slide1 n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Andel tosprogede i procent PowerPoint Presentation
Download Presentation
Andel tosprogede i procent

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 23

Andel tosprogede i procent - PowerPoint PPT Presentation


  • 122 Views
  • Uploaded on

Indvandrere og efterkommere i grundskolen Niels Egelund, professor, dr.pæd. Leder af Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. Andel tosprogede i procent. Skoleår Andel i alt Folkeskoler Frie grundskoler 1996/97 7,7 7,6 8,7

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Andel tosprogede i procent' - alyn


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
slide1

Indvandrere og efterkommere i grundskolenNiels Egelund, professor, dr.pæd. Leder af Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet

andel tosprogede i procent
Andel tosprogede i procent

Skoleår Andel i alt Folkeskoler Frie grundskoler

1996/97 7,7 7,6 8,7

1997/98 8,0 7,9 8,9

1998/99 8,4 8,3 9,2

1999/00 8,4 8,2 10,0

2000/01 8,4 8,2 9,9

2001/02 9,3 9,2 9,9

2002/03 9,5 9,5 9,5

2003/04 9,7 9,7 9,9

2004/05 9,9 9,9 10,1

2005/06 10,0 9,9 10,3

2006/07 10,1 10,1 10,3.

andel tosprogede i kommunerne top ti
Andel tosprogede i kommunerne – top ti

Ishøj 45,2

Brøndby 36,7

København 31,5

Albertslund 29,8

Karlebo 25,0

Høje-Tåstrup 24,5

Herlev 21,4

Sønderborg 19,5

Slagelse 19,4

Frederiksberg 19,3.

koncentration af tosprogede 2006 07
Koncentration af tosprogede 2006/07

Folkeskoler med >50 pct. 2,9%

Folkeskoler med >90 pct. 0,4%

Folkeskoler med 100 pct. 0,1%

Folkeskoler med <10 pct. 77,3%

Folkeskoler med 10 - 50 pct. 19,9%.

love regler og initiativer
Love, regler og initiativer
  • Modersmålsundervisning introduceret med folkeskoleloven af 1975
  • Den typiske indsats er i modtagelsesklasser
  • Dansk som andetsprog har som formål, at tosprogede elever på baggrund af deres sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet dansk. Spreder sig fra sprogskoler og almen voksenuddannelse ind i folkeskolen i 1990’erne
  • Retten til offentligt finansieret modersmålsundervisning fjernet i 2002.
etnisk tilh r og l sekompetence

