talehandicappede b rns rettigheder n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
TALEHANDICAPPEDE BØRNS RETTIGHEDER PowerPoint Presentation
Download Presentation
TALEHANDICAPPEDE BØRNS RETTIGHEDER

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 48

TALEHANDICAPPEDE BØRNS RETTIGHEDER - PowerPoint PPT Presentation


  • 208 Views
  • Uploaded on

TALEHANDICAPPEDE BØRNS RETTIGHEDER. Velkommen til foredrag af Eva Kirschner , cand. jur. Emner. To slags borgerrettigheder Hvad er retssikkerhed? Hvilken talepædagogisk bistand er der ret til? Hvordan skal sagerne behandles? Overholdes disse sagsbehandlingsregler?

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

TALEHANDICAPPEDE BØRNS RETTIGHEDER


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
    Presentation Transcript
    1. TALEHANDICAPPEDE BØRNS RETTIGHEDER Velkommen til foredrag af Eva Kirschner, cand. jur. Vingsted, september 2011

    2. Emner • To slags borgerrettigheder • Hvad er retssikkerhed? • Hvilken talepædagogisk bistand er der ret til? • Hvordan skal sagerne behandles? • Overholdes disse sagsbehandlingsregler? • Hvorfor mon ikke? • Talepædagogers dilemma • Hvad kan du gøre? Vingsted, september 2011

    3. Juristeri og sort snak? Vingsted, september 2011

    4. To slags rettigheder Materielle rettigheder: Hvad har jeg ret til at få? Fx hvilken hjælp har jeg ret til at få til mit barn? Kaldes også indholdsmæssige rettigheder. Formelle rettigheder: Hvilke rettigheder har jeg i forbindelse med sagens behandling? Er forvaltningsretlige regler. Kaldes også sagsbehandlingsregler eller procedureregler. Vingsted, september 2011

    5. Vingsted, september 2011

    6. Hvad er retssikkerhed? Tidligere ombudsmand Lars Nordskov Nielsens bud på hvad retssikkerhed er: ”Retssikkerhed er det forhold, at borgene får de ydelser, de har krav på efter lovgivningen, mens borgerne ikke pålægges andre pligter end dem, der efter lovgivningen er hjemmel til at pålægge dem.” Retssikkerhed er sikkerhed for at få den (materielle) ret, som man har efter lovgivningen. Vingsted, september 2011

    7. Hvad er retssikkerhed? Det er en billig omgang for politikerne at give borgerne rettigheder på papiret, hvis borgerne ikke samtidig får mulighed for at ‘håndhæve’ reglerne, dvs. at få ret fx ved en domstol eller ved et klageorgan. Sagsbehandlingsreglerne er bl.a. lavet, for at sikre, at man ikke bare har en ret, men også kan få ret. Vingsted, september 2011

    8. Retssikkerhed og uklare regler Det er nemt at få sin ret, hvis reglen er klar og præcis, fx ”Der er ret til folkepension ved det fyldte 65. år.” Det er svært at få sin ret, hvis reglen er uklar, fx ”Til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, tilbydes der specialpædagogisk bistand, hvis børnenes udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.” Jf. § 1, stk. 1 i SMB, bkg om folkeskolens specialpædagogiske bistand til bør, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, nr. 356 af 24. april 2006 Vingsted, september 2011

    9. Formålet med talepædagogisk bistand Når reglen og dermed rettighedens indhold er uklar, må man fortolke. Bl.a. ved at se på ordlyden og formålet. • Formålet med specialpædagogisk bistand til småbørn er ”så tidligt som muligt at fremme udviklingen hos børn med særlige behov, således at de på lige fod med andre børn kan påbegynde skolegangen”. • Formålet med specialpædagogisk bistand til skolebørn er, at: ”fremme udviklingen hos elever med særlige behov i overensstemmelse med de krav, der er angivet i folkeskoleloven, herunder at eleverne ved skolegangens ophør har forudsætninger for fortsat uddannelse, erhvervsmæssig eller anden beskæftigelse.” Vingsted, september 2011

    10. Talepædagogisk bistand Hvem har ret til det og hvornår? Familierne har derfor ret til bistand, hvis den er nødvendig for at barnet kan begynde i skole ”på lige fod med andre børn”. Hvornår er man ”på lige fod med andre børn”? • Anton er på lige fod med andre børn, hvis han ikke kan tale eller har meget svært ved at gøre sig forståelig. • Han er heller ikke på lige fod med andre børn, hvis han er nødt til at starte i en taleklasse eller specialskole. Anton skal derfor have en sådan bistand, at han uden større besvær kan kommunikere med andre, og derfor kan starte i en normal skole, i en normal klasse. Vingsted, september 2011

