syntaks hos tosprogede b rn en feltrapport n.
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Syntaks hos tosprogede børn – en feltrapport PowerPoint Presentation
Download Presentation
Syntaks hos tosprogede børn – en feltrapport

Loading in 2 Seconds...

  share
play fullscreen
1 / 40
Download Presentation

Syntaks hos tosprogede børn – en feltrapport - PowerPoint PPT Presentation

candid
133 Views
Download Presentation

Syntaks hos tosprogede børn – en feltrapport

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript

  1. Syntaks hos tosprogede børn – en feltrapport Brugen af fundamentfeltet i Århus-undersøgelsen Henrik Jørgensen, Inst. f. Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet

  2. Århus-undersøgelsen I • Undersøgelsen løb 2008-12 og omfattede fem skoler i Aarhus kommune. Skolerne og børnene optræder under pseudonymer i foredraget. • Formålet var at undersøge hvilke skoleformer der fremmede børnenes tilegnelse af dansk bedst. • Undersøgelsen involverede ca. 60 børn, hvoraf 12-14 kun kunne dansk. De øvrige beherskede to eller flere sprog i varierende grad. • (Oplysningerne stammer fra kommunen og er ikke altid helt præcise.)

  3. Århus-undersøgelsen II • Skolernes profil: • Heldagsskolen: Børnene opholder sig på skolen fra 8 til 16 i et principielt dansksproget miljø • Magnetskolen: Almindelig skoletid, men udstrakt brug af tolærersystemer • Forstadsskolen: Folkeskole i Aarhus V med ca. 35-40% tosprogede børn • Modtageskole Nord og Syd: To skoler i ”blege” forstæder; børn med behov for sprogstøtte henvises til at gå her og transporteres ud til skolen i busser hver morgen.

  4. Undersøgelsesteamet • Projektleder: Henrik Jørgensen • Projektkoordinator: Karen ThagaardHagedorn • Udskrift: Studenter-medhjælpere, mest fra lingvistikstudiet ved AU

  5. Hvad vi undersøgte Formålet med undersøgelsen var at undersøge børnenes intersprog og se på: • hvad der sker på vej mod et fungerende dansk • hvor hurtigt børnene udvikler sig • Vi nåede aldrig til et éntydigt resultat før vi lukkede, men der var tydelige forskelle mellem skolerne. Om de ene og alene var betinget af skoleformerne, er et åbent spørgsmål.

  6. Anne Holmens model • Anne Holmen udviklede i 1990 en model for andetsprogslørneres tilegnelse af dansk. • Denne model starter fra de helt elementære færdigheder og fortsætter op til et punkt hvor andetsprogslørneren kan fungere på linje med førstesprogstalende. • Vi har taget udgangspunkt i hendes sidste trin fordi der ser ud til at være nogle afgørende og relevante fænomener som vi kunne lave kvantitative undersøgelser af.

  7. Anne Holmens 5. trin i tilegnelsen • På femte og sidste trin i hendes model tilegner andetsprogslørnere sig ”grammatiske træk, der samtidig koder flere funktioner (fx passiv, kløvning, ekstraposition) eller som har primær funktion i sprogsystemet (fx inversion efter foranstillet led, subjektsmærke og andre pladsholdere, kongruens, nægtelsens placering i hoved- og ledsætninger)” (Holmen 1990 s. 188).

  8. Undersøgelsens parametre • Udfyldning af fundamentfelt • Kløvninger • Brugen af centraladverbialer • Hypotakse (brugen af ledsætninger i materialet) • Tempusbrug • Brug af modalverber • Negation • I denne præsentation vil jeg nøjes med at tale om udfyldningen af fundamentfeltet.

