1 / 38

Tosprogede og matematikundervisning

Tosprogede og matematikundervisning. Ved Birgitte Henriksen, NAVIMAT (Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik). Hovedpunkter. Definition af tosprogede elever Historisk perspektiv: Cirkulær tænkning contra lineær tænkning og inputhypotese og outputhypotese

ike
Download Presentation

Tosprogede og matematikundervisning

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Tosprogede og matematikundervisning Ved Birgitte Henriksen, NAVIMAT (Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik)

  2. Hovedpunkter • Definition af tosprogede elever • Historisk perspektiv: Cirkulær tænkning contra lineær tænkning og inputhypotese og outputhypotese • Output: Praktiske produktive tilgange og kodeskift

  3. Hovedpunkter • Input: Receptive problemfelter: • Sætningslængde • Sætningsstruktur • Førfaglige begreber • Inddragelse af modersmål • Formativ evaluering: Eksplicitte mål for undervisningen • Konkrete erfaringer

  4. Definition af tosprogede elever • Undervisningsministeriet følger folkeskolelovens definition af tosprogede § 4 a, stk. 2: "Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk"

  5. En funktionel definition • En funktionel definition, der tager afsæt i personens faktiske behov og dermed ikke inddrager kompetence som kriterium

  6. Cirkulær tænkning contra lineær tænkning • Lineær tænkning: forberedende undervisning i andetsprog og derefter indgå på lige fod med etsprogede elever i de forskellige fag • Cirkulær tænkning: Sammentænkning af sproglig udvikling og faglig udvikling

  7. Inputhypotese • Tidligere inputhypotese, hvor fokus var på at modtage forståeligt input. Eleverne fik gode kompetencer til at lytte og læse, men ikke til at tale og skrive.

  8. Outputhypotese • Fokus på output kan bidrage til: • erkendelse af udtryksevne • danne og afprøve hypoteser • skabe øget sproglig opmærksomhed • Outputhypotese og nordisk matematikundervisning peger i samme retning

  9. Et eksempel •  ”sætte sig ind i og fortolke matematikholdige udsagn og kunne udtrykke sig skriftligt, mundtligt og visuelt med en vis faglig præcision om matematikholdige anliggender.”(Faglige formål, avu matematik niveau F)

  10. Produktive mundtlige tilgange • Hvilke typer spørgsmål stilles i matematikundervisningen? • Lukkede spørgsmål: Hvad hedder denne geometriske figur? (Figuren har lige lange sider og retvinklede hjørner). • Åbne spørgsmål: Hvad kan I fortælle mig om denne figur?

  11. Produktive mundtlige tilgange • Spørgsmål der kan indlede en diskussion: • Prøv at forklare, hvorfor du tror det? • Hvordan er du kommet til det resultat? Hvordan kan man vide det? • Overbevis resten af os om, at det stemmer? • Er der andre har samme svar men en anden forklaring?

  12. Produktive mundtlige tilgange • Spørgsmål der kan støtte eleverne i at formulere og løse problemer: • Hvad tror du er problemet? • Mangler du noget for at kunne løse problemet? • Er der oplysninger der er overflødige? • Har du et forslag? Tør du gætte? • Har du før arbejde med lignende problemer?

  13. Produktive mundtlige tilgange • ”Nationellt centrum för matematikutbildning” (NCM) http://ncm.gu.se/ - Under overskriften ”Nämnaren på nettet” findes Kängurusiden eller Strävorna. Siderne viser mange problemløsningsopgaver med tilhørende løsningsforslag.

  14. Produktive mundtlige tilgange • f.eks. Agnes är 10 år. Hennes mamma Lisa är 4 gånger så gammal. Hur gammal är Lisa när Agnes är dubbelt så gammal som hon är nu?

  15. Kodeskift • Kodeskift er et skift mellem sprog inden for samme samtalesekvens. • Eleven kan adskille sprogene, men bruger kodeskift for at nå sine kommunikative intentioner i en given samtale. • Matematikdidaktisk forskning ved bl.a. Judit Moschkovich – inddragelse af tosprogede elevers ressourcer og kompetencer og fokus på elevernes matematiske ideer.

