1 / 72

Domæneanalyse I. Perspektiver på domæneanalysen 4 semester BA 2007 Birger Hjørland

Domæneanalyse I. Perspektiver på domæneanalysen 4 semester BA 2007 Birger Hjørland. Forelæsningsrækken. 20. marts 10.30-12.15: Perspektiver på domæneanalysen 27. marts 10.30-11.45: Humaniora 3. april 10.30-12.15: Samfundsvidenskaberne

axl
Download Presentation

Domæneanalyse I. Perspektiver på domæneanalysen 4 semester BA 2007 Birger Hjørland

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Domæneanalyse I. Perspektiver på domæneanalysen4 semester BA 2007Birger Hjørland

  2. Forelæsningsrækken • 20. marts 10.30-12.15: Perspektiver på domæneanalysen • 27. marts 10.30-11.45: Humaniora • 3. april 10.30-12.15: Samfundsvidenskaberne • 17. april 10.30-12.15: Naturvidenskab, medicin og teknik

  3. Indledning • I er ved at uddanne jeg til bibliotekarer/ informationsspecialister. Lad os starte med at se på visioner på dette fags fremtid. • I nyeste nummer af Journal of Documentation havde redaktøren en leder, hvori han diskuterer dommedagsprofetier, der går ud på at biblioteksfaget er overflødigt i det digitale samfund (Bawden, 2007). Han opregner følgende trusler imod faget:

  4. Indledning • Den voksende betydning af Google og Google-lignende søgeredskaber, til et punkt, hvor deres brug opfattes som synonymt med at finde information; • Den potentielle fremkomst (omsider) af en rigtig brugbar e-bogs-teknologi, der kan begynde at gøre hastig indhug I brugen af trykte boger, med alle de im plikationer dette vil få for biblioteker; • De store digitaliseringsprojekter hos Google og Microsoft, der synes at bringe den tryk-løse verden indenfor rækkevidde.

  5. Indledning • Den voksende tro på at metadata er noget du bruger, hvis du ikke har en søgemaskine, der er god nok; • Større og større udbredelse af folksonomier som et brugbart alternativ til taksonomi; • Troen på “the wisdom of crowds”, snarere end på eksperters visdom I relation til vejledning I brug af viden og information; • Ophøret med troen på biblioteksrummet som et isoleret område med kvalitetsinformation efterhånden som bibliotekskataloger åbner sig til søgemaskiner og samtidig importerer web-materiale;

  6. Indledning • Enthusiasmen for “social computing” and den sociale konstruktion af informations miljøer, det være sig gennem blogs og wikis, eller gennem MySpace og Utube; • Introduktionen af massedeltagelse I virtuelle informationsmiljøer, der i stigende grad nedbryder grænserne mellem det reelle og det virtuelle (Reuters har et kontor i Second Life) [det har danske biblioteker også];

  7. Indledning • Det sandsynlige sammenbrud I den nuværende forståelse af intellektuel ejendomsret, efterhånden som Internettet muliggør den fri deling af snart sagt alle produkter, der stammer fra kreativ tankevirksomhed; • Den voksende fremvækst af mobile og allestedsnærværende informations adgange; • Erstatningen af akademiske biblioteker med informationsadgang via elektroniske læringsmiljøer og fra webben; og

  8. Indledning • Den nye rolle for folkebiblioteker som lokale kulturcentre i hvilke bøger og informationsadgang som et mere og mere marginaliseret aspekt. • Bawden havde i lederen ingen visioner om BDI-personers fremtid!! Har du? • Andre har. (Se Core concepts in Library and Information Science, opslaget : Forecasts in information sciencehttp://www.db.dk/bh/Core%20Concepts%20in%20LIS/Concepts%20AZ/F.htm • ).

