1 / 18

Pædagogisk evaluering

Pædagogisk evaluering. Kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser november 2009 Palle Rasmussen. Indhold. Læring og evaluering Eksamen Evalueringskultur i skolen Evaluering af kompetence. Læringsteorier og evaluering.

walker-clay
Download Presentation

Pædagogisk evaluering

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Pædagogisk evaluering Kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser november 2009 Palle Rasmussen

  2. Indhold • Læring og evaluering • Eksamen • Evalueringskultur i skolen • Evaluering af kompetence

  3. Læringsteorier og evaluering Behavioristisk læringsteori: Læring som betinget respons på stimuli fra omverdenen. Erhvervelse af kompetencer og tilegnelse af information. Enkle færdigheder læres før komplekse. Kognitivt-konstruktivistisk læringsteori: Læring betinget af de lærendes aktive medvirken; mentale strukturer og processer; forudgående viden er vigtig; vægt på forståelse, problemløsning og opsøgning af viden. Socio-kulturel læringsteori: Læring sker i samspillet mellem individet og de sociale omgivelser. Det indebærer samarbejde med andre. Der udvikles kollektiv (distribueret) viden. Skabelse af autentisk og stimulerende læringsmiljø Efter Mary James

  4. Læringsteorier og evaluering (fortsat) • Behavioristisk evaluering: Fremskridt i læring måles kortvarige tests i paratviden inden for det givne videnshierarki • Kognitiv-konstruktivistisk evaluering: Vægt på formativ evaluering, f.eks. diskussion, opgaver med åbne løsninger. Konsekvenser for summativ evaluering ikke udfoldet • Socio-kulturel evaluering: Konsekvenser for evaluering ikke udfoldet, især ikke i skolesammenhænge. Resultater af læringsarbejdet dokumenteres, f.eks. via portfolio Efter Mary James

  5. Typer af pædagogisk evaluering • Intern evaluering over for ekstern • proces- eller produktevaluering • Formativ evaluering over for summativ • Absolut (målrelateret) over for relativ (grupperelateret)

  6. Bedømmelse og læring Forskellige formål med bedømmelse: • At informere deltagerne om deres udbytte af uddannelsesforløbet • Kontrollere deltagernes indsats • At motivere deltagerne • At dokumentere deltagernes opnåede kompetencer over for andre • Give grundlag for selektion

  7. Eksamen som evalueringsform • Definition: Eksamen er en evalueringsprocedure, hvis funktion er kontrol af eksaminandens kompetence samt tilvejebringelse af information til brug for trediepart. Bedømmelsen af eksaminandens præstation foretages af eksaminator (læreren) og censor(er), og den har sanktionsværdi (efter Jørgen Gregersen) Kvalitetskrav til eksamen: • Validitet (gyldighed): Måler prøven det, den skal måle? • Reliabilitet (pålidelighed): Måler den det, den måler, med stor sikkerhed?

  8. Problemer ved eksamen • “Realitets-problem”: Størstedelen af de egenskaber, der bedømmes ved eksaminer, bliver ikke iagttaget i naturlige situationer. • Eksamens unaturlige og magtfulde karakter og medvirker til at gøre situationen anspændt og angstprovokerende. • Rosenthal-effekten: Forventningerne hos lærere og bedømmere kan have betydelig indflydelse på elevernes mulighed for at lære og på bedømmelsen af deres præstationer. • Alternativer: Selvevaluering, gensidig evaluering • Spændingsforholdet mellem kontrol og læring

  9. Evalueringskultur i skolen OECD-evaluering af dansk folkeskole 2004 • Eksplicit udgangspunkt i PISA-undersøgelserne • Svaghed: Mangel på stærk evalueringskultur EVA-rapport om evaluering i folkeskolen 2004 Regeringsgrundlag 2005: Fremme af evalueringskultur • Give skolerne pligt til at evaluere elevens udbytte med udgangspunkt i bindende mål for undervisningen • Nationale obligatoriske tests i læsning, matematik, engelsk og naturfag • Råd og styrelse for evaluering og kvalitetsudvikling i folkeskolen Folkeskoleforlig 2006: Forslagene implementeres