  16. Produktive skriftlige tilgange • Løsning af opgaver med besvarelse • Brev til oldemor • Kursisterne formulerer matematikopgaver • Begrebskort • Kursistens egen matematikopslagsbog

  17. Begrebskort – et eksempel

  18. Et receptivt aspekt - Sætningslængde • Maria Martiniello: En udbredt indikator for lingvistisk kompleksitet er sætningslængden. • Længere sætninger giver læseren flere ord at afkode og forstå. • ”Här är en del av muren som är gjord av två olika sorters tegelstenar och som i verkligheten är 16 cm og 8 cm höga.” (Myndigheten for skolutvickling). • Hvordan kan tekststykket modificeres?

  19. Et receptivt aspekt - Sætningsstruktur • Verber i passiv form er generelt sværere at forstå end den aktive form. • Eksempel: En bil kører 13 km pr. liter benzin. Hvor mange liter bruges der på en tur på 200 km? • Hvordan kan sætningen formuleres, så den bliver lettere at forstå?

  20. Et receptivt aspekt - Sætningstruktur • Verber med præpositionsforbindelse danner tilsammen en enhed med en specifik betydning, som ikke nødvendigvis har noget at gøre med verbet isoleret set. • Eksempel: En medarbejders løn stiger fra 125 kr. pr. time til 150 kr. pr. time. Hvor mange procent udgør stigningen?

  21. Et receptivt aspekt - Førfaglige begreber • Undersøgelse af Jørgen Gimbel fra 1995 • Ord, der ligger mellem det mest grundlæggende ordforråd og det helt fagspecifikke ordforråd. • Eksempler på førfaglige begreber: udsalg, regnskab, oftest, samtidig, rækkefølge, rummer, erstatte

  22. Et receptivt aspekt - Førfaglige begreber • Jørgen Gimbel udvalgte 90 ord fra faglige domæner i biologi, historie og geografi. • Tre erfarne orienteringslærere afmærkede med stor overensstemmelse 40 ord, som de ville forklare i klasser med udelukkende danske elever. Tilbage var 50 ord. • Undersøgelsens resultater: I gennemsnit kendte de tyrkiske elever 15 ord af 50 ord (min. 3, max. 37) og de danske elever kendte i gennemsnit 42 af ordene (min. 35, max. 47).

  23. Inddragelse af modersmål • Modersmålet være en begrebsmæssig støtte for eleverne i deres matematiklæring • Synliggørelse af elevernes forskellige modersmål kan medvirke til at skabe kulturel anerkendelse, når de sprogkulturer, som eleverne tilhører, afspejles i undervisning og klasseværelse.

  24. Inddragelse af modersmål • Plancher i klassen med matematiske begreber på dansk og andre relevante sprog. • Hyppig anvendelse af forskellige repræsentationsformer. • Lære at tælle til ti på tyrkisk og spille ”Ram 1000”

  25. Inddragelse af modersmål • webbmatte.se • Svensk støttemateriale til grundskole og gymnasium fra 2007. • Svensk, arabisk, persisk, polsk, engelsk, russisk, somalisk og spansk (grundskolen). • Giver eleverne mulighed for at anvende deres modersmål til at understøtte den matematiske begrebstilegnelse.

