Cyborg: AI Digital kulturteori, E. 05

1. Cyborg: AIDigital kulturteori, E. 05 Litteratur: Alan M. Turing, ” Computing Machinery”, Perspectives on the Computer revolutionEd. Z. W. Pylyshyn & L. Bannon, Ablex Publishing Corporation,Norwood, New Jersey, 1989, p. 85 – 107 Claus Emmeche, ”Det levende spil – biologisk form og kunstigt liv, Munksgaard,1991, p. 7 – 81 Steen Wackerhauusen, ”Mennesket i computerens billede” Philosophia, årg. 18 nr. 1-2, 1989,p.111-146

2. Historisk baggrund for at forstå mennesket som en computer Tænkning er særegent for mennesket. • Aristoteles: Tænkningen er rationel. Dvs. at vores tankeprocesser lader sig formalisere og beskrive ved formelle slutningsregler mellem udsagn. • Leibniz (17 århundrede): Tænkningen/erkend-elsen er en beregningsproces.

3. Historisk baggrund for at forstå mennesket som en computer • Frege & Boole (19 århundrede) : introducerer den symbolske/ formelle logik. • Russel (20 århundrede): ville vise at rationel tænkning kan beskrives, på et formelt, relationelt og ”indholdfrit” niveau. Rationel tænkning er fri af hverdagssproglige begreber. • Turing beskriver en universel maskine, der kan udføre alle formelt ekspliciterbare, regelstyrede symbolmanipulationer

4. Alan Turing: kan maskiner tænke? • Ja, såfremt maskiner kan udvise en (intellektuel) adfærd, der gør, at man ikke kan afgøre, om det er en maskine eller et menneske. • Simulering af ydre adfærd: behaviorisme. • Turing reducerer ikke mennesket til en computer. Han leder efter tilstrækkelige betingelser for at en computer kan siges at være intelligent.

5. Turing: Maskinintelligens • Spørgsmålet er ikke om maskiner kan tænke: => behov for at definere begrebet ”maskine” og ”tænkning”. • Spørgsmålet er om et menneske kan afgøre om han/hun taler med et menneske eller en maskine. • Kan en maskine optræde intelligent

6. Hvad kendetegner en Turing maskine • Den er universel – indholdet er underordnet : vasketøjsmaskine, musikautomat, regneautomat etc • Diskret tilstandsmaskine • Der er tale om regelstyret symboltransformation. • Deterministisk: næste skridt/tilstand er entydigt givet af det foregående. • Sekventiel

7. Gruppearbejde • Redegør for forskelle mellem det Wackerhausen benævner ”ingeniør” AI og ”psykologisk” AI. • Redegør for forskellen mellem klassisk og moderne AI-teori. ? • Hvad kendetegner AI på tværs af klassisk og moderne AI: Hvad er grundantagelser-ne?

8. AI :Det informationsteoretiske paradigme • Kybernetik, kognitionsteori (kognitiv psykologi), informationsteori/kommunikationsteori m.fl. hviler alle på den grundantagelse, at de informationer vi modtager gennem vores sanser er kaotiske/ufuldstændige. • Vi skaber orden, mening og forståelse gennem at ”processere” disse ufuldstændige data til meningsfulde informationer. • Det gør vi i kraft af et ”internt program”, et ”skema” etc. der er regler for behandlingen af disse data. Disse regler kan enten være medfødte og/eller tillærte.

9. AI • Teknologi er en eksternalisering af menneskelige egenskaber: • Af ”muskelkraften”/ protetiske maskiner. (historisk) • Af kognitive processer/ kognitive maskiner i form af Intellektuelle operationer og præstationer som f.x. regnefærdigheder, mønstergenkendelse, beslutningsstøttesystemer etc.) => at de færdighedsmæssige kapaciteter, kognitive kapaciteter og intelligens præstationer løsrives fra mennesket.

