Download
hjerte og kredsl b 2 n.
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Hjerte og kredsløb 2 PowerPoint Presentation
Download Presentation
Hjerte og kredsløb 2

Hjerte og kredsløb 2

570 Views Download Presentation
Download Presentation

Hjerte og kredsløb 2

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript

  1. Hjerte og kredsløb 2 19. November 2013

  2. Blodtrykket Hjertets cyklus: Sammentrækning: systolen Divaen/Afslapning: diastolen De to blodtryk: Systolisk: højt, pumpetryk Diastolisk: lavt, pausetryk

  3. Blodtrykket Afhænger af: • Minutvolumen (L blod/minut) • Modstand i blodkarrene (total perifer modstand) Blodtrykket er derfor: Minutvolumen x modstand Måles i mm Hg (kviksølv) med en manchet på overarmsarterien.

  4. Ændring af blodtrykket • Ændring af minutvolumen Minutvolumen = frekvens x slagvolumen Fx højere puls. Fra hvile til løb… Belastning af trænet/utrænet hjertemuskulatur • Modstand i blodkarrene Fx kontraktion, specielt i arteriolerne

  5. For højt/lavt blodtryk? WHO: forhøjet blodtryk 160/96 Hjerteforeningen: 140/90 Netdoktor: 140/90 For lavt: ? OK, hvis ingen sundhedsskadelige symptomer.

  6. Måling af blodtryk Med en manchet: • Manchetten pumpes op til der lukkes af for overarmsarterien. • Trykkes lettes langsomt, til man kan høre den første bankelyd (systolisk tryk) • Trykkes lettes langsomt til bankelyden forsvinder (diastolisk tryk) Middeltryk: vil ligge tættere på det diastoliske tryk.

  7. Måling af blodtryk

  8. Det vasomotoriske center Blodtrykkets størrelse For højt, for lavt? Indhold af ilt og kuldioxid For meget, for lidt? Impulser fra højere centre i CNS Angst, ro? Tilpasning: Parasympatiske tråde fra vagus-nerven Sympatiske tråde til hjerte, glatmuskulatur i blodkar samt hormondannelse i binyremarven (adrenalin).

  9. Det vasomotoriske center Og direkte til binyrerne.

  10. Det vasomotoriske center Hvad ændres der på? • Hjertets minutvolumen (frekvens x slagvol.) • Øget/sænket blodtryk • Øget/sænket gennemblødning af væv • Kontraktion af blodkar • Øget/sænket modstand perifert • Øget/sænket gennemblødning (lokalt)

  11. Det vasomotoriske center Hvordan ændres der? Hvad sker der i kroppen? Blodkar omkring tarmene udvides, mens andre får deres trukket sammen. Blodkar omkring tarmene trækkes sammen. Blodkar i lemmer + hjerte udvides. Øget minutvolumen. Parasympatikus: tilpasning til hvile, fordøjelse Sympatikus: tilpasning til aktivitet, flugt

  12. Det autonome nervesystem

  13. Eksempel på reaktion Hjertets trykreceptorer registrerer for lavt BT Besked sendes til det vasomotoriske center Aktiviteten øges i det sympatiske nervesystem Minutvolumen stiger (= slagvolumen x puls) Resultat: Blodtrykket stiger

  14. Kredsløbet og temperaturreguleringen Vores temperaturregulering sker ved enten: Udvidelse af blodkar: varme afgives til huden og der opstår rødme. Sammentrækning af blodkar: varme holdes tilbage samt den smule blod der er i karrene, bliver grundigt afiltet og huden får en blålig farve (cyanose).

  15. Blodkar Fra hjertet Til hjertet Arteriolen er under 1 mm Venolen er under 1 mm

  16. Fra arterie til vene Blodet bliver enten sendt via det kapillære netværk Eller via anastomoser Anastomose Arteriole Venole Kapillært netværk

  17. Arterier Fører blod fra hjertet. Er helt glatte indvendig, glatmuskulatur som mellemlag og yderst bindevæv. Udvides under trykket fra systolen, hvorefter de trækker sig sammen igen og presser blodet videre ud i kroppen.

