det sygeplejefaglige omr de til hjerterehabilitering l.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Det sygeplejefaglige område til hjerterehabilitering PowerPoint Presentation
Download Presentation
Det sygeplejefaglige område til hjerterehabilitering

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 82

Det sygeplejefaglige område til hjerterehabilitering - PowerPoint PPT Presentation


  • 888 Views
  • Uploaded on

Det sygeplejefaglige område til hjerterehabilitering. Hjerterehabilitering. www.regionmidtjylland.dk. Det raske hjerte og kredsløb. Hjertet. er en muskel, som er placeret bag brystbenet mellem lungerne det er på størrelse med personens knyttede hånd og vejer ca. 300 gram

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Det sygeplejefaglige område til hjerterehabilitering' - dalton


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
hjerterehabilitering

Hjerterehabilitering

www.regionmidtjylland.dk

det raske hjerte og kredsl b
Det raske hjerte og kredsløb

3 ▪ www.regionmidtjylland.dk

hjertet
Hjertet
  • er en muskel, som er placeret bag brystbenet mellem lungerne
  • det er på størrelse med personens knyttede hånd og vejer ca. 300 gram
  • det pumper blod rundt i kroppen, så der kommer ilt, næringsstoffer og hormoner til muskler, hud og organer samt fjerner affaldsstoffer
  • det pumper ca. 350 liter blod rundt i timen

4 ▪ www.regionmidtjylland.dk

hjertets funktion
Hjertets funktion
  • Normalt slår hjertet med en regelmæssig rytme = pulsen, der er hurtigere ved aktivitet og langsommere ved afslapning / søvn
  • Rytmen bestemmes af nogle pacemakerceller og et ledningssystem
  • Dette kan blive påvirket af en blodprop, specielt i de første dage efter AMI
  • Det kan betyde at man kan få forskellige rytmeforstyrrelser – nogle farligere end andre. Derfor har man hjerteovervågning på de første dage efter AMI

5 ▪ www.regionmidtjylland.dk

hjertets opbygning
Hjertets opbygning
  • Hjertemusklen indeholder mange små blodkar - arterier der giver ilt og næring til musklens arbejde
  • De store arterier - kranspulsårer - udenpå hjertet deler sig i mindre arterier. Det er her man typisk får åreforkalkning / åreforfedtning og blodpropper - AMI
  • Fra fødslen er arterievæggen elastisk
  • Arterien kan herved trække sig sammen og udvide sig efter behov
  • Arterien har en helt glat indre overflade så blodet kan strømme uhindret

6 ▪ www.regionmidtjylland.dk

tv rsnit af hjertet
Tværsnit af hjertet

Legems pulsåre/Aoerta

Lunge pulsåre

Øvre hulvene

Venstre forkammer

hjerteklapper

Højre forkammer

Nedre hulvene

Højre hjertekammer

Venstre hjertekammer

7 ▪ www.regionmidtjylland.dk

kredsl bet
Kredsløbet

8 ▪ www.regionmidtjylland.dk

hjertets naturlige pacemaker
Hjertets naturlige pacemaker

Sinus knuden

Venstre ledningsgren

Atrioventrikulærknuden

Højre ledningsgren

9 ▪ www.regionmidtjylland.dk

det syge hjerte og kredsl b
Det syge hjerte og kredsløb

10 ▪ www.regionmidtjylland.dk

reforkalkning reforfedtning
Åreforkalkning/åreforfedtning
  • Er mange år om at udvikle sig
  • Kolesterol føres ind i cellerne i arterievæggen, der opstår aflejringer - plaques, og arterien forsnævres
  • Arterievæggen bliver efterhånden tykkere og stivere

og får sværere ved at trække sig sammen og udvide sig, og den indre overflade bliver mere ru

  • Denne proces sker hos alle mennesker efterhånden, og forandringerne kan begynde allerede i teenageårene. Det er dog individuelt hvor tidligt og hurtigt forandringerne sker

11 ▪ www.regionmidtjylland.dk

reforkalkning reforfedtning12
Åreforkalkning/åreforfedtning

12 ▪ www.regionmidtjylland.dk

angina pectoris hjertekrampe
Angina pectoris - hjertekrampe

13 ▪ www.regionmidtjylland.dk

baggrund
Baggrund
  • Arterien kan som følge af åreforfedtning blive forsnævret
  • Når arterien forsnævres med mere end 75 %, vil mange (ikke alle) få angina pectoris, fordi den del af musklen som blodkarret forsyner mangler ilt
  • Ved anstrengelse arbejder hjertet hurtigere, hvilket medfører at hjertemusklen har brug for mere ilt
  • Hvis kranspulsårerne er forsnævrede, får hjertemusklen ikke den mængde ilt der er behov for og dette giver smerte
  • Ligeledes kan kulde give smerte, fordi blodkarrene trækker sig sammen
  • Smerterne er individuelle
  • De kan vare fra 2-20 minutter og variere fra let trykken til stærke smerter
  • De kan komme ved både fysisk og psykisk anstrengelse, angst eller i hvile

