Depression og angst Symptomer og diagnoser Årsager Behandling Jes Gerlach - PowerPoint PPT Presentation

depression og angst symptomer og diagnoser rsager behandling jes gerlach n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Depression og angst Symptomer og diagnoser Årsager Behandling Jes Gerlach PowerPoint Presentation
Download Presentation
Depression og angst Symptomer og diagnoser Årsager Behandling Jes Gerlach

play fullscreen
1 / 57
Depression og angst Symptomer og diagnoser Årsager Behandling Jes Gerlach
614 Views
Download Presentation
harris
Download Presentation

Depression og angst Symptomer og diagnoser Årsager Behandling Jes Gerlach

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript

  1. Depression og angstSymptomer og diagnoserÅrsager BehandlingJes Gerlach

  2. Mødet med klienten • Psykisk sygdom er noget individuelt • Kræver indlevelse – engagement • Husk værdierne: respekt, ansvar og faglighed • Forebyggelse - tidlig indsats • Viden – viden – erfaring - kompetence • Krop-psyke-samspillet

  3. Depression og angst er mere pinefuldt end de fleste tror Depression og angst nedsætter livskvalitet og social funktionsevne mere end de fleste tror Depression og angst er hyppigere end de fleste tror Depression og angst kan være ødelæggende ikke bare under depressionen, men for livet Depression og angst kan have alvorlige konsekvenser (arbejdsevne, sygemeldinger, pension, øget risiko for død) Det gælder derfor om at forebygge og behandle – gennem forståelse for psykologiske og biologiske princippers betydning for udvikling og helbredelse af depression (psykoedukation!) Depression og angstKolossalt vigtige emner!

  4. Livskvalitet – med og uden depression

  5. Kroniske sygdomme Modermærke på kinden Kronisk diarré Kronisk gigt Døvhed Nedsat intelligens Blindhed, ubehandlet depression Demens, skizofreni Sociale funktioner 1 2 3 4 5 6 7 Graden af social belastning ved kroniske sygdomme (WHO)

  6. Starter tidligere end de fleste kroniske sygdom som gigt og hjertesygdomme Kommer sent til behandling, ofte med mere end 10 års forsinkelse Man erkender det ikke som en sygdom Man frygter stigmatisering Man orker ikke at gøre noget ved det Bremser uddannelse, arbejde, samliv mm Ofte langvarige forløb – evt kronisk Depression og angst kan være ødelæggende for et normalt livsforløb

  7. Knap 8000 fik i 2008 tilkendt fp p.gr.a. psykisk lidelse Det er ca halvdelen af alle dem, der fik fp 60% øgning på 7 år 50% af de langtidssygemeldte har psykisk lidelse Depression, alt i alt 4% 200.000 Angsttilstande 5% 250.000 Misbrug Alkoholafhængige 5% 250.000 Narkomaner 10.000 Skizofreni 1% 40.000 Demens >60 år 50.000 I alt 500.000 Plus ADHD, spise- og personlighedsforstyrrelser.. Nogle tal

  8. Depressionssymptomerne. Tre kernesymptomer • Klienten skal huske sine første symptomer! • 1. Trist til mode, ked af det, alt håbløst, meningsløst, tomt • ”Alt er gråt i gråt. Jeg sidder som i en osteklokke, alt er håbløs og farveløst. Jeg kan ikke slippe ud”2. Mangler lyst til og interesse for alt, arbejde og fritid • ”Jeg, der tidligere havde mange interesser, er gået helt i stå og har mistet al initiativ og lyst” • 3. Mangler energi og kræfter. Træt-træt-træt • ”Jeg orker ingenting, jeg er træt, bare det at stå op, at børste tænder er uoverkommeligt” • Forbliver ofte til stede efter bedring i tilstanden