    11. Talepædagogisk bistandHvilken bistand er der ret til? Bistandens nærmere indhold, fremgår ikke af reglerne. Det er uklare, skønsmæssige regler, som kun giver eksempler på, hvad bistanden kan bestå af. Det kan være: • Specialpædagogisk rådgivning til forældre eller andre omkring barnet • Særlige pædagogiske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med den specialpædagogiske bistand • Undervisning og træning af barnet, der er tilrettelagt efter dets særlige forudsætninger og behov. Vingsted, september 2011

    12. Talepædagogisk bistandHvilken bistand er der ret til? Derfor defineres retten af, hvad barnet fagligt skønnes at have behov for, for at lovens formål kan efterleves. Vingsted, september 2011

    13. Formålet med sagsbehandlingsregler - retssikkerhed Fraværet af præcise regler stiller store krav til • den faglige vurdering og den efterfølgende skønsmæssige afgørelse - som begge skal sikre opfyldelsen af lovens formål • sagsbehandlingsreglernes udformning og overholdelse – som sikrer retssikkerheden. Sagsbehandlingsregler er bl.a. lavet for at: • undgå vilkårlighed – borgeres ret ikke afgøres af tilfældigheder • sikre ligebehandling - det ‘lige’ skal behandles lige • sikre forståelige afgørelser – ærlige, fyldestgørende begrundelser • sikre grundig sagsbehandling - afgørelser på veloplyst grundlag Vingsted, september 2011

    14. Regler om børnenes rettigheder Reglerne om talehandicappede børns ret til at få hjælp, står i: • Folkeskoleloven • Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, også kaldet Skolebekendtgørelsen • Bekendtgørelsen om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, også kaldet Småbørnsbekendtgørelsen • Vejledningerne til disse to bekendtgørelser Reglerne om sagernes behandling fremgår bl.a. af: • Forvaltningsloven (FVL) • De to ovennævnte bekendtgørelser og vejledninger • Den særlige sagsbehandlingsvejledning på området ‘Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand’ • Vejledningen ‘God behandling i det offentlige – om god forvaltningsskik i stat og kommune’ § § Vingsted, september 2011

    15. Hvilke regler undersøgte jeg? Jeg valgte, at undersøge familiernes ret til: • at blive inddraget i sagen, herunder at få vejledning om behandlingsmuligheder (oplysningspligt) • at få meddelt afgørelser og • at få klagevejledning. Jeg undersøgte også om reglerne virker i praksis. Den bevilgende myndighed for familier med et talehandicappet barn er PPR. Derfor undersøgte jeg familiernes oplevelse af PPRs efterlevelse af reglerne. Vingsted, september 2011

    16. Hvorfor er oplysningspligten vigtig? Manglende oplysning om behandlingsmuligheder • Børns trivsel og udvikling er forældrenes ansvar. Ansvaret kan ikke løftes uden kendskab til udrednings- og behandlingsmulighederne. • Forældrene kan ikke bede om henvisning til et tilbud, hvis de ikke ved at tilbuddet findes – og kan dermed heller ikke klage over evt. afslag. • Samarbejdet kan skades, når forældrene senere opdager, at der hele tiden har været andre muligheder. Vingsted, september 2011

    17. Hvorfor er skriftlighed vigtigt? Manglende skriftlighed • Forældrene kan være i tvivl om, hvorvidt der overhovedet er truffet en afgørelse – og dermed også være uvidende om de rettigheder de dermed har, fx ret til en fyldestgørende begrundelse • Risiko for manglende eller utilstrækkelig begrundelse Vingsted, september 2011

    18. Hvorfor er skriftlighed vigtigt? Manglende, utilstrækkelig eller usand begrundelse, betyder: • Risiko for ulovlige afgørelser, fx skøn under regel. • Forældrene får ikke mulighed for at vurdere afgørelsens lovlighed. Fx om der i den skønsmæssige afgørelse er lagt vægt på ulovlige hensyn, såsom økonomi. Vingsted, september 2011

    19. Hvorfor er klagevejledning vigtigt? Manglende klagevejledning • Forældre kan ikke klage over en afgørelse, de er utilfredse med, hvis de ikke har ved, at de har ret til eller mulighed for at klage. • Samarbejdet kan skades, når utilfredse forældre ikke kender klagemuligheder, da forældrene vil føle sig handlingslammede. • Beslutningstagere får ikke mulighed for at få viden fra borgerne om eksistensen af et problem, og kan dermed heller ikke løse problemet hvis ingen eller få klager. Vingsted, september 2011

