1 / 17

Psykisk sårbare og arbejdsmarkedet 04.10.2012

Psykisk sårbare og arbejdsmarkedet 04.10.2012. Vivi Imer Hansen, socialrådgiver/projektleder ”Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet”. Præsentation . Socialrådgiver AAU, 1996 Master i Arbejdsmarkedet og personaleforhold AAU 2009

tress
Download Presentation

Psykisk sårbare og arbejdsmarkedet 04.10.2012

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Psykisk sårbare og arbejdsmarkedet 04.10.2012 Vivi Imer Hansen, socialrådgiver/projektleder ”Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet”

  2. Præsentation • Socialrådgiver AAU, 1996 • Master i Arbejdsmarkedet og personaleforhold AAU 2009 • Siden 1999 arbejdet med rundbordssamtaler og ”det rummelige arbejdsmarkedet” • Socialrådgiver Arbejdsmedicinsk Klinik 2005, fra 2009-2012 projektleder ”stress-sygemeldt tilbage til arbejdet”

  3. Formål med projekt Stresssygemeldt – tilbage til arbejdet • Tidlig, koordineret, tværfaglig indsats • Opstart på arbejde under behandling • Oparbejde erfaringer for hvordan målgruppen arbejdsfastholdes • Afprøve et behandlingstilbud Finansieret af: Forebyggelsesfonden Det Lokale Beskæftigelsesråd i Aalborg Kommune Arbejdsmedicinsk Klinik

  4. Projekt ”Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet” • 450 henvisninger fra 01.01.10-31.03.12 • Sygemeldte/risiko for sygemelding pga. arbejdsrelateret stress • Ca. 150 personer i 13 ugers behandling og parallelt arbejdsrettet rehabilitering/arbejdsfastholdelse

  5. Eksempel 46 årig kvindelig skolelærer bliver henvist til projekt fra læge efter 7 ugers sygefravær. I henvisningen stod: ” Været presset på sit arbejde igennem flere år og kan nu ikke holde til det længere. Føler sig fysisk og psykisk ”fyldt op” af arbejdet, føler sig træt, mangler overskud, eksemudbrud, tænker på arbejde hele tiden, hjertebanken. Brød sammen på arbejdet og græd uafbrudt i 3 dage. Svært ved at sove og har svært ved at overskue tingene. Er fuldt sygemeldt”

  6. Arbejdsfastholdelse – dilemmaer 1 Den sygemeldtes vinkel -Bliver jeg ”normal” igen? - Kan jeg varetage samme arbejde? - Forskrækket over symptomer/reaktioner Arbejdsgivers vinkel - Arbejdspladsens drift - Ønsker ikke at forværre den psykiske problematik ved for hurtig opstart - Tidshorisonten – vikardækning, belastning af kollegaer? Kollegaernes vinkel (fx via TR) - Skal jeg overtage arbejdsopgaverne? - Tidshorisonten? - Hvordan støtter jeg bedst muligt?

  7. Arbejdsfastholdelse – dilemmaer 2 Jobcentrets vinkel - Hvornår er det rette tidspunkt at genoptage arbejdet? - ”Hurtigst mulig…selvforsørgelse” Lægens vinkel - Bliver aftalerne i mulighedserklæringen overholdt? - Hvordan er det psykiske arbejdsmiljø? Der ud over kan f.eks. fagforening, privat praktiserende psykolog have en rolle.

  8. Er der forskellige forhold for arbejdsfastholdelse? Private årsager Arbejdsmæssige årsager

  9. Arbejdsmodifikation ARBEJDSTID & ARBEJDSKOMPLEKSITET

  10. Opmærksomhed • Inddrag den sygemeldte med respekt i dialogen om tilbagevenden. • Systematik i forhold til arbejdstid og arbejdsopgaver. Klare rammer og klare aftaler • Arbejdsmodificering. Hvordan går man på arbejde samtidig med man IKKE er frisk? • Er arbejdspladsen i stand til at ”rumme” en kollega der fortsat ikke er frisk? • Inddragelse/orientering af kollegaer • Deltagelse i pauser • ”Statustab”

  11. Fleksjob og førtidspension ”Alt for mange mennesker står udenfor arbejdsmarkedet, og de mennesker, der har mindst arbejdsevne, har svært ved at komme ind. Det har enorme konsekvenser – for samfundsøkonomien, men først og fremmest for de mennesker, som i dag ikke får mulighed for at realisere deres potentiale. Vi vil reformere vores velfærdssamfund for at sikre, at så mange som muligt får lov at bruge deres ressourcer og være en del af vores arbejdsfællesskab. Og vi begynder med førtidspensionen og fleksjobordningen.” (bm.dk 28.02.12)

  12. Fleksjob og førtidspension ”Alt for mange mennesker står udenfor arbejdsmarkedet, og de mennesker, der har mindst arbejdsevne, har svært ved at komme ind. Det har enorme konsekvenser – for samfundsøkonomien, men først og fremmest for de mennesker, som i dag ikke får mulighed for at realisere deres potentiale.Vi vil reformere vores velfærdssamfund for at sikre, at så mange som muligt får lov at bruge deres ressourcer og være en del af vores arbejdsfællesskab.Og vi begynder med førtidspensionen og fleksjobordningen.”

  13. Integration af psykisk sårbare • Personkredsen: fleksjob til personer med en restarbejdsevne helt ned til 2-5 timer pr. uge. - I hvilken udstrækning står arbejdsmarkedet til rådighed for personer med så lille en restarbejdsevne? • Hvordan bliver den psykisk sårbare en del af det kollegiale arbejdsfællesskab med så få arbejdstimer? • Hvordan lykkes det at finde meningsfulde opgaver?

  14. Opmærksomhed på: • Arbejdstidens placering • Overbelastningsrisiko • Meningsfulde opgaver • Kollegial sparring/mentor • Fysisk placering • Ledelsesmæssig opbakning

  15. 44 pct. svarer, at de koncentrerer deres indsats om forebyggelses- og fastholdelsesinitiativer i forhold til eksisterende medarbejdere. (arbejdsmiljoviden.dk 13.09.2012) Virksomheder vil gerne fastholde psykisk sårbare

  16. MEN…. i forhold til integration 67 pct. af virksomhederne er bekymrede for om en ansat med en psykisk sygdom er stabil nok til at leve op til sine arbejdsmæssige forpligtelser. Halvdelen af virksomhederne mener ikke, de har opgaver, som egner sig til at blive løst af medarbejdere med nedsat arbejdsevne og – måske – få ugentlige arbejds-timer. 35 pct. mener selv, at de mangler viden på arbejdspladsen om håndtering af medarbejdere med psykisk sygdom. 35 pct. svarer, at de mangler ressourcer til at etablere en evt. kontaktperson- eller mentorordning. 35 pct. svarer, at den økonomiske krise gør det svært for dem at løfte et større social ansvar. Kun 5 pct. af virksomhederne svarer, at negative erfaringer med at have ansatte med psykisk funktionsnedsættelse er blandt barriererne for at gøre mere.

  17. Spørgsmål og kommentarer?

More Related