slide1 n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Kompetence – at infange et flydende begrep i konstant bevægelse PowerPoint Presentation
Download Presentation
Kompetence – at infange et flydende begrep i konstant bevægelse

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 20

Kompetence – at infange et flydende begrep i konstant bevægelse - PowerPoint PPT Presentation


  • 133 Views
  • Uploaded on

Digtal kompetanse. Dagsseminar 8.mai 2008 Høgskolen i Finnmark. Kompetence – at infange et flydende begrep i konstant bevægelse. Karin Tweddell Levinsen. Danmarks pædagogiske Universitetsskole – Århus Universitet. Agenda. Indledende begrebsdefinition

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Kompetence – at infange et flydende begrep i konstant bevægelse' - nolcha


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
slide1

Digtal kompetanse.

Dagsseminar 8.mai 2008

Høgskolen i Finnmark

Kompetence – at infange et flydende begrep i konstant bevægelse

Karin Tweddell Levinsen

Danmarks pædagogiske Universitetsskole – Århus Universitet

slide2

Agenda

Indledende begrebsdefinition

Fra 1970’erne til ca. 2000 – literacy og kompetence

Fra 1970’erne til ca. 2000 – it udviklingen

Konsekvenser af udviklingen

Begreberne gentænkes

Konklusion

slide3

Oprindeligt sprogvidenskabeligt begreb:

    • Alfabetisme/analfabetisme kunne læse/skrive
  • kunne høre efter/svare (tale)
  • Demokrati og nationalstater – (ud)dannelse af borgeren (19 årh.):
    • Sprogbrug kunne lytte/formulere sig (tale)
    • Kommunikation kunne fortolke og konstruere
    • Deltage som borger kunne reflektere og handle
  • Middelalder håndværker laug & Industrialisering
  • Occupational skills/ færdigheder – man bliver UDlært
  • 1970’erne – oliekrisen/konkurrence – bredere begreb
    • Erhvervslivet - Higher skills: Personlige og medfødte
    • Uddannelsessystemet – juridisk begreb:
      • USA og UK - Målbare færdigheder
      • Skandinavien – Vurderbare bløde kompetencer

Literacy

Kompetence

slide4

Begreberne – grundlæggende betydning

Literacy / alfabetisme begrebet

  • OPLYSNINGSTIDENS Dannelses ideal: Hvad er værd at stræbe imod?
    • ”Noget” alle bør HAVE MULIGHED FOR at opnå
    • Sociokulturelt syn: Dannelseskompetencer kan læres

Kompetence begrebet

  • INDUSTRIALDERENS Pragmatisk syn: hvor kommer kompetencer fra?
    • Romantiske syn
    • De særligt egnede - Medfødt excellence
    • ”Noget” man HAR / IKKE HAR
    • Sociokulturelt syn
    • ”Noget” man MANGLER / KAN FÅ
    • Erhvervs kvalifikationer kan læres
slide5

Perioden 1970 til 2000 - Globalisering og øget konkurrence

Et skift i organisationstænkning

Skiftet får betydning for begreberne

literacy og kompetence

FRA industrisamfundets samlebåndstænkning (Supply chain)

OVER vidensamfundets værditænkning

(Knowledge management & value chain)

TIL det globale netværkssamfunds kompetencetænkning ogad hoc organisering

(Resource based, human capital)

slide6

Perioden 1970 til 2000 - Konvergens

Literacy

Kompetence

”Det var næsten som om vi vågnede op en morgen i slutningen af 90´erne, og så hed det pludselig kompetence”

Agora nr. 3, 2004, leder

Men det er uklart hvad der skete med betydningen

slide7

Konvergensens konsekvenser

  • fra UDdannelse (certifikat) til livslang læring
  • Fra kompetence + udvikling til kompetenceudvikling
  • Fra organisationsansvar til den enkeltes ansvar
  • Begreberne flyder sammen og bliver uoverskuelige
  • PERSONLIG OG KONTEKSTUEL
    • ... det at VIDE, at VILLE, at KUNNE og at GØRE det rigtige på det rigtige
    • tidspunkt i forhold til en given kontekst
    • Ellström (1997)
  • PERSONLIG, KONTEKSTUEL og ALTOMFATTENDE
    • ... et helhedsbegreb der integrerer alt ... De konkrete kvalifikationer
    • inkorporeres i den personlighedsmæssigt forankrede kompetence.
    • Illeris 2003
slide8