  9. Depressionssymptomerne. Syv ledsagesymptomer • 4. Mindre selvtillid end vanlig • ”Jeg føler ikke, jeg slår til. Jeg tør ikke gå ud. Tænk hvis jeg skulle møde nogen. Jeg gemmer mig under dynen” • 5. Selvbebrejdelser og skyldfølelse • ”Jeg er uværdig, til skade for omgivelserne. Jeg har snydt skattevæsenet for 500 kr og bør straffes. Alle folk taler om det” • 6. Tanker om død eller selvmord • ”Jeg kan ikke holde det ud. Bedre at slippe fri, væk. • Det bedste for alle parter ville være, at jeg ikke var her” • 7. Problemer med hukommelse og koncentrationsevne. ”Jeg kan ikke fungere mere, ikke læse. Jeg er blevet dement” • Ses også efter at de andre symptomer er svundet

  10. Depressionssymptomerne (her melankolske depres) • 8. Psykomotorisk hæmning, fåmælt, ingen mimik • ”Jeg er lammet psykisk og fysisk, end ikke græde trods dyb depression” • 9. Søvnforstyrrelse • ”Jeg kan ikke falde i søvn, jeg vågner tit, og klokken 4 om morgenen starter døgnets værste timer. Jeg plages af vanvittige tanker og kan ikke se nogen vej frem” • 10.Ingen appetit • ”Det første symptom, jeg opdagede, var at jeg havde tabt 5 kg” (Jytte Hilden)

  11. Melankoliform Psykomotorisk hæmning Sover kun lidt og afbrudt Værst om morgenen Lammelse af følelser/tanker manglende reaktivitet Nedsat appetit og vægt Atypisk (især kvinder) Ikke psykomotorisk hæmmet Sover meget Værst om aftenen Meget reaktiv Øget appetit (sødt) og vægt Træt, evt tyngdefornemmelse To særlige depressionstyper

  12. Fire ekstra depressionssymptomer • 11. Angst • Ses hos halvdelen, forbundet med stress. • Social angst før depression, panikangst i depressionens løb. • Depression og angst = livsfarlig blanding • 12. Irritabilitet og aggressiv adfærd • ”Den mandlige depression”, den aggressive, udadvendte depr. Negativ og kritisk til alt, en psykopati-lignende tilstand • 13. Smerter og andre kropslige symptomer • Halvdelen. Hoved, bryst, nakke, mave (”vi tænker med tarmen”). Forstærker symptomer , fx ”stress-kortisol-symptomer”: BT, hjerte-kar, immunforsvar • Funktionelle lidelser er belægtet med depression og angst • 14. Tab af sexlyst

  13. DepressiondiagnosenForskellige forløbsformer

  14. Bipolar affektiv sygdomManio-depressiv lidelse – forskellige forløbsformer

  15. Samsygelighed – komorbiditetForværrer prognosen • Depression sammen med anden sygdom • Angst (60%) • Misbrug (40%) • ADHD • Kropslige sygdomme • Enten to adskilte sygdomme eller fælles biologisk baggrund (fx hjertesygdom og depression) • Symptomerne forstærker hinanden • Behandlingen er vanskeligere • Større selvmordsrisiko

  16. ADHD - for lidt dopamin Hovedsymptomer: Opmærksomhedsproblemer Overaktivitet – uro - hyperaktivitet Impulsivitet Fører til manglende social kompetence, manglende evne til samarbejde og samvær med andre, ser kun egne behov, svær at rumme for omgivelserne Reagerer ikke normalt på opdragelse

  17. ADHD/ADD Voksen-psykiatrien er endnu ikke fortrolig med ADHD Man er man betænkelig ved ADHD-medicin, som kendes bedst fra misbrugsmiljøet (”speed”) ADHD-patienter kommer mest til psykiatrien, når de har fået en komorbid diagnose (85%), – og bliver kun behandlet for denne komorbide diagnose ADHD er meget udbredt 3-5% for børn 2-3% for voksne (hyperaktiviteten aftager)

  18. ADHDGiver problemer med: At holde styr på tiden At organisere og planlægge At holde orden At få ting og sager gjort At vælge og vælge fra At gøre flere ting på samme tid At huske At klare forandringer At orientere sig At opfatte instrukser og anvisninger At stoppe op og tænke, før man handler At forstå de sociale koder At forklare egne behov

  19. ADHD/ADDAlvorlige sociale konsekvenser Uddannelsesmæssigt / arbejdsmæssigt Ægteskabeligt – mange partnere Kriminalitet Trafikulykker Spiritus- og stofmisbrug Over 85% af patienterne har mindst én tillægsdiagnose, og ca. 60% af patienterne har mindst to tillægsdiagnoser Det er ofte tillægsdiagnosen, der fører patienten til læge!

