udeskole indspark til hvordan n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Udeskole – indspark til hvordan PowerPoint Presentation
Download Presentation
Udeskole – indspark til hvordan

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 21

Udeskole – indspark til hvordan - PowerPoint PPT Presentation


  • 83 Views
  • Uploaded on

Udeskole – indspark til hvordan. Oplæg til debat på Tårnby Naturskole 03.11.2010 Malene Bendix (biolog), koordinator, redaktør og skribent for Skoven i Skolen og Udeskole.dk og Genplant Planeten . Kort om Skoven i Skolen. Skoven i Skolen blev sat i gang i 1999 af: Dansk Skovforening

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Udeskole – indspark til hvordan' - verity


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
udeskole indspark til hvordan

Udeskole – indspark tilhvordan

Oplæg til debat på Tårnby Naturskole

03.11.2010

Malene Bendix (biolog), koordinator, redaktør og skribent

for Skoven i Skolen og Udeskole.dk og Genplant Planeten.

kort om skoven i skolen

Kort om Skoven i Skolen

Skoven i Skolen blev sat i gang i 1999 af:

Dansk Skovforening

Friluftsrådet

Skov- og Naturstyrelsen

Træ Er Miljø

Undervisningsministeriet.

Projektet formidler ideer til og viden om udeundervisning i skov via bl.a.: www.skoven-i-skolen.dk og www.udeskole.dk.

hvad er udeskole

Hvad er udeskole

Definition – UdeskoleNet 2008:

Udeskole er pædagogiske arbejdsformer, hvor undervisningen regelmæssigt foregår udenfor skolens mure.

• Tilegnelse af viden, færdigheder og

holdninger skabes gennem oplevelser,

handlinger, dialog og refleksion

• Undervisningen kan foregå i skolens

nærmiljø, i naturen, i samfundslivet og

i kulturelle institutioner.

• Skolens fag kan aktiveres i en integreret undervisning, hvor undervisningen ude og inde har nær sammenhæng.

Udeskole ________________________________ Udeundervisning

faste rammer men mange forskellige former for udeskole

Faste rammer men mange forskellige former for udeskole

Regelmæssighed: 1 dag/uge; sommerhalvår; …

Fast lejrplads + flere i natur & kultur

Fast lærer / lærerteam

Faste rutiner

skolen uden mure kortl gning af l ringsarenaer

Skolen uden mureKortlægning af læringsarenaer

Skov

Forældre med viden

Mekaniker

Landmand

By

Gamle

Fagfolk

Lokal historie

Hav Museer

rutiner i udeskolen ex

Rutiner i udeskolen (ex)

I klassen

Arbejde med fag

Udedag

Forberedelse, forventning – samle værktøj

Tur til lejrplads

Rutiner

Undervisning (grupper)

Frokost

Undervisning/opsum/lege/dagbog

Tur tilbage til skole

Skole – opsum, bearbejdning, refleksion + alt på plads

Inde

Bearbejdning i et eller flere fag

Udeskole på Hammerum Skole

Foto: Frank Juel

planl gning rsplan

Planlægning: Årsplan

Spørgsmål

Hvilke dele af læseplanen kan flyttes ud ?

Hvilke aktiviteter i uderummet kan anskueliggøre det eleverne skal lære ?

Hvordan passer det med natur og årstid ?

Forberedelse og bearbejdning inde - Hvordan kobles inde og ude

Kan udeaktiviteterne kobles på større overordnede temaer og projekter?

Hans og Grete drama. Foto: Niels Tonsbjerg, Udefriskolen i Fabjerg

rstidshjul

Årstidshjul

Lutvannskolen, Oslo Årstidshjulet www.skoven-i-skolen.dk

kriterier for det gode udeskoleforl b
Kriterier for det gode udeskoleforløb
  • Mål og CKF skal være tydeligt
  • Arbejdet inde og ude skal spille sammen
  • Eleverne skal arbejde sammen
  • Konkret arbejde med synlige mål
  • Opgaveorienteret
  • Fordel af uderummet
  • Sanseoplevelser
  • Afrunding
  • Læreren skal kunne sidde på sine hænder

(Karen Barfod og Eva Skytte, Udeskole.dk) (Børn fra udeskoleBybækskolen)

refleksion
Refleksion

Udeskole udvikles i disse år.

