1 / 26

Hvorfor fleksuddannelse ?

Dr. des, Assistent Professor, Christian Christrup Kjeldsen. Hvorfor fleksuddannelse ?. Agenda. A: Kort præsentation af undertegnede – hvad kan og kan jeg ikke sige noget om B: Professionalisering eller blot uddifferentiering. ”Fuzzy” målgruppetilknytning

alaqua
Download Presentation

Hvorfor fleksuddannelse ?

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Dr. des, Assistent Professor, Christian Christrup Kjeldsen Hvorfor fleksuddannelse?

  2. Agenda • A: Kort præsentation af undertegnede – hvad kan og kan jeg ikke sige noget om • B: Professionalisering eller blot uddifferentiering. • ”Fuzzy” målgruppetilknytning • C: Personlig, social og faglig udvikling i skiftende læringsarenaer, indsigter fra EGU og STU

  3. A: Baggrund og forskning Hvad har jeg ”forstand” på?

  4. Baggrund og forskning • Oprindelig professionsuddannet som folkeskolelærer • 2009 Kandidat i pædagogisk sociologi • 2008-2013 Doktorand ved international eliteforskerskole ”Education and Capabilities” ved Bielefeld og Dortmund Universiteterne • 2013 indleveret og forsvaret doktorafhandlingen: ”Capabilities and Special Needs: An Educational Foundation” for at erhverve titlen Dr.Phil • Forskningsfelter • DPU, Evaluator af HUG og DHI, • EU Projekt: ”WorkAble”, • EU project ”SocIEty”, • EU projekt ”VERSO”, • Nordplus projekt ”I-VET: Inclusiveeducation in VET”

  5. Kontakt info • Email: kjeldsen@dpu.dk • Telefon 30255703

  6. B: Professionalisering eller blot yderligere uddifferentiering?

  7. Det bemærkes at … Og oversat til dansk … • “Aldrig før har spørgsmålet om »mål« for uddannelse blevet så fuldstændig identificeret med diskussion om de bidrag uddannelse gør til national vækst. Selv optagetheden, tilsyneladende mest fremmed for denne logik, som den pralende betænkelighed for at ”demokratisere uddannelsesmæssige og kulturelle muligheder " trækker i stigende grad på det økonomisk rationelle sprog, i form af, for eksempel, fordømmelsen af ”spild" af talent. Men er økonomisk "rationalisering" og "demokratisering" så automatisk knyttet som velmenende teknokrater gerne vil tro? " • (Bourdieu & Passeron, 1990, pp. 179-180) • “Never before has the question of the 'aims' of education been so completely identified with discussion of the contribution education makes to national growth. Even the preoccupations apparently most foreign to this logic, such as the ostentatious concern to 'democratize educational and cultural opportunity' increasingly draw on the language of economic rationality, taking the form, for example, of denunciation of the 'wastage' of talent. But are economic 'rationalization' and 'democratization' so automatically linked as well-intentioned technocrats like to think?” (Bourdieu & Passeron, 1990, pp. 179-180)

  8. I givet fald, et behov for ny topografi af det danske uddannelseslandskab • Yderligere uddifferentiering: • ”Fleksuddannelsen skal være en ungdomsuddannelse med sin egen profil. Den vil adskille sig fra de andre uddannelsestilbud – fx fra erhvervsgrunduddannelsen (egu) – ved at være et målrettet tilbud til de unge, der har brug for at udvikle sig i et stærkt klasse og holdfællesskab og fx fra produktionsskolerne ved at være en beskæftigelsesrettet ungdomsuddannelse.” (Regeringen, ”Faglært til fremtiden”, 2013)

  9. Endvidere … • Det professionelle skøn: • ”Sammen med de øvrige tilbud, som er i uddannelsessystemet, skal de nye tilbud sikre, at alle unge får en uddannelse, der passer til deres forudsætninger. Kommunerne har i den forbindelse det centrale ansvar for at træde til og hjælpe de unge, der forlader en uddannelse, og få dem ind i en passende uddannelse eller i beskæftigelse.” (Regeringen, ”Faglært til fremtiden”, 2013)

  10. Fører uddifferentiering af uddannelsestilbud, nødvendigvis til øget professionalisering af tilbud til ”tabte” målgrupper? • Erfaring fra STU tyder ikke på dette, i stedet bliver det præget af tilfældigheder • I forhold til STU sker en de-professionalisering af det sociale arbejde i kraft af manglende specialisering. Gruppen de professionelle arbejder med (meso og mikro niveau) er mangfoldig og dækker alt fra unge psykisk handicappede til blinde og fysisk handicap til psykisk sygdom og generelle læringsvanskeligheder. Dette bliver en negativ konverteringsfaktor af de ressourcer der gives i form af retten til STU. • Erfaring fra STU og EGU viser at den kommunale forankring fører til store forskelle fra kommune til kommune • Det professionelle skøn og ikke mindst de strukturelle forhold som præger skønnet gør en afgørende forskel.

