Dansk Gerontologisk Selskabs årsmøde 24. – 25. april 2009

1. Dansk Gerontologisk Selskabs årsmøde24. – 25. april 2009 Tine Fristrup Lektor, ph.d. DPU - Aarhus Universitet

2. Alderdommen er ikke, hvad den har været

3. Det aldrende samfund 80 70 60 150 millioner 2012 Europa 50 40 30 95 millioner 20

4. Alderspyramiden ændrer sig Lever længere Færre fødsler

7. Alderen Personen

16. Kærlighed og seksualitet Fotojournalist Maria Fonfaras billedreportage fortæller om ældre mennesker, som synes, at sex og alder ikke rimer på tantekys, men handler om seksuelle fantasier og lyst og om at acceptere en krop i forfald. www.information.dk/188289 ”Ikke alt i kroppen visner” (17. april 2009)

17. Aldersbølgen • Hvilken betydning har det forlængede liv for vores forestillinger om aldring og alderdom?

18. Aldersparadokset • Hvilken betydning har det for vores forestillinger om aldring og alderdom, at de fleste syge er ældre, men de fleste ældre er raske?

19. Aldringens universelle naturlov • Som tiden går bliver vi nødvendigvis dårligere • Cellens degenerering biologisk determineret • Tidsoplevelsen er bundet til naturprocesser

20. Aldringens partikulære kulturregel • Som tiden går bliver vi ikke nødvendigvis men muligvis dårligere • Cellens degenerering kulturelt betinget • Tidsoplevelsen er bundet til hændelser som den enkeltes tidserfaring

21. LIV DØD

22. NATUR KULTUR

23. Normalisering NATUR Degenerering Normal aldring Sund aldring Psykologi Biologi DØD LIV Antropologi Sociologi Aktiv aldring Kulturel aldring (De)valuering Subjektivering KULTUR

24. Jeg har ikke lyst til busrejserne til Allinge-Sandvig, til Lübeck, til Harzen, ja end ikke til Gardasøen, hvis jeg dermed bindes til en pensionisttilværelse for pensionister – jeg vil hellere vandre i bjerge, strejfe om i storbyer, meditere på landet eller bare arbejde, sådan som jeg altid har gjort det. Ingen af disse tilbud imødekommer mine behov. Det er ikke tilbuddenes fejl, og slet ikke, når de fremsættes af oplysere, der gør sig den ulejlighed at hjælpe de ældre med at fylde tiden ud. Men det er faktisk heller ikke min fejl. At mine behov ikke tilgodeses af den gældende ældrekultur, siger intet om deres kvaliteter, blot at de er anderledes, og det er de. Men anderledes vil de kun være for en tid. Johan Fjord Jensen 1998, s. 44-45

25. Jeg vil ikke bare acceptere at blive gammel! Jeg nægter. En 60’er-ungdomsoprører kan da ikke blive gammel. Jeg mener, jeg går i cowboybukser og joggingsko. Jeg kan da ikke blive gammel. Jeg føler mig ikke gammel. Gammelheden er ligesom en væmmelig jødestjerne, jeg har fået på, og jo mere jeg kæmper for at få den af, jo mere klistrer den sig fast. (Grünbaum 2008, s. 20)

26. Alderdommens port Et dødsygt sted at opholde sig. Alderdommen er karakteriseret ved, at alle derinde har godt af det samme, og ikke godt af det samme. Og det, de har godt af, det er sjovt nok det samme, som spædbørn har godt af: ro, renlighed og regelmæssighed. Og det de ikke har godt af, er at der sker noget nyt eller i det hele taget forandringer. Det kan de gamle ikke li’, det gør dem utrygge. Lone Kühlmann 2008 s. 164

29. Ja, de kan selv og vil derfor ikke nøjes med formynderiet i koncerner som Ældre Sagen. De behøver ikke en Bjarne Hastrup til at tale på deres vegne, har ikke behov for kommercielle rejseafdelinger, der foregiver at tage sig specielt af de skrøbelige og derfor skruer priserne i vejret, og de har ikke brug for forskerne til at finde frem til deres behov. Hvad skal man med deres ekspertise omkring de ældre som objekt, når de selv træder frem som subjekt. Væk med forskningsafdelingerne og deres programmer. Væk med direktørerne og deres koncerner. Og væk med gerontokraterne og deres objekttænkning. Hvad vi har brug for, er subjekter, der selv tænker og selv handler. Johan Fjor Jensen 1998, s. 49

30. Konstruktionen af det aldrende subjektSubjekt for aldring