Konvergensens konsekvenser

  • DeSeCo-projektet
  • (Definition and Selection of Competencies)
      • Retning for fremtidens uddannelse
      • Udpege og beskrive centrale kompetencer
      • Fællesmængden i de 12 OECD-landes politiske satsninger

I Danmark ser listen således ud:

Social kompetence Literacy

Læringskompetence Kommunikationskompetence

Selvledelseskompetence Demokratisk kompetence

Natur- og miljøkompetence Kulturel og Interkulturel kompetence

Kreativ og innovativ kompetence Kropskompetence

MEN - IT nævnes ikke med et ord

slide9

konvergens

Fra fast lagerenhed - distribuerede netværk - online services – Web2.0

konvergens

Virtual reality

Virtual environments

Kroppen frigøres

Pervasive &

ubiquitous

Fra Stand alone til fuld mobilitet

1970’erne til 2000

I denne periode sker der store forandringer på det teknologiske felt

konvergens

slide10

Mariko Mori

Wave Ufo, 2002

Bevidsthed og tanker

driver interaktionen

http://www.youtube.com/watch?v=Q8QbcyKwWNo

slide11

IT udviklingens konsekvenser

KULTURELLE BEVÆGELSER og

SAMFUNDSÆNDRINGER

Fra It som artefakt til indlejret og allestedsnærværende

Fra låst krop til fri mobilitet

Fra modtager/bruger til deltager/aktør

Handling frigøres fra tid og rum

Globalisering – ad hoc netværk

INTERAKTIONEN MELLEM KULTUR OG TEKNOLOGI ØGES

TEKNOLOGIEN UDVIDER KULTUREN/SAMFUNDETS ARENA

slide12

IT udviklingens konsekvenser

Allestedsnærværende IT påvirker ALT

ved at være menneske i en kultur og et samfund

Globalisering organisationsformer

Nyhedsstrømmen Adgang til informationer

Relationer mellem mennesker Ytringsfrihed Borgerrollen

Staters suverænitet Magt Demokratiet

Måden vi fortolker på Underholdning Dannelse Misbrug

Opdragelse Undervisning læring

Information Arbejde Fritid

Hvad betyder det for os?

Hvad er det vi skal kunne?

Hvad er kompetence/literacy idag?

slide13

IT udviklingens konsekvenser

Network literacy

Transformation literacy

Computer literacy

Multimodal literacies

Digital literacy

Dét der skal til for at kunne fungere

”KNÆKKE KODEN”

