slide1 n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Valg af investering Fælles + Kapitalværdimetoden Kjeld Tyllesen PEØ, CBS PowerPoint Presentation
Download Presentation
Valg af investering Fælles + Kapitalværdimetoden Kjeld Tyllesen PEØ, CBS

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 25

Valg af investering Fælles + Kapitalværdimetoden Kjeld Tyllesen PEØ, CBS - PowerPoint PPT Presentation


  • 73 Views
  • Uploaded on

Erhvervsøkonomi / Managerial Economics. Valg af investering Fælles + Kapitalværdimetoden Kjeld Tyllesen PEØ, CBS. Først en række. Fælles. Afgrænsninger og definitioner – uanset den konkrete metode til vurdering af investeringens fordelagtighed. Lad os først gøre følgende klart.

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Valg af investering Fælles + Kapitalværdimetoden Kjeld Tyllesen PEØ, CBS' - sasson


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
slide1

Erhvervsøkonomi / ManagerialEconomics

Valg af investering

Fælles + Kapitalværdimetoden

Kjeld Tyllesen

PEØ, CBS

Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

slide2

Først en række

Fælles

Afgrænsninger og definitioner – uanset den konkrete metode til vurdering af investeringens fordelagtighed

Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

slide3

Lad os først gøre følgende klart

- hvilket er lidt utraditionelt i forhold til lærebøgernes sædvanlige fremlæggelse af denne problemstilling - at

Det er en grundlæggende antagelse i denne fremstilling, at der rent regneteknisk ikke er nogen forskel på Investering og Finansiering

I begge tilfælde er der tale om betalingsstrømme med periodisk inddeling

”Projektet” kan være såvel et Investeringsforslag som et forslag til Finansieringsform

Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

slide4

Så det grundlæggende udgangspunkt er altså en betalingsstrøm

Hvis der er tale om en Investering, ser likviditetsforløbet således ud:

Tid

Og hvis der er tale om en Finansiering, ser likviditetsforløbet således ud:

Tid

Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

slide5

Her fokuserer vi på Investeringer

Så problemstillingen er:

Hvilket af de foreliggende alternative investeringsprojekter er økonomisk set det mest fordelagtige?

Her ud fra kan vi se:

-Der er tale om en valgsituation

-Målsætningen er alene en økonomisk optimering for Investor

-De 2 foreliggende investeringsprojekter er gensidigt udelukkende, altså enten/eller

-Projekterne er frivillige at gennemføre, så man kan altså undlade at gøre noget

=>

Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

slide6

Ved valg af investering har vi fri adgang til kapital, hvilket altså ikke udgør nogen begrænsning

Vi beskæftiger os altså ikke med alle de ikke-økonomiske faktorer så som strategi, forretningsplaner, moral, miljø, etik, subjektive holdninger etc., som – sammen med vores økonomiske beslutningsgrundlag – resulterer i en beslutning om investering

Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

slide7

Investeringsproblem

Indsamling og vurdering af

monetære kriterier:

  • Indsamling og vurdering af
  • ikke-monetære kriterier
  • Eksempler:
  • reduktion i gennemløbstid
  • øget fleksibilitet
  • produktivititetsstigning
  • øget overholdelse af
  • tidsterminer
  • øget intern fleksibilitet
  • øget produktkvalitet
  • bedre arbejdsforhold
  • bedre miljø
  • Udbetalinger:
  • engangsudbetalinger til inv.
  • løbende udbetalinger
  • Indbetalinger:
  • løbende indbetalinger
  • scrapværdi

Økonomiberegninger

Risikoanalyser

Nytteværdivurdering

Totalbetragtning: Sammenstilling af:

  • Økonomiberegninger
  • - Nytteværdianalyser
  • Risikoanalyser

Beslutning

Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

slide8

Af praktiske årsager nøjes vi med at vælge mellem 2 foreliggende Investeringsprojekter

Ud fra en teoretisk betragtning bliver det ikke mere spændende – men kun mere kompliceret – af at inddrage et yderligere antal mulige investeringer

I gamle dage – og i mange traditionelle lærebøger – starter man med

Fundamentalprincip 1

Hvor der kun er én mulighed for at foretage én Investering

Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

slide9

Og så skal man tage stilling til, om man vil gennemføre denne Investering eller ej

Altså ”take it or leave it”

Men det er en falsk problemstilling

For uanset antallet af mulige forslag til Investering har man jo altid muligheden for at undlade at foretage sig noget

Og set i det lys er der derfor ALTID minimum 2 foreliggende investeringsforslag, nemlig 1. Investér, eller 2. Gør ingenting.

