1 / 136

Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 11

Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 11. Den måde vi tænker og taler og udvikler os i samfundet. Den måde hvor på vi erindrer, fantaserer og drømmer. Den måde vi bevæger os rundt på og engagerer om- givelserne. Den måde vi oplever verden på med vores sansebevidst- hed.

evadne
Download Presentation

Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009 Forelæsning 11

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Psykologiens Historie og Genstandsområde 2009Forelæsning 11

  2. Den måde vi tænker og taler og udvikler os i samfundet. Den måde hvor på vi erindrer, fantaserer og drømmer. Den måde vi bevæger os rundt på ogengagerer om-givelserne. Den måde vi oplever verden på med vores sansebevidst-hed. “…the reason that psychology is hard is that we don't have a good idea of what it's about - what it's a science of." “…a hidden figure-puzzle which contains no puzzle!” Koch Pylyshyn

  3. Den måde vi tænker og taler og udvikler os i samfundet. Den måde hvor på vi erindrer, fantaserer og drømmer. Den måde vi bevæger os rundt på ogengagerer om-givelserne. Den måde vi oplever verden på med vores sansebevidst-hed. “…the reason that psychology is hard is that we don't have a good idea of what it's about - what it's a science of." “…a hidden figure-puzzle which contains no puzzle!”

  4. Den måde vi tænker og taler og udvikler os i samfundet. Den måde hvor på vi erindrer, fantaserer og drømmer. Den måde vi bevæger os rundt på ogengagerer om-givelserne. Den måde vi oplever verden på med vores sansebevidst-hed.

  5. Den måde vi tænker og taler og udvikler os i samfundet. Den måde hvor på vi erindrer, fantaserer og drømmer. Den måde vi bevæger os rundt på ogengagerer om-givelserne. Den måde vi oplever verden på med vores sansebevidst-hed. EVOLUTION L

  6. Den måde vi tænker og taler og udvikler os i samfundet. Den måde hvor på vi erindrer, fantaserer og drømmer. Den måde vi bevæger os rundt på ogengagerer om-givelserne. Den måde vi oplever verden på med vores sansebevidst-hed. 4 fænomener som det er absolut nødvendigt at skelne imellem: • Menneskelige bevidsthed • Sind (Mind) • Intentionalitet • Sansebevidsthed

  7. Den måde vi tænker og taler og udvikler os i samfundet. Den måde hvor på vi erindrer, fantaserer og drømmer. Den måde vi bevæger os rundt på ogengagerer om-givelserne. Den måde vi oplever verden på med vores sansebevidst-hed. • Menneskelige bevidsthed • Sind (Mind) • Intentionalitet = psyko-logiske • Sansebevidsthed

  8. Kvante-Mekanik NU’ET ER EN FILM? d = at2/2

  9. t2 t1 E. coli TAXIS protist Herbert Spencer Jennings E. coli Daniel Koshland

  10. ThomasNagel ”It must be like some-thing to be a bat!” Must it be like something to be an E. coli? NUET og sansebevidstheden kommer måske ind her.

  11. Den måde vi tænker og taler og udvikler os i samfundet. Den måde hvor på vi erindrer, fantaserer og drømmer. Den måde vi bevæger os rundt på ogengagerer om-givelserne. Den måde vi oplever verden på med vores sansebevidst-hed. • Menneskelige bevidsthed • Sind (Mind) • Intentionalitet = psyko-logiske • Sansebevidsthed

  12. Organisme Energi-kilde 2. Termodynamiske Lov DET PSYKO-LOGISKE ER GRUNDLÆGGENDE ET FORHOLD I VERDEN.

  13. Herfra Dertil Nu Snart Vi eksisterer i en spatio-temporal fremtidshorisont Fænomenologi Livsverden (Lebenswelt) En verden med Kants kategorierog Brentanos (og James)intentionalitet Dyrets lokomotionsætter det psyko-logiskesom et særligt mønster (eller genstandsområde) i verden Real-fænomenologi INTERSPACE

  14. DET PSYKO-LOGISKE ER GRUNDLÆGGENDE ET FORHOLD I VERDEN.

  15. 1 2 3 4 Søgen Sporing Håndtering Konsumtion Objekt somintention. Objekt sominformation. Objekt somværdi. DET PSYKO-LOGISKE ER GRUNDLÆGGENDE ET FORHOLD I VERDEN.

