1 / 34

Klasseledelse og Vurdering 02.12.10 kl.9.30 – 15.30

Klasseledelse og Vurdering 02.12.10 kl.9.30 – 15.30. Kommunikation og relationer i vurdering og klasseledelse Tanja Miller Tanja . Læring og relationer Oldenburg. Tydelig struktur på undervisningen Effektiv utnyttelse av tiden Sammenheng mellom mål, innhold og arbeidsmåter

riva
Download Presentation

Klasseledelse og Vurdering 02.12.10 kl.9.30 – 15.30

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Klasseledelse og Vurdering02.12.10 kl.9.30 – 15.30 Kommunikation og relationer i vurdering og klasseledelse Tanja Miller Tanja

  2. Læring og relationerOldenburg • Tydelig struktur på undervisningen • Effektiv utnyttelse av tiden • Sammenheng mellom mål, innhold og arbeidsmåter • Mangfold i metodevalg, organiseringsmåter og arbeidsmåter • Systematisk øving • Lærerens individuelle støtte til den enkelte elev • Undervisningsklima som fremmer læring • Meningsskapende språk i undervisningen • Regelmessig bruk av tilbakemelding • Klare forventninger til elevenes prestasjoner og kontroll av disse

  3. Lærerens betydningRelasjonskompetanse Meg selv Faresonen Risikosonen Sikkerhetssonen

  4. Eleven som aktørThomas Nordahl • Relationer mellem lærer og elev • Vigtigt, fordi der en forudsætning for at adgang til elevens værdier og tanker  eleven bedre muligheder for læring og trivsel. Løvetannbarnet. MEN også mulighed for at begrænse - fortællinger • Skolen som social arena • Ikke bare et sted for læring og undervisning men det allervigtigste MØDESTED. Venskaber, sociale relationer, magtkampe, positioner, spejle for hinanden  identitetsdannelse i højeste gear

  5. Eleven som aktørThomas Nordahl • Undervisning og læring • Bygger på den enkeltes forudsætninger og skal stimulere engagement, nysgerrighed, deltagelse og aktivitet  må være relevant og indenfor forståelsesniveau nærmest automatisk læring • Elevens stemme • Bogen giver indsigt i elevens verden og giver eleven en stemme

  6. Eleven som aktørThomas Nordahl kap. 5 • Læreren har ansvar for alt i klassen – også kvalitet af relationer og ledelse • Antagelse: at klasseledelse og relationskompetencer kan læres • Symbolsk interaktionisme ( Mead)  stille skarpt ind på, hvilken andel af elevens måde at være elev på der tilfalder læreren og omvendt. Signifikante andre og signifikant læring • Modstand ( modspil) – magt – knyttes til lærerens behov for styring og kontrol – dilemmaer – diskussion • At lykkes som lærer – ikke altid de samme vilkår

  7. Eleven som aktørThomas NordahlHvordan kan man arbejde med relationer? • Relationsarbejde er kontekstafhængig • Hviler dog på ret stabile personlige egenskaber – her er det stabile det vigtige • Holde ord – være til at stole på (tillid) • Være til at tale til og med og derfor er stabilitet vigtigt • Positiv indstilling • Se den enkelte elev –øjenkontakt ( eksempel Per)

  8. Eleven som aktørThomas NordahlHvordan kan man arbejde med relationer? • Have kendskab til elevens livsverden og værdsætter denne uanset hvad og husker på hvor VIGTIGT forholdet til jævnaldrende er og hvordan de sociale spillerregler hele tiden skaber • Den relationelle lærer har en position til eleven og kan DERFOR stille krav og snakke med vedkommende  nå til enighed  begge passer på relationen da den er vigtig for begge • Anerkendelse – bare give los!!

  9. Øvelse ½ time • Grupper på tre • Hurtigskrivning for dig selv i fem minutter om en erfaring med en elev – en relation der lykkes • Fortæl jeres historier på skift og skiftes til at ”genfortælle” historien for hinanden (bevidning i narrativ metode)

  10. Eleven som aktørThomas NordahlKlasseledelse • Defineres som: lærerens evne til at skabe et positivt klima i klassen, etablere arbejdsro og motivere til arbejdsindsats • En leder er en gjenstand som leder lys og varme ( Wahlström 2001) • Hvis læreren ikke tager ledelsen er der en eller flere elever der vil gøre det. Eksempler? • Situationsbestemt ledelse ( intuition) • Værdibaseret ledelse (intuition)

  11. Eleven som aktørThomas NordahlKlasseledelse

  12. Eleven som aktørThomas NordahlKlasseledelse • Autorativ – indebærer en tydelig voksen, stærk grad af kontrol SAMTIDIG med varme, omsorg og nærvær ift eleverne • Autoritær – indebærer også kontrol med ikke med vægt på elevers trivsel – magtstrategier så som sarkasme, latterliggørelse, straf • Eftergivenhed – megen forståelse og varme men ingen kontrol og ingen anerkendelse • Forsømmende – bare en tak værre

  13. Eleven som aktørThomas NordahlKlasseledelse • Ledelse af udfordrende klasser • Undgå syndebukke – selvopfyldende profetier – bliv på egen banehalvdel • Lav grundige iagttagelser og beskrivelser (neutrale) • Eleverne bruger også læreren som projektions ”beholder” • Tale om adfærd og situationer og ikke om eleven som menneske • Forøg at få eleverne til at tale om sine oplevelser og opfattelse af situationen • Begrund dine beslutninger • Udvikling af en reflekteret praksis - kommunikation

  14. Kommunikation Susanne Idun Mørck • Man kan ikke ikke-kommunikere • Et udtryk skal altid tolkes i en kontekst

  15. Kommunikation Susanne Idun Mørck • Indre og ydre dialog figur 22 og 23 • Forforståelse som erkendelse • Blinde pletter • At lytte • Forskellige typer af samtaler • Anerkendelse og empati

  16. Løven & musen – når man ser tingene fra hver sit perspektiv ;))

  17. AT LYTTE

  18. Den systemiske samtale 1 Mål for den systemiske samtale: • At skabe en forstyrrelse, der skaber en intern kompleksitetsforøgelse - læring. Konsekvens: • Ny viden kan skabe forandring i forståelse og adfærd.

  19. At spørge klogt og høre forgreningspunkter LINEÆRE ANTAGELSER LINEÆRE spørgsmål STRATEGISKE spørgsmål Afklarende Konfronterende Årsagssammenhænge ORIENTERENDE PÅVIRKENDE Spørgsmål om Hypotetiske spørgsmål adfærd og om Observatørspørgsmål antagelser , perspektiver Fremtidsorienterede.. CIRKULÆRE spørgsmål REFLEKSIVE spørgsmål CIRKULÆRE ANTAGELSER

  20. Øvelse – reflekterende team1 time • Igen grupper på tre • Hver tænker over en episode hvor kommunikation var et ”issue”– gik skævt eller super godt • En er interviewer, en fokusperson og en observatør • I kan nå at skifte roller en gang – således at to kan nå at være fokusperson • Intervieweren bruger det udleverede spørge ark • Observatøren beder om timeout hvis intervieweren ikke kan ”styre sig” eller noget andet kommer ud af fokus

  21. Forældre samarbejde og vurderingBirgit Thomsen • Selvevaluering – elever – •  målet er klart for eleven •  at eleven har mulighed for at være en aktør •  at der er systematik i vurderingen •  at vurderingen følges op

  22. Forældre samarbejde og vurderingBirgit Thomsen • Fra kvalifikationer til kompetencer • Personligheden ikke kun et privat anliggende • Forældre ser på læreren med afsæt i forestillinger om deres barn forhold til læreren og egne skoleerfaringer  svært at indgå en i ægte dialog • Samtalerne har forskellige formål – dette bør ligge klart fra starten

  23. Forældre samarbejde og vurderingBirgit Thomsen • Selvpsykologien • En måde at tænke på samarbejde mellem skole og forældre • Stil dig selv spørgsmålet om du møder eleven på alle dets retteheder?