  20. ADHD/ADDBehandling Psykoedukation til klient og pårørende Struktur – struktur – struktur Centralstimulerende medicin Hvis angst og depression, skal det behandles først

  21. Angst Der findes mange forskellige typer angst Angst kan påvirke hele livet Forbliver ofte underdiagnosticeret og underbehandlet Man kender ikke de præcise årsager til angst både psyko-sociale og biologiske Man kan selv gøre meget for at udgå/behandle angst Viden, åbenhed, god livsstil, kognitive principper, selvhjælpsgrupper Angstskole, fobiskole, psykiatriskole, erhvervscenter Arbejdsforhold Psykoterapi og medicin Man kan leve et godt liv, selv om man efter behandling må acceptere en del angstsymptomer

  22. Angst kan være ødelæggende for et helt liv Kommer sent til behandling Erkendes ikke som sygdom Frygter stigmatisering Bliver ofte ikke diagnosticeret, af den ramte og af lægen Forløb – ubehandlet kronisk forløb en trediedel rask en trediedel lette symptomer, men et aktivt liv en trediedel svære symptomer Hæmmer uddannelse, arbejde, samliv

  23. Angst består af : • Angstfølelsen • Knugende fornemmelse eller panikanfald, dødsangst, frygt for at miste kontrollen og blive sindssyg, psykisk spændthed, rastløs, uvirkelighedsfornemmelse, søvnbesvær, koncentrationsbesvær • De kropslige symptomer • Hjertebanken, sveden, rysten, mundtørhed, kvælningsfornemmelse, svimmelhed • Katastrofetankerne • Nu går det galt, jeg dør, faretruende • Undgåelsesadfærden • Man flygter fra stedet, hvor angsten opstår

  24. Hvad kommer først- de kropslige eller de psykiske symptomer?James-Lange-teori

  25. Forskellige typer angst • Præstationsangst (rysten, hjertebanken) • Fobier • Enkelfobi (højder, dyr, edderkopper) • Socialfobi (samvær) • Agorafobi (åbne pladser, gader) • Panikangst (uforklarlige angstanfald) • Generaliseret angst (vedvarende angst) • Tvangstilstande, OCD (spiseforstyrrelser?) • Belastningsangst: krise-angst, PTSD • Somatisering – sygdomsangst (hypokondri) • Angst som følge af misbrug (stoffer eller alkohol) • Angst som følge af anden sygdom • Depression • Kropslig sygdom: stofskifte, højt blodtryk, lungelidelse

  26. Social angst (generaliseret) 2,5% lider af diagnosen socialangst Det begynder i barndom-ungdom Hyppigst hos kvinder Situationen: at være sammen med andre mennesker, at skulle sige noget, at spise sammen, at returnere varer, at lægge an på Symptomerneer Bange for at blive iagttaget af andre eller for at opføre sig pinligt Rødmen, sveden, rysten på hænder Frygt for at kaste op Man undgår visse situationer (man kan måle tilstandens sværhed i hvor meget man undgår i sit liv) Måske undgår man uddannelse, job, kærester, venner. Lav selvfølelse Alkohol dulmer her og nu, men fører til forværring og kan i det lange løb føre til misbrug

