1 / 18

Erfaringer, muligheder og begrænsninger med sikkerhedskoordinering under projektering

Erfaringer, muligheder og begrænsninger med sikkerhedskoordinering under projektering. Arbejdsmiljøkoordinering under projektering Selskab for Arbejdsmiljø og IDA-BYG Onsdag den 9. december 2009 Arkitekt maa Susse Laustsen, Natur, miljø, sikkerhed og sundhed, COWI.

wayne
Download Presentation

Erfaringer, muligheder og begrænsninger med sikkerhedskoordinering under projektering

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Erfaringer, muligheder og begrænsninger med sikkerhedskoordinering under projektering Arbejdsmiljøkoordinering under projektering Selskab for Arbejdsmiljø og IDA-BYGOnsdag den 9. december 2009 Arkitekt maa Susse Laustsen,Natur, miljø, sikkerhed og sundhed, COWI Arbejdsmiljøkoordinering under projektering

  2. Hvadsigerarbejdsmiljølovgivnigen? Bekendtgørelse nr. 1416 om Bygherrens pligter: • Bygherren skal udpege en eller flere personer, der skal koordinere sikkerhed under projektering og udførelse • Koordinator skal tage hensyn til de generelle forebyggelses principper – specielt planlægning af arbejder som skal udføres efter hinanden og ved vurdering af den periode, der skal afsættes til udførelse af de forskellige arbejder • Afgrænsning i forhold til den enkelte arbejdsgivers ansvar for at etablere, drive og nedtage fælles foranstaltninger • Udarbejde en Plan for sikkerhed og sundhed – tidsplan for særligt farlige arbejde • Udarbejde en journal, som indeholder en liste over de særlige forhold, der skal iagttages i forbindelse med fremtidige reparations- eller vedligeholdelsesarbejder Arbejdsmiljøkoordinering under projektering

  3. Sikkerhedskoordinering – hvad er det set med min optik? • Helhedsorienteret proces på tværs af de enkelte fag - arbejdsmiljøledelse • Systematisk gennemgang af de arbejdsmiljøforhold og særlige risici, der påvirker de folk, der skal udføre arbejdet samt koordinering mellem de forskellige fagområder • Arbejdsmiljøhensyn integreres i både de arkitektoniske forhold, tekniske løsninger, tidsplanlægning og procesplanlægning • Prioriteres på lige fod med øvrige discipliner • Indgår tidligt i projekteringsfaserne • Følges op og detaljeres i de efterfølgende projekteringsfaser, udbudsmaterialet og drift og vedligehold • Dokumenteres i Plan for sikkerhed og sundhed samt i Journal for vedligeholdelse Arbejdsmiljøkoordinering under projektering

  4. Sikkerhedskoordinering på tværs af fagene PL QA ML Sikkerhedskoordinering Brokonstruktion Støttevægge Vejgeometri Vejafvanding Lysmaster Skilte/vejudstyr Miljøteknik Arbejdsmiljøkoordinering under projektering

  5. Sikkerhedskoordinering – hvad er det set med min optik? • Helhedsorienteret proces på tværs af de enkelte fag - arbejdsmiljøledelse • Systematisk gennemgang af de arbejdsmiljøforhold og særlige risici, der påvirker de folk, der skal udføre arbejdet samt koordinering mellem de forskellige fagområder • Arbejdsmiljøhensyn integreres i både de arkitektoniske forhold, tekniske løsninger, tidsplanlægning og procesplanlægning • Prioriteres på lige fod med øvrige discipliner • Indgår tidligt i projekteringsfaserne • Følges op og detaljeres i de efterfølgende projekteringsfaser, udbudsmaterialet og drift og vedligehold • Dokumenteres i Plan for sikkerhed og sundhed samt i Journal for vedligeholdelse Arbejdsmiljøkoordinering under projektering

  6. Arbejdsmiljøledelse af projekter Arbejdsmiljøkoordinering under projektering

  7. Kortlægning af arbejdsmiljøpåvirkninger – særlige risici Anlægsarbejder: • Særlige risici i de forskellige fag • Særlige risici i fælles arbejdsområder • Særlige risici/påvirkninger fra omgivelserne • Særlige risici ved arbejder tæt på ledninger i drift • Særlige risici ved arbejder tæt på vej eller bane i drift Arbejdsmiljøkoordinering under projektering

  8. Eksempler på særlige risici ved broarbejde • Betonarbejder på bro og støttevæg, herunder især opsætning/nedtagning af stillads, afskærmning og forme samt midlertidigt rækværk • Opsætning af autoværn og rækværker på bro • Formarbejde for Bro XX, fjernelse af indre form i brodæk • Nedsænkning af bro for afkørselsrampe • Oplægning af OT-Bjælker og kantelementer • Arbejder med forspændingsarmering • Arbejder med spunsning Arbejdsmiljøkoordinering under projektering