Og så tilsiger de traditionelle fremstillinger, at så skal man bruge

Fundamentalprincip 2

Hvor man sammenligner 2 eller flere foreliggende forslag til Investering

Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

slide10

Men når der altid er minimum 2 foreliggende mulige investeringer, er der jo ingen grund til at tale om Fundamentalprincip 1

så her vil der i stedet blive anvendt udtrykket

Valgkriterium

hvilket jo er i overensstemmelse med tilsvarende terminologi på alle andre driftsøkonomiske områder,

hvor vi ud fra ønsket om økonomisk optimering skal udvælge én ud af flere foreliggende gensidigt udelukkende handlingsmuligheder

Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

slide11

Til at løse problemet:

”Hvilket af de foreliggende alternative investeringsforslag er bedst?”

har vi 4 forskellige modeller (”værktøjer”), nemlig

Kapitalværdi

Annuitet

Effektiv forrentning

Payback

Ud fra en teoretisk betragtning har de 3 førstnævnte samme teoretiske fundament og vil altid give samme beslutning på ovenstående problem

Model nr. 4 er kun fokuseret på likviditet op til et vist tidspunkt og kan give en anden – og ikke driftsøkonomisk korrekt – beslutning end model 1-3 ovenfor

Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

slide12

Husk de fælles forudsætninger:

Projekterne er gensidigt udelukkende

Projekterne er frivillige at gennemføre, så man kan altså undlade at gøre noget

Vi foretager vores valg af investering uden hensyntagen til eventuel finansiering

Dette kan senere modificeres, men det er altså vores teoretiske udgangspunkt, at Investering og Finansiering vælges hver for sig

Selve det beregningstekniske i de enkelte modeller er nærmere behandlet i 3 særskilte film og vil ikke blive yderligere uddybet her

Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

slide13

1. Kapitalværdi-metoden

Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

slide14

Kapitalværdien - KN - for et investeringsprojekt repræsenterer den værdi, som dette projekt har for investor primo periode N

- forudsat at det gennemføres i henhold til de budgetterede værdier for de tilhørende betalingsstrømme

Kapitalværdien KN vil altså være lig med den formueforøgelse (+/-), som en gennemførelse af projektet vil tilføre investor ved starten af periode N

Kapitalværdien KN kan beregnes på et hvilket som helst tidspunkt, primo periode N

Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

slide15

KInv. I,N = Kapitalværdi af Investeringsprojekt I opgjort uktimo periode N

Det forudsættes nu, at

KInv. I,N og KInv. II,N er opgjort for samme værdi af N

KN for det valgte projekt er positiv

Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

slide16

Så bliver valgkriteriet, at hvis

  • KInv. I,N > KInv. II,N, og KInv. I,N > 0: Vælg Inv. I

KInv. II,N > KInv. I,N, og KInv. II,N > 0: Vælg Inv. II

KInv. I,N = KInv. II,N > 0: Vælg Inv. I eller Inv. II, indifferent

Det kan også formuleres kort:

Vælg det projekt, der har den største positive KN-værdi, opgjort på samme tidspunkt, N

Da KN = K0 * (1 + r)N, vil sammenligningen mellem 2 projekter give den samme beslutning, uanset på hvilket tidspunkt N man foretager sammenligningen

Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

slide17

Hvis ét af de 2 projekter, modsat ovenfor, skal gennemføres, vælg da også at gennemføre det projekt, der har den højeste KN-værdi

Modsat ovenfor kan KN-værdien for den valgte investering her være negativ, da det netop er tvunget, at man SKAL gennemføre ét af projekterne

Hvis begge KN-værdier i denne situation er negative, skal man vælge den investering, der har den numerisk laveste værdi

- for det er jo den højeste KN-værdi!