  9. Indledning • Blandt dem med positive visioner kan nævnes Abram (2007) og Finnemann (2007). • “Libraries core skill is not delivering information. Libraries improve the quality of the question and the user experience“ (slide 13) og på slide 17: Google is most efficient in answering what, when and where questions. Libraries are better at answering why and how questions (jf. slide 103-104 og 143). (Abram, 2007).

  10. Indledning • Finnemann (2007, 729): ”For den enkelte bibliotekar bliver konsekvensen under alle omstændigheder en stærkere specialisering og måske også en mere polariseret professionsidentitet”. • Og hermed er vi fremme ved det domænespecifikke i jeres uddannelse.

  11. Indledning • Viden og information er altid viden og information om noget bestemt. • Hvis man står i et musikbibliotek og bliver spurgt om noget, har man behov for viden om musikfaglige ressourcer, musikfaglig terminologi osv. • Dette er uhyre banalt og dog alt for ignoreret.

  12. Indledning • Nogle af jer har en bestemt interesse, f.eks. for musik eller børnekultur fra 1. Semester og gennem studiet. Dette tror jeg er noget væsentligt: at forsøge at få flere til at udvikle en indholdsmæssig interesse sideløbende og gennem BDI-uddannelserne. • Jeg tror en BDI uden en indholdsmæssig kobling kan blive en tom abstraktion og kan give jer faglige identitetsproblemer.

  13. Indledning • Problemstillingen omkring form/indhold er tilsvarende i mange andre fag, f.eks. pædagogik- og translatør- uddannelser. Der er alment stof, men det er vigtigt at kunne undervise i mindst eet fag og oversætte mindst eet konkret sprog og eet konkret fagområde (f.eks. fransk jura).

  14. Indledning • Selvom der næsten altid har været indholds-mæssige valgkurser på DB så er det ikke mit indtryk at ret mange bibliotekarer har fundet deres identitet i disse - ikke har valgt at specialisere sig fagligt. • Det er ret forskelligt hvad man får brug for i et musikbibliotek eller på NOVO. Jo tidligere man begynder at sigte mod et mål, desto bedre kan man nå at kvalificere sig og være vel forberedt.

  15. Indledning • Man skal naturligvis passe på ikke at blive for snævert kvalificeret, men en specialisering i f.eks. Naturvidenskab/teknik, samfundsvidenskab, humaniora/kultur tror jeg kan være passende specialiseringsniveauer: man kan opnå et vis dybde uden at blive for specialiseret. (Svarende ca. til den tidligere almindelige fagopdeling i større folkebiblioteker)

  16. Indledning • Valgkurserne her på 4 semester skal gerne lægge op til en moderat indholdsorienteret specialisering. • Det centrale for jer er at lære noget som på den ene side er BDI-relevant (og specifikt) og på den anden side også noget indholdsmæssigt.

  17. Valgkurserne • Hvad slags teori og metode har fag som børnekultur, litteratur og naturvidenskab til fælles? • De skulle gerne være eksempler på domæner, som I kan arbejde med på en BDI-faglig måde, dvs. at I kan lære noget som almindelige fagspecialister ikke kan.

  18. Valgkurserne • Mine tanker om ”domæneanalyse” udspringer af min egen (tidligere) undervisning på 4 sem. Jeg foreslog / forestiller mig en proces, hvor I vælger et fagligt domæne, blødt eller hårdt, smalt eller bredt. I læser om dette domæne i encyclopædier og opslagsværker og i udvalgte særligt egnede tekster. I laver også selv litteratursøgning. Udvælgelsen af tekster og læsningen er styret af de spørgsmål, I skal forsøge at belyse.