14 ▪ www.regionmidtjylland.dk

hvordan forholder man sig ved angina pectoris
Hvordan forholder man sig ved angina pectoris?
  • Man skal sætte sig eller lægge sig ned
  • Tage NTG
  • Ved fortsatte smerter tage NTG igen efter 2-4 minutter i alt 3 gange
  • Hjælper dette ikke kontakt da egen læge/lægevagt/112
  • Hvis symptomerne forsvinder, kan man tage det roligt

15 ▪ www.regionmidtjylland.dk

slide16
HUSK
  • NTG skader ikke
  • Bær altid NTG på dig
  • NTG kan tages forebyggende
  • NTG har begrænset holdbarhed
  • Tabletterne skal blive i glasset indtil brug
  • Søg læge ved tiltagende hyppighed af brystsmerter, eller når du får brystsmerter af noget du plejer at kunne gøre uden brystsmerter

16 ▪ www.regionmidtjylland.dk

blodprop i hjertet ami
Blodprop i hjertet - AMI

Når arterien lukker helt til:

  • i forlængelse af en gradvis åreforfedtning
  • mere pludseligt fordi plaques i karvæggen brister, blodpladerne klumper sig sammen og størkner (som ved en rift i huden)

17 ▪ www.regionmidtjylland.dk

f lger af ami
Følger af AMI
  • Hjertemusklen får ikke tilført ilt og næring i det berørte område, og med tiden dannes arvæv
  • Konsekvenserne kan være vidt forskellige afhængigt af den lukkede arteries størrelse og placering
  • De skader der sker i musklen er reversible hvis behandling startes hurtigt

18 ▪ www.regionmidtjylland.dk

ami symptomer
AMI - symptomer
  • Symptomerne på AMI er forskellige fra person til person
  • Et AMI mærkes som angina pectoris, men smerterne aftager kun kortvarigt eller slet ikke ved brug af NTG – 112 skal kontaktes
  • Hos nogle tiltager angina pectoris i styrke og hyppighed og der kan opstå øget træthed og lufthunger
  • Andre mærker ikke noget forvarsel

19 ▪ www.regionmidtjylland.dk

behandling medicin
Behandling / medicin

20 ▪ www.regionmidtjylland.dk

efter et ami
Efter et AMI
  • Nogle kommer til at leve fuldstændigt som før
  • De fleste skal have medicin
  • De fleste vil få lavet undersøgelse af deres kransårer – KAG, og evt. yderligere behandling i form af ballonudvidelse – PCI, indsættelse af stent eller by-pass operation

21 ▪ www.regionmidtjylland.dk

ballonudvidelse pci
Ballonudvidelse – PCI

22 ▪ www.regionmidtjylland.dk

ballonudvidelse
Ballonudvidelse

Forsnævring

Ballonkateter

23 ▪ www.regionmidtjylland.dk

ballonudvidelse24
Ballonudvidelse

Ballon

24 ▪ www.regionmidtjylland.dk

ballonudvidelse25
Ballonudvidelse

Før

Efter

25 ▪ www.regionmidtjylland.dk

ballonudvidelse pci med stent
Ballonudvidelse – PCI, med stent

26 ▪ www.regionmidtjylland.dk

ballonudvidelse pci27
Ballonudvidelse – PCI
  • Der laves PCI på korte forsnævringer og ved max 3-4 forsnævringer
  • Et kateter føres via lysken ind i de forsnævrede pulsårer.
  • En lille, oppustelig ballon for enden af kateteret presser forsnævringerne til side,

så blodet igen kan passere uhindret igennem blodåren

  • Over 3/4 af patienterne får indlagt en stent i forbindelse med PCI
  • En stent er et lille metalnet, der placeres inde i forsnævringen i arterien for at holde den åben
  • Stenten bliver siddende efter indgrebet
  • PCI foretages i nogle tilfælde i direkte forbindelse med forundersøgelsen
  • Hjertemagnyl og Plavix gives efterfølgende for at hindre at blodpladerne klumper sig sammen