- for det er jo i den tvungne situation det mest lønsomme (= mindst tabsgivende) projekt

Det kan f.eks. være investering i udstyr til forureningsbekæmpelse og/eller arbejdsmiljø

Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

slide18

Et eksempel:

Vi betragter 2 investeringsprojekter, hvoraf vi skal vælge at gennemføre det ene – hvis det er lønsomt

Som vi ser, er likviditetsforløbet for de 2 investeringer ikke ens, når det gælder

-Løbetider

-Investeret beløb når N = 0

-Likviditet i den enkelte periode

Vi ser nu på, hvilke beløb der skal investeres og dermed giver et afkast, når man bevæger sig fra Inv. I til Inv. II

Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

slide19

Det gælder, at KInv. II,N - KInv. I,N = KInv. II – Inv. I,N; Inv.I => Inv. II

Og herfra, at KInv. II,N = KInv. I,N + KInv. II – Inv. I,N

KInv. II – Inv. I,N kaldes også for Differens-investeringen; når man går fra Inv. I til Inv. II

Så for direkte at kunne sammenligne KN-værdierne for de 2 projekter, KInv. I,N og KInv. II,N skal det derfor gælde, at

KNfor KInv. II – Inv. I,N, altså for Differens-investeringen, skal være 0

Altså: KInv. II – Inv. I,N = 0

Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

slide20

For at denne sammenligning mellem KInv. I,N og KInv. II,N direkte skal kunne bruges som valgkriterium, skal det altså gælde, at KInv. II – Inv. I,N = 0, og det betyder, at man frit skal kunne låne og investere Differens-investeringens (KInv. II – Inv. I,N) beløb til kalkulationsrenten, r

”..frit både at kunne låne og investere til kalkulationsrenten…” vil jo netop betyde, at KN af denne investering, KInv. II – Inv. I,N = 0

For når man kan investere og låne til samme rentesats, får man, at KN = 0!

Det kan bestemt diskuteres, om dette er en realistisk forudsætning

Men den er nødvendig, for ellers virker modellen ikke

Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

slide21

Så når vi skal sammenfatte de væsentligste forudsætninger og beslutningsregler for Kapitalværdimetoden, får vi, at

1. KInv. I,N og KInv. II,N er opgjort for samme værdi af N

2. Projekterne er gensidigt udelukkende, så kun ét projekt gennemføres

3. Projekterne er frivillige at gennemføre, så man kan altså undlade at gøre noget

4. Vi skal frit kunne låne og investere Differens-investeringens beløb til kalkulationsrenten, r

5. Vælg så det projekt, der har den største positive KN-værdi

6. Hvis ét af de 2 projekter, modsat ovenfor, skal gennemføres, vælg da også at gennemføre det projekt, der har den højeste KN-værdi

Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

slide22

Imidlertid: Hvad nu, hvis man skal udvælge og gennemføre flere investeringsprojekter – og ikke kun ét!?

Hvis man, som det hidtil er forudsat, har adgang til ubegrænsede mængder af kapital, skal man gennemføre alle projekter, for hvilke KN > 0!

Men i en sådan situation vil det være mest realistisk at forudsætte, at så har man ikke kapital nok til rådighed

Der er altså tale om ”kapital-rationering”, også kaldet ”knap kapital”

Der er således flere ”gode” projekter – altså hvor KN > 0 – end der er kapital til rådighed til at realisere alle disse projekter

Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

slide23

Så man har med ”knappe ressourcer” at gøre

Og ved ”knap kapacitet/ressourcer” har man reglen fra ”pris-/mængde-optimering”, at man først skal vælge at gennemføre de handlingsalternativer, der giver det højeste DB pr. knap faktor

I sådanne tilfælde udvælges handlingsalternativerne fra toppen af, ud fra ”DB/knap faktor” – så længe man har kapital til rådighed

Og når man som her kommer til udvælgelse af investeringsprojekter, hvor der er tale om mangel på kapital (”knap kapital”), bliver valgkriteriet svarende hertil

Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

slide24

Så for hvert af de mulige investeringsprojekter udregner man - for samme værdi af N - relationen ”Økonomisk resultat af den investerede kapital/Investeret kapital”, som også kaldes ”Profitability Index”, forkortet ”PI”

Så Økonomisk resultat af den investerede kapital =

Investeret kapital

N

PI = ∑ It * (1 + r)-t

t=1 .

U0

Bemærk, at tælleren består af Kapitalværdien af It for t = 1, 2, 3,,,,N, altså for alle de Nettobetalinger (+/-), der er en konsekvens af U0. U0 er altså ikke inkluderet i tælleren!

Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

slide25

Og så udvælger man de projekter, som skal gennemføres, i faldende rækkefølge i henhold til de udregnede værdier for PI for hvert projekt

Så nu mangler jeg blot at sige

”Tak for nu!”

Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS