1 / 31

Renteformler Kjeld Tyllesen PEØ, CBS

Erhvervsøkonomi / Managerial Economics. Renteformler Kjeld Tyllesen PEØ, CBS. Atomvidenskab er svært – men dog intet at regne imod rentesregning! Meget frit efter Albert Einstein. Det er ikke svært!. I konventionelle lærebøger er der 4 formler. Jeg vil gennemgå 5 renteformler.

rylee-rice
Download Presentation

Renteformler Kjeld Tyllesen PEØ, CBS

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Erhvervsøkonomi / ManagerialEconomics Renteformler Kjeld Tyllesen PEØ, CBS Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  2. Atomvidenskab er svært – men dog intet at regne imod rentesregning! Meget frit efter Albert Einstein Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  3. Det er ikke svært! I konventionelle lærebøger er der 4 formler Jeg vil gennemgå 5 renteformler (+ ”tilsvarende” Excel-formler, på dansk og engelsk) Men de 5 formler er alle sammensat af kun 2 forskellige grund-formler Det betyder, at hvis vi bare kan 2 formler – og så kan kombinere dem lidt – så har vi dem alle sammen!! Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  4. Vores variabel er TID Tid Start = dags dato (= d.d.) = tidspunkt 0 ”r” er prisen på penge i én periode Hvis vi investerer 1 kr. Så er ”r” den indbetaling (afkast), som gør, at du er indifferent mellem at have 1 kr. i dag og (1 + r) kr. ved udgangen af periode 1 Hvis man låner 1 kr. Så er ”r” den udbetaling (rente), som gør, at du er indifferent mellem at låne (= have til disposition) 1 kr. i dag og (1 + r) ved udgangen af periode 1 Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  5. I begge tilfælde kaldes ”r” for kalkulationsrenten, og denne er behandlet i en særskilt film I det efterfølgende tager vi udgangspunkt i kalkulationsrenten ved en investering – men det kunne lige så godt være ved et finansieringsprojekt Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  6. (1 + r)N 1. formel: Hvis vi investerer 1 kr. ved periodens start, hvor stort et beløb har vi så ”på kontoen” ved udgangen af periode N? Vi hæver eller indsætter ikke beløb – ej heller de tilskrevne renter - i forløbet 1 kr. (1 + r)1 * (1 + r) kr. (1+r)N-1 * (1+r) kr. (1 + r) kr. Tid 1 0 2 N-1 N Start = (1 + r)1 kr. = (1 + r)2 kr. (1+r)N-1 = (1 + r)N kr. Så (1 + r)N kr. er det beløb, som står på bankkontoen ved udgangen af periode N, når man ved starten af periode 1 investerer 1 kr. til r % pr. periode Der er altså tale om én investering på 1 kr. primo periode 1 – og så ikke mere! Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  7. Et eksempel, 100 kr. investeres i periode 0: R stiger nu til 7% per periode R stiger nu til 10% per periode Værdien ult. Periode N af det beløb, der investeres på tidspunkt 0 (= primo periode 1) stiger altså eksponentielt - ikke lineært - i slutværdi, når r stiger, og også når N stiger. Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  8. (1 + r)-N 2. formel: Hvad skal vi investere ved starten af periode 1, hvis vi ved udgangen af periode N ønsker at have 1 kr.? Vi hæver eller indsætter ikke beløb i forløbet * (1 + r) kr. ? *(1 + r) kr. ? * (1 + r)1 ? kr. ? * (1+r)N-1 * (1+r) kr. Tid 1 0 2 N Start ? * (1+r)N-1 = ? * (1 + r)1 kr. = ? * (1 + r)2 kr. = ? * (1 + r)N kr. Så vi har, at • => ? = 1 • (1 + r)N = (1 + r)-N ? * (1 + r)N kr. = 1 kr. Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  9. Så (1 + r)-N kr. er det beløb, som man skal investere ved starten af periode 1 (= tidspunkt 0) til r % pr. periode, når man ved slutningen af periode N ønsker at have 1 kr. ”på kontoen” Der er altså tale om én investering på (1 + r)-N kr. primo periode 1 – og så ikke mere! Så ’2’ er altså lig med ’1’, der er ”vendt på hovedet” Så ’2’ = ’1’-1 Så der er altså reelt kun tale om én - og samme - formel! Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  10. Et eksempel, vi vil ha’ 100 kr. ult. periode N: Jo længere investerings-periode (N), jo mindre skal der investeres dags dato (= tidspunkt 0) for at have 100 kr. ult. Periode N. Ikke lineært Jo højere rente, jo mindre skal der investeres dags dato (= tidspunkt 0) for at have 100 kr. ult. Periode N. Ikke lineært Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  11. (1 + r)N – 1 r 3. formel: Nu skiftes der betalingsmønster til at investere det samme beløb med regelmæssige mellemrum – og det kaldes en annuitet! Som standard forudsætning er annuiteter ”efterbetalte”, hvilket vil sige, at de betales ultimo hver periode – og ikke primo Det kan vi selvfølgelig også ”justere for” – altså regne ud – så vi udregner for forudbetalte annuiteter (betales alle primo) - men det gør vi ikke lige her Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  12. Hvis vi investerer 1 kr. ved slutningen af HVER periode, hvor meget har vi så ”stående på kontoen” ved udgangen af periode N? Vi hæver ikke renterne i forløbet N-1 N 1 2 4 0 3 Tid Start 1 kr. (1+r)N-1 kr. (1+r)N-2 kr. 1 kr. (1+r)N-3 kr. 1 kr. 1 kr. (1+r)N-4 kr. 1 kr. (1+r)1 kr. 1 kr. ∑ = (1 + r)N – 1 r Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  13. Så (1 + r)N – 1 kr. er det beløb, som står på bankkontoen ved r udgangen af periode N, når man ved slutningen af hver periode investerer 1 kr. til r % pr. periode Dette er ”den anden grundformel”; altså ’nr. 2’ Dette kaldes også ”Annuitets-forrentningsfaktoren”. Denne formel viser, hvad du har stående ult. Periode N, når du skal på pension, hvis du ult. i hver af de N perioder har indsat 1 kr. på en konto til en fast forrentning på r % Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  14. Et eksempel, 100 kr. investeres ult. hver periode, til en fast rente: Jo højere rente, jo større beløb ultimo periode N Eksponentielt Jo længere periode, jo større beløb ultimo periode N Eksponentielt Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  15. (1 + r)N – 1 = 1 – (1 + r)-N. • r * (1 + r)N r 4. formel 2 forskellige udtryk for det samme For hvad er alle de penge, som vi har stående på pensionstidspunktet ult. periode N - (1 + r)N – 1 - reelt værd i dag? r Formel 3 er ” Annuitets-forrentningsfaktoren” og giver os værdien ult. periode N af en indbetaling på 1 kr. ult. hver periode Og Formel 2 - (1 + r)-N - giver os værdien i dag af 1 kr., som står på kontoen ult. periode N Så nu kombinerer vi Formel 2 og 3 Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  16. Så Formel 4 = Formel 3 * Formel 2, altså ’4’ = ’3’ * ’2’ = Værdien d.d. af en indbetaling på 1 kr. ultimo i hver af N perioder, altså en annuitet Så når vi nu indbetaler 1 kr. ult. hver periode, har vi ult. periode N • (1 + r)N – 1 kr. • r • Og dette beløb vil være (1 + r)N – 1 * (1 + r)-N kr. værd i dag, • r • primo periode 1 • Så(1 + r)N – 1 * (1 + r)-N kr. = (1 + r)N – 1 • r r * (1 + r)N Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  17. Hvis vi ønsker at forkorte dette udtryk med faktoren (1 + r)N får man, at • (1 + r)N – 1 * (1 + r)-N kr. = (1 + r)N – 1 = 1 – (1 + r)-N. • r r * (1 + r)N r • Så 1 – (1 + r)-N angiver også værdien dags dato af en • r • indbetaling på 1 kr. ultimo i hver af N perioder Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  18. Dette kan også kaldes for ”Annuitets-diskonteringsfaktoren” Denne formel er også relevant at anvende, når man vurderer Realkreditlån Hvis jeg lover at betale banken - eller realkreditinstituttet - 1 kr. ult. hver af N perioder, så har dette løfte – afgivet i form af underskrift på et lånedokument – en økonomisk værdi her og nu – primo periode 1 • Og denne værdi d.d. er på 1 – (1 + r)-N, så det beløb kan du få • r • udbetalt, når du underskriver lånedokumenterne! PS: I forhold til virkeligheden mangler der dog nogle gebyrer etc. Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  19. Formel 4 er derfor opbygget således, i 2 trin: 1. Hvis vi indbetaler 1 kr. ved slutningen af HVER periode, hvilket beløb har vi så ved udgangen af periode N? Vi hæver ikke renterne i forløbet N-1 N 1 2 4 0 3 Tid Start 1 kr. (1+r)N-1 kr. (1+r)N-2 kr. 1 kr. (1+r)N-3 kr. 1 kr. 1 kr. (1+r)N-4 kr. 1 kr. (1+r)1 kr. 2. Og dette beløb føres så tilbage til tidspunkt 0 1 kr. * (1 + r)-N ∑ = (1 + r)N – 1 r • => (1 + r)N – 1 * (1 + r)-N kr. = (1 + r)N – 1 = 1 – (1 + r)-N. • r r * (1 + r)N r Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS 19

  20. Et eksempel, 100 kr. indbetales ult. hver/periode: Jo højere rente, jo lavere nutidsværdi, altså K0. Ikke lineært Jo længere periode, jo større beløb ultimo perioden. Ikke lineært – og værdierne nærmer sig hinanden Så ved 10% er stigningen i nutidsværdi meget lille, selv om der betales i 10 år mere, 20 => 30 år! Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  21. r * (1 + r)N = r . • (1 + r)N – 1 1 – (1 + r)-N 5. formel 2 forskellige udtryk for det samme I formel 4 fandt vi værdien d.d. af en indbetaling på 1 kr., som blev foretaget ult. hver periode Men ligesom vi foran ”vendte” ’1’ om og fik ’2’, vender vi ’4’ om og stiller nu spørgsmålet: Hvis vi i hver af N perioder ønsker at foretage en indbetaling ult. perioden hvilket beløb skal denne ydelse så være på, hvis vi ønsker, at værdien heraf skal være på 1 kr. primo periode 0 (= dags dato) – og alle indbetalte beløb skal være lige store (altså en annuitet)? Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  22. Eller: Hvilken annuitet ult. N perioder giver en nu-værdi (= K0) på 1 kr.? • (1 + r)N – 1 = 1 – (1 + r)-N = K0 af en annuitet på 1 kr., jf. # 4 => • r * (1 + r)N r = K0 af en annuitet på ? kr. • = 1 => • (1 + r)N – 1 * ? = 1 – (1 + r)-N * ? • r * (1 + r)N r Og K0 af ? skal være lig med 1 kr. • ? = r * (1 + r)N = r. • (1 + r)N – 11 – (1 + r)-N Og hvad bliver ? så ? • r. • 1 – (1 + r)-N • r. • 1 – (1 + r)-N • r. • 1 – (1 + r)-N • r. • 1 – (1 + r)-N K0 = 1 kr. 0 1 2 N N-1 Tid Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  23. r * (1 + r)N = r= • (1 + r)N – 11 – (1 + r)-N Den annuitetsydelse, der betales ult. i hver af N perioder og giver en K0-værdi på 1 kr. Som det ses, er ’4’-1 = ’5’ Ved at vende ’4’ (= K0) på hovedet, får man altså ’5’ (= annuitetsydelsen) Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  24. Et eksempel, 100 kr. i Ko-værdi: Jo højere rente, jo højere annuitets-ydelse for at opnå en K0-værdi på 100 kr. Ikke lineært Ikke lineært Jo længere periode, jo mindre annuitetsydelse ultimo hver periode. Men nedsættelsen af ydelsen fra 20 => 30 år er slet ikke så stor som ved 10 => 20 år! Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  25. Så lad os lige repetere de 5 formler – som altså i virkeligheden kun er 2 forskellige, som i tillæg kombineres på forskellig vis Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  26. (1 + r)N 1. - er det beløb, som står på bankkontoen ved udgangen af periode N, når man ved starten af periode 1 investerer et éngangs-beløb på 1 kr. til r % pr. periode 1 ? 1 2 4 0 3 N-1 N Tid Start (1 + r)-N = ’1’-1 2. - er det éngangs-beløb, som man skal investere ved starten af periode 1 til r % pr. periode, når man ved slutningen af periode N ønsker at have 1 kr. ? 1 1 2 4 0 3 N-1 N Tid Start Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  27. (1 + r)N – 1 r 3. - er det beløb, som står på bankkontoen ved udgangen af periode N, når man ved slutningen af hver periode investerer 1 kr. til r % pr. periode 1 1 1 1 1 1 ? 1 2 4 0 3 N-1 N Tid Start Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  28. (1 + r)N – 1 = 1 – (1 + r)-N. • r * (1 + r)N r 4. = ’3’ * ’2’ - er værdien d.d. af en indbetaling på 1 kr. ultimo i hver af N perioder, altså en annuitet ? 1 1 1 1 1 1 1 2 4 0 3 N-1 N Tid Start Eller =NV(rente; nper; ydelse; fv; type) Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  29. r * (1 + r)N = r . • (1 + r)N – 1 1 – (1 + r)-N 5. = ’4’-1 - er den annuitetsydelse, der betales ult. N perioder og giver en K0-værdi på 1 kr. ? 1 ? ? ? ? ? 1 2 4 0 3 N-1 N Tid Start Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  30. I tillæg: Excel-formler til brug i Investering og Finansiering Hvis man vil finde:Brug: Nutidsværdi: =NV(rente; nper; ydelse) Engelsk: =PV() Ydelse: =YDELSE(rente; nper; nv) Engelsk: =PMT() Rente: =RENTE(nper; -ydelse; nv) Engelsk: =RATE() For annuiteter Antal terminer: =NPER(rente; -ydelse; nv) Engelsk: =NPER() Slutværdi: =FV(rente; nper; ydelse) Engelsk: =FV() Effektiv forrentning: =IA(betalinger0-N) Engelsk: =IRR() Kapitalværdi0: =NUTIDSVÆRDI(rente; betalinger1-N) + Betaling0 Engelsk: =NPV() Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  31. Så nu mangler jeg blot at sige ”Tak for nu!” Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

More Related