grundkursus i videnskab og filosofi forel sning 9 etik et overblik og et eksempel l.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Grundkursus i Videnskab og filosofi Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel PowerPoint Presentation
Download Presentation
Grundkursus i Videnskab og filosofi Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 37

Grundkursus i Videnskab og filosofi Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel - PowerPoint PPT Presentation


  • 206 Views
  • Uploaded on

Grundkursus i Videnskab og filosofi Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel. Jakob v. H. Holtermann, jvhh@ruc.dk * retsfilosofi.dk. Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel. 1 . Disposition Generelt om etikken Normativ etik, introduktion Metaetik, introduktion

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Grundkursus i Videnskab og filosofi Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel' - mircea


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
grundkursus i videnskab og filosofi forel sning 9 etik et overblik og et eksempel

Grundkursus i Videnskab og filosofiForelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel

Jakob v. H. Holtermann, jvhh@ruc.dk * retsfilosofi.dk

forel sning 9 etik et overblik og et eksempel
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel

1. Disposition

  • Generelt om etikken
    • Normativ etik, introduktion
    • Metaetik, introduktion
  • Den normative etik
    • sindelagsetikken: Kant
    • konsekvensetikken: i) Bentham; ii) Stuart Mill
  • Anvendt etik: den retfærdige krig?
forel sning 9 etik et overblik og et eksempel3
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel

2. Etikken som filosofisk disciplin:

  • ”etik” = ”moral”, begge begreber etymologisk forbundne med ”skikke”, ”sædvane”, ”karakter”;
  • etikken er den gren af filosofien der beskæftiger sig med moralske fænomener
forel sning 9 etik et overblik og et eksempel4
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel

3. Tre etiske underdiscipliner:

  • Metaetik: Diskuterer om det overhovedet giver mening at diskutere moralske spørgsmål; om de kan være sande eller falske
  • Normativ etik: Forsøger at udlede vores etik fra et eller flere grundlæggende kriterier/principper; dvs. strategi: grundlagsteori ligesom i erkendelsesteorien;
  • Anvendt etik: Diskussioner af konkrete etiske spørgsmål; fx Etisk råd: stamcelleforskning, abort, klimadebat, etc.
forel sning 9 etik et overblik og et eksempel5
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel

4. Metaetikken – i en fart:

To positioner:

  • Non-kognitivismen: Nej! Der findes ingen sande/falske, rigtige/forkerte etc. moralske domme;
  • Kognitivismen: Ja, der findes sande/falske, rigtige/forkerte etc. moralske domme.
slide6

Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel

5. Metaetikken, ad non-kognitivismen:

  • Fordi: Moralske udsagn har særegen karakter:
  • Moralske (og andre) værdier (pligter, rettigheder, etc.) kan ikke observeres;
  • Den naturalistiske fejlslutning: slutning fra er til bør;
  • Et alternativt grundlag? Fx a priori moralintuition/moralloven?
  • Problem: intuitioner er intersubjektivt uverificerbare?
slide7

Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel

6. Metaetikken, ad non-kognitivismen (fortsat):

”Som en skøge er naturretten til rådighed for enhver. Der er ikke den ideologi der ikke kan forsvares under påberåbelse af naturens lov. Og hvor kan det være anderledes, når det sidste grundlag for enhver naturret ligger i en privat (intrasubjektiv), umiddelbar indsigt, en evident skuen, en intuition. Kan ikke min intuition være lige så god som din? Evidensen som sandhedskriterium forklarer de metafysiske påstandes fuldkommen vilkårlige karakter. Den hæver dem op over enhver form for intersubjektiv kontrol og slår døren op for ubunden digt og dogmatik.”