    20. Hvem deltog i spørgeskemaundersøgelsen? Kriterierne for at deltage i undersøgelsen, var: • At barnet havde svær grad af dysfonologi, svær dysfasi eller verbal og/eller oral dyspraksi • At talehandicappet var konstateret (mistanke eller diagnose) med en vis sikkerhed, dvs. af en fagperson • At der havde været behov for talepædagogisk bistand efter den 1. januar 2007 74 familier deltog Vingsted, september 2011

    21. Mulige fejlkilder Forsøgte at få både tilfredse og utilfredse familier til at deltage, men evt. overrepræsentation af utilfredse, da de kan være mere motiverede for at deltage. Forsøgte at nå målgruppen bredt, men overrepræsentation (81 %) af forældre til børn med dyspraksi. Grupperne var dog stort set lige utilfredse. Fejlsvar - der blev bl.a. spurgt om, hvor ofte afgørelserne var skriftlige. Kan være svært at vide, hvornår der er truffet ”en afgørelse”. Vingsted, september 2011

    22. ForældreinddragelseHvad sagde reglerne - generelt? Borgerne skal normalt inddrages i myndighedernes behandling af deres sag før afgørelsen falder. Bl.a. for at sikre, at borgerne kan varetage deres interesser, og at sagen oplyses tilstrækkeligt.Det fremgår af forvaltningsloven: • § 7 om vejledningspligt • § 9 om retten til aktindsigt • § 19 om partshøring • § 21 om retten til at udtale sig før afgørelse træffes Vingsted, september 2011

    23. ForældreinddragelseHvad sagde reglerne - konkret ? Forældrenes ret til inddragelse i hele forløbet frem til afgørelse træffes, er hér mere vidtgående fordi, at: • forældre i et stort antal klagesager er utilfredse med inddragelsen af dem • ”..vigtigt, at forældrene på et tidligt tidspunkt i forløbet får et overblik og et realistisk billede af, hvilke støttemuligheder kommunen konkret råder, som har relevans i forhold til det pågældende barns ..” • ”..at der så vidt muligt er en fælles forståelse af barnets behov samt en afstemning af forventningerne kan have stor betydning for, at barnet får den rette støtte” Vingsted, september 2011

    24. ForældreinddragelseHvad betyder reglerne konkret? I skal ud fra jeres faglige vide, vurdere hvilke af de eksisterende tilbud, der kan være relevante for barnet. Reglerne betyder, at I skal oplyse forældre til børn med sværeretalevanskeligheder om relevante udrednings- og behandlingsmuligheder i området. Fx om sproggrupper, oralmotoriske teams og regionale og kommunale og tværkommunale taleinstitutter • uanset om der pt. ikke ‘er plads’ i tilbuddet, og • uanset om der pt. ‘ikke er penge’ til at give tilbuddet. Vingsted, september 2011

    25. ForældreinddragelseHvad betyder reglerne konkret? Man har ret til at klage til ‘Klagenævnet for vidtgående specialundervisning’, hvis man får afslag på at få barnet henvist til et regionalt tilbud. Men klageretten er intet værd, hvis man véd • at der er et regionalt tilbud • at man har ret til at bede om en henvisning til det og • at man har ret til at klage over et evt. afslag. Vingsted, september 2011

    26. ForældreinddragelseHvad viste undersøgelsen? Jeg undersøgte, om forældrene informeres om eksistensen af regionale tilbud – også når PPR ikke i forvejen har tænkt sig at henvise. • 69 % svarede, at de på intet tidspunkt fik oplysning om tilbud. • PPR oplyste 20 familier om de regionale tilbud. 16 ud af de 20 fik tilbuddet af PPR, uden at de selv skulle bede om det. Det viser, at PPR primært oplyser om tilbuddene til dem, de i forvejen har tænkt sig at henvise til. Vingsted, september 2011

    27. Citater fra forældrene • Vi har oplevet at PPR var meget ‘lukket’ med oplysninger om dette. • Vi har aldrig modtaget informationer om alternative tilbud/muligheder. Heller ikke ved direkte forespørgsel. • Hvis jeg ikke selv var bevidst om dette tilbud, var jeg ikke blevet henvist til et taleinstitut • Fik dem ikke – måtte selv finde ud af det. • Oplysninger har der ikke været så meget af. Jeg har selv måttet finde ud af tingene. Vingsted, september 2011

    28. Hvad er ”en afgørelse”? En forvaltningsretlig afgørelse er en beslutning, hvor en myndighed ensidigt bestemmer, hvad der endeligt er eller skal være ret i en konkret sag. Vingsted, september 2011

