Undervisning/evaluering af personlige og sociale kompetencer DTU, CDIO Workshop 21. december 2009

1. Undervisning/evaluering af personlige og sociale kompetencerDTU, CDIO Workshop 21. december 2009 Hanne Leth AndersenCBS Learning Lab

2. CDIO Helhedsorientering Anvendelsesorientering Funktionel og professionsrettet Sammenkobling af praksis og teori (induktive og deduktive tilgange) Tværfaglighed: samarbejde med andre faggrupper, samarbejde med andre tilgange, personlige tænkestile Etik og professionsbevidsthed

3. Kompetencebevidsthed • Vejledere og undervisere skal blive bedre til at hjælpe den studerende med at sætte ord på de kompetencer, den studerende opbygger i løbet af uddannelsen, og til at relatere kompetencerne til arbejdsmarkedet og dermed fremtidige jobmuligheder… Kvalitet i undervisningen, marts 2006

4. Kompetencetænkning i hele systemet • Folkeskolens Klare Mål • Gymnasiereformen • Diploma supplement • Universitetsloven • Uddannelsesbekendtgørelsen: studieordningen skal indeholde kompetencebeskrivelse samt faglig profil, mål og formål • Den europæiske kvalifikationsramme

5. Den danske kvalifikationsnøgle 2003 • Konkrete kompetenceprofiler og kompetencemål, klart differentieret for BA- og for KA-niveau • Intellektuelle kompetencer • Praksiskompetencer • Faglige kompetencer

6. Kvalifikationsrammen • Viden (teoretisk og/eller faktuel): resultatet af en assimilering af information gennem læring. Viden er den samling fakta, principper, teorier og praksis, der vedrører et arbejds- eller studieområde. • Færdigheder (kognitive eller praktiske): evnen til at anvende viden og knowhow til at udføre opgaver og løse problemer. • Kompetence (ansvar og selvstændighed): dokumenteret evne til at anvende viden, færdigheder og personlige, sociale og/eller metodologiske evner i arbejds- eller studiesituationer og i faglig og personlig udvikling. http://ec.europa.eu/education/lifelong-learning-policy/doc44_en.htm

7. Bachelor-niveau Viden • Viden om teori, metoder og praksis inden for fagområdet • Kan forstå og reflektere teori, metoder og praksis inden for fagområdet Færdighed • Kan deltage i planlægning og gennemførslen af projekter • Kan anvende og reflektere over metoder til analyse og løsning af faglige problemstillinger • Formidle og kommunikere faglige problemstillinger til fagfæller og ikke-specialister Kompetence • Kan strukturere egen kompetenceudvikling • Kan sætte sig ind i nye emneområder inden for faget • Kan indgå i samarbejde med professionel tilgang

8. Kandidat-niveau Viden • Viden som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning • Forstå og forholde sig kritisk til fagområdets viden Færdighed • Mestrer metoder og redskaber • Kan vurdere anvendelighed og hensigtsmæssighed af teoretiske, eksperimentelle og praktiske metoder samt opstille nye analysemodeller • Kan formidle og kommunikere faglige spørgsmål i videnskabeligt som i alment forum Kompetence • Kan styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse • Kan selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig prof. ansvar • Kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling

9. Status for implementering? • Kompetenceredegørelser på uddannelsesniveau og modulniveau • Sammenhæng med eksamensformer? • Fokus hos underviserne i den daglige undervisning? • Kompetencebevidsthed hos de studerende? • Anvendelse på arbejdsmarked?

10. “We are learning that we need a science of complex systems, and we are beginning to construct it..." Nobel Laureate Herbert Simon (1916-2001) Keynote Speech 2000 IDPT Conference Artificial intelligence, psychology, administration and economics

11. Tværfaglighed, effektivitet og affektivitet – også i uddannelser • Forståelse af moderne verden: behov for fælles viden – kan ikke opnås isoleret inden for disciplinerne • Ny type uddannelse der inddrager alle menneskelige dimensioner: Transdisciplinaritet for fantasi, sensitivitet og krop • Tværfaglighed og nytænkende undervisningsformer: funktionelle, praksisrelaterede (case, projekt), entreprenørielle, innovative, kreative

12. UNESCO International Commission of Education for the Twenty-first Century • Learning to know - permanent at stille spørgsmål og bygge broer • Learning to do – kreativitet • Learning to live together with - transkulturelle, transreligiøse, transpolitiske og transnationale tilgange • Learning to be – videntilegnelse med krop og følelser -> dialog mellem humaniora og naturvidenskab