  19. Domæneanalyse • Inspireret af bl.a. min tidligere undervisning og de spørgsmål, de studerende arbejdede med, har jeg formuleret et domæneanalytisk program for Biblioteks- og informationsvidenskaben i 11 punkter:

  20. Domæneanalyse • At producere og evaluere informationsguides (eller ”subject gateways”) • At producere og evaluere faglige klassifikationssystemer og thesauri. • 3) At kunne indexere og genfinde information indenfor specielle områder • 4) At vurdere og integrere information fra empiriske brugerundersøgelser

  21. Domæneanalyse • At kunne udføre og evaluere bibliometriske domænestudier • At kunne sætte et domænes informationsstrukturer og –tjenester ind i en historisk sammenhæng • At kunne analysere genrer og dokumenttyper i et kundskabsområde • At kunne analysere et domænes paradigmer (epistemologisk og kritisk analyse)

  22. Domæneanalyse • At kunne analysere et domænes fagsprog, symbolsystemer og diskurser • At kende de centrale aktører, strukturer og institutioner i faglig og videnskabelig kommunikation i et domæne. • At kende til metoder og resultater indenfor studier af videnskabelig kognition og vidensrepræsentation indenfor datalogien.

  23. Domæneanalyse • Min påstand er at biblioteks- og informations-specialistens særlige kompetence er knyttet til disse 11 tilgange. • Og at se 11 tilgange gensidigt belyser hinanden så det er bedst at kombinere flere af dem. • At selvom det kan synes snævert at arbejde med eet domæne, så kan man trods alt generalisere visse erfaringer.

  24. Domæneanalyse • Det er en ganske alvorlig fejl at tro, at man er bedre egnet til at arbejde i et hvilket som helst domæne, hvis man ikke ved noget om et eneste domæne!

  25. Domæneanalyse • Af de 11 punkter tillægger jeg disse tre størst betydning: • 5) Bibliometriske domænestudier • 8) Analysere et domænes ”paradigmer” og • 10)At kortlægge aktører, dokumenttyper og informationskanaler (med udgangspunkt i UNISIST modellen). • - og de hænger meget nøje sammen.

  26. Domæneanalyse • Når man skal konkretisere, kan der opstå problemer med, hvad er domæne er. Tag f.eks. EU. • Det, der kan analyseres som et domæne er diskurserom EU. Altså nogen, der producerer viden om EU og kommunikerer dette via forskellige kanaler til brugere af viden om EU.

  27. Domæneanalyse • Analysen af et domænes paradigmer eller teoretiske grundantagelser er nok det sværeste men også meget centralt. Hvis man skal vurdere eller konstruere et vidensorganiserende system, er det væsentligt at spørge, om f.eks. danske forskere har samme behov, traditioner og ”paradigmer” som amerikanske forskere. (Et forhold Heine Andersen, 2000, kommer ind på).

  28. Domæneanalyse • Hvordan kortlægger man paradigmer? • Man kan udfra encyclopædier m.v. måske komme på sporet af nogle forskellige ”paradigmer” i et fag. f.eks. i psykologi: behaviorisme (=adfærdspsykologi), psykoanalyse og kognitivisme.

  29. Domæneanalyse • Herfra holder man dels øje med om der dukker flere paradigmer op. De kan gemme sig under mange navne, f.eks. : • ”approaches”, metatheories”, ”movements”, “philosophies” (of discipline X), ”schools” ”systems”,”traditions”, ”trends”, ”views”. • Starthjælp til at finde “paradigmerne” kan fås under de enkelte domæner i “epistemological lifeboat”.

  30. Domæneanalyse • Dels må man løbende skaffe nogle oplysninger om det enkelte paradigme, f.eks. førende navne, geografisk udbredelse, tidsmæssig udbredelse, særlige tidsskrifter, særlige begreber osv. • Hvis man – som f.eks. i psykologi og økonomi – kan identificere særlige tidsskrifter for forskellige retninger så muliggør dette jo særlige empiriske undersøgelser, f.eks. af mest citerede forfattere og værker.

  31. Domæneanalyse • Med hensyn til paradigmer vil jeg vende tilbage til en belysning som Anders Ørom har foretaget indenfor kunstdomænet i min forelæsning om humaniora. • Den er efter min opfattelse velegnet til at belyse hvordan kunstparadigmer påvirker videns-organisationen og –formidlingen og hvordan vi i BDI kan og bør gøre sig dette bevidst.

