1 / 29

Vurdering af personlige kompetencer

Vurdering af personlige kompetencer. Odense 3. oktober 2014 Randi Dam Schmidt. Hvad vil jeg sige noget om?. Hvordan kan vi vurdere den studerendes personlige kompetencer? Og kan man overhovedet vurdere dem?. Hvem er jeg?. Underviser ved sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Download Presentation

Vurdering af personlige kompetencer

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Vurdering af personlige kompetencer Odense 3. oktober 2014 Randi Dam Schmidt

  2. Randi Dam Schmidt Hvad vil jeg sige noget om? • Hvordan kan vi vurdereden studerendes personlige kompetencer? • Og kan man overhovedet vurdere dem?

  3. Randi Dam Schmidt Hvem er jeg? • Underviser ved sygeplejerskeuddannelsen i Vejle • Sygeplejerske, lektor, SD, MKS • 12 års erfaringer med eksamination på flere niveauer • Grunduddannelsen • De sundhedsfaglige diplomuddannelser

  4. Randi Dam Schmidt Hvad kan jeg bidrage med? • Hvad har vi til fælles? • Anekdote… • Professionsuddannelser • Fokus på mødet med mennesker • Relationer • Repræsenterer et fag med særligt fokus på udvikling af personlige kompetencer: • Relationer • Kommunikation • Etik • Omsorg til mennesker og pårørende i krise, sorg mv.

  5. Randi Dam Schmidt Hvad handler de personlige kompetencer om?Uddrag fra Bekendtgørelsen for uddannelse til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse og fra Modul- og prøvebeskrivelser : • …kvalificere den studerende…til at kunne fungere selvstændigt… • …indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde • …vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger….og begrunde de valgte handlinger og løsninger • Kommunikationskompetence i forhold til det professionelle møde med patienter og pårørende • Kompetence til at erkende egne potentialer og ambitioner for at kunne videreudvikle sig fagligt og personlig

  6. Randi Dam Schmidt Professionsuddannelse • Uddannelse > < Dannelse (mod selvstændighed) • Krav til professioner • Virke i praksis • Undersøge og udvikle (ikke bare udføre!) • Etisk og fagligt grundlag (Etisk kodeks) • Kompetence baseres på viden, kunnen og dannelse • Ikke nok at vide og kunne – men også på en bestemt måde • Dannelse IKKE en tilpasning, men en stillingtagen ud fra indsigt, etik og viden • Man dannes ved at blive en del af noget større (professionen) • Dannelse kræver evne til kvalificeret refleksion Professor Carsten Schnak

  7. Randi Dam Schmidt Essenslæring (Jan Brødslev Olsen) Professioner fordrer både en faglig og en personlig udvikling Det faglige altid indlejret i det personlige Kompetencebegrebet: De faglige kvalifikationer + den personlige dimension Intrapersonelle essenskvaliteter Flid Styrke Vedholdenhed Selvtillid Kreativitet • Interpersonelle essenskvaliteter • Tillid • Venlighed • Åbenhed • Respekt • Omsorg • Tolerance

  8. Randi Dam Schmidt Hvorfor vigtigt med personlige kompetencer?Ny aftagerundersøgelse fra Metropol i København • Praksis efterspørger to egenskaber hos nyuddannede sygeplejersker (professionsuddannede)  • God faglig viden • Personlige kompetencer

  9. Randi Dam Schmidt Svært at skille ad… Per Fibæk Laursen Professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet. ”Personlig-professionelle kompetencer er ikke noget alternativ til de øvrige aspekter af uddannelserne, men er snarere resultat af en særligt dybtgående og personligt præget tilegnelse af de øvrige kompetencer. ”

  10. Randi Dam Schmidt Hånd i hånd… Schnack 2005 …”Handlingslivet kvalificeres kun tilstrækkeligt, såfremt formel viden og livserfaring krydser hinanden”. Dvs. viden i sig selv har ingen dannelsesværdi Centralt er altså måden hvorpå læring tilegnes, anvendes og udvikles hos den enkelte.

  11. Randi Dam Schmidt Også svært at skille ad for den studerende Den studerende: ”Jeg oplevede det som et personligt angreb og en decideret udstilling af mine svage sider…” Underviseren: ”Jeg eksaminerede hende i pensum, men der var MANGE huller i hendes faglige viden”

  12. Randi Dam Schmidt Hvorfor er det svært at vurdere personlige kompetencer? Fordi der ikke er en facitliste… - og fordi de ikke kan stå alene...

  13. Randi Dam Schmidt ”Jeg vil i hvert fald bruge handsker, når jeg skal vaske en gammel patient” • Hvordan tackle dette som underviser i øvestuen? • Holdninger • Faglighed • Deres egne erfaringer qua øvelser • Efterfølgende refleksion  Interessant...!!! • Deres refleksionsspørgsmål undervejs viser også noget om deres læring/dannelse: • Hvordan vurdere personlige kompetencer i en eksamenssituation? • Faglig argumentation (hvad – hvordan og hvorfor) • Personlig argumentation (hvem er jeg som professionsudøver) • Synliggørelsen af ”transformationen” – at komme fra A til B ”Hvordan vasker jeg ham på den rigtige måde?” ”Hvor stor betydning har de hygiejniske principper i forhold til patientens blufærdighed, når jeg står med vaskekluden her?”

  14. Randi Dam Schmidt Øvelser i CareLab (øvestuer) Modul 1 Modul 10 Autentiske øvesitationer ved simulationsdukke (handletvang) Patient, der bliver akut dårlig Kommunikation, sygeplejehandlinger, pårørende, kollegaer Kan ikke stoppe midt i det hele Følelsen af adrenalin der pumper i kroppen Debriefing bagefter • Prøver selv at være patienter • Bliver sengebadet • Blufærdighed, afdækning, temperatur, • Refleksioner efterfølgende • Hvordan var det at være patient? • Hvad var det mest overraskende idag? Husker det de lærte på egen krop...!

  15. Randi Dam Schmidt Model for praktiske færdigheder Fordel ved modellen..? Simplificering af virkeligheden (En hjælp til at se kompleksiteten i en tilsyneladende simpel handling) Enkelt-elementer kan træde i forgrunden og andre i baggrunden Kan åbne den studerendes øjne for de delaspekter, der kan arbejdes med Hjælpe os til at vurdere deres personlige handlekompetence • Indhold og rækkefølge • Nødvendige trin + udført i logisk rækkefølge • Nøjagtighed • At handle korrekt, præcist • Informere forståeligt; (nødvendige og tilstrækkelige) • Lethed • Handle, informere og instruere uden tøven + uden unødvendige pauser • Integration • Timing og korrdinering af elementer i handlingen • Opmærksom, have overblik, være fleksibel • Omsorgsfuld væremåde • Anerkendende, respekt, sikre pt-deltagelse, empatisk, passende sprogbrug , handle på en æstetisk måde (Kilde: Bjørk 1999)

  16. Randi Dam Schmidt Spørgsmålstyper til eksamen Frit efter Kvale 1997

  17. Randi Dam Schmidt Eksempel på et sonderende eksamensspørgsmål: Hvilke overvejelser havde du i forhold til patientens reaktion?” • Hvor bred er viften? (faglig spændvidde) • Man går ikke nødvendigvis efter noget specifikt, men på hvor spørgsmålet fører dem hen • Relevant? • Hvor meget observerede hun ved patitenten (nervøsitet, tårer, flakkende blik, spørgsmål?) • Hvordan tacklede hun det?  overvejelser bagefter • Reflekterer hun sig selv frem til andre handlemåder? (eller hjælp til denne refleksion?) • Graden af selvrefleksion meget sigende • Graden af behovet for ekstra spørgsmål / hjælpespørgsmål • Sammenhæng mellem det sagte og det gjorte? (det virkelig svære dilemma!)

  18. Randi Dam Schmidt Hvad så med skriftlige opgaver? Er de personlige kompetencer synlige her?

  19. Randi Dam Schmidt Skelner mellem… Akademiske opgaver: Pædagogiske plejeplaner Fokus på én specifik patient fra klinisk praksis (fx afsæt i én patient fra praktikken) Udlede sygeplejefaglige problemstillinger (fx smerter, immobilitet, obstipation) Udvælg ét problem til videre bearbejdelse Udarbejde sygeplejefagligt mål Forslag til sygeplejehandlinger Evaluering af sygeplejehandlingerne • Fokus på en generel problemstilling fra klinisk praksis (fx bacheloropgaven) • Fx ”Hvordan kan sygeplejersken udvikle sygeplejen omkring åndelig omsorg med henblik på – via håb – at støtte patienten med uhelbredelig coloncancer til mestring af sin livssituation?”

  20. Randi Dam Schmidt Personlige kompetencer synligt i akademiske opgaver? • BA-projekter (fordel: mundtligt forsvar) • Overvejelser ift valgt emne • Erfaringer, oplevelser, argumentation • Hvilke indtryk har det givet den studerende? • At kunne ”mærke” den studerendes gejst, engagement, frustration, undren • Kan hun beskrive problematikken sobert og ikke klandrende? • ”Det er for dårligt at...” > < ”’Jeg undrer mig over at...” • Analysen synliggør i hvilket omfang de anvender teorien • Studerende som kommende professionsudøver bliver synlig qua måden hun vælger og argumenterer for sin teori og dens anvendelse (hvad står hun for) • Sluger hun teorierne råt? Eller forholder hun sig kritisk til dem? • ”11 timers intensiv taleundervisning ugentligt giver god effekt” • ”Omvendt kan man sige, at denne teori giver sygeplejersken den udfordring at....” • Fordel: Opgaven kan uddybes til mundtlig eksamen

  21. Randi Dam Schmidt Den studerendes oplæg ved mundtlig eksamen • Mange eksamener (både kliniske og teoretiske) er starter med 5 minutters selvvalgt oplæg fra den studerende • Siger ofte meget om den studerendes evne til at selektere • Gentagelse af det udførte i kronologisk rækkefælge  intet skiller sig særligt ud • Ukritisk og usystematisk beskrivelse af patienten • Gentagelse af opgaven – dvs. intet nyt under solen  spild af dyrbar tid • Abstrakt citat  Wauw-effekt - eller det modsatte? • Er det udvalgte emne relevant? • Passende for det nuværende uddannelsesniveau? (Eller pensum fra modul 2?) • Bliver det valgte oplæg koblet til opgaven/patienten?

  22. Randi Dam Schmidt Personlige kompetencer synlige i pædagogiske plejeplaner? • Skriftlige opgaver UDEN mundtlig eksamen  kun ét vurderingsgrundlag • Hvad kan man kigge efter: • Opgavens start – er hun i stand til at sætte scenen? • Hvordan præsenterer hun patienten • Kommer det vigtigste først? • Er det først på side 3, at man får at vide, at patienten er nyopereret? • Sproget: talesprog > < fagsprog • Fornemmer man, at det er en kommende sygeplejerske, der skriver? Systematisering af data viser ofte personlig kompetence til fx at præsentere en patient. Fru Mikkelsen er en lille krumrygget dame på 79 år, der bor i en kælderlejlighed med sin lille kat Mille. Hun er enke... Fru Mikkelsen er en 79-årig kvinde, der netop er blevet udskrevet fra sygehuset efter en højresidig hofteoperation.

  23. Randi Dam Schmidt Sproget....!!!! ”Det kommer an på, om det er en ældgammel patient, der ikke kan noget som helst og bare ligger i sengen og glaner...” ”Det kommer an på patientens funktionsniveau. Hvis hun er immobil og ikke selv kan medvirke i forflytningerne, så vil jeg....” ”Af handlinger vil jeg gå ind og snakke med fru Hansen om kost og ernæring.” ”Jeg vil vejlede fru Hansen om betydningen af at spise mange proteiner af hensyn til ophelingen af såret”

  24. Randi Dam Schmidt Hvordan kan vi udvikle deres personlige kompetencer i forbindelse med skriftlige opgaver? • Mulighed for mundtlig tilbagemelding på opgaver • Fremadrettet perspektiv • Motiverende  stort læringspotentiale • Hvornår gives den? • Hvem møder op? • Hvad med dem, der fik 12? • Hvad med dem, der fik et 2-tal? • OBS: Tilbagemelding på eftervidereuddannelsesniveau: diplomopgaver? Ungdommen i dag: Popstargenerationen: Ros mig Bekræft mig Og ros mig igen...! (Marianne Levinsen, fremtidsforsker)

  25. Randi Dam Schmidt Udvikling af personlig kompetence undervejs:Samarbejdsevne Hvordan vurderer vi om det lykkes at udvikle personlige samarbejdsrelationer? • Problembaseret læring • Store grupper – og meget gruppearbejde • Samarbejdetsrelationerne lige så vigtige som det faglige • Sådan tænker de studerende dog ikke: • ”Jeg er en meget åben person” <>”Jeg gider ikke være i gruppe med Sofie” • Gruppekonflikter = læringsproces • Balancegang – må ikke ”kamme over” • Underviseren som facilitator i forhold til: • Det faglige • Samarbejdet og gruppeprocesser/dynamik • Bolden på de studerendes side • Hvem bliver stærke af PBL? • ”For dårligt at vi ikke får mere vejledning” • Ansvar for egen læring  er det en kliché? Sidst i uddannelsen har de en anderledes selvkørende tilgang til gruppearbejde • *Produktet ikke nødvendigvis det primære. • *Vælger kampe med omhu

  26. Randi Dam Schmidt Udvikling undervejs • I starten af uddannelsen: • Svært at forholde sig til, at ting kan gøres på forskellige måder med forskellige argumenter? • De er facitsøgende • Skal jeg stå eller sidde når jeg skal hjælpen patienten med at spise? • Der kan være flere svar.... • Betydning af underviserens holdning? Godt eller skidt? • ”Jeg har hørt, at man dumper, hvis man...” • Senere i uddannelsen • Kan de langt bedre forholde sig til forskellige faglige argumenter ift samme problemstilling • Viser niveaustigning, evne til at vurdere  udvikling af personlig kompence

  27. Randi Dam Schmidt Personlige kompetencer udvikles også på praktikstederne • ”Vi kan jo ikke rette på den studerendes måde at være på...!” • Eller kan man? Eller skal man ligefrem? • Dannelse centralt i professionen ”Hun kommer konsekvent for sent HVER morgen... Og når hun endelig kommer, så starter hun med at sætte sig ind og spise det rundstykke, som hun har købt på vejen...!” ”Tænk engang – hun kan ikke engang finde ud af at lave kaffe til patienterne” ”Jeg har bedt hende om at lave en praksisbeskrivelse, som vi kan tage afsæt i til vores ugentlige refleksionstime – men det er ikke sket endnu. Og nu har hun været her i over halvdelen af praktiktiden...!”

  28. Randi Dam Schmidt Til diskussion • Er der noget fra dagens oplæg, som har gjort særligt indtryk? • Er det overhovedet muligt at vurdere personlige kompetencer? • Giver det mening at vurdere personlige kompetencer, når der ikke er en facitliste? • Hvad er det sværeste i en eksamensituation i relation til dette?

  29. Randi Dam Schmidt Referencer • Bjørk, I T 1999, ’Hands-on nursing: New graduates’ practical skill development in clinical setting. Institutt for sykepleievitenskap’. Universitetet i Oslo. • Schnack K 2005 ’Handlekompetence’ I: Pædagogiske teorier (red. Niels Jørgen Bisgaard og Jens Rasmussen) 4. udgave. Forlaget Billesø & Baltzer • Stenholt B, Skovsgaard AM, Nielsen C & K Larsen 2010 ’Hvordan styrkes de studerendes praktiske handlekompetence i sundhedsuddannelserne?’: Professionsdidaktik – et særligt anliggende for professionshøjskolerne? VIA Systime

More Related