  11. De fine forskelle, et råt overblik

  12. Udgrænsning? • ”For de unge, som ikke nu eller senere har forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller andre ungdomsuddannelser, foreslår regeringen, at der oprettes en fleksuddannelse, som skal gøre dem i stand til at varetage et ufaglært job på et velkvalificeret grundlag og dermed øge deres beskæftigelsesmuligheder,”

  13. Fuzzy-set teori, ”Capability for Edcucation” og målgruppebestemelser • 1) Mængder er ikke endelige ”crisp”, i stedet er deres grænser ”fuzzy” og elementer tilhører en mængde med en grad af ”tilhørsforhold” i intervallet [0;1]. • Eksempelvis, er grænsen mellem mængderne af ”unge” og ”voksne”. ”Rig” og ”fattig” entydige? • Hvis man er ung, når man er under 30 år, er man så lige pludselig ”voksen” den dag man fylder 30? • Hvis man er økonomisk fattig hvis man har en disponibel indkomst på under 103.200, er man så ude af økonomisk fattigdom hvis man har 103.201 kr? • På andre vigtige dimensioner som tages i betragtning når et ungt menneske skal målgruppe bestemmes gælder dette også – det er ikke enten eller, men snarere en grad af tilhør til målgruppen på de enkelte dimensioner

  14. Fuzzy-set teori, ”Capability for Edcucation” og målgruppebestemelser • 2) En anden måde at forstå dimensionerne er som ”Kapabiliteter”, hvilket er det enkelte individs reelle muligheder for at være eller blive det, han eller hun værdsætter • 3) Mennesker råder over en mængde af kapabiliteter der kan sammensættes på meget forskellig vis • Uddannelse kan bidrage til at øge dette mulighedsrum • Samtidigt kan bedømmelsen af ” forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller andre ungdomsuddannelser” forstås som den enkeltes ”Capability for Education”

  15. Når unges målgruppe bestemmelse er ”fuzzy”

  16. Når unges målgruppe bestemmelse er ”fuzzy” og uddifferentieringen af uddannelser er stor, så bliver det faglige skøn sværere 1 2 3 4

  17. ”mål” gruppe og ”målene” for de enkelte uddannelser • Vanskelighederne ved den individuelle mangfoldighed øges yderligere af det forhold at diskursen om fortolkningen af uddannelsernes mål ikke er statiske, cementerede eller kontekstuafhængige. Dvs. at afgrænsningerne mellem de uddifferentierde uddannelsetilbud ligeledes er ”fuzzy ” eller ”flydende” • Et eksempel fra STU

  18. Eksempel fra STU • Forskningsinteressen: • “To what extent do the Danish individually arranged youth education provide adolescents with the development and new opportunities (central capabilities) valued by the young, the social work professionals and the families, if related to Nussbaum´s central capability of practical reason and the freedom to choose dimension? “

  19. Hvordan blev det undersøgt • Undersøgelsen pendulerede mellem mikro- meso og makro • Semistrukturerede livs-verden interviews (22 stk.) • Systematisk sample af artikler bragt fra 2007-2012 • n=614

  20. ”styrken” af den offentlige diskurs om de enkelte ”mål” indenfor STU

  21. Content analysis :” Mismatch between pupil’s aimed capabilities and expectations and social structures” Growing emphasis on the aimed internal capability for employment Decline in employability for STU pupils: External circumstances 2007 2012

  22. Risikoen for at en stor del af de unge mister troen og motivationen

  23. C: Personlig, social og faglig udvikling i skiftende læringsarenaer, indsigter fra EGU og STU

  24. Uddannelsens mulige arenaer • Distinktion ofte anvendt i forhold til life long learning • Arenaerne for udvikling er forskellige vi kan tale om (jf. Unesco, EU): • Formal læring skoler og uddannelsesinstitutioner • Nonformal læring: Hvilket er den systematiske udvikling skabt i rammer som ikke er ”skole”, typisk i specialpædagogiske institutioner og tiltag • Informallæring: Dette er den spontane læring i familien, eller andre sociale grupperinger

  25. Ligesom nogle af STUog EGU uddannelserne kan der trækkes på alle arenaer og skabe et inkluderende og holistisk uddannelsesmiljø Helhedsorienteret Fleksuddannelse Nonformal Formal Informal

  26. Måske værd at overveje i forhold til den brede målgruppe af unge uden ungdomsuddannelse • Inklusion i de eksisterende uddannelsestilbud • Gentænke krav til undervisere ved erhvervsuddannelsernes uddannelsesbaggrund • Diplom i erhvervspædagogik 60 ETCS • Sverige: ”Teacher degree in vocational education” 90 ETCS • Indføre og udvikle moduler i inkluderende pædagogik for undervisere ved erhvervsuddannelserne

More Related