1 / 29

Det accelererede arbejdsliv

Det accelererede arbejdsliv. - Et studie af accelerationens betydning for arbejdslivet kvalitet Af Aske Christensen. Lidt om teorien og tankerne bag. En ny tid med nye navne. KENDETEGN. Høj hastighed eller stilstand Mange muligheder eller ingen muligheder

carol-gill
Download Presentation

Det accelererede arbejdsliv

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Det accelererede arbejdsliv - Et studie af accelerationens betydning for arbejdslivet kvalitet Af Aske Christensen

  2. Lidt om teorien og tankerne bag En ny tid med nye navne KENDETEGN • Høj hastighed eller stilstand • Mange muligheder eller ingen muligheder • Et enten eller liv – uden en mellemvej • Individet forsøger at komme på forkant • Jagt på autonomi • Jagt på autencitet • Jagt på hjælp til at forstå sig selv • Mindfulness m.m. • Livsprojektet ender for mange med at være hult (manglende resonans) • Højhastighedssamfund • Livet i hamsterhjulet • En forjaget tid • Et øjeblikkets tyranni • Et tempokrati: Tempoet styrer vores levevis

  3. Hvordan påvirker accelerationen arbejdslivet - hvad er den gensidige sammenhæng og påvirkning? • Kan vi komme til at indikere graden af acceleration, eksempelvis diskursivt? • Hvis vi antager at arbejdet er af stor betydning, hvordan hænger det så sammen med meningen i og med arbejdet? • Og hvad med friheden? Er der en sammenhæng mellem selvbestemmelse og udbrændthed, stress m.m.? Min undren

  4. Generation målrettet (min verden) • Frygten for langtidsledighed (min verden) • Sydeuropas arbejdsløshed • Stress, udbrændthed og depression • Udmeldelse af ”samfundet” • Omstrukturering af arbejdsforhold • Recession forværrer retorikken: ‘vækst’, ‘velfærd’, ‘produktivitet’ mv. • Finansielle markedssammenbrud • Frygten for at blive overflødig/arbejdsløs • Stress eller intet arbejde • Diskrepante dualismer • Klimakrise • Osv. Tendenser lokalt og globalt Risikobetonet og uden udsigt til en bedre fremtid for egne børn - Rasmus Willig Dem der står stille synker længere og længere ned i kviksandet - Zygmunt Bauman

  5. Et par kendetegn: 1. Er trist til mode, ked af det. Nedsat stemningsleje: “Alt er gråt i gråt. Jeg sidder som i en osteklokke, alt er håbløst og farveløst” 2. Mangler lyst til og interesse for de vanlige daglige aktiviteter, arbejde og fritid: “Jeg, der tidligere havde mange interesser, er gået helt i stå og har mistet al initiativ og lyst” 3. Mangler energi og kræfter: ”Jeg orker ingenting, jeg er træt, bare det at stå op, at børste tænder er uoverkommeligt” skyggesiden af tempokratiet: DecelerationenEksempelvis tabuetDepression200.000 har pt en depression ”(...) a temporal quagmire” Kilde: Psykiatrifonden

  6. 35.000 danskere er sygemeldt pga. stress - hver dag • 430.000 danskere - svarende til 10 - 12 % har stort set symptomer på alvorlig stress hver dag. • 250.000 - 300.000 danskere lider af alvorlig stress. • 500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet • 11/2 million ekstra fraværsdage • 30.000 hospitalsindlæggelser • 500.000 kontakter til egen læge • Hver femte, der bliver syg af stress, risikerer at miste sit job. • 3000 førtidspensiner • 1400 danskere dør hvert år af stress • 14 mia. kr. koster stress Danmark om året i form af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsnet • Ubehandlet stress udløser over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser. • Danmark havde allerede i 1992 udgifter i forbindelse med stressrelaterede hjerte-kar-sygdomme for ca. 900 millioner kroner. • Stress og depression bliver de væsentligste kilder til sygdom i år 2020 • Stress er et stigende folkesundhedsproblem, fastslår Statens Institut for Folkesundhed  Og så er der stress Stressforeningen.dk

  7. Center for Disease Control and Prevention i USA vurderer, at op mod 90 procent af besøgene hos USA's praktiserende læger er relateret til stress. • Erstatninger udbetalt til medarbejdere på grund af mental stress er alene i Californien steget op mod 700 procent siden 1980'erne. • 50 procent af tabte arbejdsdage skyldes stress. • 43 procent af alle voksne i USA lider af helbredsproblemer på grund af stress. • 57 procent hævder, at de er stressede eller udbrændte på grund af deres arbejde. • Det koster årligt det amerikanske samfund 200 millioner tabte arbejdsdage eller 4 procent af bruttonationalindkomsten Men i usa arbjeder de langt mere, så måske er det bare et dansk fænomen? Stressforeningen.dk

