Kommunalreform 2007 og udsatte grupper

1. Kommunalreform 2007 og udsatte grupper

2. Dansk politik • Demokratidiskussionen • 1840’erne – 1901/1915 • Velfærdsstatsdiskussionen • 1900-1970’erne

3. Dansk politik • Demokratidiskussionen • 1840’erne – 1901/1915 • Velfærdsstatsdiskussionen • 1900-1970’erne • Produktionsdiskussionen • 1980’erne -

4. 30/11-06 Frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar • 11/1-07 Sammenhængende service – med respekt for borgerne • 8/2-07 Klare mål og ansvar for resultater • 22/3-07 Nytænkning og konkurrence • 19/4-07 Ledelse, medarbejderinddragelse og motivation • 25/5-07 Strategi for en kvalitetsreform

5. Amter og kommuners udvikling • Etableringsfasen – kommunalreform I • 1960’erne - ultimo 1970’erne • etablering af fysiske institutioner, administration, rutiner og roller • Konsolideringsfasen • slutningen af 1970’erne – medio 1980’erne • ”hvilen på laurbærrene” • Reformfasen – kommunalreform II • Slutningen af 1980’erne – • Ændring af organisering, roller og rutiner • færre forvaltninger og udvalg, decentralisering til institutioner, mål- og rammestyring, bruger- og borgerundersøgelser, Ny løn, kvalitetssikring, kontraktstyring, kommunale samarbejder, digital forvaltning … • Strukturreform – kommunalreform III

9. Bornholms fem kommuner blev sammenlagt den 1. Januar 2003. I oktober/november 2003 blev bornholmerne spurgt om deres vurdering - undersøgelsen pegede: ”… ganske entydigt på, at de bornholmske borgere bedømmer kommunesammenlægningen, som den er forløbet hidtil, ganske negativt.” Sammenlægning? Ja Nej 2001: 74 26 2003: 52 48 2005: 65 35 Ulrik Kjær og Leif Olsen Kommunesammenlægningens første år bedømt af borgerne på Bornholm AKF Forlaget

13. Ikke kun kommuner …

15. Tidens løsen • Fødevarekontrollen • 32 kommunale levnedsmiddelkontrolenheder, to statslige kødkontroldistrikter og dele af Fiskeridirektoratet sammenlægges til 11 fødevareregioner 1. Januar 2000+ senere yderligere sammenlægning • Told- og skat • I 1999 selskabsligning flyttes fra kommuner til stat (20%) • Nov. 2005 staten overtager også ligning af lønmodtagere • Domstolsreform • Fra 84 til 24 – 1. Januar 2007 • Politikredsreform • Fra 54 til 11 (12) – 1. Januar 2007 • Videregående uddannelse • Fra 12 universitet og 13 sektorforskningsinstitutioner til 5 universiteter (6)

16. Bæredygtighed? ” Æbletræet er allerede bæredygtigt ” (Politikens Nudansk Ordbog) Bæredygtighed Levedygtighed ” Evnen til at udvikles og overleve uafhængigt” Kommuner og amters bæredygtighed? – eller argumenternes bæredygtighed?

17. Bæredygtighedens dimensioner? Økonomi Demokrati Faglighed

18. Stordriftsfordelene og de U-formede kurver Administrativt ressourceforbrug 1991, indekseret og korrigeret for udgiftsbehov

19. Kommissionen – økonomisk ”Det samlede effektivitetspotentiale for kommuner med under18.000 indbyggere kan med betydelig usikkerhed opgøres til 1,5 pct. af de samlede kommunale nettodriftsomkostninger” ”Det skal understeges, at de beregnede resultater ikke giver belæg for at konkludere, at der vil være tilsvarende stordriftsfordele ved samling af de nuværende mindre kommuner i nye større kommuner.” ”Det kan samlet set ikke entydigt konkluderes, at der er en sammenhæng mellem produktivitet og amtsstørrelse.” (1: 355)

20. Økonomien?

21. Bæredygtighedens dimensioner? Økonomi Demokrati Faglighed

22. Faglig bæredygtighed? Ingen gode teorier og kun sparsomme undersøgelser, som viser: • Der er faglige ulemper i små enheder: ÷ råd, rekruttering, karrierer, specialisering • Men der er også faglige fordele: + korpsånd, helhedstænkning, fleksibilitet • (Og der kan findes løsninger på problemerne – udlicitering, samarbejde…) • Problemerne er undtagelsen ikke reglen

23. Variabel opgavekompleksitet De få vanskelige opgaver De mange enkle opgaver Hjertetransplantationer Tvangsfjernelser af børn Døve-blinde skoler Integration Gymnasier Folkeskoler Forstuvede fod Hjemmehjælpen