    29. Hvordan skal en afgørelse meddeles? • Forvaltningsloven - ret til skriftlig afgørelse med begrundelse og klagevejledning, hvis afgørelsen ikke gav fuldt ud medhold, hvis anmodning inden 14 dage • God forvaltningsskik - afgørelser bør være skriftlige • På specialundervisningsområdet - afgørelser skal altid være skriftlige. Det fremgår bl.a. af småbørnsbekendtgørelsen § 5, stk. 4 Vingsted, september 2011

    30. Skriftlige afgørelser – hvornår? Sagsbehandlingsvejledningen kap. 5: ”Med en afgørelse indtræder en række vigtige rettigheder for forældrene, og det er således af stor betydning, at det tydeligt fremgår, at der nu er blevet truffet en afgørelse. Når det besluttes, at et barn skal tilbydes specialundervisningstilbud, eller det vurderes, at et barn ikke skal have specialundervisning, er der tale om en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. Det skal bemærkes, at en afgørelse om et specialundervisningstilbud altid skal meddeles forældrene skriftligt.” Vingsted, september 2011

    31. Hvem skal skrive afgørelsen? Hvem skal meddele afgørelsen? Den der træffer afgørelsen. Hvem træffer afgørelser på dette område? Almindeligvis PPR. Skoleledere træffer kun afgørelse om bistand fra egne ansatte. Vingsted, september 2011

    32. Formålet med skriftlighed Formålet med skriftlighed er borgerens retssikkerhed. Formålet med skærpelsen kan ses i sagsbehandl.vejl.: ”I sager om specialundervisning eller specialpædagogisk bistand hersker der ofte tvivl om, hvornår der er truffet en egentlig afgørelse. Nogle gange er forældrene ikke klar over, om der er truffet en egentlig afgørelse, eller om der er tale om en orientering/tilkendegivelse vedrørende forslag til specialundervisning/specialpædagogisk bistand. Med en afgørelse indtræder en række vigtige rettigheder for forældrene, og det er således af stor betydning, at det tydeligt fremgår, at der nu er blevet truffet en afgørelse.” Vingsted, september 2011

    33. Skriftlige afgørelserHvad viste undersøgelsen? Der bliver truffet mange afgørelser i hver af disse sager, da der er tale om børn med svære vanskeligheder. Svarene viste, at 45 % af familierne altid eller de fleste gange fik afgørelserne på skrift, mens 37 % aldrig eller kun få gange fik det. 8 % fik det halvdelen af gangene. Knap hver fjerde familie har aldrig fået skriftlige afgørelser, mens lidt mere end hver 4. altid har fået det. Tyder på konsekvent praksis på de forskellige PPR’. Vingsted, september 2011

    34. Hvilke klagemuligheder er der? Afgørelser om henvisning til regionale tilbud • Klageret til nævnet iht. folkeskoleloven § 51, stk. 3 • Klagevejledning skal gives, jf. forvaltningsloven § 25 Alle andre afgørelser om bistand (også afslag) • Ikke egentlig klageret, men altid klagemulighed, da altid kan klage til jer og/eller kommunalbestyrelsen. • Klagevejledning skal gives, når ”relevant”, FVL § 7. Ringe retssikkerhed, når der ikke kan klages til uafhængig instans. Men klagevejledning stadig vigtigt. Vingsted, september 2011

    35. Formålet med klageadgang og klagevejledning Formålet med klageadgang: • Sikre, at en ret ikke kun er ord på papir, men også kan fås • Sikre grundigere sagsbehandling • Give beslutningstagere viden om regler, der ikke virker/ikke virker efter hensigten/ikke efterleves. Formålet med klagevejledning: Sikre, at borgerne har kendskab til klagemulighederne, så de kan klage Vingsted, september 2011

    36. Klagevejledning - hvad viste undersøgelsen? 3 ud af 4 familier fik aldrig eller kun få gange klagevejledning – selvom de klart gav udtryk for utilfredshed med afgørelsen overfor PPR. De utilfredse fik ikke klagevejledning oftere end de tilfredse. Vingsted, september 2011

    37. ÅrsagerHvorfor overholdes disse regler ofte ikke? • Kendskab til reglerne – har I fået den nødvendige viden • Vilje til at overholde dem – anerkendelse af vigtigheden, prioritering blandt forskellige slags opgaver • Mulighed for at overholde dem – gode værktøjer og tid nok fx Vingsted, september 2011

    38. Talepædagogers dilemmaer Børnenes ret til hjælp afhænger af: • jeres og evt. andres afdækning af hvori talevanskeligheden består • jeres viden om og vurdering af hvilken bistand, der er behov for og • jeres skønsmæssige afgørelse af, hvad der konkret skal gives Jeres faglige vurdering er derfor helt afgørende for, om disse børn og deres familier får den nødvendige hjælp. Vingsted, september 2011

