tosprogede elever bliver bedre til fagene med en sprog og genrebaseret undervisning n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Tosprogede elever bliver bedre til fagene med en sprog- og genrebaseret undervisning PowerPoint Presentation
Download Presentation
Tosprogede elever bliver bedre til fagene med en sprog- og genrebaseret undervisning

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 45

Tosprogede elever bliver bedre til fagene med en sprog- og genrebaseret undervisning - PowerPoint PPT Presentation


  • 120 Views
  • Uploaded on

Tosprogede elever bliver bedre til fagene med en sprog- og genrebaseret undervisning. Lærertræf i Odense 10. april 2013 Fie Høyrup, UCC. Hvad vil det sige at læse og skrive på et andetsprog? Diskuter med makker. Hvorfor fokus på fagsprog. S proget er redskab i undervisningen

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Tosprogede elever bliver bedre til fagene med en sprog- og genrebaseret undervisning' - jillian-navarro


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
tosprogede elever bliver bedre til fagene med en sprog og genrebaseret undervisning

Tosprogede elever bliver bedre til fagene med en sprog- og genrebaseret undervisning

Lærertræf i Odense10. april 2013

Fie Høyrup, UCC

hvorfor fokus p fagsprog
Hvorfor fokus på fagsprog
  • Sproget er redskab i undervisningen
  • Sproget spiller en betydelig rolle for tilegnelsen af skolens fag. Er formuleret som en delmængde af de faglige mål, også hvad angår vurderingskriterier
  • Fagsproget kan være en barriere for de tosprogede elever - især fra mellemtrinnet
sprogudvikling i skolen fra hverdagssprog til skolesprog
Sprogudvikling i skolen- fra hverdagssprog til skolesprog

Hverdagssprog ___________________________________________ Skolesprog

Fra mundtligt til skriftligt og skriftsprogslignende sprog

Fra konkret til abstrakt

Fra uformelt til formelt og fagligt præcist

4

sprog og fag som m l og vurderingskriterier
Sprog og fag som mål og vurderingskriterier

Slutmål, 9. kl. i samfundsfag:

  • forklare betydningen af forbruger- og producentadfærd for belastningen af miljø og naturgrundlag
  • redegøre for forskellige opfattelser af demokratiet som politisk idé og styreform

Fie Høyrup - UCC

5

slide6

Vejledende karakterbeskrivelse, FSA, samfundsfag

Ved karakteren 12:

  • Besvarelsen er yderst velargumenteret….
  • Besvarelsen vidner om sikre færdigheder i at beskrive, analysere og vurdere anvendeligheden af de forelagte kilder….
  • Besvarelsen demonstrerer bredt kendskab til og sikker funktionel brug af samfundsfaglige begreber

Fie Høyrup - UCC

6

slide7

Vejledende karakterbeskrivelse, FSA, fysik/kemi

Ved karakteren 12

  • Eleven kan i beskrivelsen af fænomenet, processen, stoffet eller materialet i det væsentlige korrekt anvende fagets terminologi…

Fie Høyrup - UCC

7

det faglige register
Det faglige register

Ethvert fagområde har sit særlige faglige register, dvs. den sprogbrug eller de sproglige mønstre, der gør sig gældende, når fagfolk bruger sproget, og som er bestemt af fagets genstandsområde og den funktion, faget har. Dette faglige register kommer til udtryk i bl.a. teksters opbygning, gennem arbejdsformer i klassen, mundtlige og skriftlige formuleringer og det fagspecifikke ordforråd.

Jf. fx. Holm & Laursen: Dansk som andetsprog. 2010

Fie Høyrup - UCC

8

to slags berettende tekst personlige erfaringer og h ndelser
To slags berettende tekstpersonlige erfaringer og hændelser

Vi så nogle edderkopper"

".. og nogle myrer"

"Og jeg hørte, jeg hørte en fasan"

"Og der var et musehul"

"Og …hvad hedder de nu?"

"kogler"

"ja, kogler"

Jf. Johansson og Ring: Lad sproget bære. 2012

Udflugten

Først skulle vi vente på bussen, som var forsinket.

Da bussen kom, sagde chaufføren, at vi ikke måtte komme ind i bussen. Så blev vores lærer sur og sagde: "Vi skal ind i bussen nu, for vi har ventet længe", og så kom vi ind i bussen. Så blev vi glade, for vi var trætte af at stå og vente…

sproglige ressourcer forbindere
Sproglige ressourcerforbindere

Først skulle vi vente på bussen, som var forsinket.

