1 / 21

Formidlingskursus gymnasiepraktik og Det rullende Universitet

Formidlingskursus gymnasiepraktik og Det rullende Universitet. Introduktion til kursusindhold og produktkrav Susanne Th. Jensen Vicerektor Odder Gymnasium. Hvad skal I kunne Efter endt kursus?. Have viden om formidlingens virkemidler med sprog, krop og sjæl

tave
Download Presentation

Formidlingskursus gymnasiepraktik og Det rullende Universitet

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Formidlingskursus gymnasiepraktik og Det rullende Universitet Introduktion til kursusindhold og produktkrav Susanne Th. Jensen Vicerektor Odder Gymnasium

  2. Hvad skal I kunne Efter endt kursus? Have viden om formidlingens virkemidler med sprog, krop og sjæl Have kendskab til gymnasiet og elevernes forudsætninger Have grundlæggende forståelse af almen didaktik, pædagogik ,læring ---------------------------------------------------------------- Summa-summarum: Have værktøjerne til at planlægge og udføre et undervisningsmodul, herunder taxonomi, sekvensering og elevaktivering

  3. indhold & proces; iteration og enactment 1.kursusgang: Kursusinformation; Teaching/formidlings aspektet : ”Den gode præsentation” • Planlægning af den enkelte lektion 2.kursusgang: Teaching and learning– formidling og elevaktivering i læringsprocessen. Almendidaktik, lektionsplan • Planlægning af den enkelte lektion; ny viden og refleksion 3.kursusgang: fagnær- og fagfremmed didaktik og metode • Planlægning af den enkelte lektion; ny viden og refleksion 4.kursusgang: Lektionsplanen som planlægnings- og refleksionsværktøj; feedback m gode råd fra gymnasielærere ----------------------------------------------------------------------------------------- Praksisafprøvning af lektionsplan – ny viden og refleksion - revision af lektionsplan, ny afprøvning……….

  4. Sammenhængen i de 4 kursusgange • iteration og enactment som instrument • fra almen pædagogik og didaktik til en fagfunktionel lektionsplan i klasserummet

  5. Færdig lektionsplan til afprøvning Afprøvning, tilpasning, ny afprøvning 2. udkast lektionsplan m nye refleksioner 2) Almen didaktik 1. udkast lektionsplan 1) Formidling og effekt 4) 1:1 personlig sparring m faglærer 3. udkast m refleksion sendes til gymnasielærer mhp kommentarer medbringes til 4. kursusgang i to eks. 3) Faglig didaktik, metode, praksis

  6. tre kursusprodukter • 1) Titel + abstract på max 30 ord - til gymnasielæreren • NB. abstract skrives til sidst • 2) Lektionsplan / 90 min - til dig selv • 3) Lektieark – til elevernes forberedelse på ca 15 min

  7. Glæd jer til at møde eleverne

  8. Glæd jer til at møde eleverne - af allE slags

  9. Eksempel på titler • ”Peter Seeberg – et dyresyn der giver mennesket kamp til stregen ” • ”Hvorfor er USA så religiøst sammenlignet med andre i-lande? • ”Tabet af uskyld – forræderi og brodermord under den spanske borgerkrig ” • ”De komplekse tal - vejen til altid at kunne finde to løsninger til en andengradsligning” • ”At kunne lugte gener, eller: Mine gener og jagten på den perfekte kæreste” • ”Laseren: Fra pegepind til våben”

  10. Eksempler på lektionsplaner • Dansk • Biologi-øvelsestime

  11. Lektionsplan i dansk (70 min)

  12. Spørgsmål til gruppearbejdet • Præsentér hinanden for nogle af de symboler, I bemærkede, da I læste novellen derhjemme. Notér dem ned og undersøg i fællesskab, hvorvidt der er belæg i teksten for dem eller ej. 2) Lav en personkarakteristik af faderen, sådan som han præsenteres i starten af novellen. Hvilket forhold har han til sine omgivelser – til sine døtre? 3) Find det sted i novellen, hvor man som læser bliver klar over, at manden har mistet sin kone. 4) Gå tæt på teksten og registrér hvilke ord og vendinger, der bliver brugt om ”fryseren”. 5 ) Overvej hvilken symbolik, der kan ligge i novellens 3 sidste linjer. 7) Prøv at samle jeres iagttagelser i en fortolkning af novellen.