    39. Talepædagogers dilemmaer I og jeres faglige vurdering er presset af: • Mangel på sikker viden om børnenes præcise behov. • At I både er dem, der skal træffe afgørelsen og dem, der skal yde bistanden – og at I ofte har mange (måske for mange?) børn. • At I som ansatte skal opfylde jeres såkaldte lydighedspligt, dvs. følge ordrer - og ordrerne bestemmes måske af kommunernes begrænsede økonomiske ressourcer? Vingsted, september 2011

    40. Jeres pligter og rettigheder som ansatte I skal som offentligt ansatte dels sørge for at lovene overholdes, og dels skal I som ansatte overholde jeres lydigheds- og loyalitetspligt. De af jeres pligter og rettigheder, der har betydning for jeres sagsbehandling, fremgår af mange slags retskilder: • De nævnte regler om familiernes rettigheder. • Regler som gælder alle borgere, fx grundlovens § 77 om ytringsfrihed. • Ansættelsesretlige regler, som gælder både privat- og offentligt ansatte. Fx funktionærloven og den omfattende retspraksis indenfor arbejdsretten. • Særregler for offentligt ansatte, fx straffelovens §§ 152 – 152e. Vingsted, september 2011

    41. Ansattes lydigheds- og loyalitetspligt Ledelsesretten betyder, at du som ansat skal følge din leders instrukser om arbejdets udførelse – hvis ordren er lovlig. • Klart ulovlig ordre: ret og pligt til at sige fra og undlade at udføre ordren. Fx Tamilsagen. • Klart lovlig ordre: undladelse af at udføre ordren er tjenesteforseelse. • Tvivl om ordren er ulovlig: undladelse af at udføre ordren er tjenesteforseelse. Også selvom det senere viser sig, at ordren var ulovlig. Men man skal fortælle lederen om sin tvivl. Vingsted, september 2011

    42. Tvivl om ulovlig ordreHvor kan man få hjælp? • Tal evt. med kolleger • Brug SU/MED-udvalget • Diskutér det i den eventuelle faglige klub • Brug tillidsrepræsentanten • Brug fagforeningen Vingsted, september 2011

    43. Vil du vide mere? I disse letforståelige vejledninger kan I bl.a. læse om jeres ytringsfrihed, lydigheds- og loyalitetspligt, jeres pligt til at undlade at efterkomme ulovlige ordrer mv. • Vejledningen ‘God adfærd i det offentlige’, lavet af KL, Personalestyrelsen og Danske Regioner • Dansk Socialrådgiverforenings vejledning ‘Sig nej til ulovlig praksis’ Vingsted, september 2011

    44. Hvad kan du gøre? Insistér på • at I altid sender skriftlige afgørelser • at I altid giver fyldestgørende, sandfærdige begrundelser • at I altid informerer om klageret. Snak derhjemme om, det ikke var en idé • at informere alle forældre om relevante behandlingstilbud som standard • altid at give klagevejledning, også selvom I ikke er blevet bedt om det. Vingsted, september 2011

    45. Hvad kan du gøre? Diskutér • Hvad ulovlige begrundelser kan være. • ”Børn under 5 år kan ikke få gavn af talepædagogisk behandling fra en talepædagog”. • Hvad ulovlige ordrer kan være • ”Der må kun gives konsultativ bistand.” • ”Du må aldrig vejlede om, at der kan klages.” • ”Børn under 5 år må ikke få taletræning af en talepædagog.” Vingsted, september 2011

    46. Hvad kan du gøre? Der kan være 1 liter i et litermål. Diskutér • Om konsultativ bistand alene kan opfylde lovens formål. • For alle børn uanset talehandicappets art? • For nogle børn, fx dem med ressourcestærke forældre? • Hvor mange børn med talehandicap, en talepædagog kan have, og stadig sikre lovens opfyldelse. • 20 børn, 100 børn? Vingsted, september 2011

    47. Hvad kan du gøre? Sig fra • overfor ledelsen først - som også kan føle sig klemt • overfor kommunalbestyrelsen næst Brug din ytringsfrihed • Husk at det skal fremgå klart, at du udtaler dig som privatperson, hvis du ikke først har fået ledelsens accept af dit indlæg i den offentlige debat Vingsted, september 2011

    48. Tak for nu Specialet kan læses på Dyspraksiforeningens hjemmeside: www.dyspraksi.dk/artikler/diverse-artikler Vingsted, september 2011