100%

80%

60%

40%

20%

0%

-20%

-40%

-60%

-80%

Ved ikke

Arabisk

Albansk

Kurdisk

Tyrkisk

Serbo-

kroatisk

Andet

Punjabi

Dansk

Urdu

kroatisk

Niveau 1 eller under

Over niveau 1

Etnisk tilhør og læsekompetence
slide11

PISA-Etnisk 2005 testværdier i læsning og standpunktskarakterer i dansk

etnisk koncentration i folkeskolen konklusion
Etnisk koncentration i folkeskolen- Konklusion
  • Der er en kausal negativ effekt af høj etnisk koncentration:
    • For danske elever ved over 50%
    • For indvandrerelever allerede ved 10%
  • Det er især den svage arbejdsmarkedstilknytning for indvandrerelevernes forældre, der forklarer de dårlige resultater for ikke-vestlige elever og for skoler med høj etnisk koncentration
  • Forventninger til elever varierer med etnisk koncentration.
initiativer fra uvm siden 2002
Initiativer fra UVM siden 2002
  • Fremrykket og obligatorisk sprogstimulering til alle tosprogede småbørn
  • Sprogscreeningsmateriale for tosprogede småbørn og elever
  • Styrket dansk som andetsprog for tosprogede elever i folkeskolen
  • Udvidet adgang til at henvise tosprogede elever til andre skoler end distriktsskolen
  • Reform af pædagog- og læreruddannelsen med viden om sprogstimulering og undervisning af tosprogede elever
  • Projekt ”Dette virker på vores skole”
  • Udviklingsarbejde af andetsprogspædagogikken på 5 skoler i fagene dansk, matematik, natur/teknik, fysik og geografi
  • It-baserede test i dansk som andetsprog på 5. og 7. klassetrin
  • Udgivelse af en publikation om organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever.
modersm lsundersundervisningen
Modersmålsundersundervisningen
  • Førstesproget er basis for at lære andetsproget
  • Er fra 1975 typisk givet 1-2 gange om ugen om eftermiddagen eller lørdagen
  • Modersmålsundervisning er politisk kontroversiel
  • Situationen i 2007/2008 (DRC):
  • 26 kommuner tilbyder kun modersmålsundervisning til EU/EØS’s børn
  • 7 kommuner tilbyder modersmålsundervisning til ikke-EU/EØS børn mod betaling
  • 19 kommuner tilbyder modersmålsundervisning på lige vilkår
  • Der undervises på landsplan i 34 modersmål.
modersm lsundervisningens effekt
Modersmålsundervisningens effekt
  • DPI 1997 Meget svag eller ingen effekt
  • DPI 1998 Meget svag eller ingen effekt
  • Stockholms Universitet 2002 Ingen større effekter
  • AKF 2007 Ingen signifikant effekt
  • Er konceptet forkert, eller er undervisningens kvalitet for dårlig og logistikken svag?
evaluering af dansk som andetsprog eva
Evaluering af dansk som andetsprog (EVA)
  • Det sprogsyn, der er fremherskende på nogle skoler, støtter ikke tosprogede elevers læring, og disse skoler bør udvikle deres syn på sprog og elevers tilegnelse af sprog
  • Skoleledelser skal sikrer at alle lærere, der har tosprogede elever i deres klasser, har viden om andetsprogspædagogik så de bedre kan støtte de tosprogede elevers læring i forskellige fag.
skoler dets formandskab 2008
Skolerådets formandskab 2008
  • Anbefaler undervisningsministeren, at Fælles Mål for dansk som andetsprog revideres, så faghæftet understøtter, at dansk som andetsprog indgår som en dimension i de øvrige fag
  • Anbefaler undervisningsministeren, at der sættes penge af til at gennemføre effektundersøgelser med afprøvning af forskellige former for indsatser
  • Anbefaler kommunerne, at de etablerer en samlet politik for dagtilbud til ungdomsuddannelserne
  • Anbefaler skolerne, at efteruddannelse af lærere i dansk som andetsprog opprioriteres
  • Anbefaler skolerne, at de lægger en strategi for området.
et udviklingsprojekt i k benhavn
Et udviklingsprojekt i København
  • 1996 Udvikling på tosprogsområdet får en klar retning og styring
  • 1998 De første 15 sprogcentre oprettes i København - i dag er der 57
  • 1998 Starter de første 15 lærere på den grundlæggende efteruddannelse i dansk som andetsprog – i dag har 362 uddannelsen
  • 2000 Lærere, der ønsker at tage en PD i ”Dansk som andetsprog”, kan få studieafgiften betalt – dag har 22 lærere uddannelsen
  • 2002 Etablering af lokale kompetencecentre for læsning bundet sammen i netværk
  • 2002 Uddannelse af læsevejledere på alle skoler
  • 2002 Samarbejde med CVU København og Nordsjælland om et forsknings- og udviklingsprojekt omkring ”Dansk som andetsprog i fagene”
  • 2003-2005 1.000 københavnske lærere fik et 50 timers kursus i sprog og fag
  • 2004 Uddannelse af 70 evalueringsvejledere
  • 2005 Introduktion af obligatoriske læsetest
  • 2006 Indførelse af resultatsamtaler med alle skoleledere.
sammenfatning af faglige resultater pisa k benhavn
Sammenfatning af faglige resultater PISA-København
  • Centrale resultater:
  • Fremgang i læsning for deltagende PISA-K skoler som helhed på 9 point. Det er en betydelig fremgang på næsten 10% af en standardafvigelse om end kun marginalt statistisk signifikant
  • Resultaterne for matematik og naturfag er stort set uændrede ift. 2004
  • Fremgangen i læsning skyldes hovedsageligt den positive udvikling blandt indvandrerelever, både i folkeskoler og i de etniske frie skoler
  • Fremgangen blandt indvandrereleverne skyldes forbedringer i bunden, dvs. at der er betydeligt færre elever med meget svage læseresultater i 2007. Andelen af indvandrerelever, der ikke opnår funktionel læsekompentence, er faldet fra 51% til 44%. Til gengæld er der ingen forbedring i andelen af dygtige indvandrerelever: kun 6% når over kompetenceniveau 3 (sammenlignet med ca. 35% af de danske elever)
  • Disse resultater er uforandrede, når man korrigerer for, at elevernes sociale baggrund i 2004 og 2007 kan være forskellige.
hvad skal der til
Hvad skal der til?
  • Tidlig indsats – allerede i dagtilbuddene
  • Fokuseret ledelse
  • Velstruktureret og systematisk undervisning i fagene med viden om dansk som andetsprog
  • Tilstedeværelse af støtte fra kompetenceenheder
  • Evalueringsredskaber
  • Høje forventninger til alle elever
  • Forældresamarbejde
  • Kvalitetsfuld modersmålsundervisning til de svageste.