  26. Formativ evaluering: Eksplicitte mål for undervisningen • Hvilke kriterier bygger en god præstation i matematik på? Kulturelle forskelle • Selvevaluering • Formelle krav: ”Evalueringen tager udgangspunkt i de faglige mål, der i undervisningen ekspliciteres for kursisten.” (avu-bekendtgørelsen for basis, august 2009)

  27. Konkrete erfaringer - udfordringer • Mange kommer fra en meget autoritær undervisning • Meget bastant matematikopfattelse • Ikke vant til gruppearbejde • Ikke vant til at arbejde selvstændigt • Negative erfaringer og følelser i forhold til faget

  28. Konkrete erfaringer - udfordringer • Prøver at skjule sproglige problemer – vil ikke indrømme, at de ikke forstår et spørgsmål • Førfaglige ord • Lange tekstopgaver som gør at tosprogede giver op før de kommer til matematikken • Forståelige begrebsforklaringer • Hvordan hjælpe eleverne til at tro at de kan matematik

  29. Konkrete gode erfaringer • Produktive mundtlige tilgange: • Diskutere meget • Anvende tankekort • Sætter ord på strategier – tænker højt fortæller hvad man gør • Matematik på D-niveau: At lade kursisterne fortælle om deres synopser til hinanden.

  30. Konkrete gode erfaringer • Starte et tema med brainstorming • Spil: sænke slagskibet, førsproglige begreber • Geometriske figurer (ryg mod ryg) forklare hvad man ser – den anden tegner efter • Matematikmorgener: et oplæg hvor eleverne skal lave et foredrag om hvordan de har brugt matematikken en morgen – vandforbrug, buspris, humørkurve etc.

  31. Konkrete gode erfaringer • Produktive skriftlige tilgange: • Elevernes selvproducerede kort (de mangler ordforråd) • Begrebskort

  32. Konkrete gode erfaringer • Receptive mundtlige tilgange (lytte): • Give eksamensopgaver og lade de tosprogede lytte til opgaverne, som er indlæst. • Ved introduktion af nye begreber oversættes begrebet med så mange hverdagsord som muligt og konkrete ting inddrages • Højtlæsning af opgaver (computer)

  33. Konkrete gode erfaringer • Receptive skriftlige tilgange (læse): • Arbejde sammen: to og to læser for andre, sikre forståelse ved genfortælling • 4- mandsgrupper: læser et afsnit, refererer teksten, understreger betydende ord, skriver fx en overskrift • Viser billeder på google af matematiske - og andre ord

  34. Konkrete gode erfaringer • Kulturelle forskelle: • Lade kursisterne få lov at vise deres egen måde at bruge de fire regnearter på

  35. Konkrete gode erfaringer • Modersmålet inddrages: • Ved introduktion af nye begreber (positionssystem, måleenheder, geometriske betegnelser) spørges ind til, hvad det hedder på kursistens eget sprog eller hvordan det kan beskrives. • Tosprogede kursister oversætter førfaglige ord til deres eget sprog og hjælper dermed kursister, der har det samme sprog.

  36. Konkrete gode erfaringer • At strukturere undervisningen så kursisterne ved hvilket ”læringsrum” de befinder sig i og hvilke kompetencer, der sættes i spil og udvikles. Ex Dagens regel, Taltræning, etc • CL – struktur kan bruges til forklarende tekster

  37. Konkrete gode erfaringer • Samarbejdsrelationer: • Samarbejde med andetsprogslæreren

  38. Litteratur • Laursen, Helle Pia (2004): Dansk som andetsprog i fagene http://www.tosprogede.kk.dk/upload/publikationer/folkeskolen/1.%20del%20indledning.pdf • Gimbel, Jørgen (1995): Bakker og udale • http://inet.dpb.dpu.dk/infodok/sprogforum/spr3/Gimbel.html • Myndigheten för skolutvecling (2008): Mer än matematik • http://www.skolverket.se/sb/d/256 søg i publikationer på følgende titel: Mer än matematik. • Moschkovich,Judit (2007): Bilingual Mathematics Learners • http://www.math.uic.edu/~imse/IMSE/CETP/Moschko%20TCP%20Chapter%2007.pdf Lee, Clare (2006): Language for Learning Mathematics – Assessment for Learning in Practice. Open University Press, England. Martiniello, Maria(2008): Language and the Performance of English-Language Learner in Math Word Problems. Harvard Educational Review, Cambridge: Summer 2008. Vol.78, Iss.2.

More Related