  24. Vis mig hvad jeg kan Vis mig hvem jeg kan blive Vis mig hvem jeg er Lad mig være ligesom dig Psykologisk ilt

  25. Psykologisk ilt • Vis mig hvem jeg er: Børn (og voksne) har en motivationel rettethed mod at blive spejlet af omgivelserne på sin egen selvhævdelse og selvfremstilling. Alle vil noget med sig selv og har ambitioner med hensyn til egen skabertrang. De voksne kan vælge at tilbyde sig som et selvobjekt der spejler positivt og dermed rumme barnets selvovervurdering og de mangeartede udtryk for at have noget på spil.

  26. Psykologisk ilt • Lad mig være lige-som dig: Motivationel rettethed mod stille samvær med andre der er lige som en selv. Dannelse af sikre billeder af at man ikke bare er unik, men samtidig tilhører den store menneskeslægt. Denne danner baggrund for at forstå andre og sig selv. Den voksne kan tilbyde sig som selvobjekt ved at skabe rammer for at alle får mulighed for oplevelser af ligeværd og at være blandt ligesindede.

  27. Psykologisk ilt • Vis mig hvem jeg kan blive: En motivationel rettethed mod det som er større end en selv. Udvikling af idealer og værdier som at angive en retning for skabelse af mening og bane vejen for oplevelse af at det nytter at gøre noget ved tingene i verden. Den voksne kan tilbyde sig som selvobjekt ved at være en god rollemodel og som foregangsmand. Den voksnes engagement i at børnene involveret i livet er afgørende. Ligeledes den voksnes evne til at skabe struktur og sammenhæng i gøremål.

  28. Psykologisk ilt • Vis mig hvad jeg kan: Motivationel rettethed mod at udvikle og omsætte sine evner, talenter og færdigheder i forhold til ambitioner, idealer og mening. Den voksne kan tilbyde sig selv selvobjekt ved at optræde som medspillende modspiller uden at knægte barnet.

  29. Mødet • Læg vægt på dialog – gensidig forståelse, sandfærdighed og normativ rigtighed ( hvad er det fælles tredje i denne situation?) • Barnet i centrum – ikke skolen, forældrene, loven osv. • Målet er at nå til enighed og træffe FÆLLES beslutninger • Husk hvor meget vores forforståelse spiller ind

  30. Det direkte samarbejde – kapital former og forældre ( Nordahl 2007 efter Bourdieu) • Økonomisk kapital: adgang til økonomiske goder. Indtægt, fast ejendom, kapital i banken, aktier og andre materielle værdier  skaber ulige muligheder for velstand og for tilknytning til fællesskabet • Den kulturelle kapital: forskellige kulturer som beherskes mere eller mindre. Den vigtigste kulturelle kapital benævnes uddannelseskapital

  31. Det direkte samarbejde – kapital former og forældre ( Nordahl 2007 efter Bourdieu) • Den sociale kapital: drejer sig om den sociale netværk man har adgang til. Adgang til stillinger, bestyrelser, den sociale position forældrene har i et lokalområde vil også være barnets (indgangs) position • Summen af kapital kan være symmetrisk og asymmetrisk

  32. Læreres konstruktioner af forældrenes kapital ( Bourdieu: økonomisk, social, kulturel) Vi har ikke bare kapital vi tillægges også kapital – derfor vigtigt hvordan vi opfattes • Rygter • Boligforhold • Uddannelsesniveau • Hvad forældrene arbejder med • Civilstand • Gennem kendskabet til børnene

  33. Øvelse • To og to • Tænk på en bestemt elev og tegn i hvilket omfang du møder vedkommende på dets rettetheder • Prøv den samme tankeøvelse med elevens forældre • Tænk over om du i løbet af en dag/en uge bliver mødt på dine rettetheder? • Fortæl hinanden om jeres tanker

More Related