  32. Domæneanalyse • Hvis nogen siger at dette er svært, og at de derfor vil fravælge det, vil jeg sige at jeg finder det nødvendigt, ligesom en ingeniør skal lære matematik og en teologi lære græsk og latin. Min holdning er, at hvis vi er i ”vidensbranchen” så må vi også kende de vigtigste teorier om viden (=epistemologier) og hvilken betydning de har for BDI-arbejdet.

  33. Domæneanalyse • Man kan ikke begrunde et fagligt standpunkt med at man ikke orker at sætte sig ordentligt ind i forudsætningerne. • Man kan ikke blive professionel bibliotekar / informationsspecialist hvis man ikke kan argumentere for hvad man kan og om dette emnes sammenhæng og forudsætninger. • Derfor er der ingen udvej for også at være videnskabsteoretisk ”klædt på”.

  34. Domæneanalyse • Nu over til kortlægning af aktører, dokumenttyper, informationskanaler. I kender UNISIST-modellen fra 1 semester, men her kan I bruge den i jeres egne projekter og kan derfor se den på en anden måde.

  35. Domæneanalyse • En opgave ide kan – med udgangspunkt i UNISIST-modellen - være at beskrive aktører og kommunikationskanaler i det valgte domæne, herunder måske pege på særlige forhold i dette domæne (f.eks. at nogle domæner ikke er særligt internationale). • Man kan koordinere denne model med faglige ”guides” eller subject gateways.

  36. Domæneanalyse • I ”Guide-” litteraturen kan man finde oversigter over fags informationskilder, ”referencemateri-aler” o.s.v. Man kan arbejde med sådant materiale på mange måder. • Man kan beskrive eet fag/domæne eller man kan sammenligne 2 eller flere.

  37. Domæneanalyse • Man kan f.eks. interessere sig for forskelle og ligheder mellem naturvidenskabelige og humanistiske fag. • Der er f.eks. en tendens til at det i naturvidenskaben er den enkelte tidsskriftsartikel, der er den vigtigste enhed, mens det i humaniora ofte er et samlet forfatterskab.

  38. Domæneanalyse • Denne forskel skyldes sandsynligvis væsensforskelle mellem domænerne. • Hvis vi tager forskning f.eks. i ”angst” tenderer naturvidenskaben imod at lave modeller over hjernens fysiologiske mekanismer, mens humanister tenderer imod at forstå Kierkegaards angstbegreb i lyset af hans samlede forfatterskab (og dette igen i lyset af hans tid og påvirkning fra filosofiske og religiøse strømninger).

  39. Domæneanalyse • Indenfor samfundsvidenskaberne har man ofte såvel naturvidenskabelige som humanistiske idealer repræsenteret som forskellige paradigmer i samme fag. I psykologien er adfærdspsykologien organiseret som naturvidenskaben med artiklen i centrum, mens psykoanalysen er organiseret som humaniora med et forfatterskab som centrum (Freud, Adler, Lacan, . . . )

  40. Domæneanalyse • Sådanne forskellige paradigmer tenderer imod at have forskellige dokumenttyper / strukturer, forskellige metoder, forskellige relevanskriterier etc. • De repræsenterer også forskellige menneskesyn, samfundssyn og forskellige værdier.

  41. ”Paradigmer” • "Perhaps the greatest advance in understanding the nature of explanation made in the post-positivist and post-Kuhnian era is the general realization that methodologies, theories, and explanations are related to each other via extra-logical, historically variable constellations variously described as "background knowledge", "traditions", paradigms", "research programmes", "fields", or "domains". We can call all of these "framework concepts." (Lloyd, 1993, p. 32)

  42. ”Paradigmer” • Tjörnebohm (1974) bruger paradigmebegrebet • ”to grasp systems of (explicit or implicit) basic assumptions and epistemic ideals in scientific disciplines. A paradigm is a superindividual structure of meaning, which is formed and reproduced in disciplinary socialization, teaching and scientific communication. I distinguish between the following components of paradigms: . . .