  27. Panikangst Pludselige, uventede panikanfald (mere end 4 pr måned, 10-20 minutters varighed) Ca 2% får panikangst Kommer pludseligt, som et lyn fra en klar himmel, uden ydre årsager, og varer 10-20 minutter Symptomerne er bl.a. Hjertebanken, trykken for brystet, kvælningsfornemmelse, svimmelhed Angst for at skulle dø eller blive sindssyg Alkohol dulmer her og nu, men fører til forværring og i det lange løb kan føre til misbrug Mange udvikler frygt for nye anfald og for de steder, hvor tidligere anfald har vist sig (agorafobi)

  28. Generaliseret angst Vedvarende (> 6 mdr) ængstelse og bekymringer Ca 3% Dobbelt så hyppigt hos kvinder Symptomerne er bl.a. Bekymring for alt og alle, familien, regninger, helbred, hus og hjem, ulykker, verdenssituationen, Rastløshed, uro, anspændthed, søvnproblemer, muskelspændinger, træthed, spændingshovedpine, koncentrationsproblemer. Depression Alkohol dulmer her og nu, men fører til forværring og i det lange løb kan føre til misbrug

  29. OCD: Obsessiv Compulsiv DisorderTvangsforstyrrelse. TvangsneuroseVedkommende taler ikke om det Tvangstanker Gentagne tanker, tankebilleder, indskydelser ”Tvangstanker er som en indtrængende fjende, der besætter sindet og gør det vanskeligt at tænke på alt muligt andet” Tvangshandlinger – oftest en følge af tvangstankerne Angst p.gr.a. ubehagelige tvangstanker (fx tabe sit barn eller at skulle dø af farlig sygdom). Eller angst, hvis tvangshandlingerne ikke udføres (fx at forældre vil dø, hvis man kommer til at træde på striberne mellem fliserne)

  30. PostTraumatisk Stress Disorder • Krig, katastrofer, voldsomme trafikulykker, røveri. Seksuelle overgreb, voldtægt, hjælpeløshed, (livsfarlige situationer) – evt gentagne episoder • Børn: omsorgssvigt, seksuel overgreb… • Jo mere livstruende, jo større risiko for PTSD • Udvikles inden for 6 måneder • 50% af os oplever voldsomme traumer, mest mænd • 5-10% udvikler PTSD, dobbelt så hyppigt hos kvinder • Voldtægt: 90% en uge efter, 40% efter 3 mdr, 20% efter flere år.

  31. PostTraumatisk Stress Disorder (PTSD)Symptomer • Tilbagevendende genoplevelse af traumet (påtrængende minder, mareridt), stærk ubehag ved alt, der minder om oplevelsen • Undgår stimuli, alt der minder om traumet, fx tv-programmer... • Vedvarende symptomer på psykisk overfølsomhed og stærke reaktioner på alt • Angst, depression • Søvnbesvær • Irritabilitet, vredesudbrud, støjoverfølsom, sammenfaren • Koncentrations- og hukommelsesbesvær • Forandret følelsesliv – ændret personlighed: - evne til nærhed og kærlighed, mistet engagement i alt, isolerer sig, fungerer dårligt socialt og familiært (ofte skilsmisse og dårlig arbejdsevne, evt arbejdsnarkomani)

  32. PTSD-samsygelighed • Depression • Selvmord (soldater dør ikke under krigen, men efter) • Misbrug • Hallucinationer og vrangforestillinger (sjældent)

  33. Hvorfor får nogle PTSD, andre ikke? • Mange er følsomme i forvejen, fx p.gr.a. psykisk lidelse eller dårlig opvækst

  34. Det limbiske system med hippocampus (sæde for følelser og intelligens) Pande Nakke Amygdala Hippocampus

  35. Angsten udspringer i mandelkernen (Amygdala), som holdes i ro af Hippocampus Hippocampus har at gøre med - hukommelse og koncentrationsevne - evne til at modstå stress Når Hippocampus er svækket, er man mere følsom og reagerer kraftigt på belastninger og stress