10. AI • Menneskets indre mentale processer er af en informationsbearbejdende computationel karak-ter. (Wackerhausen p. 112) • menneskets færdigheder og præsentationer kan eftergøres computationelt (Ingeniør AI/Ydre/ behavorisme) • menneskets indre kognitive processer eraf computationel karakter. (Psyk. AI/ Indre) • de emotionelle, bevidsthedsmæssige fænomener er også computationelle. (Psyk. AI/ Indre)

11. Klassisk Teoretisk og teknisk udgangspunkt i serielle von Neuman computer. ”Top-down” Centralt program, logisk enhed (opdelt i regne og kontrol-enheder). Hukommelse m. adresse => direkte og ikke kun sekventiel adgang som i Turing maskinen. Moderne Teoretisk og teknisk udgangspunkt i ”neurale netværk” ”Buttom up” ”Intet program”, ingen central enhed, men mange forbund-ne enheder, parallel compu-tation] AI – to paradigmer

12. Klassisk AI • Kognition = regelstyret symbolmanipulation • Reglerne kan beskrives i formelle udtryk. • De kan udtrykkes i et program. • Menneskets kognitive processer er ”beskrivbare” som regelstyret adfærd. • Menneskets ”kognitive inderside” er i familie med computerprogrammer.

13. Kritik af klassisk AI • Ikke al viden kan externaliseres og formaliseres, dvs. beskrives som ”topdown” regelstyret symbolbehandling og adfærd. • Explicit vs. tavs viden • Tavs viden kan kun udtrykkes i heuristiske regler (tommelfingerregler, men ikke i formelle udtryk). • Tavs viden bygger på erfaring og intuition.

14. Moderne AI • Kognition er ikke regelstyret symbolbehandling (topdown). • Ingen central enhed, der styrer processen. • Netværket oplæres/trænes. • Kognition: Netværksorganiseret og distribueret. • Affinitet mellem nerveceller og knuder i netværk.

15. 1 0 1 1 0 0 1 0 1 1 1 0 0 0 1 1 Cellulære automater Cellulære automater er, kort fortalt, computermodeller, med hvilke man kan simulere systemer, hvis egenskaber ændrer sig over tid. En todimensional cellulær automat består af rækker af celler, der kan antage to tilstande. Cellerne kan være enten døde eller levende, altså slukkede eller tændte, som angivet i figuren herunder, hvor 1/rød betyder, at cellerne er levende og 0/grøn, at de er døde.

16. Cellulære automater- the game of life - I John Conways ”The Game of Life" er der 4 grundregler, der bestem-mer den enkelte celles tilstand. De udgør systemets overordnede evo-lutionære betingelser. • Fødsel: En død celle med præcis tre levende naboceller fødes igen i næste generation. (Hver celle har i alt 8 naboceller) • Død ved overbefolkning: En levende celle med fire eller flere levende naboer dør af overbefolkning. • Død ved isolation: En levende celle der kun har en eller slet ingen levende naboer dør af isolation • Overlevelse: En levende celle med to eller tre levende naboer overlever i næste generation (Claus Emmeche 1991:16)

17. Emergens Der eksisterer ingen regler for den overordnede adfærd, kun regler for lokal opførsel. Den overordnede opførsel kan ikke forudsiges. Eks. Emmergent adfærd: fugle der flokkes, fisk der stimer. Agentteori. http://www.paulstgeorge.com/emergence/ http://www.red3d.com/cwr/boids Craig Reynolds

18. Game of Life 1. generation 2. generation 3. generation 4. generation 5. generation

19. Den aktuelle computerkultur I forlængelse af moderne AI: • Netværkskultur • Emergens • Ad-hoc organisering • Transparens – ingen central kontrol

20. Spørgsmål til computerteknologi • Hvad er det for et syn på mennesket og kulturen som computeren afstedkommer? • Hvordan leder computerteknologien os frem til nye billeder af os selv? Og hvilke? • Hvad er teknologiernes erkendelsespotentiale? Deres positive effekt er at de tvinger os til at reflektere over gamle problemstillinger: • Hvad er viden, erkendelse, tænkning, intentionalitet, vilje etc.