Download
forstyrrelsestrusler i natura 2000 omr derne n.
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne PowerPoint Presentation
Download Presentation
Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

94 Views Download Presentation
Download Presentation

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript

  1. Forstyrrelsestrusleri NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann dce.au.dk

  2. Baggrund Naturstyrelsen skal som myndighed følge op på NATURA 2000-planerne i form af reservatbekendtgørelser, hvis det vurderes nødvendigt for at sikre fugle- og pattedyrarter på udpegningsgrundlaget mod forstyrrelser fra fx færdsel og jagt DCE har vurderet eventuelle forstyrrelsestrusler og behov for justeringer af vildtreservaternes geografiske afgrænsning og adgangsforhold Håndhævelse af eksisterende adgangsbegrænsninger ikke omfattet Fokus på arter med ugunstig bevaringsprognose og arter med gunstig bevaringsprognose, hvor denne på sigt kan trues af forstyrrelser

  3. Prioriteringafarter Fugle og pattedyr på udpegningsgrundlagene (Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektivet) En reservatbekendtgørelse er ikke altid et egnet forvaltningsværktøj Arten har en yngleadfærd, der betyder, at det kan være vanskeligt at forudsige ynglestedet Fx engsnarre, havørn, stor hornugle Arten udnytter store arealer udenfor yngleperioden Fx kongeørn, blå kærhøg Levestedernes karakter og udstrækning Odder, flagermus, marsvin Arten er forsvundet fra Danmark Urfugl, høgesanger I alt 20 og 47 arter af hhv. yngle- og trækfugle omfattet af vurderingen Gråsæl og spættet sæl omfattet af vurderingen

  4. Data- og videngrundlag Vurderingen er i videst muligt omfang baseret på DCE’s eksisterende viden Overvågningsdata, fx NOVANA (sæl-, fældefugle- og midvintertællinger, reservatovervågning) DMU- og DCE-projekter, fx vedr. kolonirugende kystfugle Henvendelse til NST’s enheder Konkrete henvendelser til fx opsynsmænd, lokale ornitologer, NST-medarbejdere Viden/formodning om konkrete forstyrrelsestrusler Generel viden om betydningen af forstyrrelser for fugle og sæler

  5. Forstyrrelseseffekter Effekter af forstyrrelse kan være vanskelige at kvantificere Kan forhindre ressourceudnyttelse Føde, redepladser, fældepladser, rastepladser, reduceret bærekapacitet Kan påvirke overlevelse og bestande Højere energiforbrug, lavere energiindtag, øget prædation Mange faktorer påvirker betydningen af forstyrrelser (art, timing, habitat, tilvænning)

  6. Forstyrrelseseffekter Steven et al., 2012

  7. Om forstyrrelsestyper – eksempel med vandfugle Stor variation ml. typer af forstyrrelse Forudsigelighed Tilvænning Variation ml. arter, flokstr. Data sammenstillet af DurwynLiley

  8. Vurderingafforstyrrelsestrusleri NATURA 2000-områderne Viden om rumligt/tidsmæssigt forstyrrelsesniveau i området? Viden om forekomst af relevante arter? Generel viden om effekt af forstyrrelse i forhold til den konkrete art? Sammenhæng mellem forstyrrelser og udvikling i antal/udnyttelse af området? -> Samlet vurdering af konkrete beskyttelsesbehov ift. art og område

  9. Eksempel: Strandenge på Læsø og havet syd herfor

  10. Eksempel - Strandenge på Læsø og havet syd herfor

  11. Eksempel - Strandenge på Læsø og havet syd herfor

  12. Eksempel - Strandenge på Læsø og havet syd herfor Ynglefugle Trane har opnået gunstig bevaringsprognose under nuværende forhold – næppe forstyrrelser af betydning, men viden mangler Begrænset viden om tinksmed og alm. ryle, men ugunstig bevaringsprognose skyldes næppe forstyrrelser (generel viden) Betydelige forekomster af klyde og terner udenfor ynglefuglereservater Færdsel i disse områder, fx Stokken, Als Dyb Holme og Als Dyb Revler (iflg. lokal ornitolog) Uvist, hvorvidt denne påvirker ynglefuglene negativt Omfordeling af ynglende terner -> flere fugle i områder uden adgangsbegrænsning -> Reservatoprettelse bør overvejes af hensyn til klyde og terner

  13. Eksempel - Strandenge på Læsø og havet syd herfor Trækfugle Iflg. Natura 2000-planen er færdsel en trussel mod alm. ryle Næppe reel, da arten har kort flugtafstand (ca. 70 m) Ingen indikationer på tilbagegang iflg. reservatovervågning Overvågningsdata indikerer ikke, at klyde og lille kobbersneppe skulle være udsat for forstyrrelser Mørkbuget knortegås har ugunstig bevaringsprognose Generelt faldende bestand i NV-Europa Reservatet tilgodeser behov (ålegræs) Ingen indikationer på, at status for havdykænder påvirkes af forstyrrelse -> Intet behov for ændringer i reservatafgrænsning af hensyn til trækfugle

  14. Eksempel - Strandenge på Læsø og havet syd herfor Spættet sæl og gråsæl Ingen forstyrrelsestrusler nævnes i NATURA 2000-planen Kajaksejlrute nær Søndre Rønner/Knotterne Søndre Rønner uden adgangsbegrænsning er en vigtigt lokalitet for begge sælarter – gråsæl yngler herudover kun et sted i DK Det bør overvejes at etablere reservat på Søndre Rønner Knotterne med begrænset adgang (15/4 - 15/7) er vigtig for spættet sæl Det bør overvejes at udvide adgangsbegrænsningen på Knotterne Fra 1/4 -> 30/9 (yngle-/fældeperiode) Fra 50 m -> 500 m

  15. Eksempel - Strandenge på Læsø og havet syd herfor

  16. Sammenfatning 119 NATURA 2000-områder behandlet I 24 områder bør en reservatbekendtgørelse overvejes: Sejlads (19) Færdsel på land (18) Jagt (4)

  17. Sammenfatning • Geografisk fordeling af områder, hvor reservatbekendtgørelserne vil blive taget op til revision

  18. Sammenfatning Områder og arter • 7 arter af ynglefugle • 9 arter af trækfugle • Spættet sæl og gråsæl

  19. Konklusioner og erfaringer Stor variation i vidensniveau om de enkelte arter og områder Ringe viden om forstyrrelsestrusler- og niveauer – forstyrrelser overvåges ikke Generelt er jagten i Danmark velreguleret, men der kan være behov for justeringer lokalt Nye rekreative aktiviteter udgør i stigende omfang en mulig forstyrrelsestrussel Ofte vanskeligt at vurdere i hvilket omfang forstyrrelser sammenholdt med andre faktorer måtte true gunstig bevaringsprognose/være skyld i ugunstig bevaringsprognose