-DEPRESSION- Diagnose og behandling i psykologfaglig optik Fagligt indlæg RIV-gruppen

1. -DEPRESSION- Diagnose og behandling i psykologfaglig optik Fagligt indlæg RIV-gruppen Sundhedspersonale v. privatpraktiserende psykolog Gregers Gertsen

2. Del 1: Diagnose WHO ICD-10 Sværhedsgraden afhænger af antal af symptomer, der forefindes. Dog skal samtlige af kriterierne I, II og III forefindes. • Diagnostiske kriterier: • I   Varighed af depressiv episode mindst 2 uger. • II  Ingen tidligere episoder med hypomani, mani el. blandingstilstand. • III Organisk ætiologi udelukkes. • Kernesymptomer: • Nedtrykthed • Nedsat lyst el. interesse • Nedsat energi el. øget trætbarhed • Ledsagesymptomer: • Nedsat selvtillid el. selvfølelse • Selvbebrejdelser el. skyldfølelse • Tanker om død el. selvmord • Tænke- el. koncentrationsbesvær • Agitation el. hæmning • Søvnforstyrrelser • Appetit- el. vægtændring

3. Psykologisk optik • Et ”symptom” er et SYGDOMSTEGN. Det er IKKE sygdommen i sig selv, men snarere sygdommens udtryk. • Forskel på problemet og problemets udtryk (symptomet) • Symptomer hænger ofte sammen og kan sjældent adskilles fuldstændigt • Samtaleterapi kan hjælpe klienten med at skabe sammenhæng og personlig mening i de symptomer som klienten oplever. • Dette kan åbne op for forskellige former for behandling ud af depressionen

4. Psykologisk optik Det psykologiske præmis: Symptomer giver mening i en virkelig og oplevet verden Konsekvenser deraf: • Symptomer kan forstås som ”udtryk for noget”eller ”signaler” • Symptomer fortæller noget om individets psyke i relation til omstændigheder • Der er en årsag til at symptomer opstår hos det pågældende individ på netop det pågældende tidspunkt • Det er meningen, at vi skal forholde os til symptomerne, inden vi afvikler dem og så vidt muligt søge at løse ”problemet som symptomerne udtrykker”. • Klienter og deres psykologer ”halser ofte efter” i deres stræben efter at afkode symptomer, således at meningen bag kan begribes, forvaltes og på sigt foregribes • Hvis ”koden knækkes” er man bedre i stand til at forvalte sig selv i en depressiv tilstand, hvorved depression kan behandles • …

5. Depression og psykologi • Nedtrykhed (emotionelt symptom) • Hvordan opleves nedtrykheden for klienten? • Er der tale om generel tilstand eller er der udsving og forefindes variabler? • Er der et mønster? • Hvornår bemærkede først i aktuel henseende? • Hvad fortæller et eventuelt mønster om klientens liv og virke? • Kan andre se det? • Personlig oplevelse eller omgivelsers tilkendegivelse • Kan nedtrykheden konkretiseres • Eksempler på hvordan nedtrykhed gør sig gældende i konkrete situationer. • Nedtrykthed kan være reaktion på magtesløshed, psykologisk konflikter/dilemmaer el. lign. der afspejler klientens pågældende situation og centrale ”livsvilkår”. • …

6. Depression og psykologi • Nedsat lyst og interesse (motivationelt symptom) • Hvor savnes lyst og interesse? • Hvordan mærkes til forskel fra tidligere, hvad ligger bag det oplevede skift, er der andre vilkår der har ændret sig i samme periode? • Tanker kan dreje sig om andet/vanskeligheder ved at være tilstedeværende i pågældende aktivitet • Negative forestillinger om aktiviteter kan gøre sig gældende mere end den egentlige oplevelse, f.eks. kan aktivitet tillægges negativ kvalitet • Hvad kan lægge bag ændret forhold til givne aktiviteter? • Ændret forhold til aktivitet i sig selv • Ændret forhold til sig selv i given aktivitet • …

7. Depression og psykologi • Nedsat energi og trætbarhed (fysisk symptom) • Nedsat energi og trætbarhed opleves sjældent i vakuum • Er der variabler og hvad kunne ligge bag? • Forståelse og forvaltning af variabler • Nedsat energi er også en psykologisk vurdering af egne ressourcer • Uoverskuelighedfølelse(jf. eksempelvis kognitive vanskeligheder, nedsat funktionsevne) • Uoverkommelighedsfølelse (jf. selvværdsproblematik) • Hvordan opleves krav relativ til vurdering af egne ressourcer/uligevægt mellem vurdering af sig selv og vurdering af opgave • …

