udskiftningsmodeller overblik n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Udskiftningsmodeller Overblik PowerPoint Presentation
Download Presentation
Udskiftningsmodeller Overblik

Loading in 2 Seconds...

  share
play fullscreen
1 / 21
javan

Udskiftningsmodeller Overblik - PowerPoint PPT Presentation

90 Views
Download Presentation
Udskiftningsmodeller Overblik
An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript

  1. Erhvervsøkonomi / ManagerialEconomics Kjeld Tyllesen PEØ, CBS UdskiftningsmodellerOverblik

  2. Problemstilling Problemstillingen er, at vi skal fastlægge den fremtidige udskiftningspolitik for et eksisterende anlæg i vores besiddelse I de traditionelle fremstillinger i lærebøgerne fokuseres der straks på følgende 3 alternativer • Ingen udskiftning, kun til udløb • Udskiftning med et nyt anlæg • Udskiftning med et tilsvarende anlæg Men det er alt for simpelt, for her er udskiftningspolitikken jo valgt på forhånd! Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  3. Overordnet udskiftningspolitik Men i stedet for at vælge udskiftningspolitikken på forhånd, er det nu vores opgave at fastlægge den korrekte udskiftningspolitik Det er altså den overordnede udskiftningspolitik, som vi skal bestemme - og det er emne og formål med denne film Og problemstillingen er generel for alle de aktiver, som vi ejer på et givet tidspunkt Eksempler: Skal Novo afvikle, vedligeholde eller forlænge de eksisterende patenter, som er på vej til at udløbe? Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  4. Eksempler på udskiftning Skal FCK lade en kontrakt med en professionel fodboldspiller udløbe, forlænge eller skal spilleren erstattes med en ny spiller? Skal vognmanden lade den enkelte lastbil køre til udløb, vedligeholde den eller erstattes med en ny bil? Skal ejeren af maskinværkstedet sælge, vedligeholde eller udskifte sin drejebænk med en ny? Skal parcelhusejeren blive boende og vedligeholde sit hus, flytte i lejet lejlighed eller sælge og købe noget andet? Skal jeg bevare og vedligeholde min Jaguar E fra 1968, eller skal jeg sælge den og evt. købe en ny veteranbil? Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  5. 3 muligheder Der er – i et bredere perspektiv – altså rigtigt mange problem-stillinger, som drejer sig om den fremtidige udskiftningspolitik for eksisterende aktiver For alle aktiver i vores nuværende besiddelse er der 3 muligheder: Udløb: Fasthold det nuværende aktiv, så længe det er økonomisk fordelagtigt, og herefter afvikles det, og der købes intet nyt til erstatning herfor Nyt: Fasthold det nuværende aktiv, så længe det er økonomisk fordelagtigt, og herefter afvikles det, og der købes et nyt og anden type anlæg til erstatning herfor Samme: Fasthold det nuværende aktiv, så længe det er økonomisk fordelagtigt, og herefter afvikles det, og der købes til erstatning et anlæg, der svarer til det gamle anlæg Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  6. ”Det samme” anlæg, 1/3 Det skal stærkt pointeres, at når der skal udskiftes med ”det samme”, altså et ”tilsvarende” anlæg, så drejer det sig IKKE om, at det gamle og det nye anlæg har samme fabrikat, farve, modelnummer eller lignende Sidstnævnte forhold er totalt ligegyldige for spørgsmålet om ”samme”/”tilsvarende” anlæg! Det drejer sig derimod om, at det gamle og det nye ”samme”/”tilsvarende” anlæg for hver periode skal være totalt ens, når det gælder - Teknisk ydeevne og produktion (kvalitet, antal m.v.) - Anskaffelsespris - Udvikling i scrapværdi, altså værdifald over tid - Reparation og vedligehold Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  7. ”Det samme” anlæg, 2/3 Hvis denne totale overensstemmelse for hver periode ikke er til stede ned til mindste tekniske og økonomiske detalje, er der IKKE tale om, at det eksisterende anlæg udskiftes med et tilsvarende, men derimod, at det udskiftes med et NYT anlæg! Husk lige, at der er adskillige år imellem, at det eksisterende ”gamle” anlæg og så det næste anlæg er udviklet, projekteret og produceret Og hvor ofte er det lige i den virkelige verden, at det gamle og det næste anlæg – med en række år imellem deres respektive tilblivelse - er totalt ens på alle disse tekniske og økonomiske parametre? Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  8. ”Det samme” anlæg, 3/3 Hvis de 2 anlæg - med adskillige års mellemrum - var totalt ens, ville det jo være et klart udtryk for, at den teknologiske og økonomiske udvikling i samfundet var gået totalt i stå! Og det er jo heldigvis ikke tilfældet. Så i praksis – ude i ”virkeligheden” støder vi ikke på modellen ”udskiftning med samme/tilsvarende udstyr”. • I stedet er der i virkelighedens verden tale om, at de eksisterende anlæg kan • Afvikles og ikke erstattes • Udskiftes med et nyt, anderledes anlæg Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  9. Udløb Total-model, overblik Nyt Udløb Samme Så rent teoretisk kan forløbet set fra d.d. blive Udløb Udløb Nyt Nyt Udløb Samme Samme Eksisterende anlæg Udløb Nyt Nyt Nyt Udløb Samme Samme Nyt Men i praksis vil det se således ud: Udløb Nyt Samme Samme Udløb Og det konkrete forløb vil så se således ud (rødt): Udløb Udløb Nyt Nyt Samme Samme Nyt Eller i stedet sådan (sort)? Samme Udløb Nyt Samme 0 = d.d. Samme Tid Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  10. Total-model med 3 dimensioner Og nu er det vores opgave at fastlægge præcis, hvilken af alle de muligheder - ”stier” - som vi så på den foregående slide, der er den økonomisk set mest fordelagtige; den røde, sorte eller en anden? Dette er en investeringsopgave, for beløbene kommer til udbetaling i forskellige perioder, så tidselementet er derfor en meget væsentlig variabel 1. Og vi skal ikke blot fastlægge det nøjagtige forløb, altså hvilke projekter, men vi skal også fastlægge, hvornår skiftet mellem de enkelte projekter skal ske 2. Og dermed skal vi som en integreret del af at fastlægge udskiftningspolitikken også bestemme levetiden for det enkelte projekt, altså længden af den enkelte ”pind” på den foregående slide 3. Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS Altså 3 dimensioner