  16. Den måde vi tænker og taler og udvikler os i samfundet. Den måde hvor på vi erindrer, fantaserer og drømmer. Den måde vi bevæger os rundt på ogengagerer om-givelserne. Den måde vi oplever verden på med vores sansebevidst-hed. • Menneskelige bevidsthed • Sind (Mind) • Intentionalitet • Sansebevidsthed

  17. Aristotle • Y Mennesker: Fornuft, sprog og evnen til at leve i samfund. FORTIDEN YHøjere dyr: Fore- stillingsbilleder, drømme, erindring og fantasi. FREMTIDEN og Intentionaliteten. Y Dyr: Stedbevægelse og perception. NUET og sansebevidstheden kommer måske ind her. Y Alt levende: Indtage næring, vokse og formere sig.

  18. MENNESKETEvnen til at tænke, tale og leve i samfund. Det mentale PATTEDYRET:Erindring og fantasi. Fechners Verden DYRET:Sansning og lokomotion. Alt Levende:Indtage næ-ring, vokse og formere sig. Psykologi har ikke som sådan noget med hjernen at gøre, men det mentale har selvfølgelig. NUET SANSNING: Konstatere og reagere på igangværende forandring (s – r).Finder sted i NUETS tidsramme.Ledsages af fænomenologisk oplevelse (what it is like to be).

  19. MENNESKETEvnen til at tænke, tale og leve i samfund. Det mentale PATTEDYRET:Erindring og fantasi. DYRET:Sansning og lokomotion. Brentanos Verden(og Aristoteles) Alt Levende:Indtage næ-ring, vokse og formere sig. INTENTIONALITET:Rettethed mod noget kommende. Sætter FREMTID som ramme. Definerer det psyko-logiske. Psykologi har ikke som sådan noget med hjernen at gøre, men det mentale har selvfølgelig. Fremtiden NUET

  20. MENNESKETEvnen til at tænke, tale og leve i samfund. Det mentale Freuds Verden PATTEDYRET:Erindring og fantasi. DYRET:Sansning og lokomotion. Alt Levende:Indtage næ-ring, vokse og formere sig. Psykologi har ikke som sådan noget med hjernen at gøre, men det mentale har selvfølgelig. Fortiden Fremtiden MIND (Det Mentale - Sindet).Erindring og fantasi. NUET

  21. De fires pagt Emil du Bois-Reymond (1818-96) Professor i Berlin. Hermann von Helmholtz (1821-94) Professor i Berlin. 1845Vi sværger aldrig at acceptere andre kræfter i kroppen end de kendte fysiske-kemiske. Ernst Brücke (1819-92) Professor i Wien. Carl Ludwig (1816-95) Professor i Leipzig. Sigmund Freud 1856-1939 Franz Brentano Ernst Brücke

  22. De fires pagt Emil du Bois-Reymond (1818-96) Professor i Berlin. Hermann von Helmholtz (1821-94) Professor i Berlin. 1845Vi sværger aldrig at acceptere andre kræfter i kroppen end de kendte fysiske-kemiske. Ernst Brücke (1819-92) Professor i Wien. Carl Ludwig (1816-95) Professor i Leipzig. Sigmund Freud 1856-1939 Ernst Brücke

  23. De fires pagt Sigmund Freud 1856-1939 Emil du Bois-Reymond (1818-96) Professor i Berlin. Hermann von Helmholtz (1821-94) Professor i Berlin. 1845Vi sværger aldrig at acceptere andre kræfter i kroppen end de kendte fysiske-kemiske. Ernst Brücke (1819-92) Professor i Wien. Carl Ludwig (1816-95) Professor i Leipzig. Ernst Brücke Energiens konstans og transformation

  24. Sigmund Freud 1856-1939 Ernst Brücke

  25. Sigmund Freud 1856-1939 Her har vi den mest mystiske sygdom. Symptomet følger ikke kendt neuroanatomi, men patienten simulerer ikke. Uden kameraet ville ingen sikkert tro det. Jean-Martin Charcot 1825-1893 La SalpêtrièreHospitalet neurologiens Mekka 1885-1886

  26. Sigmund Freud 1856-1939 Og er indlysende af psykologisk oprindelse. ”De bemærkelsesværdige lammelser afhænger af en idé, lammelse ved hjælp af forestillingen.” Og jeg har grund til at tro, at de kan helbredes hvis patienten under hypnotisk trance genoplever traumet. Jean-Martin Charcot 1825-1893 La SalpêtrièreHospitalet neurologiens Mekka

  27. Sigmund Freud 1856-1939 BRAVO, BRAVO! ”Som i disse tilfælde altid er noget genitalt – altid, altid, altid.” Pas på med det stof, Freud, det pletter tøjet. Jean-Martin Charcot 1825-1893 La SalpêtrièreHospitalet neurologiens Mekka

  28. Sigmund Freud 1856-1939 Ja, du skal passe på dig selv! Josef Breuer 1842-1925

  29. Sigmund Freud 1856-1939 Frisk som en havørn, Brentano!

  30. Sigmund Freud 1856-1939 Nå, nå, med lidt hypnose skal vi nok komme til bunds i Deres problemer. Og hvordan har De det så i dag, Fräulein Pappenheim? Ikke godt. Lammelse i arme og ben, syns- og taleforstyrrelser, kvalme, hukommelsestab og almindelig mental forvirring.

