Omstillingsmuligheder i sundhedsvæsenet

1. Omstillingsmuligheder i sundhedsvæsenet Organisatoriske muligheder og udfordringer Jørgen Grønnegård Christensen

2. Den traditionelle model • Stor vægt på strukturændringer • Byggende på tre elementer: • Koncentration af funktioner på færre sygehusenheder • Funktionsflytninger og –omlægninger • Overordnede administrative struktur i konstant spil • Ringe politisk-administrativ interesse for andre koncepter • Sygehusene det eneste ene • Stort er smukt • Blind tiltro til struktur og organisation • Stor magt over sindene, men sikker viden om begrænset effekt

3. Efter kommunalreformen • Reformen blander kortene på en ny måde • Regionerne amputerede amter uden egen økonomi, men med ejer- og driftsherreopgaver • Lagt op til stærkere rolle for staten/Sundhedsstyrelsen • Kommuneandel i drift og ledelse af sundhedsvæsenet • Muligheder og begrænsninger på anvendelse af organisatoriske virkemidler i nye situation?

4. Anvendelse af organisatoriske virkemidler • Sundhedsstyrelsens styrkede position som planlægningsinstans • Hvordan vil SST og I&SM bruge den? • Planøkonomiske ekspertløsninger? • Forhandlede løsninger i forhold til regioner? • Vil staten som nu overlade ubehagelige slagsmål til næste politiske niveau, altså regionerne? • Vil SST politisk være i stand til at gøre noget, som regionerne ikke politisk ville/kunne gøre?

5. Kommunernes formaliserede rolle • To væsentlige nye tiltag: • Et økonomisk medansvar/incitament • En bredere opgave i forhold til forebyggelse og primær sundhedstjeneste • Specielt Kjeld Møller Pedersen peget på beskeden incitamenteffekt • Men kommuner og andre offentlige myndigheder drives af andet end økonomiske incitamenter • Høfligt sagt, så lader politikere og embedsmænd ikke en opgave ligge, selv om andre kunne løse den lige så godt eller bedre

6. Organisation af kommunernes sundhedsindsats • Kommunerne bygger indsats op i eget regi • Problematisk idé – sætter over styr, hvad der er nået i amterne • Kommunerne tænker i samarbejder • Udlicitering til praksislæger/speciallæger • OPP’er i varierende former på sundhedsområdet som ramme om fx kroniker-/ældreindsats • Regioner udvikler tilbud til kommuner uden for traditionelt sygehusregi • Perspektivet er brud med model, hvor man bare har enten dyre sygehuse eller dyre privathospitaler • I stedet palet af organisatoriske løsninger som skaber flere konkurrerende og mere innovative modeller • Samtidig model med plads til decentral variation

7. Organisation på mikroniveau • Min første iagttagelse var traditionelle models ensidige fokus på de store spørgsmål: Struktur • Men sygehuse store og komplekse produktionsorganisationer • Kilde til undren, at man i så ringe omfang har erkendt dette og ikke fokuseret mere på drifts- og produktionsniveauet • Spredte tiltag omkring operationsgange, men hvor er de gennemgribende ’lean management’-tiltag?

8. To forklaringer • Interesserer hverken politikere eller topembedsmænd • Interesserer i virkeligheden heller ikke læger som tænker i klinisk revir • Hvordan ændrer man det? • Staten og kommunerne sidder på pengekassen • Sundhedsstyrelsen er oprustet • Regionspolitikerne har fået svær sisyfosopgave

9. Udfordringerne er blevet større • Adskillelsen af kompetence fra økonomisk ansvar farlig • Blanding af økonomiske incitamenter og budgetstyring nyttig og potentielt farlig • Kommunalt medengagement skaber risiko for oppustning • Udfordringer som ikke løses af organisatoriske tiltag