(Alf Ross, Om ret og retfærdighed, 1953: p. 343)

forel sning 9 etik et overblik og et eksempel8
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel

7. Metaetikken, ad non-kognitivismen (fortsat):

  • Jonas Christoffersen (+Maja?)
  • Croissanter…
  • Konklusion:
  • ”There cannot be such a thing as ethical science, if by ethical science one means a ‘true’ system of morals.”(A. J. Ayer, Language, Truth and Logic, p. 148)
  • Derfor: nedlæg afdelinger i normativ etik; smagsdommere alle til hobe…
  • Tilbage kun:
    • Error theory (JL Mackie)
    • Genealogi (moralens)/diskursanalyse (Nietzsche/Foucault, etc.)
forel sning 9 etik et overblik og et eksempel10
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel

9. Kognitivismen:

  • For alle dem der ikke har fattet beskeden/ikke har opdaget at Gud er død;
  • E.g. Kant, Bentham, Mill, etc.
  • Fortsætter ufortrødent, trods visse teoretiske vanskeligheder – som humlebien…
  • Tager springet til den normative etik
  • To grundlæggende positioner (groft sagt):
    • Pligtetik/deontologi/sindelagsetik;
    • Konsekvensetik/utilitarisme
forel sning 9 etik et overblik og et eksempel11
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel

10. Den normative etik: Kants pligtetik

  • Immanuel Kant (1724-1804)
  • Königsbergeren…
  • ”Med Kant blev

filosofien kritisk”

  • Introducerer bl.a. skel ml.

Das Ding an Sich og

Das Ding für uns. Og meget

andet godt…

  • I etikken: Fortaler for

deontologi fra græsk:

deon = pligt.

forel sning 9 etik et overblik og et eksempel12
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel

11. Kants argument for vilje i st. for konsekvenser:

  • naturvæsener er indrettet bedst muligt efter deres bestemmelse;
  • naturinstinkter er bedst til at sikre opretholdelse, velfærd etc.;
  • Derfor: Hvis vores bestemmelse var opretholdelse, så ville vi være styret af naturinstinkter. (fra i. og ii.);
  • Men vi er styret af fornuften, ikke af naturinstinkterne;
  • Derfor er opretholdelse etc. ikke vores bestemmelse (fra iii. og iv);
  • Fornuften er notorisk upraktisk.
  • Formålet med vores fornuftstyrede viljeshandlinger kan ikke ligge i deres praktiske værdi/resultatet, men må ligge i fornuftsbeslutningen selv, dvs. i det rationelle princip/den maksime den har fundet sted efter. (fra i. og vii.)
forel sning 9 etik et overblik og et eksempel13
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel

12. Imperativerne:

Det kategoriske imperativ:

Handl således at din viljes maksime altid også kan gælde som grundlag for en almen lov.

(kategorisk fordi det gælder ubetinget – modsat hypotetiske imperativer der gælder betinget af givne mål, dvs. hvis du vil …, så …)

Det praktiske imperativ:

Handl således at menneskeheden i din person såvel som i enhver anden person altid tillige behandles som mål og aldrig kun som middel

forel sning 9 etik et overblik og et eksempel14
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel

13. Kritiske punkter hos Kant:

  • Pligten: handlinger vi er tilbøjelige til (føler behag ved) kan ikke være moralske, uanset om de tillige gøres af pligt.
  • Den nødvendige løgn: Klassisk modeksempel: skal jødiske flygtninge afsløres for ikke at komme til at lyve, selv for Gestapo?
  • Almen lov om hvad?: flere aspekter ved samme handling kan generaliseres, i jødeeksemplet: Lyve; Lyve for at redde nødstedte; Redde nødstedte; Lyve for at redde nødstedte jøder; Lyve om indholdet af min kælder; Lyve på mandage i juli 1944; etc.
  • Where have all the flowers gone?: Steril fornuftsetik uden følelser;
  • Individualisme: bør målestokken for moral være så individualistisk?
  • Pligtkollisioner: Tavs ved pligtkollisioner
forel sning 9 etik et overblik og et eksempel15
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel

14. Konsekventialismen/utilitarismen:

  • Konsekventialisme: De former for etik der hævder at det alene er konsekvenserne der tæller, og mere præcist: at den rigtige handling er den handling der har de bedste konsekvenser.
  • Utilitarismen tilføjer: Den handling der har de bedste konsekvenser, er den der indebærer den størst mulige lykke for det størst mulige antal.
forel sning 9 etik et overblik og et eksempel16
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel

15.

