peter nedergaard berger luckmann den samfundsskabte virkelighed l.
Download
Skip this Video
Download Presentation
Peter Nedergaard: Berger & Luckmann : Den samfundsskabte virkelighed

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 21

Peter Nedergaard: Berger & Luckmann : Den samfundsskabte virkelighed - PowerPoint PPT Presentation


  • 361 Views
  • Uploaded on

Peter Nedergaard: Berger & Luckmann : Den samfundsskabte virkelighed. Disposition 1)Hvad er videnssociologi? 2)Tre grundforståelser af virkelighed og viden 3)Videnssociologiens baggrund 4)Karl Mannhenim 5)Berger & Luckmann: Hverdagens betydning 6)Berger & Luckmann: Sprogets betydning.

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Peter Nedergaard: Berger & Luckmann : Den samfundsskabte virkelighed' - kaya


Download Now An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
peter nedergaard berger luckmann den samfundsskabte virkelighed
Peter Nedergaard: Berger & Luckmann: Den samfundsskabte virkelighed

Disposition

1)Hvad er videnssociologi?

2)Tre grundforståelser af virkelighed og viden

3)Videnssociologiens baggrund

4)Karl Mannhenim

5)Berger & Luckmann: Hverdagens betydning

6)Berger & Luckmann: Sprogets betydning

videnssociologiens p stande og definitioner
Videnssociologiens påstande og definitioner
  • Påstand:
  • Virkeligheden er samfundsskabt
  • Videnssociologien analyserer de processer, hvorunder denne skabelse finder sted
  • Virkelighed = Kvalitet ved fænomener, som vi erkender som eksisterende uafhængigt af vor egen vilje
  • Viden = overbevisning om, at fænomener besidder specifikke karakteristika, som vi kender noget til
tre grundforst elser af virkelighed og viden i
Tre grundforståelser af virkelighed og viden I
  • Dagligdagens forståelse:
  • Normalt ubesværet forståelse heraf med mindre, et problem trænger sig på
  • Social relativitet er normalt uproblematisk
  • Den sociale relativitet udfordres først, hvis der ikke opstår et problem
tre grundforst elser af virkelighed og viden ii
Tre grundforståelser af virkelighed og viden II
  • 2) Sociologiens forståelse:
  • Overvejelser om grunden til, at mennesker i forskellige samfund tager forskellige virkeligheder for givet
  • Sociologien tager disse samfund som udgangspunkt for analysen
  • Undersøger begrebernes sociale relativitet
  • Forsøger at give forklaringer herpå
tre grundforst elser af virkelighed og viden iii
Tre grundforståelser af virkelighed og viden III
  • 3) Filosofiens forståelse:
  • Tager ingen samfund for givet
  • En absolut analyse af grundlaget for viden og virkelighed
  • Undersøger begrebers sociale relativitet med henblik på, hvad der er sandt med hensyn til virkelighed og viden
videnssociologien som sociologi
Videnssociologien som sociologi

En del af den sociologiske forskning

Beskæftiger sig med analyse af den samfundsskabte virkelighed

Forholdet mellem den menneskelige tanke og den sociale kontekst, hvori den opstår

I hvor høj grad er tankegangen determineret af samfundet?

opfinderen max scheler
Opfinderen: Max Scheler

1920’ernes Tyskland

Relationen mellem menneskelig tanke og den sociale kontekst

Empirisk: en enorm ophobning af historiske studier i Tyskland fra 1800-tallet og frem

Den historiske skole

videnssociologiens teoretiske baggrund i
Videnssociologiens teoretiske baggrund I
  • 1) Marxismen:
  • Sociale væren determinerer menneskenes bevidsthed
  • Unge Marx (først ud i 1932) – ældre Marx – senere marxister
  • Ideologi = ideer som våben for sociale interesser
  • Falsk bevidsthed = tanken er fremmedgjort for den tænkendes sociale væren
  • Unterbau – Überbau
  • Visse marxister: økonomisk struktur determinerer helt bevidstheden
  • Unge Marx: dialektik – ideer kan ændre sociale struktur
videnssociologiens teoretiske baggrund ii
Videnssociologiens teoretiske baggrund II
  • 2) Nietzsche:
  • Den menneskelige tanke som instrument i kampen for overlevelse
  • 3) Historicismen:
  • Relativiteten i alle syn på menneskelige begivenheder
  • Hegels historiefilosofi
  • Historisk situation kan kun forstås på sine egne betingelser
schelers videnssociologi
Schelersvidenssociologi

Mål om at overskride relativiteten i de specifikke historiske samfunds determinans af tænkningen

Hvilke generelle mønstre gør der sig gældende i denne determinans

Realfaktorer regulerer betingelserne, hvor under visse idealfaktorer kan opstå i historien, men er uden indflydelse på disses indhold

Virkeligheden er kun i et vist omfang samfundsskabt

”Tysk idealisme”

karl mannheims videnssociologi i
Karl Mannheims videnssociologi I

Blev mere udbredt end Scheler. Udgav på engelsk

Kom efter 1933 til Storbritannien, hvor han underviste og forskede

Marxismen spiller en større rolle for ham end for Scheler

Optaget af ideologifænomemer = al idébetinget tænkning.