Læreren, teamet, skolen udvikler sig

Det kræver refleksion

Ex:

  • Hvad lykkedes af det der var planlagt
  • Hvilke nye læringssituationer opstod ?
  • Hvilke af de planlagte ting lykkedes ikke – og hvorfor.
l rerroller
Lærerroller

Kristian Abelsen: ”Uteskole og lærerprofessionalitet – Visioner og virkelighet”

udeskolel reren
Udeskolelæreren
  • Børnehavetanten:Giver plads til børnenes egne lærerprocesser
  • Spejderlæreren:Viden om natur og friluftsliv
  • Flyt ud læreren:Faglighed og fokus – men fleksibilitet
tokke skole et norsk ex
Tokke skole – et norsk ex

Lærer synlig før udedag

  • Egen faglig og praktisk forberedelse – finde praktiske opgaver, der kan anskueliggøre det faglige indhold.
  • Organisering af opgaver, så eleverne kan arbejde selvstændigt i grupper.
  • Arbejde med emne i klassen i dage op til udedag.
  • Forberedelse af udedag i klassen + fordeling af opgaver.

Lærer usynlig

  • Is i maven og kaffe på koppen
  • Overlader arbejde, organisering, praktiske opgaver, indsamling af data osv. til elever
  • Støtter og udfordrer hvis behov

Lærer synlig

  • Samlinger i løbet af udedagen
  • Opsamling af udedagen ude og inde

Fra Peter Bjerg Jørgensen ”At stikke hovedet ind i naturen”, 1999

nysgerrighed som drivkraft
Nysgerrighed som drivkraft

Lærer

2. Beslutter

1. Opdager

3. Planlægger

5. Evaluerer

4. Udfører

Elever

n dvendigheden som drivkraft

Brug aktiviteter, som bygger på nødvendighed:

  • Ex:
  • Friluftsliv – bål, brænde, ly, heik, fiske, cykle, bygge
  • Læse kort og finde vej
  • Sy egen felttaske
  • Historiske teknikker, uld, ler, jern
  • Beregne og indkøbe mad til turen – så der er nok
  • Måle og læse vejr
  • Klima, handling, innovation

Nødvendigheden som drivkraft

”Den disciplin og beherskelse, som enhver læreproces kræver, er således ingen byrde, når nødvendigheden er til stede. Ja, så fremtræder situationen slet ikke som en læreproces, men der bliver en direkte forbindelse mellem selve anstrengelsen og det mål, man vil nå.

Pinagtigheden opstår først, når nødvendigheden ikke længere er til stede. Så falmer et autentisk og dramatisk livsøjeblik til gusten indlæring.”

Hjerneforsker Steen Larsen i sin bog

”Den vidensskabende skole”.

hvorfor udeskole nu
Hvorfor udeskole – nu ?

Børneliv i institutioner

1975: 7 – 10.000 timer

2005: 26 – 27 timer

16.000 – 20.000 timer mindre til at lege og udforske verden alene og sammen med forældre.

Børneforsker Erik Sigsgaard, bl.a. i artiklen ”Børn, natur og læring” på udeskole.dk.

udeskolens kvaliteter
Udeskolens kvaliteter
  • Opmærksomhed stimuleres
  • Sansning stimuleres
  • Forundring over naturen
  • Trang til at udforske natur
  • Alsidig fysisk aktivitet
  • Motorik: Balance, koordination, hurtighed, styrke
  • Mestring
  • Lege
  • Kappestrid med
  • På tværs af køn

Udvikling af:

  • Samarbejdsevner
  • Konfliktløsning
  • Ansvar
  • Moral
  • Fællesskabsfølelse
  • Stimulering til skabende arbejde
  • Praktisk arbejde med værktøj
  • Kundskab knyttet til handlemåder og bevægelsesmønstre
de 3 huskeknager b rn l rer gennem oplevelse handling og forst else
De 3 huskeknagerBørn lærer gennem oplevelse, handling og forståelse

Den personlige hukommelse

  • Oplevelser v. sansning og aktivitet
  • Knyttet til tid, sted og følelser.
  • Skal kun læres en gang.

Handlingshukommelse

  • Den praktiske hukommelse
  • Alt der udøves med kroppen – håndværk, kunst, idræt, friluftsliv..
  • Det der er lettest at lære ved at gøre det – og af et andet menneske (mesterlære)

Semantisk hukommelse

  • Teoretisk forståelse
  • Faglig viden, fakta, udenadslære
  • Alt der kan formidles med tegn og symboler

Husk det du lærer: Alle 3 huskeknager skal i spil.

Udeskole giver mulighed for det:

Inde – ude - inde

Hjerneforsker Kjeld Fredens, Når tingene taler til os, Udeskole.dk, 2006.

udeskole i t rnby hj lpere
Udeskolei Tårnby - hjælpere

Startkit

  • Tårnby Naturskole – sparring, kurser
  • Andre udeskolelærere – sparring
  • Andre lokale aktører
  • Frederiksberg Sem.
  • www.skoven-i-skolen.dkwww.udeskole.dk mfl. (artikler om at komme i gang)
  • Bøger om udeskole (liste)
  • UdeskoleNet
  • Skole, kolleger, forældre

Den døde solsort på vejen.

Udeskolebørn og lærer fra Kvaglundskolen i Esbjerg.