Da bussen kom, sagde chaufføren, at vi ikke måtte komme ind i bussen. Så blev vores lærer sur og sagde: "Vi skal ind i bussen nu, for vi har ventet længe", og så kom vi ind i bussen. Så blev vi glade, for vi var trætte af at stå og vente

Forbindere:

Tid:

først, da, så,

Årsag:

for,

Tilføjelse:

og,

Tempus: Præteritum

Kronologisk organiseret

tosprogede l sere og testresultater
Tosprogede læsere og testresultater:
  • Procentvis lavere læsepræstationer
  • Større variation i præstationerne i denne gruppe; dvs. gruppen er skolemæssigt langt mere uhomogen end gruppen med dansk som modersmål
  • Flere tosprogede elever bedre afkodningsfærdigheder end gruppen af danske førstesprogslæsere
  • Procentvis flere tosprogede elever i den lavt præsterende gruppe, når det drejer sig om læseforståelse
hvad kan v re sv rt i en fagtekst
Hvad kan være svært i en fagtekst?
  • Faglige og førfaglige ord, nominaliseringer
  • Tekstens opbygning/struktur; f.eks. sammenhæng i en tekst og sproglige mønstre
det f rfaglige ordforr d
Det førfaglige ordforråd

Undersøgelse ved Jørgen Gimbel

50 ord fra fagtekster (bio, geo, hist) som faglærere ikke ville forklare, men forudsatte kendte. Ordene var inden for de faglige domæner

To elevgrupper fra 6. klassetrin med hhv. dansk og tyrkisk som modersmål

Eleverne blev bedt om at forklare ordene og sætte dem ind i en sætning, så det fremgik om de forstod betydningen af dem

15

resultater
Resultater

Ord som kun 0-2 tyrkiske elever beherskede

  • Afgrøde
  • Appetit
  • Bønder
  • Fordampe
  • Fremstille
  • Fugtig
  • Galge
  • Gavn
  • Grænse
  • Landbrug
  • Næring
  • Pløjer
  • Regere
  • Tigge

ord som mere end én dansksproget elev opgave at forklare:

  • Afgrøde
  • Appetit
  • Fremstille
  • Fugtig
  • Gavn
  • Landbrug
  • næring
s rlige karakteristika ved f rfaglige ord
Særlige karakteristika ved førfaglige ord
  • De antages for velkendte af de dansksprogede elever
  • Konsekvensen er at undervisere over at de kan være nye for de tosprogede elever
  • Undervisere forklarer dem derfor ikke
  • De bruges derimod til at forklare nye ord med
  • De er ofte ukendte for elever med dansk som andetsprog
s rlige karakteristika ved f rfaglige ord1
Særlige karakteristika ved førfaglige ord

Og som en ekstra besværlighed:

  • De er for en stor del fagspecifikke. 55% af dem forekommer kun i et af de undersøgte fag. Det har som konsekvens at de ikke ’genbruges’ fra fag til fag
  • Blandt de øvrige 45% skifter flere af dem betydning alt efter hvilke faglige sammenhænge de indgår i *
slide20

Peter Jepsen 2006: Få tjek på…Smådyr. Alinea

gruppeopgave
gruppeopgave
  • Undersøg teksten og find fagsproget:
  • Fagsprog
  • Førfagligt ordforråd; fx processer
regnormen m ske danmarks mest nyttige dyr
Regnormen – måske Danmarks mest nyttige dyr?

fagudtryk

Førfaglige udtryk

Overflade

Spiseligt

Muldjord

Jordens dybere lag

Regnvand

Findele

Nedbryde

Befrugte

Udskille

Lede ned i

Parre sig

Trænge ned i

Vove sig op

  • Modhager
  • Kokon
  • Sædgemmet
  • Slimrør
  • Befrugte
  • Næring
ordforr d og l seforst else
Ordforråd og læseforståelse

Læseforskere er enige i at størrelsen på elevernes ordforråd er en afgørende faktor, når det gælder læseforståelse

Ifølge Jørgen Frost skal ca. 90% af ordene i en tekst være kendte..

mange former for formidling
Mange former for formidling

Multimodalitet: mange forskellige former for ’tekst’