24. Kommissionen – fagligt ”På en række sektorområder er der identificeret væsentlige svagheder, der knytter sig til den nuværende struktur. Disse svagheder er af en karakter, så de nedsætter niveauet for eller fordyrer den service borgeren modtager, og omfatter områder af stor betydning for de berørte borgere, herunder sundhed, beskæftigelse, grupper med særlige behov, specialundervisning og skatteområdet. På andre områder er der indikationer på svagheder, der også til en vis grad fører til et lavere serviceniveau eller fordyrelse, men ikke isoleret set har en karakter eller vægt, der kan begrunde ændringer i den offentlige sektors struktur. Det gælder psykiatri, ungdomsuddannelser, integration, planområdet, miljø, planlægning og drift af den kollektive trafik i hovedstadsområdet og øvrige udvalgte driftsopgaver.” ”Der er ligeledes vurderingen, at de strukturmæssige rammer for opgaveløsningen på nogle områder, herunder den almindelige folkeskole-undervisning og daginstitutionsområdet, generelt må betragtes som rimeligt velfungerende, om end den givne struktur ikke giver mulighed for fuldt ud at indhøste stordriftsfordele og ikke sikrer optimale vilkår for at give borgerne bredde i valgmulighederne.” (S: 13)

25. Det inde i strukturen skaber forskelle – ikke strukturen!

26. Faglig harmonisering • En mulig eller en trussel • Hvad med borgerne? • Nogle får bedre service andre dårligere • Fem takster:, 2.170,2.241, 2.245, 2.268, 2.299, 2.305 • Kvalitative forskelle

29. Faglig opsplitning • En mulighed eller en trussel?

30. Kommissionen om styrker: • Specialiserede opgaver er forankret på et forvaltningsniveau, som er fuldt fagligt og økonomisk bæredygtigt. • I forhold til handicap- og misbrugsområdet kan placeringen af opgaverne på samme niveau som blandt andet sundhedssektoren indebære bedre muligheder for tilrettelæggelse af sammenhængende forløb. • Kommunerne kan trække på specialiseret rådgivning og konsulentfunktion i amterne, hvorved mulighederne for kvalitetsløsninger i normalsamfundet udvides.

31. Kommissionen om svagheder: • Risiko for opgaveglidninger på grund af deling af substituerbare tilbud mellem to administrative niveauer. Dog modvirker grundtakstreformen risikoen. • Delingen af myndighedsansvaret kan skabe uklarheder i forhold til borgerne, ligesom opgaveplaceringen kan svække sammenhængen med de øvrige sociale tilbud. • Forskelligt serviceniveau på de to myndighedsniveauer kan skabe et forventningspres, som kun vanskeligt kan indfries. Ligeledes kan eventuel uenighed mellem myndighederne om valg af indsats i visse tilfælde medføre længere sagsbehandlingstid. • Manglende faglig bæredygtighed i mindre kommuner kan føre til, at flere eller færre end nødvendigt omfattes af specialsystemerne.

32. Familiens baggrund

33. Anbragte børn og misbrug ”Undersøgelsens data viser, både gennem oplysninger om årsager til samlivsophør og til barnets anbringelse og gennem forældrenes egne oplysninger om brug af alkohol, hash, narkotika og psykofarmaka, at der for det første forekommer et stort forbrug af disse midler i op mod halvdelen af familierne (44 pct.). En fjerdedel af forældrene vurderer for det andet selv, at det ofte påvirker hverdagen med barnet, og de finder for det tredje, at forbruget/misbruget har haft vidtrækkende konsekvenser i og med, at dette har været medvirkende årsag til såvel anbringelsen af barnet som til opløsning af parforholdet i mange af familierne.”

34. Forvaltningens begrundelser:

35. Nogle hovedkonklusioner: • Risiko- og beskyttelsesfaktorer • Men de virker ikke ens: mælkebøttebørn • Oftest multiple faktorer, ikke lineær udvikling, vendepunkter…. komplekst problem • Barnet, forældrene, familie, de nære omgivelser, skolen, de fjerne omgivelser, kommunen, indsatsen …. • Psykologiske, sociale, helbredsmæssige, intelligens, genetiske …. årsager – ofte i komplekst samspil

