1 / 13

Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre. Møde i Samfund & Skole 30. oktober 2013. Overordnede nationale mål. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale tests

kass
Download Presentation

Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Skolereformen i Greve- lad os sammen gøre en god skole bedre Møde i Samfund & Skole 30. oktober 2013

  2. Overordnede nationale mål • Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan • Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale tests • Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater • Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik, skal reduceres år for år uanset social baggrund • Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis • Elevernes trivsel skal øges • (Implementering af lærernes nye arbejdstidsaftale)

  3. Reformens indhold • Åbning af skolen mod det omgivende samfund • Kommunerne forpligtes til samarbejde med idræts-, kultur- og foreningslivet • Folkeskolen, musik- og billedskoler forpligtes til gensidigt samarbejde • Fuld kompetencedækning blandt lærerne (linjefagskompetence) i 2020 • Valgfag, valgfagspakker og udskolingslinjer fra 7. klasse • Elite- og talentklasser • Øget brug af IT • Elev- og uddannelsesplan integreres • Uddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet • Lempelse af holddannelsesregler • Forenkling og forbedring af afgangsprøver

  4. Reformens indhold En længere skoledag: • 30 (28) timer for børnehaveklassen til 3. klasse • 33 (30) timer for 4. til 6. klasse • 35 (33) timer for 7. til 9. klasse. Reformen indfases fuldt ud efter valget i 2015 og får endelig virkning fra 2016. Fra 2014 og til fuld indfasning indføres følgende mellemløsning: • Lektiehjælp bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men frivilligt for eleverne at deltage i. Lektiehjælpen placeres om eftermiddagen i ydertimer. • Med lektiehjælpen nås det samme, samlede antal timer som efter fuld indfasning.

  5. Reformens indhold En længere og mere varieret skoledag • Fagopdelt undervisning (lektioner = 45 min.) • Motion og bevægelse (i gennemsnit 45 min. om dagen, idrætsundervisningen indgår heri) • Understøttende undervisning (7 timer ugentligt) Fx: Pædagoger og andre Lektiehjælp (tilbud i ydertimer i 2014/15) kompetente medarbejdere Faglig fordybelse kan også varetage denne tid under en Motion og bevægelse lærers planlægning • Engelsk fra 1. klasse og andet fremmedsprog (tysk eller fransk) fra 5. klasse • Flere timer i dansk og matematik i 4.-9. klasse • Styrkelse af idræt, karaktergivning i faget samt udtræksfag i den naturfaglige blok • Flere timer i musik, natur og teknik • Madkundskab, håndværk og design i 4.-7. klasse (fra 2016/17) • Valgfag fra 7. klasse

  6. Det helt nye: Understøttende undervisning §16a: Undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner suppleres af understøttende undervisning i den øvrige del af skoledagen, som skal understøtte undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner En anden skoledag med nye rammer, som motiverer og aktiverer, så eleverne lærer mere Fokus på: • Styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel • Give elevernes anledning til i højere grad end i dag at lære på flere forskellige måder og arbejde med og blive anerkendt for et bredere udsnit af deres evner og interesser • Give eleverne tid til at afprøve, træne og repetere de færdigheder og kompetencer, de tilegner sig i den fagdelte undervisning

  7. Procesdiagram Rådene (Samfund & Skole d. 30.10) Det politiske niveau Styregruppe Foreningsliv & andre institutioner Projektgruppe Motion og bevægelse Ledelsesrollen fremover Styrket forældresamarbejde og elevinddragelse • Arbejdsgrupper • 7 temaer • Ledere og konsulenter Bedre udskoling Bedre læringsmiljø Den understøttende faglige undervisning Den åbne skole Skolebestyrelserne Skolernes udviklingsgruppe Skolernes udviklingsgruppe Skolernes udviklingsgruppe • Skolernes lokale udviklingsgrupper • 7 temaer • Ledere og medarbejdere MED Skolernes udviklingsgruppe Skolernes udviklingsgruppe Skolernes udviklingsgruppe

  8. Kobling til skolepolitikken • Greve Kommune er langt, når vi sammenholder den skolepolitiske målsætning og skolereformen. • Snitflader mellem skolepolitikken og reformen skitseres i det følgende med udgangspunkt i de overordnede nationale mål. 9

  9. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan • Tilpas faglige udfordringer for den enkelte, bl.a. Talent-strategi (fokusområde 1: Læring) • Forudsætninger for læring forbedres hvis de spiser sundt og får motion (fokusområde 2: Trivsel & sundhed) • Elevernes medinddragelse gennem brug af digitale læremidler (fokusområde 3: Digital skole - 1:1) • Eksperimenterende arbejde der fremme nysgerrighed (fokusområde 4: Innovation & kreativitet) • Styrke elevernes egne resurser og anerkende de lærer forskelligt (fokusområde 5: Inklusion) 10

  10. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater • Læring giver adgang til at deltage, tage medansvar og kende sine rettigheder i et demokratisk samfund (fokusområde 1: Læring) • Børn og unge selv har en forståelse af, at de er sunde og raske for at kunne lære og trives/En indsats i skolen for at fremme sundhed skal på længere sigt række ind i børnenes voksenliv (fokusområde 2: Trivsel & sundhed) • Prioritering af indsatsen så tæt på eleverne som muligt (fokusområde 3: Digital skole - 1:1) • Kombination af viden fra forskellige fagområder (fokusområde 4: Innovation & kreativitet) • ”Lav en plan” Tosprogs-Taskforce projekt (fokusområde 5: Inklusion) 11

  11. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis • Læring som en livslang proces, gennem at lære at lære (fokusområde 1: Læring) • Trivsel og sundhed er et samarbejdsanliggende, bl.a. brug af klassetrivsel.dk på alle skoler (fokusområde 2: Trivsel & sundhed) • Gennemførelsen af 1:1 skolen (fokusområde 3: Digital skole - 1:1) • Inddragelse af lokalsamfundet (fokusområde 4: Innovation & kreativitet) • Egmontprojektet (fokusområde 5: Inklusion) 12

  12. Perspektiver i forhold til erhvervsliv og ungdomsuddannelser Hvordan kan det lokale erhvervsliv, ungdomsuddannelserne og UUV tænkes ind i et forpligtende samarbejde omkring følgende: Generelt • Give elevernes anledning til i højere grad end i dag at lære på flere forskellige måder og arbejde med og blive anerkendt for et bredere udsnit af deres evner og interesser Specifikt • Uddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet • Valgfag, valgfagspakker og udskolingslinjer fra 7. klasse • Madkundskab, håndværk og design i 4.-7. klasse (fra 2016/17)

More Related