Hvilke fremhæves? Svar: alle tre lande har en række fælles karakteristika (effektiv kontrol), idet der er tale om velfærdsstater af samme type (universelle velfærdsstater) Varierer mht. til en nøgleforklaringsfaktor = føres der en bevidst industripolitik eller ej Sverige: Ja; DK: Nej; Norge: Ja, men kun på olieindustriområdet Outcome = hvordan har den industrielle udvikling været = Sverige: ca. 20 % af BNP - DK: ca. 10 % af BNP Norge: ca. 20 af BNP

  6. Method of Difference II – over tid: Sammenligning over tid = diakrone sammenligninger – fx den russiske revolution i 1905 og i 1917: forskelle = a) social revolution b) regering/statsmagt stærkt svækket pga. krigen.

  7. Method of Difference III – internt i stater: Sammenligning mhp. afdækning af forskelle internt i staterne – fx sammenligne hospitalsservice i to danske regioner – Sydjylland – V – og Midt- og Vestjylland -) – har politiske forskelle betydning – Politics matters?

  8. Anvendelsen af Method of Difference IV: • Problem: • - det er i realiteten umuligt i samfundsvidenskaben at finde cases, som svarer til hinanden undtagen på ét punkt (den forklarende faktor) • – men det er ER muligt at FORESTILLE sig den slags cases og lave bl.a. beregninger på det grundlag • – hvad ville det fx betyde økonomisk, hvis man udliciterede en større del af ældreplejen i DK på samme niveau som i Sverige f.eks.?

  9. The Method of Agreement = forskerne samler cases vedr. et bestemt fænomen mhp. at finde en fælles faktor: En ligetil (dårlig) metode F.eks. deltog bønderne i forskelligartede revolutioner: Mexico, Rusland, Kina, Nordvietnam, Algeriet, Cuba: Svar: Hvor den kapitalistiske produktionsmåde var trængt igennem til landbrugsproduktionen, deltog bønderne. Problem: Valg af cases med udgangspunkt i den afhængige variabel (revolution) – hvad med bøndernes politiske deltagelse uden revolution?

  10. Problemer ved Method of Agreement: Hvordan etableres det nødvendige link mellem årsag og virkning. Kan der være en anden underliggende faktor, som forklarer bøndernes deltagelse i revolutionære bevægelser eller ej. Er der måske flere forskellige årsager til det analyserede fænomen?

  11. Indirect Method of Differnce En dobbelt anvendelse af Method of Agreement Mest pålidelige metode Det tætteste, vi kommer et eksperimentelt design vha. ikke-eksperimentelle data

  12. Indirect Method of Difference - eksempel Fx Theda Skocpols ”States and Social Revolutions” (1979): Positive cases: Analyse af tre sociale revolutioner: den franske (1789), den russiske (1917) og den kinesiske (1949) – Mål: at identificere nogle få sandsynlige årsager til revolutionerne Negative cases: Analyse af tre tilfælde, hvor social uro IKKE førte til revolution: Reformbevægelsen i Preussen (1807-14), de tyske omvæltninger (1849-50) og Meiji-restaurationen i Japan (1868-73) Konklusion: Én faktor er til stede ved revolutioner og IKKE ved fravær af revolutioner: statskollaps

  13. The Method of Concomitant Variation • Ret sofistikeret: • Måler den kvantitative variation mht. de operative variable og relaterer den til hver enkelt variabel • Denne metode måler korrelationernes relative styrke – ligner den statistiske approach

  14. Mangler, som ofte ses ved anvendelsen af den komparative metode • Overdetermination = muligheden for at generalisere fra de observationer, vi har foretaget. Er særligt problemfyldt i komparative studier med et lille antal N • To komponenter: • For få observationer – løsning: øg størrelsen af N. • For mange variable – løsninger: kombinér variable (der har samme underliggende karakteristika) til én variabel; mere strikt teorianvendelse mhp. at udvælge de vigtigste variable, som vi skal undersøge; udvælg casene mere omhyggeligt, dvs. med udgangspunkt i teorien.

  15. Mangler, som ofte ses ved anvendelsen af den komparative metode Sampling bias = mens det eksperimentelle og statistiske design er baseret på princippet om randomiseret udvælgelse, er den komparative metode baseret på case udvælgelse Udvælgelse af cases kan derfor true generaliseringsmuligheden af alle de resultater, vi måtte komme frem til

More Related