  18. Store og små arterier Aorta + de større arterier er meget elastiske. Arterioler + små og mellemstore arterier er meget muskuløse. Modstandskar: meget tynde arterioler med kun ét lag muskelceller. Kan lukke helt af for karret. Epitelceller Elastin Glat muskulatur Bindevæv Epitelceller

  19. Modstandskar Har glat muskelvæv omkring blodkarret. Ved sammentrækning lukkes der helt af for gennemløbet.

  20. Kapillærnetværket Er forbindelsen mellem arterier og vener. Formål med det tynde netværk: • at nå ud til alle afkroge af kroppen. • opnå en stor overflade på et lille areal. • tyndt nok til udveksling mellem blod og væv

  21. Kapillærnetværket På én millimeter, kan der ligge 140 kapillærkar ved siden af hinanden. De røde blodlegemer er 6 – 8 μm samt meget elastiske. Blodceller Alveolære celler (lunge) Indvendig i alveolen Iltet blod til hjertet Afiltet blod fra hjertet Plasma De mindste blodkar (7 μm)

  22. Passage fra kapillær til/fra væv Små stoffer passerer via spalterne mellem endotelcellerne (parakapillært) Fedtopløselige stoffer diffunderer igennem endotelcellerne (diffusion) Anden passage sker gennem endotelet via endocytose eller eksocytose (aktiv transport, kræver ATP)

  23. Diffusion Ilt diffunderer fra et højt tryk over i et lavere. Kuldioxid diffunderer på samme måde.

  24. Parakapillært kredsløb Beskriver den stadige strøm af væsker mellem kapillærer og vævsvæsker. Væsken trækker ilt og næringsstoffer med over i vævet. Når væske suges op igen, medbringes kuldioxid og affaldsstoffer.

  25. Anastomoser Shunt-kar mellem små arterier/arterioler og vener/venoler. Midtvejs mellem arteriedelen og venedelen er karvæggen fortykket, hvilket gør, at der kan lukkes for gennemløb. Anastomose Arteriole Venole Kapillært netværk

  26. Påvirkning af anastomosen Nervestimulation, fx varme/kulde Neurohormon fra binyremarven. Karudvidende stoffer: kuldioxid og mælkesyre. Histamin: Karudvidende øget gennemløb (rødme) Øget gennemtrængelighed mere væske i vævet

  27. Vener Tyndere karvæg end arterierne, primært fordi trykket er lavere. Ved kapillæret: 10 mg Hg (kviksølv) Lige før hjertet (venacava): 0 mg Hg

  28. Vener Inderste lag: endotel Mellemlag: glat muskulatur Yderst: bindevæv Epitelceller Veneklap Elastin Glat muskulatur Bindevæv

  29. Vener og blodtryk Vener kan også trække sig sammen ved stimuli, fx fra det sympatiske nervesystem. Gælder især de indre organer. Sammentrækningen flytter blodvolumen over i arterierne, hvilket så kan modvirke et pludseligt blodtryksfald. Stimuli kommer især fra noradrenalin og indholdet er 50-100% højere i blodet, når man står op, frem for ligger ned.

  30. Sympatikus: adrenalin vs. noradrenalin Noradrenalin Adrenalin Hjertemuskulatur Blodkar (glatmuskulatur) Øger minutvolume Karudvidende (kranspulsåre) Karsammentrækkende karudvidende Hjertemuskulatur Blodkar (glatmuskulatur) Organer Øger minutvolume Karudvidende (kranspulsåre) Karsammentrækkende

  31. Venepumpen Funktion: at føre blodet tilbage til hjertet. Består af: Muskelpumpe og thoraxpumpe - samt veneklapper især i arme og ben, der sørger for at ensrette strømmen.

  32. Muskelpumpen

  33. Thoraxpumpen Følger vejrtrækningen: Ved udånding, hæves mellemgulvet og er dannes undertryk i bughulen. Undertrykket suger venøst blod op fra benene. Ved indånding, sænkes mellemgulvet og undertrykket opstår i brysthulen og blodet suges herop. Samtidig vil der dannes et overtryk i bughulen, der også presser blodet opad.

  34. Portalåresystemet Samler venøst blod fra spiserører + alle organer i maveregionen, undtagen nyrerne. Blodet er næringsrigt. Indeholder to kapillærnet: • Fra mavesæk, tarme, milt, bugspytskirtel og spiserør. • Inde i selve leveren.

  35. Leverens blodforsyning Til leveren: Venøst blod fra andre organer via portalvenen. Arterielt blod fra leverarterien. Fra leveren: Levervenen.

  36. De vigtigste arterier

  37. Mellemgulv De vigtigste arterier Arterier til mavesæk, bugspytkirtel, 12-fingertarm Binyrer Milt Leverarterie Milt arterien Nyre arterie Nyre arterie Kønsorganer Tyktarm + tyndtarm Tyktarm Bækken Ben Bækken

  38. De vigtigste vener