Tandlægekonsulentfunktionen i Københavns Kommune

1. Tandlægekonsulentfunktioneni Københavns Kommune Børge Hede Voksentandplejen

2. Den korte udgave Det her drejer sig mere om penge end om tænder

3. Tandlægekonsulentens rolle? Resumé:Der foreligger en generel væsentlig mangel, når lægekonsulenten selv har undersøgt borgeren.Lægekonsulenten, herunder tandlægekonsulenten, har til opgave at bistå kommunen med at klarlægge indholdet af andre lægers udtalelser. Hvis oplysningerne ikke er tilstrækkelige, har lægekonsulenten til opgave at pege på, hvilke oplysninger, der mangler. Lægekonsulentens opgave er ikke at indhente de manglende oplysninger eller efterprøve andre lægers oplysninger ved at undersøge borgeren selv.I det konkrete tilfælde medførte manglen ikke ugyldighed, idet manglen var blevet afhjulpet. Der var dog tale om en væsentlig fejl, som gav anledning til kritik af kommunen.

4. tandlægekonsulent Love etc. Myndighed Økonomisk ydelse Patient kunde - borger Praktiserende tandlæge Aut.sundhedsperson - erhvervsdrivende

5. Tandlægekonsulentfunktionen i Københavns Kommune Nogle grundlæggende konstateringer Konsulentenrådgiver kommunale sagsbehandlere i tandlægefaglige spørgsmål omøkonomisk tilskud til borgerne Rådgivningen sker ikke mhp. hvilken behandling som er den ”bedste”, men om hvilket tilskud som kan gives efter gældende lov Konsulenten har som udgangspunkt ingen bevillingskompetence Tandlægekonsulent eller kommunen forhindrer ikke en borger i at få en given behandling, men kan undlade at give økonomisk tilskud til den Det er alene egenbetalingen i tandplejen som forhindrer en given behandling Konsulenten bør i princippet ikke være i kontakt med hverken borger eller praktiserende tandlæge Der eksisterer ikke en patient/behandlerrelation eller rådgiverrelation mellem konsulent og borger eller mellem konsulent og praktiserende tandlæge

6. Tandlægekonsulentfunktionen i Københavns Kommune tandlægekonsulent Love etc. Myndighed Økonomisk ydelse Patient kunde - borger Praktiserende tandlæge Aut.sundhedsperson - erhvervsdrivende

7. Og et grundlæggende spørgsmål ? Er den praktiserende tandlæge patientens advokat i forhold til det offentlige ? § 20. En autoriseret sundhedsperson skal ved udfærdigelse af erklæringer, som vedkommende afgiver i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson, udvise omhu og uhildethed. Stk. 2. En autoriseret sundhedsperson er forpligtet til på begæring fra en offentlig myndighed i det efter formålet fornødne omfang at afgive erklæring til offentlig brug om de sundhedsfaglige iagttagelser, som den pågældende er i stand til at give oplysning om, vedrørende en af vedkommende undersøgt, behandlet eller plejet person, der søger eller får offentlige økonomiske ydelser eller anden offentlig hjælp. Samme pligt påhviler sygehuse og lignende institutioner § 82. En autoriseret sundhedsperson, der tilsidesætter en oplysnings- eller indberetningspligt efter § 19, § 20, stk. 2, § 26, stk. 2, og § 43 straffes med bøde. Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed LBK nr 1350 af 17/12/2008

8. Vurderingsgrundlag ? Konkret vurdering af borgerens problemer Odontologisk evidens sundhedsfaglig vurdering Lovgrundlag

9. Vurdering/anbefaling/udtalelse Indhold • Lovgrundlag • Den konkrete sag • Den faglige vurdering i forhold til lovgrundlag • Konklusion/anbefaling/vurdering • Nødvendig, uopsættelig, sundhedsfaglig velbegrundet

10. Konkret vurdering?

11. Odontologisk evidens?

12. Lovgrundlag? • Love • Bekendtgørelser • Vejledninger, cirkulærer og skrivelser • Ankestyrelsens afgørelser • Bemærkninger til lovforslagene

13. Lovgrundlag? Et eksempel Resumé:En borger havde ikke ret til hjælp til udgifter til diagnostisk undersøgelse ved tandlæge. Der var ikke tale om afhjælpning af et uopsætteligt behandlingsbehov, men om en forebyggende undersøgelse i forbindelse med et regelmæssigt eftersyn.

15. Tandlægekonsulentfunktionen i Københavns Kommune Lovgrundlag for økonomisk hjælp til tandpleje via sociallovgivningen • Lov om Social pension (folkepensionister) • Personligt tillæg § 14 • Helbredstillæg § 14 a • Lov om højeste, mellemste, … førtidpension mv. • Personligt tillæg § 17 • Helbredstillæg § 18 • Lov om Aktiv Socialpolitik • Kontanthjælp § 82 • Lov om Integration • Kontanthjælp § 36

16. Sociale tilskud til tandpleje • Helbredstillæg • Lov om Social Pension (folkepensionister) § 14 a • Lov om højeste, mellemste, … førtidpension mv. § 18 • Personligt tillæg • Lov om Social Pension (folkepensionister) § 14 • Lov om højeste, mellemste, … førtidpension mv. § 17 stk. 2 • Kontanthjælp • Lov om aktiv Socialpolitik § 82 • Lov om Integration § 36

17. Helbredstillæg til pensionister Der ydes helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til ydelser, som den offentlige sygesikring yder tilskud til efter lov om offentlig sygesikring, …….. Der ydes desuden helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig. Tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften. Kommunen kan indgå prisaftaler med leverandører af tandproteser, briller og fodbehandling, og det er den aftalte pris, der lægges til grund for beregningen af helbredstillæg. Pensionisten kan frit vælge en anden leverandør end den eller de leverandører, kommunen har indgået prisaftale med. Har kommunen ikke indgået en prisaftale, beregnes helbredstillægget i forhold til den faktiske pris på den nødvendige udgift Bekendtgørelse af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. LBK nr 760 af 02/08/2005

18. Helbredstillæg - proteser Helbredstillæg - proteser Kommunen yder helbredstillæg efter lovens § 18, stk. 4, til dækning af udgiften til en aftagelig tandprotese. Tilskuddet ydes til helproteser og helsæt i form af akryl-proteser og til aftagelige delproteser i form af stålunitor-proteser, med mindre en akryl-protese er mere velegnet. Helbredstillægget omfatter de udgifter, der indgår i behandlingsforløbet, herunder udgiften til dublikering og rebasering. Til pensionister, der ønsker en fast protese, beregnes helbredstillægget i forhold til prisen på den type aftagelig tandprotese, som alternativt ville være nødvendig.

19. Helbredstillæg ”Hensigten med forslaget er dels at give de pensionister , der har behov for hjælp, en bedre dækning af nødvendige helbredsrelaterede udgifter, dels at sikre at helbredstillæg til dækning af helbredsrelaterede udgifter tildeles ensartet efter behov, uanset hvor i landet pensionisten bor.” brev af 11. december 2002 fra Socialministeriet til kommunerne

20. Helbredstillæg - proteser • Billigste (men tilstrækkelige) aftagelige protese • Helbredsmæssig velbegrundet • Som udgangspunkt en unitor ved partiel protese • Kommunen afgør nødvendigheden af protese • Altid helbredstillæg til proteser – også faste • Kun tillæg svarende højst til aftagelig protese • Nødvendig ? • Tygge- tale –og muskulær funktion • Psykosociale forhold

21. Helbredstillæg – protesernødvendighed – helbredsmæssig velbegrundet • Hvorledes påvirkes helbredet af tandtab ? • Hvorledes påvirkes tyggeevnen af tandtab ? • Hvorledes påvirkes psykosociale forhold • Self-esteem • Social interaktion • Kosmetik • Hvorledes relateres tandtab og TMJ disorders

22. Helbredstillæg • Borgeren har et retskrav • Der er mulighed for substitution • Kommunen afgør nødvendighed af protese • Eventuelt personligt tillæg gives subsidiært • Sigter mod større ensartethed • Fastsættes på baggrund af formue og indtægt • Den personlige tillægsprocent

23. Personligt tillæg - folkepensionister § 14. Personligt tillæg kan udbetales til folkepensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige. Kommunen træffer afgørelse herom efter en nærmere konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold. Bekendtgørelse af lov om social pension LBK nr 759 af 02/08/2005

24. Personligt tillæg Fastlægges på baggrund af en konkret individuel økonomisk vurdering af rådighedsbeløb (indtægter, udgifter og formue) og nødvendigheden og hensigtsmæssigheden af det ansøgte tillæg. Der er således ikke tale om et retskrav. Der findes ikke nærmere retningslinier, men tillæg er ikke afhængig af den personlige tillægsprocent. Kan substitueres

25. Kontanthjælp § 82 Sygebehandling m.v. § 82. Kommunen kan yde hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Der kan kun undtagelsesvis ydes hjælp til udgifter til behandling uden for det offentlige behandlingssystem. Dette forudsætter, at der ikke er behandlingsmuligheder inden for det offentlige behandlingssystem, og at behandlingen i hvert enkelt tilfælde er lægeligt velbegrundet. Vej. 39 af 5. marts 1998 om lov om aktiv socialpolitik

26. Kontanthjælp § 82 • Borgeren har ikke noget retskrav • Udgiften må ikke dækkes af anden lov • Ansøger og ægtefælle har ikke betalingsevne • Behandlingen er nødvendig • Behandlingen er helbredsmæssig velbegrundet • Gives ud fra en konkret vurdering Vej. 39 af 5. marts 1998 om lov om aktiv socialpolitik

27. Kontanthjælp § 82vurderingskriterier • Hvad er nødvendigt/uopsætteligt – i tidsperspektivet ? • Kan behandlingen udskydes ? • Kan der anvises midlertidige løsninger ? • Kunne behandlingen forudses ? • Mundhygiejne og tandlægebesøgsvaner ? • Rimelig udgift ? • Kan udgiften afholdes af en almindelig lønindtægt ?

28. Noget grundlæggende lommeuld Lovgivningen har ikke til hensigt at udligne socialt betinget ulighed i tandsundhed at fastholde en sådan ulighed Lovgivningen har til hensigt at Give pensionister en rimelig dækning af tandplejeudgifter At gøre kontanthjælpsmodtagere i stand til at sørge for sig selv 28 Tandlægekonsulentfunktionen i Københavns Kommune 28. oktober 2010

29. Pejlemærker omkring anbefaling i KK ? • Diagnostik – ydes stort set altid • Sygdomsbehandling – ydes stort set altid • Tandprotetisk rehabilitering – genstand for vurdering • Forebyggelse – ydes sjældent til kontanthjælpsmodtagere - men ellers altid

30. Vurderingskriterier omkring anbefaling i KK? • Nødvendighed – ikke kun ønskværdighed • Helbredsmæssig begrundet – ikke kun ”plejer” • Rimelig – ikke nødvendigvis optimal • Individuel konkret vurdering – ikke faste regler • Automatik i helbredstillæg til sygesikringsydelser

31. Tandlægekonsulentfunktionen i Københavns Kommune Mere lommeuld Der er tale om faglig rådgivning - ikke omkostningsminimering Blive ikke ”sneblind” pga. enkeltsager og ”banditter” Undgå hanekamp – udvis decorum Overvej om du er ”rimelig” Forhold dig konkret til hver enkelt sag – lav ikke private regler Snak med kollegaer Opsøg viden - evidens

32. Tandlægekonsulentfunktionen i Københavns Kommune Og nogle grundlæggende problemstillinger Honoraris horribilis Maksimalpriser? Faste priser? Prisaftaler? Terapia optimalis For hvem? – samtykke? Hvorfor? Tidsperspektivet? Helhedssyn? En hel mund Et helt menneske

33. Tandlægekonsulentfunktionen i Københavns Kommune Flere grundlæggende problemstillinger Hvad er behandling og hvad er well-ness? Indikation for protetisk erstatning? Mangelfuld diagnostik/dokumentation Mangelfuld behandling Fast/aftageligt? Er aftagelig protetik faglig uforsvarlig? Implantater?

34. Eksempel - mand 60 år – pension §§17-18 Honoraris horribilis 4 x amotio = 7.000 ?

35. Eksempel – kvinde 49 år – diabetes - § 82 – krone +5 Therapia optimalis

36. Eksempel – kvinde 49 år – diabetes - § 82 Therapia optimalis

37. Tak for opmærksomheden