”Nature has placed mankind under the governance of two sovereign masters, pain and pleasure. It is for them alone to point out what we ought to do, as well as to determine what we shall do.”

(Bentham §1, s. 87)

slide17

Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel

16.

”By the principle of utility is meant that principle which approves or disapproves of every action whatsoever according to the tendency which it appears to have to augment or diminish the happiness of the party whose interests is in question: or, what is the same thing in other words, to promote or to oppose that happiness.” (§2, s. 88)

forel sning 9 etik et overblik og et eksempel18
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel

17. Utilitarismens ophavsmænd:

  • Jeremy Bentham (1748-1832): An Introduction to the Principles of Morals and Legislation (1822, opr. 1789)
  • John Stuart Mill (1806- 1873). Utilitarianism (1861)
  • Henry Sidgwick (1838-1900): Methods of Ethics (1874)
  • J. J. C. Smart (f. 1920): An Outline of a System of Utilitarian Ethics
forel sning 9 etik et overblik og et eksempel20
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel

19. Hvilkekonsekvenser skal realiseres?

  • Hedonismen – af græsk, hedone, nydelse (Bentham): Kun nydelse. Og al nydelse er af samme slags. Ingen nydelser er ”finere” end andre. [Cypher i The Matrix]
  • Ideal-utilitarismen (Mill): Nogle sindstilstande har særlig intrinsisk værdi, der gør dem vigtigere end følelsen af nydelse. ”Better to be Socrates dissatisfied than a fool satisfied.”
    • Problem: hvordan afgør vi hvilke tilstande der har særlig intrinsisk værdi?
    • Muligt svar: informerede præferencer.
forel sning 9 etik et overblik og et eksempel21
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel

20. Hovedudfordringen: Straf af uskyldige

  • Utilitarismen leder tilsyneladende til falske konklusioner. F.eks. kan det synes rigtigt at straffe en uskyldig:

”Suppose that a sheriff were faced with the choice either of framing a Negro for a rape that had aroused hostility to the Negroes (a particular Negro generally being believed to be guilty but whom the sheriff knows not to be guilty)-and thus preventing serious anti-Negro riots which would probably lead to some loss of life and increased hatred of each other by whites and Negroes- or of hunting for the guilty person and thereby allowing the anti- Negro riots to occur, while doing the best he can to combat them. In such a case the sheriff, if he were an extreme utilitarian, would appear to be committed to framing the Negro. [...]”

- McCloskey 1957, ”An Examination of Restricted Utilitarianism”, pp. 468-469

forel sning 9 etik et overblik og et eksempel23
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel

22. Utilitarismens svar på indvendingen:

(Argumentets form er et reductio ad absurdum: Hvis præmisserne antages, så har vi en absurd konklusion. Ergo må præmisserne forkastes (her nytteprincippet))

  • Afvisning af at den absurde konklusion følger af nytteprincippet;
  • Fastholdelse af konklusionen, dvs. afvisning af ad absurdum. =”Outsmarting the critic”.