Når kultur og samfund er UDVIDET AF, og INDVÆVET I DIGITAL TEKNOLOGI

Men som mangler et navn, en betegnelse

Digitale kompetencer

information literacy

Literacy

Kompetence

Multimedia literacy

Visual literacy

IT literacy

Media literacy

Tool-literacies

ICT literacy

Literacy of representation

slide14

IT udviklingens konsekvenser - begrebsforvirring

  • Der er ikke overensstemmelse mellem sprogene
  • Media literacy
    • I engelsk tradition: Det en tilskuer skal kunne for at skabe mening
    • Medier har også en redskabs dimension
    • Idag kan man selv producere medier via it
  • Digital kompetence
    • I den amerikansk tradition er det tekniske færdigheder – også kaldet Tool literacy
    • I den skandinaviske tradition er Digital kompetence (Erstad) oversat fra Digital literacy – også kaldet multimodale kompetencer (Jewitt & Kress )
  • Politisk – etisk vision (Fx. Unesco)
    • Rummelige skole
    • Inklusion
  • Økonomisk – pragmatisk prioritering (Fx. EU & OECD)
    • DeSeCo-projektet
    • Fokus på færdigheder – skill gap
  • Den danske gymnasiereform:
    • RUC-projektarbejde + kontrol på alt
  • Der er oversættelsesproblemer mellem sprogene
  • Media literacy
    • I engelsk tradition: Det en tilskuer skal kunne for at skabe mening
    • Medier har også en redskabs dimension
    • Idag kan man selv producere medier via it
  • Digital kompetence
    • I den amerikansk tradition er det tekniske færdigheder – også kaldet Tool literacy
    • I den skandinaviske tradition er Digital kompetence (Erstad) oversat fra Digital literacy – også kaldet multimodale kompetencer (Jewitt & Kress )
  • Hvad stiller man op med det?
    • Oversætte begreberne
    • Slå begreberne op i ordbøger - definition
    • Se på kontekster de indgår i – diskurs
    • Se på hvem bruger dem og til hvad - magt
    • Se dem som historiske fænomener – udvikling og herkomst
    • Se på begreberne i forhold til læring

Etisk: Hvad er det gode?

Politisk: Hvordan opnår vi det gode?

Pragmatisk: Hvad er mest effektivt i kontekst?

Økonomisk: Hvad kan bedst betale sig?

Prioritering: Hvilke kompetencer er relevante?

Uddannelseog læring: Hvordan tilegnes de

Output: Noget der kan måles

Input: Noget der kan bruges

Juridisk: Man får bevis på sine kompetencer

Status: Bevis vs. personlighed

Magt: Hvem vinder kampen om betydningen

OSV

  • Politisk – etisk vision (Fx. Unesco)
    • Den rummelige skole
    • Inklusion
  • Økonomisk – pragmatisk prioritering (Fx. EU & OECD)
    • DeSeCo-projektet
    • Fokus på færdigheder – skill gap
  • Den danske gymnasiereform:
    • RUC-projektarbejde + kontrol på alt
  • Forandringerne skyldes at man er blevet ”klogere”:
    • Demokrati kræver dannelse
    • konstruktivisme er bedre end behaviorisme
    • Socialkonstruktivisme er bedre end konstruktivisme
  • Forandringerne er tilpasning til ”udviklingen”:
    • Globalisering kræver forandringsparathed
    • Globalisering og it kræver ICT-literacy
    • De der ikke følger med bliver tabere
  • Politisk – etisk vision (Fx. Unesco)
    • Rummelige skole
    • Inklusion
  • Økonomisk – pragmatisk prioritering (Fx. EU & OECD)
    • DeSeCo-projektet
    • Fokus på færdigheder – skill gap
  • Den danske gymnasiereform:
    • RUC-projektarbejde + kontrol på alt
  • Ofte uklart - tales der om
    • Målbare færdigheder,
    • Higher skills
    • Dannelsesidealer
  • Begreberne er essential contested
    • Dvs. de har en vag kerne der forhandles løbende
    • Der er kamp om betydningen
  • Det er det spor jeg vælger
    • Hjælper til at spørge ind til diskursen
    • Redskab til meningsforhandling
    • Afdække og diagnosticere
    • ”hvad taler vi om lige nu?”
slide15

Tilbage til begyndelsen – Literacy begrebets udvikling

Resultat af udvikling af demokratisk ideal

Hvad man skal magte for at deltage som borger?

Deltage som borger i samfundet

Kommunikere refleksivt – forstå og anvende ideer og muligheder

handle i kompleks praksis

Kommunikere med andre

Fortolke og konstruere

Meningsforhandle

Produkt af

Samfundets evolution

- øget kompleksitet

Hvad man skal magte for at håndteres øget kompleksitet?

Bruge sproget

lytte og tale

(forstå en besked)

Læse

Skrive

Taksonomi-skala

Hvad man skal kunne for at være dygtig?