  10. Evalueringskulturens lyse sider: Læring, motivation og strategi • Feedback som væsentligt bidrag til læring • Indre og ydre motivation • Synlige præstationskrav som motivation • Spillerummet i moderne livs- og karriereforløb • Behovet for individuel respons i forbindelse med livs- og karrierestrategier

  11. Evalueringskulturens mørke sider:Bivirkninger for læringen • For læreren og institutionen er prøver og tests middel til at vurdere elevernes viden; for eleverne er de mål i sig selv. Det kan modarbejder læreprocessen. • De gængse prøveformer kan påvirke elevernes opfattelse af læring og deres læringsstrategier (overfladelæring frem for dybdelæring). • Prøver og tests kan være truende og stressende, og dermed underminere elevernes social og personlige situation.

  12. Evalueringskulturens mørke sider: Ritualisering og diplomsyge Ritualisering: Offentlige bedømmelser og udvælgelser som led i iscenesættelsen af selvudvikling i massekulturen Dores analyse af ”Diploma Disease”; fører bl.a. til: • “Unødvendig” stigning i kvalifikationsniveauet • “Unødvendig” udvidelse af det formaliserede uddannelsessystem og omkostningerne til det • Eksamens-terperi • Ulighed i tildeling af ressourcer til de forskellige niveauer i uddannelsessystemet Kvales analyse af karakterperspektivet

  13. Bæredygtig evaluering • Evalueringens tredje formål: At støtte livslang læring • Uddanne de lærende til at være evaluatorer • Evalueringskompetencer til et fremtidigt arbejdsliv Eksempler • Øvelse i at arbejde med kvalitetskriterier • Øve analyse af opgavers formål og struktur • Øvelse i at give og modtage feedback • Øve refleksivitet via åbne opgaver Efter Boud og Falchikov

  14. Kompetencer og evaluering • Kompetencer som mål for læring • Fra fag til kompetencer Michael Eraut skelnes mellem: evaluering af praksisudøvelse (performance), fx: • naturligt forekommende produkter • direkte observation • simulerede øvelser evaluering af evne til praksisudøvelse (capability), fx: • underliggende viden og begrebsforståelse • personlige evne og kvaliteter • kognitive processer i professionel tænkning.

  15. Realkompetencer • Alle ansøgere kan fra 1. august 2007 kan få vurderet deres realkompetencer i forhold til adgangskrav og uddannelsesmål på VVU og diplomuddannelser. • Formålet med realkompetencevurdering er at give anerkendelse for ansøgerens samlede viden, færdigheder og kompetence uanset hvornår denne er opnået. Det kan f.eks. være kompetencer opnået gennem tidligere uddannelse, erhvervsarbejde, udlandsophold, deltagelse i kursus- og uddannelsesaktiviteter, herunder folkeoplysende undervisning samt frivilligt arbejde og lignende. • Undervisningsministeriets redskab: Min kompetencemappe http://www.minkompetencemappe.dk/content.aspx • Realkompetencer gennem foreningsarbejde (http://www.realkompetence-forening.dk/)

  16. I praktikken Praksisevaluering Fagligt regulerende Sagorienteret Semi-formalistisk evaluering Formelle skemaer Indsats i praktikken På skolen Formalistisk evaluering Eksaminer, karakterer Selekterende Selvstyret evaluering Personlig uddannelsesplan Regulere egen læring Evalueringsformer i erhvervsuddannelseEfter Lene Tanggaard

  17. Former for praksisevalueringEfter Lene Tanggaard • Ceremoniel praksisevaluering • Evaluering som regulerende for daglig praksis • Evaluering i den lokale kultur • Evaluering via modeller • Anerkendende og saglig evaluering

  18. MUS-samtaler Typiske temaer i MUS-samtaler: • Opfølgning; visioner og mål; arbejdsopgaver, trivsel; samarbejde; kvalifikationer (løn?) Balancer mellem: • Virksomhedens behov over for medarbejderens behov • Lederens og medarbejderens magt • ”MUS-samtalerne er som skabt til at forføre til fortrolighed - hvis man ikke passer på” (Annie Godt-Hansen) • ”Chefen inviterer medarbejderen en tur i sauna. Og når man så har smidt alt tøjet, opdager man at chefen stadig har sit på!” (Søren Friman Trads) Vigtigt at konceptet er aftalt mellem ledelse og medarbejdere, f.eks. i SU

More Related