  11. For det ENKELTE projekt Og for at bestemme levetiden af det enkelte projekt kan vi som under-elementer hertil benytte ”Udskiftningsmodellerne” for udskiftning af det eksisterende anlæg med • Ingen udskiftning, kun til udløb • - Udskiftning med et nyt og anderledes anlæg • (- Udskiftning med tilsvarende anlæg) Når vi overordnet set skal fastlægge vores udskiftningspolitik, er der altså tale om en investeringsopgave Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  12. Mange mulige forløb • Det vil sige, at vi for alle mulige forløb af ”pinde”; af de enkelte projekter skal • fastlægge alle relevante indbetalinger og datere dem • fastlægge alle relevante udbetalinger og datere dem • samle ind- og udbetalinger i nettolikviditet, som henregnes til • ult. den respektive periode • - bruge kapitalværdimetoden og finde K0 for hele det • pågældende forløb For hvert enkelt af de relevante og mulige projektforløb (rød, sort eller et andet forløb) over tid skal vi finde K0 Og valgkriteriet er som altid, at vi skal finde det totale forløb, der har den højeste K0-værdi altså 3. Hvor længe? 1. Hvilke projekter? 2. Hvornår? Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  13. K0 for mange mulige forløb, 1/2 Så når vi skal bestemme K0 af et helt projektforløb, har vi brug for at fastsætte K0 for det enkelte projekt K0 for det enkelte projekt udregnes først pr. tidspunktet for starten af dette projekt, og herefter omregnes denne til Nutidsværdien heraf ved hele projektforløbets start, altså tidspunkt 0 Dette gøres som sagt for alle de relevante totale projektforløb, og total-forløbet med den højeste K-værdi vælges Da der er mange alternative projektforløb, kan dette nemt blive en ganske omfattende opgave med en hel del udregninger indbefattet Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  14. Udløb K0 for mange mulige forløb, 2/2 Så for henholdsvis det røde og det sorte forløb udregner vi K0 således: Nyt Udløb Samme Udløb Udløb Nyt Nyt Udløb Samme Samme Eksisterende anlæg Udløb Nyt Nyt Nyt Udløb Samme Samme Nyt Udløb Nyt Samme Og så vælger vi projektet med den højeste K0-værdi, her rød eller sort Samme Udløb Udløb Udløb Nyt Nyt Samme Samme Men der er jo flere muligheder end de her 2 viste!! Nyt Samme Udløb Nyt 0 = d.d. Samme Samme Tid Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  15. Budgetter - usikkerheder Det er åbenbart, at de foretagne beregninger vil blive baseret på budgetter, hvis usikkerhed vil være stærkt stigende med den tidsmæssige afstand fra tidspunktet for budgettering Altså jo længere ude i fremtiden, jo større usikkerhed om alle de elementer, der har betydning for udregning af K0 for det enkelte projekt Og dette er jo bl.a. resultatet af, at vi på tidspunktet for budgetteringen ikke har et detailleret kendskab til en række af de fremtidige projekter (”pinde”), der vil kunne indgå som relevante elementer i udskiftningspolitikken Men sådan er det; der er ikke andre alternativer. Gennem anvendelse af diverse ”regneteknikker” og ”real optioner” kan udfaldsrummet for mulige forløb afdækkes Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  16. Fremgangsmåde • Disse forhold gør det derfor uundgåeligt og nødvendigt at • Fastsatte en tidshorisont for beregningerne • Udarbejde en række forudsætninger og antagelser, • Som naturligvis kan gøres til genstand for