13. Transdisciplinaritet i forskning og uddannelse: kompleksitetshåndtering • Within many fields, such as medicine, biosciences, and cognitive science, there is a growing awareness of the need for transdisciplinary approaches • Likewise, engineering education and research needs to be supplemented by a fundamentally new way of addressing the multidimensional, complex problems that society faces today The Academy of Transdisciplinary Learning & Advance Studies (TheATLAS) founded 2000 www.theatlas.org

14. Personlige kompetencemål/færdigheder • Fleksibilitet og selvledelse • Initiativ, lederskab og risikovillighed • Selvstændighed og motivation for læring • Viden om egne grænser og svagheder • Overblik og prioritering • Lydhørhed over for kritik • Kreativitet • Professionelle færdigheder og holdninger

15. Sociale færdigheder • Samarbejdsevne (teamwork) og konfliktløsning • Effektiv mødeplanlæggelse og gennemførsel • Uddelegering og coaching • Tværfaglige teams og elektroniske medier • Opstille og gennemføre kommunikationsstrategi • Argumentere • Klar udtryksfærdighed og effektiv præsentation • Korrekt dansk og teknisk engelsk

16. Eksamensformer med fokus på personlige og sociale kompetencer • Portfolio • Case • Projekt • Gruppeforberedelse • Praktikforløb • Peer Assessment

17. Portfolio: collection, reflection, selection • Systematisk samling af arbejder -> udvikling og læring • Procesorientering • Refleksion, læringsbevidsthed • Begrundet udvælgelse • Viden om egne grænser og svagheder • Selvledelse • Overblik og prioritering • Kommunikation, integration af elektroniske medier

18. Mundtlig eksamen med synopsis • Problemformulering • Problemstillinger, diskussion af materialer, teorier og metoder • Konklusioner • Litteraturliste • Perspektivering • Åbne problemstillinger, vurdering, opstilling af modeller, diskussion, argumentation, kritik, grænser, kreativitet

19. Case-eksamen: autenticitet • Udgangspunkt: ”virkelig situation” + tilgængelige data • Materialer, forberedelse og evaluering evt. netbaseret • Formål: identificere, analysere og løse problemer • De studerende anvender teorier fra det øvrige kursusforløb i arbejdet med casen • Problemløsningskompetencer på tværs af discipliner

20. Projekteksamen • Problembasering (inden for afgrænset emneområde indkredse og formulere faglig problemstilling der giver mening i forhold til stoffet) • Funktionel, anvendt viden • Specifik og praksisrettet • Projektstyring • Selvstændighed og samarbejde • Eksplicit inddragelse og udvikling af personlige og sociale kompetencer • -> tidssvarende og krævende arbejdsform

21. Individuel eksamen med gruppeforberedelse • Samarbejdsevne (teamwork) og konfliktløsning • Effektiv mødeplanlæggelse og gennemførsel • Uddelegering og coaching

22. Praktikforløb: studiepraktik, projekt • Funktionel viden • Mødeledelse? • Bevidsthed om egne grænser og svagheder • Professionelle færdigheder og holdninger

23. Implementering:Integration, meta-kommunikation og selvevaluering • Integration af form og indhold • Kommunikation om mål og kompetencer • Procesbevidsthed

24. Selvevaluering og peer evaluering • Eksplicitering af vurderingskriterier • Fælles udarbejdelse af kvalitetskriterier: bevidstgørelse • Faglig og kulturel socialisering • Ejerskab • Viden om egne grænser og svagheder • Overblik og prioritering • Lydhørhed over for kritik • Studiekompetence

25. Referencer • Andersen, Hanne Leth & Arne Carlsen, 2006. Rapport om universiteternes arbejde med kompetence- og kvalifikationsbeskrivelser, VTU • EVA, 2005: Videregående engelskuddannelser – kompetencer, undervisnings- og eksamensformer • Mathiasen, Helle, 2006 (red.): Læring og it – kompetenceudvikling på de videregående uddannelser, Aarhus Universitetsforlag • Mod en dansk kvalifikationsnøgle på de videregående uddannelse, 2003, Bolognafølgegruppen • Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse, maj 2007. Referencegruppen • VTU 2007. Til gavn for uddannelserne

26. Tværfaglige tilgange