8. Depression og psykologi • Nedsat selvtillid og selvfølelse • Gør sig gældende i mange henseender og er ofte central i forståelse af symptomatologien. • Vurdering af sig selv i henhold til konkrete situationer (”selvtillid”) • Vurdering af sig selv i generelt henseende (”selvværd”) • Hvornår opleves tilstrækkelighed og hvilke personlige kriterier ligger til grund for denne oplevelse? Hvad måler vi os selv efter og hvad fortæller disse regler om os/baggrund/aktuel tilværelse? • Perfektionisme som patogenetisk motor, ved stadig følelse af utilstrækkelighed • Personlige kriterier også som noget tillært • Tidligere oplevelser af succes og fiasko • I forhold til hvem, det relationelle aspekt • …

9. Depression og psykologi • Selvbebrejdelse eller skyldfølelse • Skyldfølelse og ansvar • Skyldfølelse og tab • Kontrolaspektet kontra magtesløshed • Internalisering af reguleringsmekanismer, barnets psyke og de voksnes rolle, oplevelse af sig selv som voksent/modent individ jf. selvregulering. • Dårlig samvittighed som afvigelse fra de lærte regler, personlige værdier, moral. • …

10. Depression og psykologi • Tanker om død eller selvmord • Skal altid tages alvorligt • Er ikke altid udtryk for lyst til at dø • Hvad er funktionen af selvmord? • Praktisk korrelat, planlægning etc.? • Selvværdets betydning for selvmordstanker • Selvmord som forvaltning/håndtering af psykiske produkter (tanker/følelser) • Døden og eksistentielle forhold • …

11. Depression og psykologi • Tænke- eller koncentrationsbesvær (kognitive symptomer) • Der forefindes mange forskellige kognitive vanskeligheder ved psykiske lidelser. Nuancering nødvendig for forståelse og behandling. • Basale og eksekutive kognitive funktioner = redskaber og anvendelsen af disse • Emotioners betydning for kognitive funktioner • Hvordan påvirker det vedkommendes liv og oplevelse af sig selv • Hvilke vilkår gør sig gældende for ”maskineriet” (stress, angst, etc.) • Hvordan håndteres eventuel kognitiv funktionsnedsættelse • Tænke og koncentrationsbesvær som epifænomen • …

12. Depression og psykologi • Agitation eller hæmning (fysisk symptom) • Restløshed og uro: er der mønster, hvad fylder i tankerne, rettetheden. • Betydning for søvn. • ”Lyst til at gøre noget”, handlingsaspektet • Kanalisering af nervøs energi • Depressionens fysiologi • Hæmning og social virke • …

13. Depression og psykologi • Søvnforstyrrelser • Kortlægning af søvnforstyrrelse • Opvågning tidligere end normalt • Indsovningsproblemer • Opvågning under søvnforløb • Det rent praktiske ved døgnrytme/vaner etc. • Drømmenes betydning for søvnforstyrrelse • Tankernes betydning for kropslig tilstedeværelse (tanker kan holde kroppen vågen) • Søvnbesvær er ofte udtryk for vanskeligheder i dagligdag, altså ”livet i vågen tilstand”. • Indsovningssituation er også fraværd af fokus på omgivelser hvilket kan resultere i kontakt med sider i én selv man ikke bemærker i dagligdag • …

14. Depression og psykologi • Appetit- el. vægtændring(fysisk symptom) • Biokemi og psyken • Hvad sker der i kroppen når den reagerer? • Følelsers konsekvenser for appetit og stofskifte. • Angst og stress • Tanker om mad, hvad forbindes derved? • Forhold til egen krop • Forvaltning af følelser og psykosomatik • …

15. Afrunding • Symptomer skal ses som udtryk for et problem • Symptomer afvikles bedst ved at håndtere problemet • Behandlingsopgaven ligger blandt andet i at hjælpe med at begribe den mening som symptomerne bærer med sig og håndtere den så godt som muligt • Diagnosen er udgør en fælles reference mellem forskellige behandlere, der hver især kan bidrage med forskellige tiltag med henblik på at afhjælpe en depression