  36. Sårbarhed Arv, medfødt følsomhed Flere gener, endnu ukendt Omsorgssvigt = særlig følsomhed Hormonændringer Husk de psykologiske faktorer Perfektionisme Afhængighed Negative tanker, lavt selvværd Årsager til depression og angstSårbarhed-stress-model Udløsende stress-faktorer • Distress, negativ stress • Medicin • Kropslig sygdom (infektioner, gigt) • Søvnforstyrrelser • Kronobiologi • Sovemedicin? • Alkohol • Mangel på motion og aktivitet • Manglende lys

  37. Hvad kan man selv gøre? Være åben Skaffe sig viden om angst og depresssion Livsstilsændringer Stress, herunder sikre gode arbejdsforhold Undgå alkohol og stoffer (kaffe) Motion Søvn Aktivitet og kontakt Kognitive selvhjælpsprincipper Psykiatriskole – selvhjælpsgrupper

  38. Stress Hypotalamus (blåt område) ACTH Hypofyse Binyre-bark Binyre-marv Kortisol Nyre • Øger blodsukker • Mobilisere fedt og protein • Svækker immunsystemet Adrenalin-noradrenalin • Øger vågenhed og aktiverer • Øger blodtryk og puls

  39. Det limbiske system med hippocampus (sæde for følelser og intelligens) Pande Nakke Amygdala Hippocampus

  40. Misbrug Stress Depression Demens Mulige psykiske konsekvenser af stress Søvnløshed Angst Panik PTSD Psykose

  41. Undgå stress - Tænk over dit liv og arbejde Dig selv Prioriter dine arbejdsmæssige ambitioner og dine materielle værdier. Der er ikke tid nok. Giv dig tid til ro og fordybelse, tænk over din prioriteringer: Gør du det, du finder vigtigst i livet? Det, der giver mest mening for dig. Lav om på dine indbyggede præstationsvaner Mere glæde frem for flere ydelser Brug din følelsesmæssig intelligens, din humor Det er det, du tænker om situationen, der gør dig stresset, ikke selve situationen Afslapningsteknik, daglig ”meditation”, Husk motion og en god nattesøvn – og ikke for meget alkohol! • Familien • Det samme • Tal med din partner om eventuelle stresssymptomer, om jeres livsværdier, om dit følelsesmæssige liv – eller mangel på samme • Giv jer tid sammen, vis ømhed • Mmm

  42. Arbedspladsens ansvar De seks guldkorn • Indflydelse • Mening – formål - værdier • Forudsigelighed, tryghed • Støtte, respekt, tolerance – fra ledelse og kolleger (ikke konflikter, mobning….) • Belønning: løn, udviklingsmuligheder, anerkendelse • Passende krav og arbejdsbyrde

  43. Motion giver glæde, modvirker stress og angst, fremmer indlæring og hukommelse Motion forebygger og behandler depression og angst Motion stimulerer de aktiverende signalstoffer nervevækstfaktorer væksthormon interleukin-6 (IL-6) blodtilstrømning til visse hjerneområder Motion er kognitiv fitness!

  44. Søvn og angst • Søvnmangel og dårlig søvnkvalitet (fx søvnapnø) kan føre til angst og stress • Det er vigtigt at opretholde en god søvnrytme, hvis man vil undgå eller reducere angst og stress • Den gode nattesøvn er gratis og bivirkningsfri medicin

  45. Søvnhistogram ved depression

  46. Hormonsvingninger i løbet af et døgn

  47. Sov godt – de 10 gode råd • Gør søvnen til en nydelse! • Få din skønhedssøvn. Det handler om både din krop og din psyke • Godt sovemiljø. Soveværelset – kun til søvn – og sex • Slap af en time før sengetid. Undgå stimulerende drikke • Gå ikke sulten eller overmæt i seng • Respekter dit indre ur – faste sovetider • Motioner mindst 30 minutter • Sovemedicin bør undgås eller reserveres til specielle situationer (stress og krise, psykoser og andre psykiatriske tilstande) • Med alderen kommer der mindre dyb søvn og flere opvågninger • De vigtigste søvnforstyrrelser – Konsulter lægen og evt. et søvnlab.