1 / 19

De fem forarbejdningsfaser 15. marts 2010 Formidling og metode

De fem forarbejdningsfaser 15. marts 2010 Formidling og metode. KÆRT BARN HAR MANGE NAVNE: KOMPOSITIONSFORSTÅELSE DEN RETORISKE KANON DE FEM FORARBEJDNINGSFASER. Evnen til at disponere er for talekunsten, hvad generalens evne er til at lede er for krigen

chinara
Download Presentation

De fem forarbejdningsfaser 15. marts 2010 Formidling og metode

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. De fem forarbejdningsfaser15. marts 2010Formidling og metode KÆRT BARN HAR MANGE NAVNE: KOMPOSITIONSFORSTÅELSE DEN RETORISKE KANON DE FEM FORARBEJDNINGSFASER

  2. Evnen til at disponere er for talekunsten, hvad generalens evne er til at lede er for krigen Quintilian: Oversat af Gabrielsen, Jonas & Christiansen, Tanja Juul: Talens magt – indføring i mundtlig retorik, 2009, p. 83

  3. Inventio (at samle og stof og finde på) Dispositio (at ordne stoffet) Elocutio (at vælge sprog og stil) Memoria (at huske taler) Actio (at fremføre talen) De fem forarbejdningfaser

  4. … man lave en situationsanalyse: Og hvad er så det: Det kan være: En situationsanalyse er en analyse af den situation, som organisationens befinder sig i lige nu. Det vil blandt andet sige områder som organisationens: formål, funktion, opgaver, ydelser, mål, politikker og metoder. Situationsanalysen vil have forskelligt indhold og omfang afhængig af organisationens udvikling. Allerførst skal man….

  5. Inventio er den ide-genererende fase, hvor man finder sine argumenter og indsamler viden om sit emne. Research – grundlaget for al god formidling Også tænke på målgruppen – hvad ved de om emnet i forvejen Hvad er relevant i forhold til budskabet? Hvad er relevant i forhold til formålet? Inventio

  6. Kernen er at stille de gode spørgsmål Den topiske erkendelsesmåde Topik kommer af det græske ord for sted (ental: topos – flertal: topei) – man skal tænke ud fra sagens steder Hv-spørgsmål – finde stof til belysning af emnet Det er topos’er, som kan bruges til hjælpelister for, hvad vi skal undersøge - ikke hvad vi skal tage med i en fremstilling Brug en personas (en arketypisk repræsentant) Topik: Læren om topoi

  7. Retorikeren skal ikke kun løse et problem, han skal også gøre en fortolkning overbevisende over for en modtager En hypotese: En foreløbig teori/antagelse – en forestilling om, hvordan noget er eller hænger sammen. ”Jeg antager, at X er tilfældet – man afprøver hypotesen – holder/ikke holder – ny hypotese (vigtigt at holde udkig efter ting, der strider imod hypotesen – være kritisk) Det er også i inventio-fasen at man finder argumenter; både for og imod (argumentationslæren, Toulmins model) Hypoteser og argumenter

  8. Fordeler og sammensætter stof Hensyn: Hvad der passer til stoffet til formålet til kommunikationssituationen (herunder forudsætninger for modtageren) Disponering forskellig alt efter afsender – modtager (eks. vittighed, opskrift, eventyr, artikel etc.) Dispositio

  9. Exordium (fange tilhørerne, skabe velvilje og forberede emnet) - Partitio (hvor lang tid man vil tale) Corpus (Selve hoveddelen i talen) - Narratio (Beskrivelse af emnet og konkrete eksempler) - Argumentatio (Probatio - egne argumenter og Refutatio gendrivelser Peroratio (slutning – her bliver tilhørerne f.eks. opfodret til at stemme) Den klassisk-retoriske dispositio

  10. Har de vigtigste dele fået passende vægt? Er inddelingen logisk og meningsfuld? Er begyndelse og slutning hensigtsmæssige? Har jeg fået argumenteret for min egen sag og mod modpartens? Spørgsmål til dispositio

  11. At vælge sprog og stil i forhold til målgruppen - forskel på eksempelvis: aktiemarkedet trak Novo-aktien ned/aktiehandlerne trak Novo-aktien ned - forkælede unge/frustrerede unge - optaget på Harvard/begynder på Harvard (eksempler taget fra Garbielsen/Christiansen, p. 102-103) Emnet, tilhørerne og situationen, der bestemmer stil, appelformer og sprogbrug Skriftsprog vs talesprog Talesprog – tilhørere – reaktioner med det samme Elocutio

  12. Den retoriske pentagon

  13. Aptum – passende Puritas – renhed Perspicuitas – gennemskuelighed Ornatus – udsmykning og pynt Evidentia – anskueliggørelse Quintillian (romer) De klassiske taledyder

  14. Puritas: renhed Grammatisk korrekt, syntaks (regelmæssigheder i sætningsdannelser) og ordvalg Eksempel på uheldig syntaks: De svin, der ønskes slagtet i Esbjerg den 28 ds, bedes melde sig på tlf… Perspicuitas: gennemskuelighed Sproget skal være klart og gennemskueligt Fyldord: 70’erne faktisk 90’erne ligesom, rimeligt 00’erne: super, nice Oppustet sprog: problem – problemstilling, om – omkring Pendulord: Bjørnetjeneste, klokken er godt 12.00, forfordele Puritas og Perspicuitas

  15. Tvetydigheder: Søges: en mand, der er ædruelig og ærlig nogle gange om ugen Retorisk spørgsmål/gentagelse (retorisk): Har regeringen givet skolerne bedre vilkår? Nej Har regeringen givet skolerne bedre møbler? Nej Har regeringen gjort noget for skolerne i det hele taget? Nej Sammenligning (sprogligt billede) og metafor: Hun har altid været som en mor for mig Hans hænder var ru som sandpapir Perspicuitas

  16. Ornatus: Udsmykning og pynt Hvis sproget er korrekt og klart, er det tit kedeligt. Der skal pynt til: Metaforer, billeder, redundans, tretrinsraket (Ich bin ein Berliner), claptrap (eks. Mr. Gorbatjov, tear down this wall), Obama ”Yes we can” Evidentia: Anskuelighed De billeder, taleren forsøger at skabe Ornatus og Evidentia

  17. Mnemosyne: Erindringens gudinde og musernes moder Mnemoteknik De gamle grækere: Skabe voldsomme, uvante og chokerende billeder Psykologer etc: Mentalt danne dig et konkret fantasibillede med tilknytning til det, du skal huske Eksempel: Niels Fuglsang: mand med nissehue og fugle på hovedet Det man kan læse på 8 minutter, tager ca. 11 minutter mundtligt Metaforer, rim, lignelser, sammenligninger er også eksempler på hukommelsesteknikker Memoria

  18. Kunsten at fremføre talen Stemmestyrke – vejrtrækning Stemmehøjde Artikulation Tempo og frasering Kropssprog/øjenkontakt – kig på næseryggen Når en skandinav klør sig i hovedet, tænker han sig om, i Japan er det et udtryk for vrede. At sætte hænderne i siden er for indoneserne fornærmende, fordi det udtrykker hovmodighed og arrogance Actio

  19. Retorikkens fem discipliner/forarbejdningsfaser

More Related