27 ▪ www.regionmidtjylland.dk

by pass operation
By-pass operation
  • Der laves by-pass operation ved mere end 3-4 forsnævringer eller ved svære hovedstammestenoser
  • Ved en by-pass operation er man bedøvet
  • Brystbenet skæres op og presses fra hinanden
  • Man kan operere mens hjertet banker eller mens det er sat midlertidigt i stå og kredsløbet er tilkoblet en hjertelungemaskine
  • Der indsættes stykker af blodårer, der leder blodet udenom forsnævringerne
  • Blodårerne tages fra ben, arm eller brysthule

28 ▪ www.regionmidtjylland.dk

bypass operation
Bypass operation

Vene graft

Forsnævret

kranspulsåre

29 ▪ www.regionmidtjylland.dk

hjerteklap operation
Hjerteklap operation
  • Der findes overordnet to typer af hjerteklapsygdomme:
    • Forsnævring af hjerteklappen – hvor blodet har svært ved at komme igennem
    • Utæthed af hjerteklappen – hvor blodet løber tilbage
  • Symptomer:
    • åndenød, hævede ben, besvimelse
  • Begge typer af hjerteklapsygdomme belaster hjertet

30 ▪ www.regionmidtjylland.dk

hjerteklapper
Hjerteklapper

Lungepulsåre

Venstre forkammer

Pulmonalklappen

Aortaklappen

Højre forkammer

Mitralklappen

Trikuspidalklappen

Venstre hjertekammer

Højre hjertekammer

31 ▪ www.regionmidtjylland.dk

efter by pass og klapoperation
Efter By pass- og klapoperation

Smerter

  • Såret: kan vare i uger til måneder
  • Ståltråde: kan fjernes igen hvis de er meget generende
  • Nervetråde: kan være skåret over ved operationen
  • Rygsmerter: belastning af ribbenene ved operationen
  • Muskelsmerter: Vigtigt at tage smertestillende – det gavner ingen at have ondt Trap ud af den smertestillende medicin igen!

32 ▪ www.regionmidtjylland.dk

normale f lger efter hjerteoperation
Normale følger efter hjerteoperation
  • Føleforstyrrelser i fingrepga. udstrækning af nerverne til armen. Svinder gerne efter ca. 6 uger
  • Hævet ben, hvis der er fjernet en blodåre.

Blodet finder andre veje med tiden, men hævelsen kan vare flere måneder efter operationen

  • Væske i kroppen de første uger efter operationen. Behandles med vanddrivende medicin

33 ▪ www.regionmidtjylland.dk

mange oplever derudover
Mange oplever derudover:
  • Forpustethed
  • Træthed – kroppens energi bruges til genopbygning
  • Dårlig hukommelse – pga. hjertelungemaskinen, krise
  • Nedsat koncentration
  • Let til tårer
  • Humørsvingninger

34 ▪ www.regionmidtjylland.dk

i gang igen hvad kan du selv g re
I gang igen…Hvad kan du selv gøre?

Kost:

  • Kroppen har de første 6-8 uger brug for ekstra meget energi
  • Små energirige måltider ved nedsat appetit
  • Vitaminpille og jerntilskud
  • Begrænse salt da dette binder vandet i kroppen og dermed belaster hjertet
  • Hjertevenlig kost

Motion:

  • Er godt for hjertet. Du må gerne blive så forpustet at du lige akkurat kan tale
  • Vigtigt at komme i gang for at forebygge komplikationer
  • Genopbygning af musklerne sker kun hvis de trænes – dette gælder også hjertemusklen!

35 ▪ www.regionmidtjylland.dk

i gang igen hvad kan du mere selv g re
I gang igen…Hvad kan du mere selv gøre?
  • Passe særligt på brystbenet i 6-8 uger:
    • Undgå skæve vrid
    • Løft max 2 kg
  • Hævede ben:
    • Undgå at stå stille for længe af gangen
    • Hav benene højt når du sidder eller ligger
  • Arret:
    • Ikke sollys det første år. Brug solfaktor med høj faktor
    • Mere smidigt og mindre ømt hvis man masserer arret med creme
  • Rygestop
  • Hjerteforeningen

36 ▪ www.regionmidtjylland.dk

risikofaktorer
Risikofaktorer

37 ▪ www.regionmidtjylland.dk

risikofaktorer38
Risikofaktorer
  • Arvelighed
  • Rygning
  • Kost
  • Overvægt – fedme
  • Motion
  • Blodtryk
  • Forhøjet kolesterol
  • Stress

Du kan påvirke nogle af risikofaktorerne - og det nytter !!