  9. Grundlaget for den kvantitative behandling af materialet I • I undersøgelsen var det vigtigt at dokumentere udviklingen kvantitativt, men det er ikke nogen enkel opgave. • Vores optællinger af hvor hyppigt markørerne forekommer, er sat i forhold til antallet af taleture i materialet. • En taletur er her defineret som alt hvad folk siger fra de starter til de igen stopper (Steensig 2001 s. 39). • Det er den bedste løsning, men den har sine unfair sider. Se et eksempel (1):

  10. Grundlaget for den kvantitative behandling af materialet II (1) 1/ Omar: ja 2/ Amalie: nej ups 3/ Kavitha: var det ikke her vi tog sådan sankta +[pron=santas] luciastøj +[lex=sp.ord] på? Amalie kan du huske det? 4/ Amalie: ja det er her vi klædte om 5/ Kavitha: ja der hvor vi skulle stå sankta +[pron=sanktas] lucia og alt det der lys og alt muligt og så skal du herhen [pron=tvivl-] du var til sanktalu- [-pron=tvivl] [pron=hviskende-] du ved godt at jeg er efter dig [-pron=hviskende] 6/ Omar: og så hop og så fremad 7/ Amalie: #1 nej # 8/ Kavitha: #2 # Amalie # 9/ Omar: på den der drej- på den der runde tingest # der 10/ Amalie: på denne her? 11/ Omar: ja

  11. Grundlaget for den kvantitative behandling af materialet III • Visse ture kan principielt ikke indeholde et højtrangerende adverbial som f.eks. bare; det gælder tur 1 og 2. • Andre har flere mulige placeringer af bare i samme tur (2): ja der hvor vi [bare] skulle stå sanktalucia og alt det der lys og alt muligt og så skal du [bare] herhen du var [bare] til sanktalu- du ved [bare] godt at jeg [bare] er efter dig

  12. Grundlaget for den kvantitative behandling af materialet IV • Taleturene er den sikreste løsning alligevel (frem for f.eks. optælling af hel- og ledsætninger) da denne slags problemer sikkert jævner sig ud. • Formlen for beregning af kvotienter (3): Frekvensen af markøren x 1000 Antallet af taleture

  13. Fundamentfeltet • I analysen af brugen af fundamentfeltet i dansk (førstepladsen i V2-konstruktioner, inversion hos Anne Holmen) har vi i særlig grad interesseret os for de situationer hvor pladsen er udfyldt med noget andet end subjektet. • I praksis er det netop konstruktioner hvor F giver plads til noget andet end subjektet, hvor man for alvor kan se at F-strukturen findes. Tag dette eksempel: Musen åd slangen

  14. fundamentfeltet • Relationerne mellem leddene i et eksempel af denne type kan fortolkes på tre måder i et sætningsskema:

  15. Fundamentfeltet • Hvad børnene skal lære, er altså at håndtere en flertydighed i semantikken. • En væsentlig side af fundamentfeltets semantik i dansk er funktionen som bærer af illokutionær mærkning (Lars Heltoft, Tanya Christensen):

  16. Fundamentfeltet som modal struktur (Heltoft, Christensen) Inden for gruppen af fremsættende sætninger er der også undergrupper, alt efter hvordan F udfyldes. Semantikken i disse undergrupper er formentlig afgørende for hvorfor vi ikke bare har strikt SVO, men der er indtil videre ikke meget at sige om dette.

  17. Ikke-anvendelse af F i multietnolekt • I multietnolekt er reglen om ét og kun ét led foran finit verbum ofte ikke til stede (4): når man er i puberteten, man tænker mere normalt man går på ungdomsskolen wallah jeg siger dig efter den der fest jeg tænker bare på fest og kız • (Pia Quist 2000 s. 10 og 15)

  18. Ikke-anvendelse af F i materialet I materialet fra 1. og 2. skoleår har vi enkelte til-fældei materialet hvor reglen ikke overholdes (5): sidste gang jeg gik ovenpå den og så kører jeg hele dagen rundt • (Magnetskolen, henvist barn, vinter 2009) så han rykker til fætter BR jo • (Forstadsskolen, henvist barn, vinter 2010) • Bemærk at i slutdelen af eks. 1 overholdes reglen fint.