  13. Lektionsplan biologiøvelse (70 min)

  14. Lektier, lektiecafé - lektieark

  15. Introduktion til undervisningen: Kræft – Om årsagerne bag den frygtede sygdom Hver tredje dansker bliver ramt af en kræftsygdom inden de fylder 75 år – Hver tredje..! Men hvorfor får vi egentlig kræft? Og hvorfor kan vi ikke udrydde det? For at forstå grunden til at kræft virker uløseligt forbundet med det at leve, er man nødt til at betragte kræft ud fra et overordnet biologisk perspektiv - er det kun mennesker der får kræft? Bliver kræft mere og mere hyppigt og hvorfor? En fuld forståelse kræver desuden, at man zoomer ind og forsøger at forstå sygdommens årsag på celle- og molekyleniveau. Forskningen i kræft har haft høj prioritet gennem mange år, og vores viden om sygdommens årsager er steget markant. Derfor kan vi nu forsøge at besvare nogle af alle de spørgsmål, der uundgåeligt dukker op, når man først begynder at spekulere over, hvad der egentlig ligger bag den frygtede sygdom.

  16. Elevernes forberedelse til undervisningen: • Alle: • 1. Skriv en liste på mindst 5 faktorer, der øger risikoen for kræft. • 2. Overvej hvorfor evolutionær udvælgelse (”den stærkeste overlever”) ikke har udryddet kræft. Skriv 3-5 linjer. • 3. Frivilligt • Stil dit eget spørgsmål om årsagerne til kræft – har du et muligt svar?

  17. summeøvelse • Hvad karakteriserer ” Elevernes forberedelse til undervisningen” • Kort diskussion

  18. Introduktion til undervisningen: Øst- og vesttyskland: to forskellige stater? • Hvorfor og hvordan var Tyskland delt fra 1945 frem til genforeningen i 1990? • Hvordan fandt genforeningen sted? • Hvilke regler skulle gælde fremover i det forenede Tyskland? • Hvad var egentlig forskellene mellem Øst- og Vesttyskland.? • Vi analyserer nogle tabeller samt rundspørger, som jeg medbringer . Vi arbejder i grupper, så hver gruppe får en opgave, som den i fællesskab skal diskutere. Herefter splittes grupperne op, så en elev fra hver gruppe samles og danner en ny gruppe. I den nye gruppe skal I hver især præsentere det emne, som I lige har diskuteret i forrige gruppe. • Til sidst følger en uddybende opsamling af jeres opgaver, hvor vi diskuterer om man har opnået en enhed i Tyskland? eller om forskellene i Øst- og Vesttyskland var/er for graverende?

  19. Elevernes forberedelse til undervisningen 1) Læs kun afsnittet ”Et NYT Tyskland?” på: http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=93129 . 2) Til frivillig læsning: http://www.bpb.de/publikationen/JWV4VS,0,Wie_ist_es_um_die_innere_Einheit_Deutschlands_bestellt_Essay.html . 3). Har du set filmene Goodbye Lenin eller De andres liv? Hvis ”ja” nedskriv da 5-7 stikord, der karakteriserer DDR.

  20. summeøvelse • Hvad karakteriserer ” Elevernes forberedelse til undervisningen” • Kort diskussion

  21. Afslutning ”Eleverne bliver i højere grad viden(med)producenter” • Diskuter mulige implikationer af udsagnet i forhold til formulering af lektionsplan og lektiearket

More Related