Også selvom du ikke tager fat på dem alle sammen på en gang.

38 ▪ www.regionmidtjylland.dk

arvelighed
Arvelighed
  • Arvelighed er noget, man ikke selv kan påvirke
  • Langt de fleste hjertekarsygdomme er ikke arvelige
  • Selvom man har anlæg for en sygdom, er det ikke sikkert, at sygdommen udvikler sig
  • Hvis man er arveligt disponeret

 ekstra obs på øvrige risikofaktorer

39 ▪ www.regionmidtjylland.dk

rygning
Rygning
  • Rygning er den vigtigste risikofaktor for udvikling af iskæmisk hjertekarsygdom
  • Som ryger har man dobbelt så stor risiko for at udvikle blodpropper og hjertesvigt som en ikke-ryger
  • Der er klar sammenhæng mellem hvor meget man ryger og risikoen for sygdom
  • Tobaksrygning øger risikoen for at blodpladerne klumper sig sammen og danne blodpropper
  • Ved rygestop opnås en hurtig effekt på hjerte og kredsløb

40 ▪ www.regionmidtjylland.dk

helbredseffekter af rygestop
Helbredseffekter af rygestop

Efter 20 min.:

  • Blodtryk og puls bliver normale, så blodcirkulationen og dermed iltningen af vævene bliver bedre

Efter 8 timer:

  • konditionen er forbedret

Efter 24 timer:

  • risikoen for at få en blodprop er allerede formindsket

Efter 48 timer:

  • kulilten i blodet er væk. Lugte- og smagssans begynder at blive normale

Efter 4 uger:

  • hoste og åndenød forsvinder. Lungerne er bedre til at bekæmpe infektioner

Efter 1 år:

  • risikoen for at få hjertekarsygdom er halveret

Efter 5 år:

  • risikoen for at få en hjertekarsygdom er næsten den samme som for dem, der aldrig har røget

Efter 10 år:

  • risikoen for lungekræft er faldet med 50 %

41 ▪ www.regionmidtjylland.dk

rygestop
Rygestop
  • Nikotinet i tobakken skaber en stærk fysisk afhængighed
  • Når man begynder at ryge, dannes modtagerceller for nikotin i hjernen
  • Modtagercellerne dør aldrig, men går i dvale ved rygestop og vågner igen ved bare en enkelt cigaret
  • Rygere har individuelle afhængighedsprofiler  forskelligt hvor nemt det er at stoppe
  • Det kan hjælpe til at blive røgfri, hvis man bruger et nikotinpræparat, som tager en stor del af den fysiske rygetrang
  • Præparaterne findes som plaster, tyggegummi, tabletter til at lægge under tungen, inhalator, næsespray og sugetabletter
  • Som hjertepatient kan du godt bruge nikotinpræparater i ca. 3 måneder. Herefter bør du nedtrappe brugen og stoppe

42 ▪ www.regionmidtjylland.dk

slide43
Kost
  • En hjertevenlig kost kan forebygge udvikling og forværring af hjertekarsygdom
  • Hjertevenlig kost nedsætter risikoen gennem flere virkningsmekanismer. Herunder:
    • vægttab
    • sænkning af blodtrykket
    • sænkning af kolesteroltallet

43 ▪ www.regionmidtjylland.dk

alkohol
Alkohol
  • Rødvin i begrænsede mængder kan være med til at forebygge hjertekarsygdom
  • Det er OK med 1 glas om dagen

44 ▪ www.regionmidtjylland.dk

overv gt fedme
Overvægt - fedme
  • Personer som er overvægtige/fede har en større risiko for at udvikle hjertekarsygdom
  • Overvægt/fedme øger belastningen af hjertet
  • Overvægt/fedme:
    • påvirker blodtrykket
    • påvirker fedtstofferne i blodet
    • Øger risikoen for at udvikle Type 2 diabetes

45 ▪ www.regionmidtjylland.dk

motion
Motion
  • Der anbefales fysisk aktivitet indenfor alle aldersgrupper

46 ▪ www.regionmidtjylland.dk

hvad kan du opn med motion
Hvad kan du opnå med motion?
  • Vægttab
  • Gavnlig effekt på blodtrykket
  • Gavnlig effekt på kolesteroltallet
  • Forebygge type 2 diabetes