  19. Ikke-anvendelse af F i materialet • I tredje skoleår ændrede billedet sig pludselig, idet der kom mange eksempler på dobbelt fundamentfelt (6): hvis du rører den, jeg flækker dig(Modtageskole V11) han står og laver en dukke til os, og så vi leger ham der laver dukker(Heldagsskolen V11) hvis du klipper der, jeg klipper her(Heldagsskolen V11) hvis vi taber, der er ingen vej tilbage(Magnetskolen F11) om tyve minutter vi har frikvarter(Magnetskolen F11) nu vi klipper ikke mere(Modtageskole F11) i hvilken klub du kommer i?(Heldagsskolen F11)

  20. Når F ikke rummer subjektet I vores undersøgelse er der tre typer af udfyldning med noget andet end subjektet der spiller en særlig rolle (7): • Udfyldning med rudimentære scenesættende adverbialer, typisk så og nu • Udfyldning med et pronomen, typisk det der henviser til indholdet af en hel sætning • Udfyldning med en ledsætning, der markerer en betingelse, typisk indledt af hvis

  21. Når F ikke rummer subjektet II • I betingelsessætningerne bringes en helt ny sammenhæng i spil (8): Hvis du ikke flytter den brik, slår jeg den hjem • Genoptagelserne af hele sætningsindhold med et pronomen forbereder at sætningen bagefter er holdningsmarkerende (9): [A: Nu flytter jeg min brik derhen] B: Det vil du ikke bryde dig om

  22. Når F ikke rummer subjektet III • Sætningerne med så og nu er ofte meget enkle markeringer af at et eller andet i situationen har skiftet (10): [A: Jeg flytter den der brik derhen] B: Så kan Malin slå den [A: Jeg flytter den der brik derhen] B: Nu kan vi alle sammen jage dig

  23. Når F ikke rummer subjektet IV • Kvotienten for kontrolgruppen ligger konstant mellem 125 og 200. • Tilsvarende resultater for voksnes sprog ligger mellem kvotienter på 150 ( i avissprog) og 400 (blandede genrer).

  24. Når F ikke rummer subjektet V • Kvotienterne blandt de flersprogede børn er klart lavere, normalt ml. 50 og 100, i en del af grupperne. • Visse af grupperne (fx Magnetskolen og de flersprogede børn på Forstadsskolen) har dog gennemgående tal på linje med kontrolgruppens.

  25. Hvad siger børnene egentlig? • Jeg vil til slut vise et par uddrag af samtalerne for at give et indtryk af hvordan fundamentfeltet bruges i denne type af kontekster. • Det første eksempel stammer fra Magnetskolen; tre drenge, der alle har adgang til flere sprog, er i gang med en klippe-klistre-opgave hvor de skal sende en familie på skiferie.

  26. Familien der skal på ferie

  27. Ejksempel 1 (Magnetskolen) (11) • Ali: #1 [sang] ikke svinekød Yussef # • Omar: #2 # hvad skal pigen have? # hey hvad skal pigen have? # • Yussef: jo og de er jo danskere • Omar: Ali danskerne de ikke skal spise svinekød? • Ali: ja men vi leger at de var de er • Omar: #2 # hvad [uforståeligt] # • Omar: #1 skal pigen have den? # • Ali: #2 # nej # vi leger at de var danskere men de spiste ikke svinekød • Ali: #1 desværre # • Yussef: #2 # men nogen gange drak de vin # • Ali: #1 ja [uforståeligt] # • Yussef: #2 # og bajere # • Omar: #1 og til juleaftens der spiser de [ekspressivt lydord] # svin # • Ali: #2 # hele tiden # #1 nej de spiser ikke svin # de spiser and +[pron=ekspressiv intonation] • Yussef: #3 nej # and # and #1 de spiser and> # • Omar: #2 # hvad er det? # det her det her det er svin og det der er svin # • Ali: #1 nej det er fisk # nej [uforståeligt] • Omar: #3 nårh ja men det her det er svin> # • Yussef: #2 # og de spiser sand ; # og de drikker lidt sodavand # • Ali: kød [pron=uforståeligt] bare der fordi der er krydderi det skal have den vin • Yussef: #1 nej den her • Omar: #3 kom> # • Ali: #2 # fordi de er dansker men de spiser ikke svinekød #

