1 / 14

På jagt efter køn i børnehøjde

På jagt efter køn i børnehøjde. Jette Kofoed Lektor, ph.d. Institut for læring, DPU, Aarhus Universitet jeko@dpu.dk. Flunkerne. Den gennemsnitlige dreng og den gennemsnitlige pige. Er det hensigtsmæssigt? Hvad får vi med? Hvad ’misser’ vi?. En anden forståelse af køn.

edith
Download Presentation

På jagt efter køn i børnehøjde

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. På jagt efter køn i børnehøjde Jette Kofoed Lektor, ph.d. Institut for læring, DPU, Aarhus Universitet jeko@dpu.dk

  2. Flunkerne

  3. Den gennemsnitlige dreng og den gennemsnitlige pige • Er det hensigtsmæssigt? • Hvad får vi med? • Hvad ’misser’ vi?

  4. En anden forståelse af køn • Køn er noget, vi gør • Køn er et forståelsesredskab: Vi læser andre vha. vores forestillinger og forventninger om køn • Køn er et sorteringsredskab: Vi identificerer og differentierer vha. køn • Køn læses/gøres i forhold til normativiteter • Køn gøres kontekstuelt og situeret • Køn kan forhandles og gøres på nye måder

  5. Normativiteter der guider børnelivet • Figurer er ikke lig med konkrete mennesker

  6. Inklusionsinspektøren • vogter over normen om at inkludere alle, og at være en rummelig institution. • Inspektøren er den stemme i institutionerne, der taler for plads til alle, og argumenterer for, at ingen skal skubbes ud. • Det er en stemme, som også henter styrke fra et politisk system, der lægger vægt på opbygningen af inkluderende institutioner.

  7. Camouflagekaptajnen • Camouflagekaptajnenvogter over en bestemt slags maskulinitet. • Mange af de drenge, der lytter til Camouflagekaptajnen iklæder sig camouflagebukser, sort og mørkt tøj, kasketter, T-shirts med afbildninger af dødningehoveder, knogler og tanks. • Ikke alle drenge vil kunne genkendes som små kopier af en sådan ’kaptajn’. • Drengene vil være klædt på en række forskellige måder etc, men ganske mange af måderne vil være justeret og afpasset i forhold til den stemme, som Camouflagekaptajnen har.

  8. Perlemor • Perlemor vogter over femininitet. • Ligesom Camouflagekaptajnen vogter også hun over en ganske smal version af køn. • Mange af de piger, der lytter til Perlemors lokkende stemme vil være klædt i prinsessekjoler, diademer, pink og lyserøde flyverdrager, pailletbesatte huer, handsker og nederdele. • De vil være tilbøjelige til at takke nej til fodbold, men vil tage imod aktiviteter der styrker fin­motorik, rytmik og koncentration. • Det er få piger, der vil adlyde Perlemors anvisninger for påklædning, adfærd og ordforråd hundrede procent.

  9. Lyseslukkeren • Lyseslukkeren er den figur, som piller ved børnenes engagement og især deres ret til at dyrke bestemte former for interesser og engagement. • Lyseslukkeren er den, der tæmmer og begrænser potentielle udbrydere. • Lyseslukkeren har en klar alliance i både Perlemor og Camouflagekaptajnen.

  10. Hvem bliver forklaringskrævende? • Ude i periferien bliver konkrete børn forklaringskrævende, fordi de ikke matcher de normer, som Camouflagekaptajnen og Perlemor vogter over.

  11. Diversitetsdetektiven • Diversitetsdetektiven er den figur, der på Sherlock Holmes-agtig vis vis går på jagt efter, hvordan der kan skabes plads til forskellighed indenfor hvert køn og på tværs af kønnene. • Diversitetsdetektiven er den figur, der kunne lede efter og åbne sprækker for de forklaringskrævende børn. • Den skulle lede efter kroppe, der handler på måder, der ikke kan genkendes af Camouflagekaptajnen og af Perlemor. • Den skulle løsne forventningen om, at bestemte egenskaber bor i bestemte børn, og vriste såvel piger som drenge ud af forventningen om, at ’piger er stille’, og ’drenge er vilde’.

  12. Flunkerne

  13. Måder at håndtere mangfoldighed på • Spredning: at fordele børn efter deres baggrundsvariable som f.eks. Køn og etnisk baggrund • Ledelse: hvordan man gennem tilrettelæggelse af de pædagogiske tilbud giver eleverne mulighed for deltage

  14. Hvor kan man begynde? • At forstyrre institutionskulturens selvfølgeligheder når det gælder køn • At rekruttere, coache og efteruddanne personale • At gå i dialog med børn og medarbejdere og se på hvad de hver især er optagede af • At dokumentere sin hverdag f.eks. ved hjælp af kameraer (få børnene til det) • At sætte køn på møder (hvad handler dette om på et højere niveau og kunne man løse det på andre måder?) • At lave kategoriudbytninger i problemsituationer

More Related