47 ▪ www.regionmidtjylland.dk

blodtryk
Blodtryk
  • Blodtrykket er trykket i kroppens pulsårer. Trykket i pulsårerne er højest, når hjertet pumper blod ud i kroppen
  • Det kaldes det høje eller systoliske blodtryk
  • Når hjertet slapper af mellem to sammentrækninger, falder trykket igen
  • Det kaldes det lave eller diastoliske tryk
  • Blodtrykket svinger i løbet af et døgn. Når du anstrenger dig fysisk gennem arbejde eller motion
  • Eller bliver ophidset, stiger blodtrykket
  • Blodtrykket falder, når du slapper af, og der er lavest, når du sover
  • Forhøjet blodtryk øger risikoen for at få hjertekarsygdomme. Risikoen mangedobles, hvis du samtidig ryger, har for højt kolesterolindhold i blodet, har diabetes, indtager for meget alkohol eller er stresset

48 ▪ www.regionmidtjylland.dk

forh jet blodtryk 140 90
Forhøjet blodtryk > 140/90
  • Hjertet må arbejde hårdere og kan med tiden svækkes og blive for stort
  • Åreforsnævring udvikles hurtigere
  • Øget risiko for slagtilfælde i form af blodprop i hjernen eller hjerneblødning
  • Nyrerne belastes men nyresygdom kan omvendt være årsag til forhøjet blodtryk
  • Jo tidligere et forhøjet blodtryk opdages og behandles jo bedre
  • Behandlingen består af ændring af livsstil, og mange skal også behandles med medicin

49 ▪ www.regionmidtjylland.dk

kolesterol
Kolesterol
  • Kolesterol er et fedtstof, der dannes i kroppen og findes i blodet
  • En vis mængde kolesterol i blodet er nødvendig for en lang række vigtige funktioner i kroppen
  • Kolesterol er flere stoffer, der har forskellig virkning:
    • LDL – kolesterol er det dårlige (lede), som kan indlejres i hjertes kranspulsårer og give åreforsnævringer
    • HDL – kolesterol er det gode (herlige), som kroppen har brug for
  • Den samlede mængde kolesterol i blodet kaldes kolesteroltallet
  • Det mættede fedt i kosten øger kolesteroltallet, mens det umættede fedt nedsætter det
  • Et forhøjet kolesteroltal kan ikke mærkes  nødvendigt at måle i blodprøve
  • Ved at spise en hjertevenlig kost og motionere kan kolesteroltallet sænkes, og aflejringen i kranspulsårerne formindskes
  • I nogle tilfælde må kolesteroltallet derudover sænkes med medicin

50 ▪ www.regionmidtjylland.dk

stress
Stress
  • Hvornår er man stresset?
  • Positiv stress
  • Negativ stress
  • Om stress er positiv eller negativ afhænger af, hvordan man selv oplever det
  • Den positive stress kan også kaldes travlhed og den giver en følelse af tilfredsstillelse og god energi
  • Den negative og langvarige stress – med mangel på kontrol og indflydelse på ens situation – har den modsatte effekt

51 ▪ www.regionmidtjylland.dk

negativ stress
Negativ stress
  • Negativ stress er skadelig for helbredet
  • Symptomer:
    • Hjertebanken – hovedpine – svedeture – indre uro – mavesmerter – hukommelsesbesvær – søvnløshed – træthed – irritabilitet
  • Der er stor forskel på , hvordan mennesker oplever og tackler belastende krav, trusler og udfordringer
  • Lær dine symptomer at kende, så du kan gøre noget ved din stress

52 ▪ www.regionmidtjylland.dk

medicin
Medicin

Kilde: www.lmk.dk

53 ▪ www.regionmidtjylland.dk

betablokker
Betablokker

Selozok, Metrozok, Durozok, Dimitone, Carvediol

Virkning:

  • Nedsætter pulsen, blodtrykket og mindsker hjertets iltforbrug.

Anvendelse:

  • Forebyggelse af hjertekramper, forhøjet blodtryk, hjerterytme og forebyggende efter blodprop

Mulige bivirkninger:

  • Træthed, svimmelhed, kolde hænder og fødder ( perifer karsammentrækning )
  • Søvnforstyrrelser, mareridt, langsom hjerterytme ( pulsen kan ikke i begyndelsen øges ved mobilisation )
  • Impotens, kvalme, tendens til diarre.
  • DM – slører lavt blodsukker
  • ASTMA – forværring af bronchospasmer
  • Muskulær træthed ved fysisk hårdt arbejde
  • Bradycardi / div. blok

54 ▪ www.regionmidtjylland.dk

acetylsalicylsyre
Acetylsalicylsyre

Magnyl, hjertemagnyl, magnyl entero

Virkning:

  • Nedsætter blodpladernes evne til at klumpe sammen

Anvendelse:

  • behandler og forebygger blodpropper i hjerte, hjerne og ben

Mulige bivirkninger:

  • Øget tendens til blødning. Svie og sure opstød. Risiko for mavesår

Livslang behandling

55 ▪ www.regionmidtjylland.dk

adp receptorh mmere
ADP-receptorhæmmere

Plavix, Grepid, Efient

Virkning:

  • Nedsætter blodpladernes tendens til at klumpe sig sammen og nedsætter risikoen for nye blodpropper

Anvendelse:

  • Forebyggelse af blodpropper hos borgere med åreforsnævring ( iskæmisk hjertesygdom )
  • Forebyggelse af blodpropper efter ballonudvidelse, hvor der er indsat stent

Mulige bivirkninger:

  • Mavesmerter, diarre, kvalme, hovedpine, svimmelhed, blødning, blå mærker, næseblod

56 ▪ www.regionmidtjylland.dk

ace h mmere angiotensin ii antagonist
ACE-hæmmere / Angiotensin II-antagonist

Capoten, Captopril, Triatec, Coversyl, Corodil, Cozaar, m.fl.

Virkning:

  • Udvider pulsårerne, så hjertes arbejde aflastes og blodtrykket falder ( ACE-hæmmere )
  • Hæmmer et hormon (angiotensin II ) så blodkarrerne udvides og blodtrykket falder. Påvirker endvidere slat- og vandudskillelsen gennem nyrerne ( angiotensin II-antagonisterne ).

Anvendelse:

  • Forhøjet blodtryk, aflastning af hjertets arbejde ( imcomp. )

Mulige bivirkninger:

  • Tør, irriterende hoste og ændret smagssans. Hovedpine og svimmelhed pga. fald i blodtrykket. Påvirker nyrefunktionen ( ACE-hæmmer )
  • Sjældent - blodtryksfald, hovedpine, svimmelhed, forhøjet kalium i blodet og påvirkning af leverfunktionen ( Angiotensin II-antagonist )

Blodprøvekontrol hos egen læge – væske- og levertal.

57 ▪ www.regionmidtjylland.dk

calciumantagonister
Calciumantagonister

Amlodipin, Cardil, Verapramil, Isoptin, Cardizem, Geangin,

Hexasoptin, Norvasc

Virkning:

  • Nedsætter blodtryk, udvider blodkarrene, nedsætter hjerterytme

Anvendelse:

  • Forebyggelse af hjertekramper, forhøjet blodtryk, stabilisering af hjerterytme

Mulige bivirkninger:

  • hovedpine, svimmelhed, rødme og varmefornemmelse i huden, ankelødemer, væske i kroppen, træg mave.
  • Bradycardi

58 ▪ www.regionmidtjylland.dk

vanddrivende
Vanddrivende

Centyl, Furix, Diural, Furosemid, Spirix, Spiron

Virkning:

  • Øger udskillelsen af salte, som trækker vand med sig ud af kroppen

Anvendelse:

  • Nedsat pumpefunktion ( incomp. ) og forhøjet BT

Mulige bivirkninger:

  • Forstyrrelser i kroppens saltbalance ( lav kalium ), svimmelhed, appetitløshed, kvalme, øget tørstfornemmelse, mundtørhed, ændret smagssans

Blodprøvekontrol hos egen læge af væsketal.

59 ▪ www.regionmidtjylland.dk

nitrapr parater
Nitrapræparater

Nitroglycerin ( resoribletter / spray ), Cardopax, Isodur, Imdur,

Fem-mono retard

Virkning:

  • Udvider blodkarrene

Anvendelse:

  • Forebyggelse og behandling af hjertekramper

Mulige bivirkninger:

  • Hovedpine, kvalme, blodtryksfald, svimmelhed, varme og rødme i ansigtet
  • Korttidsvirkende – til behandling og forebyggelse af anfald.
  • Langtidsvirkende – til forebyggelse af anfald.

Kan benytte Nitroglycerin sammen med de langtidsvirkende ved akutte smerteanfald.

60 ▪ www.regionmidtjylland.dk

kolesterols nkende medicin
Kolesterolsænkende medicin

Simvastatin, Zocor

Virkning:

  • Hæmmer at leveren danner kolesterol
  • Hæmmer yderligere åreforkalkning ( forfedtning ) og gør forkalkningen mere stabil.

