1 / 28

Børn – operation på dagkirurgisk afdeling eller central operationsgang ?

Børn – operation på dagkirurgisk afdeling eller central operationsgang ?. Peter ahlburg Dagkirurgisk center Aarhus Universitetshospital. Dagkirurgi. 1: Hospital integreret 2: Selvstændig på hospitalet 3: Selvstændigt free standing 4: Privat praksis. H ospitalsintegreret.

melosa
Download Presentation

Børn – operation på dagkirurgisk afdeling eller central operationsgang ?

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Børn – operation på dagkirurgisk afdeling eller central operationsgang ? Peter ahlburg Dagkirurgisk center Aarhus Universitetshospital

  2. Dagkirurgi • 1: Hospital integreret • 2: Selvstændig på hospitalet • 3: Selvstændigt freestanding • 4: Privat praksis

  3. Hospitalsintegreret • Designet til indlagte • Fysiske barrierer • Ikke selvstændigt dedikeret personale • Aflysning pga alvorligt syge og akutte • Svært at etablere velfungerende teams

  4. Selvstændigt • Gode patientforløb • Korte afstande • Dedikeret personale • Cost-effektive • Egen ledelse • Back-up?

  5. Privat praksis • Gode patientforløb • Korte afstande • Dedikeret personale • Cost-effektive • Sikkerhed? • Indlæggelse?

  6. IAAS anbefalinger • Selvstændige • In hospital • Freestanding

  7. Anbefalinger nævner ikke børn specifikt Men hvorfor skulle det nævnte ikke gælde børn?

  8. Dagkirurgiske børn skal opereres i dagkirurgiske afsnit • Men skal alle dagkirurgiske afdelinger have børn?

  9. Hvad er specielt for børn? • Anæstesi • Regionale teknikker • Smertebehandling • Plejen • Angst • Kommunikation/information • Familien med • Specielle faciliteter til børn • Kirurgen?

  10. Børn og præoperativ angst

  11. Børn og præoperativ angst Baggrund • Ca. 65 % af børn, der kommer til operation og bedøvelse er stressede og angste (Sadhasivam, Senthilkumar (03.2009). "Real-time assessment of perioperative behaviors and prediction of perioperative outcomes". Anesthesia and analgesia 108 (3) • Præoperativ angst hos børn er multifaktorielt og kompleks (Davidson A, McKenzie I. Distress at induction: prevention and consequences. CURR OPIN ANESTHESIOL 2011 06;24(3):301-306) • Kræver mere smertestillende medicin • Øget risiko for PONV • Udvikle postoperative adfærdsændringer (Karling M, Stenlund H, Hagglof B. Child behaviour after anaesthesia: associated risk factors. ActaPaediatr 2007 May;96(5):740-747) • Efterfølgende har svært ved at møde sundhedspersonalet(Kain ZN, Mayes LC, Caldwell-Andrews A, Karas DE, McClain BC. Preoperativeanxiety, postoperative pain, and behavioralrecovery in youngchildreundergoingsurgery.) Pediatrics 2006 Aug;118(2):651-658

  12. Børn og præoperativ angst Metode • Måleredskab før indlæggelse: • SPENCE angst skala for de 2-7 årige og til 7-12 årige • ‘mit barn har mareridt om at være væk fra mig’ • ‘mit barn bekymrer sig’ • Redskab, der screener for generaliseret angst hos barnet. Udfyldes af forældrene

  13. Børn og præoperativ angst Metode • Scoringsredskab ved anæstesiindledning: • m-YPAS: 5 dimensioner, som udtryk for angstpræget adfærd hos børn • Børnenes grad af angst registreres i induktion 1, induktion 2 og induktion 3 • I hver induktion er der ratere, som uafhængigt af hinanden observere og evaluere barnets grad af angst

  14. Børn og præoperativ angst Metode • Efter indlæggelse: • Post Hospital Behavioral Questionnaire • ‘Har dit barn svært ved at bestemme sig? • Har dit barn mareridt eller vågner op og græder?’ • Sammenligner børns adfærd før og efter indlæggelse

  15. Børn og præoperativ angst

  16. Smertebehandler vi børn ’godt nok’? Usikkerhed blandt sygeplejerskerne om kvaliteten af smertebehandling til børn Studier1, 2, 3 viser, at 39-51% har en smertescore ≥4 1Fortier MA, MacLaren J, Martin SR et al. Pediatric pain after ambulatory surgery: Where’s the medication? Pediatrics 2009;124:e588-95 2 Wennström B, Törnhage C-J, Nasic S et al. The perioperative dialogue reduces postoperative stress in children undergoing day surgery as confirmedby salivary cortisol. Paediatr Anesth 2011;21:1058-65 3 Vincent CVH, Denyes MJ. Relieving children’s pain: Nurses’ abilities and analgesic administration practices. J Pediatr Nurs 2004;19:40-50

  17. Hvorfor smertebehandler sygeplejersker ikke børn ’godt nok’? Usikkerhed blandt sygeplejerskerne om hvordan børn smertebehandles Det er vist3, at sygeplejersker handler efter intuition og erfaring – ikke efter smertescore 3Simons J, Mosely L. Influences on nurses’ scoring of children’s post-operative pain. J Child Health Care 2009;13:101-15

  18. Kan man måle børns smerter ? Manglende smertescoring og dokumentation er en af barriererne for sufficient smertebehandling Der findes forskellige metoder til at smertescore børn4 4 Newman CJ, Lolekha R, Limkittikul K et al. A comparison of pain scales in Thai children. Arch Dis Child 2005;90:269-70

  19. Hvor ondt har børnene? 428 → 462 64% 17% 10% 5% 3% 1% → 75% 15%8% 2% 2% 1% 19% af børnene har en smertescore på ≥3→ 15% af børnene har en smertescore på ≥3 9% af børnene har en smertescore på ≥5→ 7% af børnene har en smertescore på ≥5 Der er en middel smertescore på 2 efter postoperativ smertebehandling

  20. Tilfreds!!!?

  21. Anæstesi Følgende er hovedfunktioner: 1: Anæstesi til børn ≥ 2 år og < 10 år og ASA ≤ 2 til såvel akutte som elektive mindre operative indgreb (kirurgi med knivtid < 2 timer) 2: Kortvarig anæstesi på maske (ikke larynxmaske eller intubation) til børn < 2 år og ASA ≤ 2 til elektive mindre operative indgreb 3:Anæstesi til personer ≥ 10 år Specialevejledning for anæstesiologi 21.6 2013

  22. Fælles for alle nedenstående områder i specialet anæstesiologi er, at det bør være muligt at få assistance umiddelbart fra en speciallæge i anæstesiologi. Anæstesi til børn bør kun ske på sygehuse med både fælles akutmodtagelse og pædiatri. Der forudsættes, at den enkelte speciallæge varetager i størrelsesordenen 300 anæstesier til børn pr år. Specialevejledning for anæstesiologi 21.6 2013

  23. Ved anæstesi til børn bør der desuden være plejepersonale med erfaring og kompetencer i anæstesi til børn. Endvidere bør de rette faciliteter tilpasset børn være til stede. Specialevejledning for anæstesiologi 21.6 2013

  24. Skal dagkirurgiske børn centraliseres? • Volumen? • Dedikeret rutineret personale? • Rette faciliteter • Instrukser? • Forskning og udvikling?

  25. Det nye Universitetssygehus Aarhus • Alle børn skal på børnehospital ligegyldig hvad de fejler • Pædiaternes ønske • Selvstændigt dagkirurgisk afsnit hvor alle børn samles • Nedlægges senge - mere dagkirurgi • Længere åbent - flere og større indgreb • Bør man samle børn til dagkirurgi et sådant sted?

More Related