  43. ”Paradigmer” • ideals and beliefs about science, such as epistemic goals methods and criteria in the production and evaluation of scientific results inside the discipline; • world view hypotheses, including basic social ontological assumptions about the part of the world studied inside the discipline, and; • ideals concerning the extra-scientific significance of knowledge produced inside the discipline, such as significance for society and culture, for practical use, and for enlightenment.”

  44. ”Paradigmer” (musik) • Hvis man går ind i et givet emne, så vil et hvilket som helst værk eller en hvilken som helst adfærd mere eller mindre afspejle et bestemt syn på det pågældende emne. • I musik findes der f.eks. Gyldendals musikhistorie (1982-84) og Gads Musikhistorie (1990). Det første er et barn af studenter-oprøret“, det andet et mere traditionelt værk.

  45. ”Paradigmer” (musik) • Gyldendals musikhistorie er præget af et marxistisk grundsyn. Som sådan eksisterer det næsten ikke mere. Den tids marxistiske tidsånd var meget hårdt optrukken: enten var det marxistisk, eller også var det borgerligt. Mange af de synspunkter, der præger Gyldendals musikhistorie gør sig dog fortsat gældende i en blødere, mindre konfronterende form under betegnelsen New Musicology, der også bygge på mange andre traditioner og synsvinkler.

  46. ”Paradigmer” (musik) • Vi kan kalde den blødere synsvinklen ”kulturhistorisk”: Den er præget af at den ikke ser musikken som et isoleret fænomen, men ser musikken som en del af samfundet, f.eks. kirkemusik, militærmusik, kommerciel musik osv. Musikkens historie ses ikke først og fremmest som en intern musikhistorie, men som en integreret del af kulturhistorien. • Heroverfor står Gads musikhistorie, som vi vil kalde ”stilhistorisk”. Den forsøger at først og fremmest forstå musikkens udvikling som en intern udvikling af musikken selv.

  47. ”Paradigmer” (musik) • De to bøger er et empirisk eksempel på at to forskellige teoretiske perspektiver påvirker hvordan musik bliver betegnet, beskrevet, defineret og organiseret. Hvert ”paradigme” tenderer – i en vis udstrækning - imod at skabe sin egen terminologi, sin egen periodeinddeling, sit eget system af musikalske genrer, såvel som sit eget teoretiske syn på de årsager, der former musikhistorien, musikkens funktioner, værdien af forskellig slags musik og – i sidste ende – af hvad slags musik, der er værd at studere og af hvad musik i det hele taget er.

  48. ”Paradigmer” (musik) • De to beskrevne ”paradigmer” er naturligvis kun eksempler blandt mange andre. Hvor mange, der findes kan ikke siges. Hvis man går ind i et givent ”paradigme”, deler det sig op i mange undergrupper, der ser på hinanden som meget forskellige. • Nogle gange er ”paradigmerne” eksplicitte, men andre gange vedkender de sig ikke selv, at de udgør et paradigme. De ser blot sig selv som det eneste naturlige og rigtige synspunkt. Man kan afdække paradigmer ved at danne sig overblik og sammenligne deres grundantagelser.

  49. ”Paradigmer” (musik) • Mange mennesker kan ikke redegøre for deres eget syn på f.eks. musik. Men deres adfærd vil alligevel afdække en holdning. Musikbibliotekarer, der køber og indekserer musik vil gennem deres prioritering og beskrivelse uvilkårligt afdække deres syn for den, der kan aflæse det. Måske kan man lave bedre undersøgelser af bibliotekernes musiksyn ved at ”aflæse” hvad der faktisk anskaffes end ved at interviewe de personer, der anskaffer musikken.

More Related