Anvendelse:

  • Gives ved forhøjet se - kolesterol
  • Cholesteroltallet skal jævnligt kontrolleres ved egen læge

Mulige bivirkninger:

  • Korttidsbivirkninger – udslet, fordøjelsesbesvær, sævnløshed, hovedpine
  • Stigende levertal, der skal tages blodprøver efter 1 måned og ca. hvert halve år herefter hos egen læge.
  • Sjældent - Ved muskelsmerter skal egen læge kontaktes.

61 ▪ www.regionmidtjylland.dk

pde 5
PDE-5

Viagra, Cialis, Levitra

Virkning:

Gør det lettere for blodkarrene i penis af udvide sig.

Tablet indtages ½ time inden ønsket rejsning. Effekten holder i ca. 4 – 36 timer

afhængig af præparat. Kræver desuden seksuel stimulation.

Anvendelse:

Rejsningsbesvær – manglende evne til at opnå eller opretholde rejsning

tilstrækkelig til at kunne gennemføre seksuel aktivitet

Mulige bivirkninger:

Hovedpine, ansigtsrødmen, dårlig fordøjelse

Må kun tages sammen med hjertemedicin efter samråd med egen læge.

Ved brug af nitrapræparater må PDE-5 ikke indtages de første 24 timer.

www.elsk-igen.dk

www.rejsningsproblemer.dk

62 ▪ www.regionmidtjylland.dk

digoxin
Digoxin

Virkning:

  • Øger hjertets sammentræningskraft og virker stabiliserende på hjerterytmen

Anvendelse:

Atrieflimmer, hjerteinsufficiens

Mulige bivirkninger:

Hjerterytmeforstyrrelser, langsom puls, kvalme, opkastning, diarre og gul/grønt syn

Blodprøvekontrol hos egen læge

63 ▪ www.regionmidtjylland.dk

seksualitet og hjertekarsygdom
Seksualitet og hjertekarsygdom

64 ▪ www.regionmidtjylland.dk

slide65

Undersøgelser har vist at mange har problemer med sexlivet efter en blodprop i hjertet

  • Herunder en undersøgelse fra Århus Sygehus Skejby fra 1999* blandt 60 mænd med en gennemsnitsalder på 51 år, der alle havde været seksuelt aktive inden deres AMI:
    • Halvdelen havde haft rejsningsbesvær efter AMI
  • Samlejefrekvensen falder markant efter AMI
  • Området er mindre belyst for kvinder, men man ser manglende lyst og problemer med orgasme.
  • Generelt er kvinder mere bange for at genoptage sexlivet efter en blodprop. Både de syge kvinder og ægtefællerne til de syge mænd

65 ▪ www.regionmidtjylland.dk

rsager
Årsager ?

66 ▪ www.regionmidtjylland.dk

reforfedtning
Åreforfedtning
  • De små blodkar der forsyner hjertet med blod, er tilsvarende de blodkar der forsyner penis med blod
  • Er der åreforfedtning i hjertets kransårer, er der stor sandsynlighed for, at blodforsyningen til penis også er påvirket
  • Åreforfedtning gør ligeledes de glatte muskler i penis mindre eftergivelige

67 ▪ www.regionmidtjylland.dk

medicin68
Medicin
  • Medicin kan i FÅ tilfælde give nedsat potens
  • DOG viser undersøgelsen fra Århus Sygehus Skejby at der ikke var forskel på om patienterne var i behandling med betablokker
  • Man skal selvfølgelig være opmærksom på problemet og tale med sin læge herom

68 ▪ www.regionmidtjylland.dk

psykisk
Psykisk
  • Psykiske forhold i forbindelse med hjertesygdom har betydning. F.eks:
    • Den ændrede livssituation kan tage lysten til sex
    • Træthed
    • Frygten for ikke at kunne
    • Frygten for at sexuel aktivitet kan skade hjertet
    • Det opleves skræmmende at mærke hjertet arbejde i kroppen ved orgasme
    • Frygten for angina pectoris

69 ▪ www.regionmidtjylland.dk

unders gelsen fra rhus sygehus skejby viste
Undersøgelsen fra Århus Sygehus Skejby viste:
  • 25% havde hjertesmerter af og til under samleje
  • 10% havde altid hjertesmerter under samleje
  • 50% havde aldrig hjertesmerter under samleje