  28. Fundamentfeltet i sammenhæng I • Regulær udfyldning med andet led end subjekt (både Yussef og Omar): men nogen gange drak de vin og til juleaftens der spiser de svin • Dobbeltudfyldning af F (både Omar og Ali): Ali danskerne de ikke skal spise svinekød? bare der fordi der er krydderi det skal have den vin

  29. Fundamentfeltet i sammenhæng II • Udfyldningen med subjekter i passagen viser at de stort set bruger personlige pronominer som subjekter i fremsættende sætninger: vi leger at de var danskere men de spiste ikke svinekød de spiser ikke svin, de spiser and det her det her det er svin og det der er svin • Spørgsmål kan sagtens have subjekter der er komplette nominalled: hvad skal pigen have? skal pigen have den?

  30. Fundamentfeltet i sammenhæng III • Hvis der forekommer subjekter der er tungere end et personligt pronomen, har de (som standardtalesproget i øvrigt) ekstraposition t.v. og genoptagelse: Ali danskerne de ikke skal spise svinekød? det her det her det er svin

  31. Eksempel 2 (Modtageskole Nord) (12) • Yunus: hvad laver I? • Ibrahim: en taske [leende] • Yunus: #1 ej jeg er ligeglad # • Noura: #2 # kom nu Ibrahim # • Yunus: #1 hallo det er spild dernede # • Ibrahim: #2 # [uforståeligt] # spild +[pron=spildt] af hvad? #1 jeg laver en taske # • Yunus: #2 # ikke lige den der # • Ibrahim: #1 man må gerne lave en taske # • Yunus: #2 # [latter] det er sgu da ikke en taske # • Ibrahim: for mig er det en taske • Yunus: [latter] • Ibrahim: [latter] • Ibrahim: #1 [latter] • Yunus: #2 # [latter] • Noura: #3 # [latter] # • Yunus: hallo hvorfor skulle Souleyman ikke med? • Ibrahim: # [uforståeligt] # det er fordi han # faktisk ved jeg slet ikke noget

  32. Fundamentfeltet i sammenhæng IV • Som vi ser, forekommer der regelret udfyldning af fundamentfeltet med led der ikke er subjektet: for mig er det en taske faktisk ved jeg slet ikke noget • Det er interessant nok temmelig tunge typer, og de bruges i sætninger der tydeligt fungerer som markører af at den talende ikke har mere at sige til dette emne. • De kunne have haft ekstraposition og genopta-gelse, men det er ikke tilfældet, interessant nok.

  33. Fundamentfeltet i sammenhæng V • Subjekterne i passagen er stort set alle personlige pronominer eller andre lette elementer: man må gerne lave en taske det er sgu da ikke en taske • De tunge led er ikke-subjekter, som vi så. Der forekommer ingen tunge subjekter i passagen.