Læringsproces

Kompetence-trin

Formål

Læringsmål

slide16

Tilbage til begyndelsen – Formål og læringsmål

Deltage som borger i samfundet

Kommunikere refleksivt – forstå og anvende ideer og muligheder

handle i kompleks praksis

Kommunikere med andre

Fortolke og konstruere

Meningsforhandle

Bruge sproget

lytte og tale

(forstå en besked)

Læse

Skrive

Svagt defineret

Essentially contested concept

Kompetencer

Formål - ide

Vision

Hvad ønsker vi at opnå?

Læringsmål

Målbare fænomener

Milepæle

Hvor er vi i forhold til opnå formålet?

Man kan tale om kompetencer og færdigheder som

BÅDE FORMÅL og LÆRINGSMÅL

Færdigheder

Klart defineret

Well-defined concept

Færdigheder

Kompetencer

Svagt defineret

Essentially contested concept

slide17

Tilbage til begyndelsen – Literacies og kompleksitet

LÆRINGSPROCES - kompetencetrin

Deltage som borger i samfundet

Kommunikere refleksivt – forstå og anvende ideer og muligheder

handle i kompleks praksis

Evnen til digital transformation

Bruger/aktør/producent

Kommunikere med andre

Fortolke og konstruere

Meningsforhandle

Producere

Repetoire af digital uses

Bruge sproget/ virkemidlerne

Bruge sproget

lytte og tale

(forstå en besked)

Basal literacy of tools and representation

Basal digital kompetence

Læse

Skrive

Tool literacy

Kende til sproget/

Kende til virkemidlerne

Kende til produktion Anvende virkemidlerne

Literacy of representation

Bruger perspektiv

  • Forstår
  • Adgang til mediet
  • Mediebrug
  • Brugeradfærd

Formål

Læringsmål

Svagt defineret

Kompetencer

Multimodal kompetence

Digital kompetens

Klart defineret

Færdigheder

Information literacy

Literacy of representation

Aktør perspektiv _

Kompetencer

Svagt defineret

Taksonomi

slide18

Tilbage til begyndelsen - Kompetencetrin

Deltage som borger i samfundet

Kommunikere refleksivt – forstå og anvende ideer og muligheder

handle i kompleks praksis

Kommunikere med andre

Fortolke og konstruere

Meningsforhandle

Bruge sproget

lytte og tale

(forstå en besked)

Læse

Skrive

KOMPETENCETRIN

Formål

Læringsmål

Kompetencer

Ekspert

Kyndig

Kompetent

Øvet begynder

Novice

KONSEKVENS:

Alle literacies kan gennemløbe trinene fra novice til ekspert:

Man kan være NOVICE iDigital transformation

Man kan være EKSPERT i Basaldigital kompetence

Færdigheder

Trial and error

Learning by doing

Reflekteret

ændring af strategi

Ændre forudsætningens forudsætning

(innovation)

Kompetencer

Taksonomi

slide19

Tilbage til begyndelsen – Diskurser og magtkamp

Pragmatisk-økonomisk diskurs

Erhversorganisationer

Politisk-liberalistisk diskurs

Filling the knowledge gap

LÆRING

Taksonomi

Formål

Læringsmål

Dannelsesdiskurs

politisk-etisk diskurs

KOMPETENCETRIN - LÆRING

Formål

Læringsmål

konstruktivistisk og social konstruktivistisk pædagogik og læringsteori

HELHEDSORIENTERET DISKURS

KONSEKVENS:

Magtkamp om begrebernes betydning

Juridisk diskurs

summativ evaluering

Taksonomi

slide20

Digtal kompetanse.

Dagsseminar 8.mai 2008

Høgskolen i Finnmark

Kompetence – at infange et flydende begrep i konstant bevægelse

  • Konklusion:
    • Der er ingen nem løsning på begrebsforvirringen
    • Vi må hver gang
      • Identificere – hvad taler vi om?
      • Identificere – hvorfra taler vi?
      • Meningsforhandle – nå fælles forståelse
  • Tid til spørgsmål

Karin Tweddell Levinsen

Danmarks pædagogiske Universitetsskole – Århus Universitet