70 ▪ www.regionmidtjylland.dk

hverdagsaktiviteter omregnet til metaboliske enheder mets
Hverdagsaktiviteter omregnet til metaboliske enheder (METS)
  • Samleje
    • nedre grænse (”normal” aktivitet) 2-3 METS
    • øvre grænse (”energisk” aktivitet) 5-6 METS
  • Løfte og bære genstande (9-20 kg) 4-5 METS
  • Gå 1,5 km ud af lige vej på 20 minutter 3-4 METS
  • Golf 4-5 METS
  • Havearbejde (grave) 3-5 METS
  • Gør-det-selv (tapetsering) 4-5 METS
  • Let husarbejde (strygning) 2-4 METS
  • Tungt husarbejde (gulvvask) 3-6 METS
  • Mickley H: Hjertevenlig sex. Pfizer 2000:6

71 ▪ www.regionmidtjylland.dk

slide72

Forsøgspersoner opnåede ved

Arbejds-EKG / cykeltest 15 METS

 betydelig reserve trods max seksuel aktivitet !

72 ▪ www.regionmidtjylland.dk

slide73

Hjertet skal ikke skånes – tværtimod

  • Systematisk fysisk træning reducerer belastningen af hjertet
  • Sex er ikke farligt for hjertet – motion er sundt!

73 ▪ www.regionmidtjylland.dk

hvad kan man selv g re
Hvad kan man selv gøre?
  • Start først når begge har lyst
  • Giv tid
  • Tag Nitroglycerin ved evt. brystsmerter
  • Nitroglycerin på natbordet

DOG… ved anginasmerter, svimmelhed og

kraftig åndenød rådes at sætte tempoet ned

– evt. ophør

74 ▪ www.regionmidtjylland.dk

fremtid med hjertekarsygdom
Fremtid med hjertekarsygdom

75 ▪ www.regionmidtjylland.dk

fremtid med hjertekarsygdom76
Fremtid med hjertekarsygdom
  • Arbejde
  • Rejser
  • Bilkørsel – Kørekort
  • Socialrådgiver
  • Hjerteforeningen

76 ▪ www.regionmidtjylland.dk

arbejde
Arbejde
  • Sygemelding afhænger af din hjertesygdom og behandling
  • Nogle kan med fordel starte på fuld tid, mens andre har behov for at starte på deltid
  • Efter AMI/ PCI:
    • umiddelbart efter – afhængig af din psykiske og fysiske tilstand
  • Efter åben CABG (og hjerteklapoperation):
    • 6-8 uger efter operationen – afhængigt af din psykiske og fysiske tilstand

77 ▪ www.regionmidtjylland.dk

rejser
Rejser
  • Som hovedregel skal man forvente, at man ikke kan forsikres ved udlandsrejser før to måneder efter en indlæggelse eller ændring i medicin I forbindelse med alvorlig sygdom
  • Forhør dig hos dit forsikringsselskab

78 ▪ www.regionmidtjylland.dk

k rekort
Kørekort
  • Kørsel i bil som chauffør kan genoptages efter udskrivelsen fra sygehuset, hvis man har det godt og ikke har angina pectoris, hjerteinsufficiens eller hjerterytme-forstyrrelser
  • Lægen tager individuelt stilling til om du må køre bil

79 ▪ www.regionmidtjylland.dk

socialr dgiver
Socialrådgiver
  • Der er flere emner man med fordel kan drøfte med en socialrådgiver i forbindelse med hjertesygdom. F.eks.:
    • Muligheder for at starte arbejde på deltid – henvendelse til fagforening og kommunen
    • Medicintilskud
    • Forsikringsspørgsmål
    • Økonomi

80 ▪ www.regionmidtjylland.dk

hjerteforeningen
Hjerteforeningen
  • Der er hjælp at hente i Hjerteforeningen

www.hjerteforeningen.dk tlf. 3393 1788

  • Rådgivningscentrene tilbyder bl.a.:
    • Individuelle samtaler
    • Deltagelse i samtalegrupper
    • Motion
    • Afspænding
    • Kostvejledning
    • Blodtryksmåling
    • Foredrag
  • Flere steder har man Lokalkomiteer, som laver forskellige arrangementer
  • Hjertelinjen – tlf. 80203366
    • Her kan man ringe gratis og anonymt og tale med en rådgiver

81 ▪ www.regionmidtjylland.dk

links
Links
  • www.hjerteforeningen.dk
    • http://www.hjerteforeningen.dk/sw115207.aspfilmklip:
      • Forundersøgelse og ballonudvidelse
      • ICD-implanterbar Cardioverter Defibrillator
      • Når hjertesygdom rammer psyken
      • Spørgsmål til hjertelægen
  • www.hjerterehab.dk
  • www.sundhed.dk
  • www.sst.dk
  • www.medicin.dk
  • www.medicinkombination.dk

82 ▪ www.regionmidtjylland.dk