36. Et socialt problem? ”Det klassiske socialpolitiske problem er indkomstbortfaldsproblemet, dvs. afhjælpning af den tilstand, der indtræder, når folks normale indkomster bortfalder, fx i forbindelse med sygdom, arbejdsløshed, tab af forsørger mv. De politiske beslutningstagere skal tage stilling til, i hvilket omfang og på hvilken måde, det offentlige skal træde til med kontant eller anden hjælp i sådanne tilfælde. Skal man yde hjælp i alle tilfælde af indkomstbortfald, eller skal man begrænse sig til visse typer, fx ”uforskyldt” indkomsttab, tab i forbindelse med sygdom o.l.? Skal bistanden ydes uanset modtagerens økonomiske forhold? Skal tabet erstattes fuldt ud, eller skal man begrænse sig til afhjælpning af nødsituationer. Den socialpolitiske fagdisciplin kan hjælpe beslutningstagerne ved at kortlægge, hvilke muligheder for indgreb, der faktisk foreligger, og hvilke virkninger de vil have. Omkring indkomstbortfaldsproblemet er der rejst en række beslægtede socialpolitiske problemer: Kan der foretages indgreb for at bringe eksisterende indkomstbortfald (eller situationer med manglende indkomster i det hele taget) til ophør? Dette er en del af revalideringsproblematikken. Kan man forebygge, at indkomstbortfaldet opstår? Hvilke muligheder for indgreb eksisterer inden for de områder? Hvad er deres virkninger? (Bent Rold Andersen (1973). Grundprincipper i socialpolitikken.)

37. Et socialt problem? • Økonomisk problem, tab af indtægt, fattigdom, omfordeling – velfærdssamfundet – velstand • Velfærd – uopfyldte behov: • Materielle • Det sociale: ikke at elske eller være elsket – kontakt med familie, venner og naboer • Det psykiske: have prestige, udvikle sig…

38. Et socialt problem? • Velstand • Velfærd • Unormal behovstilfredsstillelse • Kontekstuelt bundet historisk, geografisk, kulturelt klasse-, alders- og kønsmæssigt osv. • Samfundssymptom – kapitalisme

39. Et socialt problem? • Velstand • Velfærd • Unormal behovstilfredsstillelse • Samfundssymptom – kapitalisme • Uønskede tilstande/afvigelser • Brug af narkotika/alkohol • ”Når de fleste mennesker i et samfund er enige om, at der eksisterer en tilstand, som truer livskvaliteten og den mest påskønnede værdier, og de også er enige om, at der bør gøres noget for at forbedre denne tilstand, så siger sociologer, at samfundet har defineret denne tilstand som et socialt problem” • Normer, afvigelser, sanktioner, social kontrol • Anomi, samfundsbrud, subkultur • Stemplingsteori - defineringsproces • Konstruktionsproces

40. Et socialt problem? • Velstand • Velfærd • Unormal behovstilfredsstillelse • Samfundssymptom – kapitalisme • Uønskede tilstande/afvigelser • Konstruktionsproces • Kontekstuelt bundet historisk, geografisk, kulturelt klasse-, alders- og kønsmæssigt osv. (Frit efter Guldager & Ejrnæs (1997). Sociologi for socialarbejdere

42. Faglig opsplitning/decentralisering • En mulighed eller en trussel? • Helhedsløsninger • 98 steder der skal opbygges kompetence – og købes/sælges

44. Og et par spørgsmål: • Hvordan står komplekse problemer sig i kampen om de begrænsede ressourcer?

45. 30/11-06 Frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar • 11/1-07 Sammenhængende service – med respekt for borgerne • 8/2-07 Klare mål og ansvar for resultater • 22/3-07 Nytænkning og konkurrence • 19/4-07 Ledelse, medarbejderinddragelse og motivation • 25/5-07 Strategi for en kvalitetsreform

46. Og et par spørgsmål: • Hvordan står komplekse problemer sig i kampen om de begrænsede ressourcer? – under evidensbølgen • Hvem har ansvaret i et komplekst forvaltningssystem – kommunalt samarbejde og rammeaftaler?

47. Hvor var brugerne? Region Sjælland: Aktører Med reformen er både Region, kommunerne og private leverandører af tilbud.

48. Hvor var brugerne? - Nordjylland

49. Det er gået hurtigt!- hvor var brugerne? Tidsplan for indgåelse af rammeaftale 2007 - Syddanmark: 1. maj 2006: Kommunerne indsender redegørelser til regionen. 8. juni 2006: Udkast til rammeaftale behandles af Forberedelsesudvalget. 12. juni 2006: Udkast til rammeaftale udsendes til kommunerne. 16. juni – primo august 2006: Administrative forhandlinger om forslag til rammeaftalen. 8. aug. 2006: Behandling af forslag til rammeaftale i kommunaldir.kredsen. 15. aug. 2006: Behandling af forslag til rammeaftale i Kommunekontaktrådet. 21. aug. 2006: Møde i Det Administrative Samarbejdsforum 31. aug. 2006: Behandling af forslag til rammeaftale i Kontaktudvalget. 25. sep. 2006: Møde i Det Administrative Samarbejdsforum Inden 15. okt. 2006: Godkendelse af rammeaftale 2007 i kommunalbestyrelser/Sammenlægningsudvalg og Regionsrådet/ Forberedelsesudvalget.

50. Kommunalt samarbejde var en af begrundelserne for kommunalreformen • Samarbejde blev set som beviset for at kommunerne var for små • Kommunalreformen har skabt behov for nye samarbejder