  31. Sigmund Freud 1856-1939 Ser De, Freud, jeg tror, at hun har låst en traumatisk erindring inde i sit sind. Men hypnosen omgår blokeringen og åbner for det gemte.

  32. Sigmund Freud 1856-1939 Dermed opnår hun en katharsisk lettelse og symptomerne forsvinder. ”Granted it is a merit to have created psycho-analysis, it is not my merit.” ”I was a student, busy with the passing of my last examination, when another physician of Vienna, Dr. Breuer, made the first application of this method to the case of an hysterical girl.”

  33. Sigmund Freud 1856-1939 Modoverførsel Overførsel Men Breuer dog! Jeg elsker Dem, doktor Breuer! Jeg elsker også dig, Bertha!!!

  34. Sigmund Freud 1856-1939 Ja, jeg ved virkelig ikke hvad jeg tænkte på! Der var kun et at gøre.

  35. Sigmund Freud 1856-1939 Slut? Ja, De er blevet helbredt, Fraülein Pappenheimer. Behandlingen er slut, Fräulein Pappenheimer.

  36. Sigmund Freud 1856-1939 Josef, jeg er gravid. Du har gjort mig gravid, Josef. Var hun? Ikke helt.

  37. Sigmund Freud 1856-1939 Det er ikke muligt, Bertha, du er hysterisk! Jo, se min mave er svulmet op og mine bryster er spændte! Men Breuer dog!

  38. Sigmund Freud 1856-1939

  39. Sigmund Freud 1856-1939 Så, så søde Bertha, nu skal jeg behandle dig! Åh, vil du, søde Josef!

  40. Sigmund Freud 1856-1939 Jeg hypnotiserede hende og flygtede over hals og hoved hjem til min kone! Vi tog straks på vores anden bryllupsrejse, hvor vi avlede en datter! Hvad gjorde du?

  41. Sigmund Freud 1856-1939 Jeg tror, at der er godt, at vi kaldte Bertha for Anna O i bogen. Hun blev leder i den europæiske kvindebevægelse, glødende feminist. Penismis-undelse, vil jeg tro! Og stærk modstander af psykoanalyse. Ja, men hvad skete der egentlig med hende?

  42. Det er helt urimeligt at hævde, at det psykologiske ikke er noget, der finder sted i hovedet og har noget med hjernen at gøre!

  43. MENNESKETEvnen til at tænke, tale og leve i samfund. Det mentale Freuds Verden PATTEDYRET:Erindring og fantasi. DYRET:Sansning og lokomotion. Alt Levende:Indtage næ-ring, vokse og formere sig. Psykologi har ikke som sådan noget med hjernen at gøre, men det mentale har selvfølgelig. Fortiden Fremtiden MIND (Det Mentale - Sindet).Erindring og fantasi. NUET

  44. Pattedyrenes kendetegn: • Varmblodige • Yngelpleje • Unger dier – heraf navnet • Emotionelle • Sociale • Intelligente • Store hjerner • Ungerne leger • REMS-søvn Komplex

  45. PATTEDYR DINOSAURER FUGLE KRYBDYR PADDER FISK EVOLUTIONEN

  46. Urpattedyr med ungerTrias – 240 millioner år siden. DINOSAURERNE KOMMER! Dominerer Trias-Juras-Kridt – 180 millioner år.

  47. Tidligt pattedyr slutningen af Kridttiden – 60 millioner år siden.

  48. Pattedyrenes kendetegn: • Varmblodige • Yngelpleje • Unger dier – heraf navnet • Emotionelle • Sociale • Intelligente • Store hjerner • Ungerne leger • REMS-søvn

  49. Temperatursvingning over døgnet. Vekselvarme dyrs kropstemperatur følger denne kurve. Det samme gør deres aktivitetsniveau. DAG NAT Fordel: Aktiviteten passer automatisk til en bestemt døgnzone.

  50. Varmblodige dyr har en ensartet kropstemperatur uafhængig af omverdenstemperaturen. Og dermed muligheden for et ligeså vedvarende aktivitetsniveau. Tilbyder en selektiv fordel over de vekselvarme dyr om natten.

More Related