(”outsmart, v. To embrace the conclusion of one's opponent's reductio ad absurdum argument. They thought they had me, but I outsmarted them. I agreed that it was sometimes just to hang an innocent man.” (http://www.philosophicallexicon.com/))

  • Modifikation af den utilitaristiske tese: regelutilitarisme
forel sning 9 etik et overblik og et eksempel24
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel

23. Regelutilitarismen:

  • Handlingsutilitarismen: Lægger vægt på konsekvenserne af den individuelle handling.
  • Regelutilitarismen: Lægger vægt på konsekvenserne af bestemte typer af handlinger hvis de følges generelt i lignende situationer; dvs. hvis handlingen ophæves til regel.
  • Regelutilitarismen undgår modeksemplet: Generelt vil det have bedst konsekvenser at afstå fra at straffe uskyldige.
  • Problemet: Sætter sig mellem to stole
    • Regelutilitarismen bliver handlingsutilitarisme – kun én regel: handl således at du maksimerer mængden af lykke/nydelse
    • Regelutilitarismen bliver deontologi – ”Man må formode at regelutilitaristen forsvarer sit princip fordi han bekymrer sig om menneskelig lykke. Men hvorfor så forsvare en regel når han ved at det ikke vil være mest gavnligt at følge den?”

- Smart

forel sning 9 etik et overblik og et eksempel25
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel

24. Tommelfingerregler og det moralsk rigtige vs. det rationelle:

  • Regler forstået som tommelfingerregler kan dog spille en rolle også i handlingsutilitarismen. Ikke som kriterier til endelig moralsk vurdering af en handling. Det afhænger alene af konsekvenserne. Men som handlingsvejledning i praksis.
  • Vigtigt skel:
    • Den rationelle handling er den der i situationen så ud til at lede til de bedste konsekvenser.
    • Den moralsk rigtige handling er den der ex post viste sig at lede til de bedste konsekvenser.
    • Den rationelle handling kan være den moralsk forkerte, og den irrationelle handling kan være den moralsk rigtige. - Ødipus!?
forel sning 9 etik et overblik og et eksempel26
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel

25.

Den retfærdige krigs filosofi og Humes diktum:

”Be a philosopher, but amidst all your philosophy be still a man.”

– David Hume

forel sning 9 etik et overblik og et eksempel27
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel

26.

  • Findes der retfærdige (~moralsk forsvarlige) krige?
  • Var 2. verdenskrig retfærdig (fra allieret side)?
  • Var NATOs krig mod Serbien i Kosovo i 1998-99 retfærdig?
  • Var Irak-krigen i 2003 retfærdig?
    • For koalitionen?
    • For Danmark?
forel sning 9 etik et overblik og et eksempel28
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel

27. Metaetikken: Kan spørgsmålet besvares korrekt?

  • Findes der et korrekt svar på spørgsmålet om den retfærdige krig?
  • To muligheder: i) kognitivismen; og ii) non-kognitivismen.
  • Non-kognitivismen svarer: nej, spørgsmålet kan ikke besvares meningsfuldt. Findes (groft sagt) i tre versioner:
    • Emotivismen: Ethvert forsvar for eller angreb på den retfærdige krig er at sammenligne med et følelsesudbrud; ”gå-i-krig-øv!” eller ”gå-i-krig-hurra!”;
    • Relativismen: Den neutrale position der kan afgøre spørgsmålet findes ikke;
    • Nihilismen/realismen: Krig er en ekstrem undtagelsestilstand hinsides moralske vurderinger. Hobbes Leviathan!
forel sning 9 etik et overblik og et eksempel29
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel

28. Kognitivismen: Ja, spørgsmålet kan besvares meningsfuldt:

Spørgsmålet om den retfærdige krig er meningsfuldt, og det har et rigtigt svar. Giver igen to mulige svar:

i) ja, den retfærdige krig findes;

ii) nej, den retfærdige krig findes ikke

forel sning 9 etik et overblik og et eksempel30
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel

29. Ad ii) pacifismens position.

Ét ved vi om krig: En masse mennesker vil uvægerligt dø, blive kvæstet etc.

”These deaths are nothing more than the inevitable consequence of putting deadly weapons into the hands of undisciplined soldiers and armed men into the hands of stupid or fanatic generals.”

