milj baseret ejendomsudformning
Download
Skip this Video
Download Presentation
Miljøbaseret ejendomsudformning

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 20

Miljøbaseret ejendomsudformning - PowerPoint PPT Presentation


  • 76 Views
  • Uploaded on

Miljøbaseret ejendomsudformning. 4. Ejendomsudformning og planlægning med eksempler fra Norge, Holland og Tyskland. Anne Kristine Munk Mouritsen [email protected] Dagens program. 12.30-13.15: Ejendomsudformning og planlægning i Norge og Holland

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Miljøbaseret ejendomsudformning' - lorne


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
milj baseret ejendomsudformning

Miljøbaseret ejendomsudformning

4. Ejendomsudformning og planlægning med eksempler fra Norge, Holland og Tyskland

Anne Kristine Munk Mouritsen [email protected]

dagens program
Dagens program

12.30-13.15: Ejendomsudformning og planlægning i Norge og Holland

13.30-14.15: Ligheder og forskelle i jordfordelingstradi-tionen.

Artiklen ”Participatory approaches”

14.30-15.15: Opgaver

15.30-16.00: Opgaveløsning og diskussion heraf

litteratur
Litteratur
  • Fremtidens jordfordeling, Esben Munk Sørensen, Ugeskrift for jordbrug, 13/84, side 372
  • Lokal landbrugsplanlægning, Esben Munk Sørensen, side 215-238
  • Participatory Approaches in Landscape Ecology, Frieder Luz, side 98-108
  • Jordfordeling i Holland. Udvalgte sider af rapporten ”Land consolidation” af Yvette Ellenkamp
  • Arealbytte ved utbygging og vern, Jordskifteretten i Norge
  • Kulturlandskap, jordskifte og kommunal arealplanlegging, Sverre Øvstedal, Kart og Plan, Vol. 51, side 227-229
  • Kulturlandskap og almenne interesser – jordskifteverket må ta ansvar, Katrine Rønningen, Kart og Plan, Vol. 51, side 229-245
norge jordskifte
Norge - jordskifte
  • 1821 fik Norge sin første udskiftningslov
  • Ejendomme, der er vanskelige at udnytte på en ”tenleg måte etter tid og tilhøve” kan underlægges jordskifte (Jordskiftelovens §1)
  • Jordskifte kan gå ud på et eller flere af følgende tiltag (Jordskiftelovens §2):
      • Deling af sameje
      • Bytte at jord eller rettigheder
      • Aflysning af brugsrettigheder
      • Oprettelse af fællestiltag (veje, gærder, minikraftværker etc.)
      • Udformning af ejendomme som får tillægsjord
      • Ejendomsdeling efter værdiforhold.
krav til rejsning af jordskifte
Krav til rejsning af jordskifte
  • Et vilkår for jordskifte er, at det skal være privatøkonomisk lønsomt (Jordskifteloven §3 - giver en tabsgaranti)
  • For at en jordskiftesag kan starte må der indkomme et krav fra mindst én part, som ifølge Lov om Jordskifte har ret til at kræve en jordskiftesag (Jordskifteloven §5).
  • Jordskifteretten prøver herefter kravet i forhold til lovens §1. Desuden skal betingelsen i §3 (Nyttebegrebet) være opfyldt.
jordskifte myndighed
Jordskifte-”myndighed”
  • Jordskifte foretages af jordskifteretten - en særdomstol i medfør af Domstolsloven.
  • Norge er inddelt i 41 jordskiftesogne og 5 jordskiftedømmer.
  • I hvert af de 5 jordskiftedømmer er der i dag 2-4 ansatte.
  • Gennem sit arbejde skal jordskifteretterne bidrage til en god brug af areal- og naturressourcerne i landet ud fra de behov den enkelte og samfundet har.
norsk ejendomsudformning
Norsk ejendomsudformning
  • Jordskifteretten har pligt til at samarbejde med de øvrige offentlige myndigheder (Jordskifteloven §20)
  • Jordskifteretten skal tage hensyn til miljø og kulturmiljø (Jordskifteloven §29a)
  • Lokalplaner (reguleringsplaner) kan udarbejdes i forbindelse med et jordskifte
holland landinrichting
Holland - landinrichting
  • Holland, beg. af det 20. årh.: Manglende strukturregler og manglende begrænsning i udstykningen af gårdene.
  • Jordfordelingstraditionen startede på privat initiativ omkring 1900
  • I 1924 blev den første Jordfordelingslov vedtaget.
  • Tredje jordfordelingslov i 1954 gjorde det muligt at anvende jordfordeling i lille skala til en integreret forbedring af landbrugsområderne.
  • I 1985 - loven ændrede navn fra Jordfordelingsloven til Arealudviklingsloven pga. lovens bredere formål
holland hensyn
Holland - hensyn
  • Ejendomsstrukturerne og arronderingen
  • Tilgængeligheden
  • Dræningen
  • Beplantning
  • Planlægningsmæssige hensyn.
holland jordfordelinger
Holland - jordfordelinger
  • ”frivillige jordfordelinger” gennemført efter Artikel 17 i Arealudviklingsloven. (- hvor 3 eller flere lodsejere har behov for en lokal omlægning af deres jorder med henblik på arronderings- og strukturforbedringer)
  • ”ikke-frivillige jordfordelinger” gennemført efter Artikel 14, 15 og 16 i Arealudviklingsloven. (- retter sig mod en egn eller et større samlet område med behov for flersidige strukturforbedringer).
  • Tvang er muligt efter Arealudviklingslovens Artikel 66
holland akt rer
Holland - aktører
  • Jordfordelingskomiteer
    • Består af max. 7 lodsejere eller brugere, Forestår meget af planlægningen assisteret af DLG
  • Direktoratet for bæredygtig land og vand forvaltning (DLG) under Landbrugsministeriet
    • Støtter jordfordelindkomite’erne i sager godkendt af ministeren og opbygger jordfond.
  • Matriklen
  • Tinglysningen
holland proceduren
Holland - proceduren
  • Frivillige jordfordelinger ligner meget de danske.
  • Proceduren ved de ikke-frivillige jordfordelinger er:
      • Sagen rejses overfor Ministeriet for landbrug, natur og fiskeri af lodsejere, interesseorganisationer eller myndigheder.
      • Ministeriet afgør om projektet skal gennemføres
      • En jordfordelingskomite´udpeges blandt lodsejerne og brugerne.
      • Jordfordelingskomite’en udarbejder under støtte fra DLG forslag til en jordfordelingsplan
      • Herefter stemmer alle lodsejerne om planen/projektet. Hvis flertallet (enten antalsmæssigt eller arealmæssigt) er for planen gennemføres den.
      • Jordfordelingskomite’en udarbejder en endelig jordfordelingsplan ud fra en ”ønskerunde” blandt lodsejerne.
      • Planen gennemføres
sammenligning af danmark norge og holland
Sammenligning af Danmark, Norge og Holland
  • En sammenligning af:
  • Hensyn
  • Varighed
  • Tvangsmuligheder
  • Planlægningsopgaven foreståes af ?
  • Størrelse
  • Betaler planlægningen
  • Sammenhæng med planlægningen
tyskland flurbereinigung
Tyskland - flurbereinigung
  • “Flurbereinigungsgesetz“ = Den tyske jordfordelingslov
  • §1: Med det formål at forbedre produktions- og arbejdsbetingelserne i landbruget og skovbruget og bedre grundlaget for den almindelige landbokultur og udviklingen i landdistrikterne kan lodsejere med denne lov omfordele jorden (flurbereinigung).
frieder luz
Frieder Luz
  • Landskabsplanlægger og miljøforsker (ecologist), Tekniske Universitet i Berlin
  • Landskabsplanlægning
  • skal medvirke til at beskytte flora, fauna, kvaliteten af natur og landskaber samt jord, luft, vand og klima.
  • Et centralt princip for at nå de overordnede mål er en beskyttelse af levesteder for flora og fauna.
    • Naturschutzgebiete (naturreservater/nationalparker)
    • Biosphärenreservate (biosfærereservater)
    • Landscaftschutzbebiete (Landskabsbeskyttelsesområder)
    • Naturparken
    • Naturdenkmale (naturmonumenter/-minder)
    • Beskyttelse af særlige habitater
  • Kommunerne har en særlig forpligtigelse til at søge planerne gennemført aktivt.
frieder luz case studier i tyskland
Frieder Luz - Case-studier i Tyskland
  • Implementeringsproblemer
    • Klassiske top-down tilgange
    • Politikker og retningslinier for landskabsforvaltningen er ofte skabt langt fra de berørte
    • Eksperter har ofte vanskeligt ved at gøre sig forståelige
    • Subjektive og følelsesmæssige faktorer spiller en stor rolle
  • Påstået holistisk tilgang
  • Mangler socioøkonomiske og sociale katorer
  • 70 aktuelle planlægningsprocedurer blev undersøgt
frieder luz konklusioner
Frieder Luz - konklusioner
  • Konsulenter som forbindelsesled mellem planlæggere og lodsejere
  • Kogebog for landskabsplanlægning ved det runde bord
  • den menneskelige dimension skal med
  • bottom up i stedet for top-down
opgave
Opgave
  • Hvorledes kunne ejendomsudformning, planlægning og sektorlovgivning i fremtiden give mulighed for gennemførelse af ændringer i arealanvendelsen i landzonen således at der kunne tages hensyn til både landbruget, økosystemet (herunder natur og miljø) og den kulturelle, landskabelige arv ?
  • lav evt. en brainstorming og skriv nogle stikord ned til diskussion efterfølgende.
ad