  8. Alain Ehrenberg – det udmattede selv- om depressionenS TIDSALDER ”Intet er virkelig forbudt, intet er virkelig umuligt” Alt er muligt, så jeg frygter at være utilstrækkelig. • Sociale forventninger • Normative krav om selvrealisering • Autonomi – et frihedsprojekt • Initiativ, anerkendelse og skam i stedet for pligt og skyld

  9. Et ‘radikalt’ eksempel på modbevægelse (deceleration):http://andthepioneerlife.wordpress.com/ Hvad vigtigere er, har jeg valgt min karriere fra. Mine ambitioner. Eller… det er noget jeg stadig kæmper med. Det er utrolig svært at give slip på behovet for anerkendelse, det er noget jeg HVER dag må forholde mig til (...) Fra min psykologibaggrund ved jeg, at individualismen har sat sine markante fede fingre på os moderne mennesker og at kunsten er blevet inficeret. Nu handler det om at “realisere” sig selv gennem kunsten. At blive et fuldt, færdigt, succesfuldt individ. Det er noget vi allesammen jagter men jeg tror ikke at de før i tiden har tænkt så meget på sig selv.Jeg ville ønske jeg kunne lade være, men det er svært. Læs historien på: http://hverdage.dk/andrea-hejlskov/

  10. Hartmut rosa, sociologJena universitet Rejser spørgsmålet om vi lever det gode liv! Et socialfilosofisk og eksistentielt spørgsmål: hvad skal tiden fyldes ud med? Hvad fortæller normerne os? Det er et etisk spørgsmål, særligt set i lyset af hvor mange der lider under de nuværende temporale strukturer! Hvordan virker dette ‘time-regime’? Det er svært at få øje på, men det kan i hvert fald mærkes! Kritisk teori: Rosa: Hov, (næsten) alle sociologerne mangler et temporalt perspektiv i jagten på at eksaminere strukturer og kvaliteten af menneskets liv! • Meget velfungerende teori, omend noget dystopisk • Udpræget systemtænker

  11. Social acceleration Teknologisk acceleration Acceleration af social forandring Acceleration af livets tempo

  12. Bogtrykkerkunsten • Starter for alvor med industrialiseringen: • Jernbaner og rejser over store afstande (første ændringer af tid og rum) • Kommunikation over afstande • Lufthavnen • Internettet: begrebet ‘instant’ • Eks: det offentliges digitalisering Et stort teknologisk gennembrud har skabt accelerationsmomentum. Men hvad tilskynder hvad? Teknologisk acceleration

  13. Ændringen af hastigheden hvormed det sociale forandrer sig. • Det kunne være: • Værdier, mode, livsstil, overbevisning, sociale relationer, retning, mål, samfundsklasser, sproget (der siger noget om det sociale), vaner. • Konkret kan man se på sundhedsparadigmet inden for de sidste ca. 4-5 år. Accelerationaf sociale transformationer

  14. ”We are running out of time” • ”We need to do more in less time” • ”Drowning sea of demands” • ”Getting things done” • Life stacking: flere hændelser og oplevelser ind på den samme tidsenhed • En venden mod spiritualitet (en buffer?) Acceleration af livets tempo

  15. Hvad driver da accelerationen? Rosas bud: En kulturel motor – Løftet om evigheden En social motor - konkurrencen • Det religiøse løfte om evigt liv er blevet dennesidigt • Dobbelt hastighed er dobbelt liv osv. • Accelerationen kan dermed slette forskellen mellem verdens tidslighed og livets tidslighed. • Det kapitalistiske markedssystem: tid er lig penge • Statusmæssig avancering • Konkurrence indenfor alle felter Men Rosa ‘underprioriterer’ arbejdet – menneskets livsprojekt er et arbejdsprojekt. Grænsen er væk.

  16. Social acceleration (Efter min overbevisning) Teknologisk acceleration Konkurrence Løftet om evighed Acceleration af social forandring Acceleration af livets tempo Accelerationen af teknologi, social forandring og livet, med konkurrence og et løfte om evighed kan logisk set ikke give mening uden at lægge stor vægt på arbejdet!

  17. Arbejde og acceleration Resultat • Nietzsche: Gud og overmennesket Har betydning for den eksistentielle meningsproduktionen • Stor grad af selvbestemmelse og selvrealisering • Diffus fremtid • Peger i forskellige retninger • Manglende kontinuitet • Svært at svare på hvorfor? • Sartre efter 2. verdenskrig: Handlen er væren • Kapitalismekritik bliver kapitalismens fornyer (68´erne) • Arbejdet som medium for realisering, et job er ikke et job Men meningsfuldt arbejde!

  18. Det meningsfulde arbejde Tidens medicin! Ja, uden tvivl. Og så alligevel... Indflydelse, kontrol, begejstring er ikke lig det sublime arbejdsmiljø Psyken lider: Det store energioutput bliver til burnout Ildsjælen hyldes som tidens helt og de beskyttende grænser er på vej væk Samtidig betragtes bevidst arbejdsreduktion stadig som en svaghed og reducerer muligheder • Stor grad af selvbestemmelse og selvrealisering • Diffus fremtid og fortiden uden sammenhæng med fremtid eller nu´et • Peger i forskellige retninger • Manglende kontinuitet

  19. Temporalitetens kvaliteter - tidsgeografiske mønstre Det accelererede menneske jager den første type og finder lede ved de to andre. Hvor variationen måske ville være det mest hensigtsmæssige? Variation mellem oplevelse og hukommelse – forskel på hvordan tiden indskrives og lagres. Oplevelser vs. erfaringer • Kort/langt tidsmønster Eks flow • Langt/kort tidsmønster Eks kedsomhed • Kort/kort tidsmønster Eks tv For.. Flowtilstanden er en mental krævende tilstand? Så.. Bæredygtige rytmer? Men hvordan?

  20. Tidens kvaliteter får betydning for meningsproduktionen Nuet: Komprimeres eller ekspanderer, alt afhængig af virkelighedssnittet Giver mulighed for at stacke mening, udvikling, fornyelse og personlig realisering! Det kæmper beskyttelsesparadigmet mod! • Konsekvens: Intensiveret og fragmenteret liv, uden en sammenhængende historicitet • Med andre ord: Meningen kommer til at pege i vidt forskellige retninger Ansvaret for orientering, initiativ og at træffe det rigtige valg er dit. Det er frihed! Eller er det?

  21. I projektsamfundet er selvledelsen styret af normer, der forsøger at optimere individet i henhold til at opnå noget bestemt med vores tilstedeværelse. Udtrykt i diskurser – måder at tale om noget på, som om det er sandheden. Selvforvaltning til udmattelse eller sammenbrud er accelerationens diskurs – især uden grænser til at kontrollere den! Neoliberal ‘styring’

  22. Arbejdet har overtaget religionens kald til Gud • Menneskets ‘indre guddomelige kerne’: • Finde ind til det og udvikle • Fraværet af Gud har skabt et meningsunderskud (iagttag tidens religioner) • Menneskelig udvikling gravitationscentrum for mening Neoliberal nyreligiøs styring Det religiøse kald kommer til udtryk i evnen til at realisere sit selv, ved en kapitalisering af selvet - det skal markedsføre og promovere sit selv som økonomisk kapital (lyt til den politiske retorik) Se ungdommens liberale ‘revolution’ med eks. Rasmus Brygger i fronten – de vil frigøres fra velfærdsstaten, fordi den forhindrer deres projekt!

  23. En art katalysator • Det grænseløse arbejde forstærker effekten • Risiko for manglende biografisk sammenhæng • Mangel på pejlemærke Arbejdet et medium for eksistentiel produktion og med til at accelereremennesket

  24. Accelerationsmenneske eller projektmenneske?Og hvad med alle dem, der har et ‘normalt’ arbejde?

  25. Er et projektmenneske • Higer efter selvrealisering • Diffus meningsproduktion • Til-væren er livs-væren • Har rigtig mange muligheder, • Kunsten er at vælge de rigtige • Stilstand giver følelsen af tomhed og eksistentielt tab. Tiden kunne være brugt til realisering, optimering og avancering. Accelerationsmennesket

  26. Distanceringen/FREMMEDGØRELSE Fornemmelsen af, at det ikke er ens eget projekt Fornemmelsen af, aldrig at ‘lande’ et sted eller hos nogen Fornemmelsen af, ikke at vide hvem man er Fornemmelsen af et manglende svar på ‘hvorfor’ Fornemmelsen af at blive fattigere på erfaringen, selvom man oplever mere og mere Fornemmelsen af at mangle dybde i livet Alt ovenstående relaterer sig til arbejdet METAFOR • En mangel på resonans: klaverets disharmoni -> falske toner uanset hvor meget det stemmes En ny og skjult form for taylorisering af det arbejdende menneske – en taylorisering der har forstået kritikken af det gentagende og ikke udviklende arbejde. Og fandt ud af, at det var langt mere effektivt den anden vej.

  27. Er der organisatorisk resonans? Eller er der desynkronisering? Er der rytmisk variation, med plads til ro, fordybelse, intensitet, arbejdspres, udvikling, afspænding, fællesskab, nærvær og koncentration?

  28. Så hvad gør forskningen om temporalitet og arbejde? Den giver os et nyt sprog, hvormed vi kan adressere problemerne og forsøge at få dem udbedret Og med diskursive analyser, mulighed for at undersøge graden af acceleratorisk påvirkning – eksempelvis for den narrative terapi Eller ved at arbejde målrettet med den relationelle koordinering

  29. Aletheiapress.dkAsch@ruc.dk

More Related