  • Fortløbende tekst
  • Grafiske repræsentationer (diagrammer, grafer)
  • Illustrationer
  • Symboler for fx arbejdsbog og opgaver.
  • Tekstbokse
  • Nøgleord markeret i tekst eller i boks
  • Komposition af tekstside: Ofte mange små afsnit, teksttypeskift
slide25

Peter Jepsen 2006: Få tjek på…Smådyr. Alinea

multimodal tekster
Multimodal tekster
  • Stiller store krav til læseren:

Man skal kunne orientere sig i de komplekse blandingstekter:

  • Læseren skal være i stand til at vælge ’læsesti’ (Kress) eller etablere ’ruteplan for læsningen’ (Arnbak)
  • Læseren skal kende de grafiske repræsentationers grammatik, dvs. sproglige og visuelle grammatik
observationer af 8 klassers l sem de af fagtekster
Observationer af 8.klassers læsemåde af fagtekster
  • Reflekterer ikke over hvad kapitlet handler om, og hvad de ved om emnet fra tidligere
  • Læser ikke nøgleord
  • De færreste ser på billeder
  • De færreste bladrer igennem for at få et overblik over teksten
  • De færreste ser på overskrifter i teksten
  • Spørger ikke til formålet med læsningen
  • Regner med at de skal besvare spørgsmål i forlængelse af læsning
  • Læser hurtigt for at blive hurtigt færdige
omr der der rykker
Områder, der rykker:
  • Ordforråd i relation til det faglige emne
  • Forkundskaber om emnet
  • Viden om genren, der læses/skrives i.
fra hverdagssprog til mere og mere skriftsprogspr get sprog
Fra hverdagssprog til mere og mere skriftsprogspræget sprog

Don´t start with the text

  • Learn how to watch the text

Pauline Gibbons

stilladsering
Stilladsering

Høje kognitive forventninger

Lærings- og udviklingszone Frustrationszone

(zonen for nærmeste udvikl.) Ængstelseszone

Høj støtte Lav støtte

Tryghedszone Kedsomhedszone

Lave kognitive forventninger

klasserumsaktiviteter opm rksomhed p skolesproget en klassisk tilgang
klasserumsaktiviteterOpmærksomhed på skolesproget – en klassisk tilgang

Før-læsning

Opmærksomhed på baggrundsviden

Opmærksomhed på ordforrådet

Undersøge genren

Eleverne bruger sproget aktivt mundtligt og skriftligt

Under-læsning

Opmærksomhed på teksten som helhed: Genrens formål, struktur, sproglige mønstre, læsesti, hvilken funktion de enkelte afsnit har. Læreren undersøger teksten sammen med eleverne.

Efter-læsningsaktiviteter

Eleverne bruger sproget aktivt skriftligt og mundtligt

f r l sning samtale om emnet
Før læsningSamtale om emnet

Vigtigt at aktivere baggrundsviden

Tankekort – styrkediagram –gruppediskussion - eksperiment

  • Den læser, som intet ved om emnet, og som ikke forstår alle ord i teksten, har intet andet valg end at forlade sig på sin viden om ordafkodning.
f r l sning ordforr d introduceres men hvordan
Før læsningordforråd introduceresMen hvordan?

Fagligt ordforråd:

Solsystem

Planet

Stjerne

Halvmåne

Fuldmåne

Astronaut

Førfagligt ordforråd:

Ørken

Klipper

Dal

sp rgsm l til titel og illustration 3 sp rgsm l til teksten som den besvarer svar deles
Spørgsmål til titel og illustration: 3 spørgsmål til teksten, som den besvarer. Svar deles

Før læsnings-aktiviteter

under l sning
Under læsning
  • Fokuser på det sprog, der konstruerer teksten med henblik på at støtte den dybere forståelse
  • Hjælp eleven med at opdage, hvordan man forstår tekster, og hvad den gode læser gør
efter l sning
Efter læsning
  • Fælles tankekort på baggrund af ny viden
  • Uformel skrivning i faget (hvad ved vi nu)
  • Procesnotater
  • Årsag-følge-kort
  • Skrive selv: Forklaring på et fænomen/informerende tekst om emnet/argument for en sag
stilladsering1
Stilladsering

Kæde af fagaktiviteter

Task = aktivitet; prepare = forberede; Elaborate = uddybe

Ruth Mulvad (in press): Sprog i skole – om at integrere sprog i fagene, i: KvaN 94