  9. Eksempler på særlige risici ved broarbejde • Nedbrydning og afrensning af betonkonstruktioner og -overflader med våd sandblæsning eller højtryksspuling • Arbejder med fugtisoleringer og belægninger på bro, herunder epoxy • Udlægning af kunststofbelægning, indeholdende epoxy, polyuretan eller akryl Arbejdsmiljøkoordinering under projektering

  10. Særlige risici/påvirkninger fra omgivelserne • Bygningsforureninger– asbest brugt i varmekanaler, dryprør på broer, støjskærme- blymalingermv- PCB • Jordforurening – trafikforurening, kemikalieforurening mv. • Elektromagnetiske felter – transformerstationer Arbejdsmiljøkoordinering under projektering

  11. Særlige risici ved arbejder tæt på ledninger, vej eller bane i drift • Håndtering af jordledning (10 kV) i nordsiden af Jyllingevej. • Gasledningen (ø200 PM) i Jyllingevejs nordside. • Gasledning (4 bar) under arbejdsplads ved Jyllingevej 336 A • Ledningsejernes afstandskrav og sikkerhedsprocedurer • Trafikspærring • Banespærring • Procedure for sikring af spunsjern og jordankre mod at falde ud over vej eller bane i drift, afstandskrav mv. Arbejdsmiljøkoordinering under projektering

  12. Plan for sikkerhed og sundhed • Afgrænsning – Hvem er ansvarlig for hvilke fællesforanstaltninger • Forberedelse af planen: identificer installationer, risici på arealet. • Sikkerhedskoordinatoren etablerer plan for sikkerhed og sundhed under projekteringen. • Foreligger inden arbejdet starter – gerne som del af udbudsmaterialet. Arbejdsmiljøkoordinering under projektering

  13. Journal vedr. særlige forhold – vedligehold og ombygning Drift og vedligehold Spuling af hovedledninger • Der er etableret nedgangsbrønde i hvert knækpunkt eller per max 200 m på alle hovedledningsstrækninger. Ved lodrette nedføringer i hovedbrønde er der sørget for, at der kan spules fra t-stykke placeret ved indføring af tilløbet i brøndvæggen. Spuling kan derved foregå ved normal anvendt metode. Reparation og omlægning Sammenskred/Utætheder • Ved gravearbejde skal alle nødvendige forholdsregler vedr. gravearbejde overholdes. • Særlig dybe ledninger ved Hellig Andersvej/Nørregade • Der er herudover ingen særlige risici forbundet med gravearbejde på anlægget. Arbejdsmiljøkoordinering under projektering

  14. Hvad er der brug for i bygherreorganisationen for at sikkerhedskoordineringen kan lykkes? Bygherren skal have en selvopfattelse i organisationen - forstå sin egen rolle og være synlig Bygherren har formulerede mål og en klar vision for sikkerhedsarbejdet i sin organisation Formulere en veldefineret ydelse og sørge for opbakning og rammesætning Sørge for klare kommandoveje Sikkerhedskoordinatoren skal have beføjelser - placering i organisationen betyder meget Det er en fordel at være på lige fod med projektlederen og referere direkte til bygherren Der skal afsættes tid og ressourcer af til sikkerhedskoordinatorens arbejde Hvad kræver det af bygherren Arbejdsmiljøkoordinering under projektering

  15. Sikkerhedskoordinering på tværs af fagene PL QA ML Sikkerhedskoordinering Brokonstruktion Støttevægge Vejgeometri Vejafvanding Lysmaster Skilte/vejudstyr Miljøteknik Arbejdsmiljøkoordinering under projektering

  16. Hvad kræver det af de projekterende og rådgivere? • Samarbejde med sikkerhedskoordinator • Stille viden om projektets arkitektoniske valg, teknik, tidsplaner og fremdrift til rådighed for sikkerhedskoordinatoren • Indgå i tværfaglig dialog omkring projektets sikkerheds- og sundhedsforhold • Afsætte ressourcer til dialogen • Bruge koordinatoren som en sparringspartner Arbejdsmiljøkoordinering under projektering

  17. Viden om både projekterings- og byggeprocessen og relaterede regler -faglighed Synlighed Skal kunne identificere og fastholde arbejdsmiljøhensyn i dialog med de projekterende Forstå det "politisk spil" også internt i egen organisation Være dialogbaseret og ikke mindst Have pædagogiske evner Kompetencer hos bygherrens sikkerhedskoordinator Arbejdsmiljøkoordinering under projektering

  18. Overvejelser • Varetages sikkerhedskoordineringen bedst af en person, der er uafhængig af de rådgivere, der er ansvarlige for den tekniske del? • Gælder det både når sikkerhedskoordinator er udpeget hos rådgiver eller i bygherrens egen organisation • Skal sikkerhedskoordinatoren primært have sin viden forankret i arbejdsmiljøet – eller i projekterings/byggeledelse? • Hvordan sikrer bygherren, at sikkerheds-koordinatoren indgår på tværs i projektet på lige fod med de øvrige rådgivere? Arbejdsmiljøkoordinering under projektering

More Related