(Walzer, M.: Just and Unjust Wars – A Moral Argument with Historical Illustrations, s. 130)

To bud:

  • Deontologisk pacifisme: Krig involverer at mennesker behandles som midler og ikke tillige som mål. Dsv. overtræder det praktiske imperativ;
  • Konsekvensetisk pacifisme: Det vil til enhver tid give de bedste konsekvenser at afstå fra at anvende vold.
slide31

Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel

30. Accept af retfærdig krig:

Spørgsmålet om den retfærdige krig er meningsfuldt, og krig kan være moralsk ansvarlig. To bud: i) konsekvensetisk; ii) deontologisk:

ad i) Konsekvensetisk accept af retfærdig krig: I ekstreme situationer kan det give de bedste konsekvenser at gå i krig. I så fald bør vi vælge krigen.

forel sning 9 etik et overblik og et eksempel32
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel

31.

“This is one of the most awe-striking periods in the long history of France and Britain. It is also beyond doubt the most sublime. Side by side, unaided except by their kith and kin in the great Dominions and by the wide Empires which rest beneath their shield, the British and French peoples have advanced to rescue not only Europe, but mankind from the foulest and most soul-destroying tyranny which has ever darkened and stained the pages of history. Behind them – behind us – behind the armies and fleets of Britain and France – gather a group of shattered States and bludgeoned races: the Czechs, the Poles, the Norwegians, the Danes, the Dutch, the Belgians – upon all of whom the long night of barbarism will descend, unbroken even by a star of hope, unless we conquer, as conquer we must; as conquer we shall.”

– Churchill til det britiske parlament d. 13. maj 1940

forel sning 9 etik et overblik og et eksempel33
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel

32. Accept af retfærdig krig (fortsat):

Ad ii) Deontologisk accept af retfærdig krig: Stater kan have rettigheder analogt til individuelle rettigheder, herunder retten til at forsvare sig mod angreb (nødværge).

  • Men: krig indebærer stadig at nogle mennesker vil blive behandlet som midler og ikke som mål.
  • Løsning: dobbelteffektprincippet, der skelnes mellem handlingers forudsete og intenderede effekter.
  • Problem: giver dette skel mening?
forel sning 9 etik et overblik og et eksempel34
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel

33. Justum bellum-doktrinen:

Tidlige fortalere: Bl.a. Augustin (354-430), Thomas Aquinas (ca. 1225-74)

Jus ad bellum (kriterier for retten til at gribe til våben):

  • Retfærdig årsag;
  • Rette intention;
  • Rette autoritet;
  • Sidste udvej;
  • Rimeligt håb om succes;
  • Proportionalitet;

Jus in bello (kriterier for krigsførelse):

  • Adlyd internationale love om våbenforbud;
  • Nonkombattanters immunitet;
  • Etc.

Jus post bellum (kriterier for fredslutning):

  • Proportionality and publicity
  • Straf;
  • Etc…
forel sning 9 etik et overblik og et eksempel35
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel

34. Overblik over diskussionen af retfærdig krig:

Kan spørgsmålet besvares korrekt?

Nej!Ja!

  • Emotivisme
  • Relativisme
  • Nihilisme/realisme Kan krig være en moralsk rigtig beslutning?

Nej, aldrig! (pacifisme) Ja, nogle gange!

- deontologisk version - deontologisk version

- konsekvensetisk version - konsekvensetisk version

Hvornår?

- fx justum bellum doktrinen

forel sning 9 etik et overblik og et eksempel36
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel

35. Svar på lektien:

  • Findes der retfærdige (~moralsk forsvarlige) krige? Ja.
  • Var 2. verdenskrig retfærdig (fra allieret side)? Ja ad bellum, nej in bello!
  • Var NATOs krig mod Serbien i Kosovo i 1998-99 retfærdig? Ja.
  • Var Irak-krigen i 2003 retfærdig?
    • For koalitionen? Nej!
    • For Danmark? Nej!