diskussion og nærmere undersøgelse og efterprøvning, • Og det gøres bedst gennem anvendelse af følsomhedsanalyser, • der udføres for udpegede centrale elementer i kalkulen • Og her igennem opnås en belysning af, hvor følsom – hvor • afhængig – kalkulens resultat og dermed konklusion er af • de fremdragne elementer • Og omvendt forhåbentligt også, hvilke elementer, der reelt er af • (væsentlig) betydning for de dragne konklusioner • - Og dermed de forhold, der er af mindre/ingen betydning for det • endelige udfald Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  17. Vores variabel er TID Når vi for det enkelte projekt skal bestemme dets videre forløb, har vi altså følgende 3 muligheder, nemlig • Ingen udskiftning, kun til udløb • Udskiftning med et nyt anlæg • (- Udskiftning med tilsvarende anlæg) Og hvornår skal denne udskiftning, indenfor det samlede specifikke projekt-forløb, der er sammensat af enkelt-projekter, finde sted? Hertil skal vi som sædvanligt bruge en offerbetragtning Det gør vi, når det er Q, der er den uafhængige variabel, og det gør vi (selvfølgelig) også, når det er Tiden, der er vores uafhængige variable Så vores variabel er Tid! Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  18. Offerbetragtning, udbetalinger Og vi skal altså anlægge en Offerbetragtning med tiden som variabel på både 1. Udbetalinger og på 2. Indbetalinger Vores analyse er således baseret på en periodevis betragtning - 1 periode af gangen, ”step-by-step” Først ser vi på 1. Udbetalingerne Her er den grundlæggende betragtning: Når vi befinder os primo en periode, hvad får vi så af ekstra udbetalinger (+/-), altså hvad ofrer vi så i økonomiske værdier, ved at fortsætte med det eksisterende anlæg 1 periode længere? Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  19. Offerbetragtning, indbetalinger 2. Indbetalingerne Når vi befinder os primo en periode, hvad modtager vi så af ekstra indbetalinger (+/- i økonomiske værdier) ved at fortsætte med det eksisterende anlæg 1 periode længere? Og vores konklusioner fra denne marginale analyse indgår så med sin Kapitalværdi - K0 - i den overordnede analyse og fastlæggelse af den samlede optimale udskiftningspolitik Nu er vi så ved at være ved vejs ende Det kan til tider meget nemt blive ret kompliceret, så for lige at komplicere analysen yderligere, skal det nævnes, at 1. Udskiftningspolitikken i sig selv også påvirker den forventede kommercielle succes for det producerede produkt/service Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  20. Yderligere kompleksitet 2. Der således er en dynamisk sammenhæng mellem valg af anlæg og så MCon = MR – MC, idet såvel MR som MC vil være afhængig af det valgte aktiv 3. Og vedligeholdelsespolitikken har en betydning for størrelse og tidsmæssigt forløb af MR og dermed K0 4. Der også er en dynamisk sammenhæng mellem udbetalingerne til Reparation, drift og vedligehold - altså vedligeholdelses- politikken - og så udviklingen i Scrapværdi på den anden side Så der er meget mere at regne på, og vores modeller kan og vil så blive endnu mere komplicerede. Vi må i så fald finde andre og mere avancerede værktøjer til at assistere os med løsningen Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

  21. ”Tak for nu” Men lige nu mangler jeg blot at sige ”Tak for nu!” Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS