1 / 16

Introduktion til Fødevarebårne virus

Introduktion til Fødevarebårne virus. Birgit Nørrung og Anna Charlotte Schultz Afd. For Mikrobiologi og Risikovurdering Danmarks Fødevareforskning. Hvad er virus?. Infektiøse mikroorganismer Inficerer planter, dyr, mennesker og bakterier

wilhelmina
Download Presentation

Introduktion til Fødevarebårne virus

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Introduktion til Fødevarebårne virus Birgit Nørrung og Anna Charlotte Schultz Afd. For Mikrobiologi og Risikovurdering Danmarks Fødevareforskning

  2. Hvad er virus? • Infektiøse mikroorganismer • Inficerer planter, dyr, mennesker og bakterier • Overtager værtscellens normale funktioner (ved at ændre disse til egen fordel) • Inaktive udenfor værten • Har ingen indre metabolisme • Kræver ingen næringsstoffer for at overleve

  3. Fødevarebårne virus Ikke zoonotiske • Humane gastrointestinale virus: • Calicivirus, rotavirus, astrovirus, parvo- • virus, enterovirus og adenovirus • Hepatitis A virus • Smitter via den fækal-orale rute

  4. Zoonotiske virus • Ikke fødevarebårne • Rabies virus, hantavirus, herpes virus, • encepthalitis virus, Aviær Influenza (?) m.fl. • Smittemåde: direkte kontakt med det animale • reservoir, aerosoler, bid, krads, insektbåren • Tick borne encepthalitis (TBE) kan udskilles af malkekøer og inficere mælk (eneste eksempel på fødevarebåren virus, som er zoonotisk)

  5. Vigtigste fødevarebårne virus Norovirus, NoV Hepatitis A virus, HAV Hepatitis A virus Norovirus

  6. Norovirus – klassifikation og påvisning Familie Genus Vært Calicivirideae Lagovirus hund, hare Vesivirus kat (FCV), svin, søløve, andre Norovirus human,bovine, svin, mus (MNV) Sapovirus human, svin

  7. Alphatron Fort Lauderdale Saint Cloud 0.1 Norovirus – fylogenetisk Fayetteville Snow Mountain Melksham Kashiwa47 Hillingdon GII: human Erfurt 546 290/White River GIV: human Girlington Idaho Fall Hawaii VA97207 314/S19/94 Wortley/90 Amsterdam Jena M7 273/Gwyned Leeds GIII: bovine Limburg Sw918 Seacroft Newbury Mexico Swine NoV CH126 Toronto Bristol Lordsdale Blakemore GV: murine Chiba Winchester Koblenz Thistle MNV-1 Malta 318/S05/95 Desert Shield Musgrove GI: human Stavanger WhiteRose Norwalk Southampton KY89 Hesse Unrooted tree based on uncorrected amino acid distances Sindlesham Jan Vinjé, UNC, 2005

  8. Fælles træk ved fødevarebårne virus • Udskilles i høj titer i fæces/opkast • Lav infektiv dosis • Transmissionsrute (fækal-oral) • Stabile virus (tåler frost og kulde) • Vokser ikke i fødevarer • Markant overlevelsesevne i miljøet • Ingen membran Calicivirus (fx. NoV) Hepatitis A virus Enterovirus Adenovirus Rotavirus Astrovirus

  9. Stabilitet og Inaktivering af Norovirus • Virus overlever frysning samt lavt PH • Virus inaktiveres ikke af almindelige desinfektionsmidler (hospitalssprit, 30ppm klor) • Fysisk fjernelse af norovirus, med afskylning med vand eller vask af hænder med vand og sæbe beskrives som mere effektivt end anvendelse af desinfektionsmidler. • Virus inaktiveres bedre over tid ved 20C end ved 4C • Virus kan inaktiveres af UV-bestråling • Varmebehandling: 90 grader 90 sec. kogning 1 min, 70 grader i 5 min.

  10. Transmission Spildevand Ready-to-eat fødevarer Skaldyrsbanker Primært person til person Vanding af afgrøder Husdyr ? Køkkenpersonale ?

  11. ? ? ”kloak”- vanding/ udledning Sygdom blandt plukkere ? ? Overrisling med ”kloakvand” Sygdom blandt pakkere Hvordan kan virus ende i/på hindbær??

  12. Eksempler på NoV udbrud... NoV og Frosne Hindbær (Canada): 2 selskaber : 89 og 46 mennesker Mistænkt fødevare: hindbær mousse fremstillet af importerede bær (Bosnien) Ens norovirus type påvist i fæces og hindbær (Gaulin et al. CJPH, 1999). NoV og Frosne Hindbær (Finland): April 1998, central køkken : > 509 / 1200 mennesker, frokost serveret på forskellige kontorer Norovirus påvist i fæces. Mistænkt fødevare: hindbær dressing lavet af frosne hindbær. (Ponka et al. Ep. Inf. 1999, 123: 469-474). NoV og Frosne Hindbær (Sverige): November 2001 Frosne hindbær importeret fra Slovakiet Norovirus påvist hos patienter og i hindbær ( Le Guyader et al. JCM, 40: 794-798) NoV og Frosne Hindbær (Danmark): 1100 sygdomsramte på forskellige institutioner Kolde desserter fremstillet af frosne hindbær importeret fra Polen Norovirus påvist hos patienter og i hindbær ( Falkenhorst et al. EuroSurv. 2005)

  13. Eksempler på NoV udbrud... NoV og frosne jordbær Frosne jordbær blev påvist som årsag til et stort norovirus udbrud i marts 2005 på en skole i Frankrig (Cotterelle et al., 2005). En dansk kilde har oplyst at oprindelseslandet for bærrene er Serbien. NoV og frosne brombær üFrosne brombær var den sandsynlige kilde til et udbrud af gastroenteritis på en kantine i Hamborg. Oprindelsen af de frosne brombær en endnu ikke klarlagt, men de er muligvis importeret fra Polen (Anon., 2005)

  14. ...og HAV udbrud HAV og salat (Sverige): Nov 2000-Juni 01 : 80 HAV tilfælde eneste link: konsumering af Rucola salat Nygard K. et al. EuroSurv. 2001 HAV og salat (US): Feb-Marts, 1988: 202 HAV tilfælde (Kentucky) Epidemisk data: udsat for fælles kilde grøn salat i 3 restauranter (modtaget fra den samme grønt-frugt distributør) Rosemblum et al. AJPH 1990, 80:1075-1079. HAV og jordbær (US): Feb-Marts 1997: 213 HAV tilfælde (Michigan-Main) Sygdomstilfælde associereret med frosne jordbær Hutin etal. New Eng.J. Med. 1999, 340: 595-602. HAV og Salat (Danmark): 2001: 11 HAV tilfælde (forskellige steder i Danmark) Sygdomstilfælde associereret med salat fra samme grøntmarked Böttiger FBV-EU, 2002. Le Guyader, CPH, 2004 m.m.

  15. Risiko for norovirus i frugt og grønt konklusioner • Størst i jordbær, hindbær, blåbær o.l. • Risikoen er afhængig af mulighed for fækal forurening • (via. fourenet vand, håndtering af smittede personer) • Størst risiko ved import fra lande med ”dårlig hygiejne” • Muligvis større risiko i frosne i forhold til friske • (pga. inaktivering via uv-lys, temperatur mm.) • Risikoen i frosne og friske grøntsager eksisterer men kan • ikke kvantificeres

  16. Tak for opmærksomheden

More Related