  34. Eksempel 3 (Forstadsskolen) (13) • Anne: #1 skal vi have ham der den lille dreng på? ej +[leende] # jeg ved ikke om - nej var du med? nej det var du vist ikke # • Oliver: #2 # [ekspressivt lydord] jo selvfølgelig # #1 hvorf- # • Anne: #2 # det var fordi ellers såhavde øh vi lavet sådan noget andet her med dem - såhavde vi lavet sådan noget med en lille dreng med en hue # dervar du ikke i gruppe med os vel? fordi vi havde sådan en pigehuesåklipper vi den på han ham og såhavde vi en drengehue[leende-] så klipper vi den på en pige [leende] #1 fordi vi skulle lave en familie • Lise: #3 her # • Oliver: #2 # ja dettror jeg # jo såvar jeg med

  35. Fundamentfeltet i sammenhæng VI • Passagen har mange eksempler med andet end subjekt i fundamentfeltet, flest fra ’Anne’: ellers så havde øh vi lavet sådan noget andet her med dem – såhavde vi lavet sådan noget med en lille dreng med en hue dervar du ikke i gruppe med os vel? såhavde vi en drengehuesåklipper vi den på en pige ja det tror jeg jo så var jeg med

  36. Fundamentfeltet i sammenhæng VII • En af perioderne har løst fundament: ellers så havde øh vi lavet sådan noget andet her med dem – • Brugen af så er interessant. Ordet markerer mindre skift i stuationen; der er både tale om en tidslig følge (så havde vi ladet sådan noget) og en argumentativ følge (så var jeg med).

  37. Konklusion 1 Den vigtigste konklusion er for mig at se at alle børnene kan nogenlunde de samme talesproglige træk hvad angår fundamentfeltet: • Placering af lette adverbialer og personlige (objekts-)pronominer i F • Ekstraposition og genoptagelse af tungere elementer, såvel subjekter og ikke-subjekter • Anvendelsesgraden varierer, og i de passager hvor F kun fyldes af subjekter, får sproget tit en lidt profilløs karakter.

  38. Konklusion 2 • Udfyldning af fundamentfeltet med to led (dobbelt udfyldning) er et velkendt træk i multietnolekt. • Interessant nok finder vi ikke dette træk før børnene er 9-10 år. • De tosprogede børn har adgang til muligheden for at udfylde F med andet end subjektet før den tid, men bruger den sparsomt. Alt i alt er den standardnære konstruktion dog stadig den hyppigste.

  39. Perspektivet • Det at sætte andet end subjektet i F er at give situationen en drejning. Det samme kan man gøre med dobbeltudfyldningen • Der foreligger tydeligvis konkurrence mellem de to konstruktioner. Det modsvarer hvad vi alle-rede ved: nemlig at multietnolektbrugere også kan tale mere standardagtigt. • Jeg ser mange interessante perspektiver i at undersøge dette problem nærmere: på den ene side semantikken bag anvendelsen af andet end S på F, på den anden side de kognitive aspekter af hvorfor og hvor tidligt dette udnyttes.

  40. Litteraturhenvisninger • Christensen, Tanya K. 2007: Hyperparadigmer. Ph.d.-afhandling, RUC • Hansen, Erik og Lars Heltoft 2011: Grammatik over det Danske Sprog. I-III. København: Det danske Sprog- og Litteraturselskab. • Heltoft, Lars 1986: "Topologi og Syntaks". In Nydanske Studier 16-17 1986, København: Akademisk Forlag s. 105-130. • Heltoft, Lars: "The Topology of Verb Second and SVO Languages. A Study in the Sign Function of Word Order". I Herslund, Michael (udg.): Word Order = Copenhagen Studies in Language15. København: Handelshøjskolens Forlag & Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1992 s. 13-64. • Holmen, Anne 1990: Udviklingslinier i tilegnelsen af dansk som andetsprog. København: Danmarks Lærerhøjskole. • Quist, Pia 2000: ”Ny københavnsk 'multietnolekt'. Om sprogbrug blandt unge i sprogligt og kulturelt heterogene miljøer.” Danske Talesprog. Bind 1. Institut for Dansk Dialektforskning. København: C.A. Reitzels Forlag, 2000, s. 143-212 • Steensig, Jakob 2001: Sprog i virkeligheden: Bidrag til en interaktionel lingvistik. Århus: Aarhus Universitetsforlag