Ikke kun modstanderens tænkning som hos Marx

karl mannheims videnssociologi ii
Karl Mannheims videnssociologi II

”Relationisme” og ikke ”relativisme”

= viden er altid kun viden fra en vis position

Ideologiernes påvirkninger kan ikke udryddes

Men de kan indskrænkes gennem systematiske analyser af så mange som muligt af de forskellige socialt fastlagte synspunkter

karl mannheims videnssociologi iii
Karl Mannheims videnssociologi III

Hvilken gruppe kan overskride sin egen snævre position bedst?

= ”socialt fritsvævende intelligent”

= mellemlag relativt uafhængigt af klasseinteresser

berger luckmann kritik af hidtidig videnssociologi
Berger & Luckmann – kritik af hidtidig videnssociologi:

Har næsten udelukkende været rettet mod ideernes sfære, dvs. mod teoretisk tænkning

Det er for snævert

Videnssociologien må beskæftige sig med alt det, der i samfundet går for at være viden

Ikke at overdrive den teoretiske tænknings betydning i samfundet

Det er commonsense-viden snarere end ideer, at videnssociologien skal fokusere på

berger luckmann byggestene i deres videnssociologi
Berger & Luckmann – byggestene i deres videnssociologi:

Alfred Schutz: koncentrere sig om strukturen i hverdagens commonsense-verden

Unge Karl Marx: dialektik mellem samfund og ideer

Durkheim: samfundet som en objektiviseret størrelse

Weber: konstitueres gennem subjektive betydninger

berger luckmann hverdagens betydning i
Berger & Luckmann – hverdagens betydning I:

Dagliglivet er den mest betydningsfulde, fordi den skaber en sammenhængende verden

Viden i hverdagen = objektiveringer af subjektive processer og meninger

Hermed bliver den intersubjektive commonsense-verden opbygget

Analyse af den subjektive oplevelse af dagliglivet

Sund fornuft = adskillige før- og halvvidenskabelige fortolkninger af hverdagens virkelighed

berger luckmann hverdagens betydning ii
Berger & Luckmann – hverdagens betydning II:

Hverdagens virkelighed = virkeligheden par excellence

En intersubjektiv verden, jeg deler med andre

Danner skarpt skel mellem hverdagen og de andre virkeligheder

Hverdagsvirkeligheden søger at integrere den problematiske sektor i det, som i forvejen er uproblematisk

berger luckmann sproget i hverdagen i
Berger & Luckmann – sproget i hverdagen I:

Giver de nødvendige obtiviseringer

Giver den nødvendige orden

Giver hverdagslivet mening

Liver samordnet med samfundets

Sproget har rod i hverdagen

Selv når det bruges om erfaringer fra såkaldt lukkede betydningsområder (Gud = far)

berger luckmann sproget i hverdagen ii
Berger & Luckmann – sproget i hverdagen II:

Hverdagens virkelighed er kun mulig i kraft af objektiviseringer

Tegndannelsen = menneskets frembringelse af tegn = et særlig vigtigt tilfælde af objektivisering

Sproget = et system over vokale tegn er samfundets vigtigste tegnsystem

Skyldes menneskets evne til at udtrykke sig vokalt i et fælles sprog

Sproget er blevet endnu vigtigere, fordi det er blevet et objektivt tilgængeligt opbevaringssted for de enorme akkumuleringer af erfaringer

berger luckmann sproget i hverdagen iii
Berger & Luckmann – sproget i hverdagen III:

Sproget stammer fra og refererer til hverdagen fyldt med pragmatiske motiver

Rodfæstet i commensense-virkelighed

Sproget tvinger mig ind i dets mønstre

Forsyner mig med færdiglavede muligheder for en stadig objektivering af min voksende erfaring

berger luckmann n r sproget overskrider hverdagen
Berger & Luckmann – når sproget overskrider hverdagen:

Sproget kan også hjælpe med at overskride hverdagen her og nu

Bygge bro mellem forskellige af hverdagens zoner

Kan referere til lukkede betydningsområder (fxreligion)

Sproget kan konstruere fantastiske bygningsværker – fx religion, kunst, videnskab

Akkumulere historiske refaringer

Giver fælles adgang til det sociale videnslager

Dermed hjælpe med at løse nye problemer