Social-psykiatriens største udfordringer set fra chefstolen på Rådhuset!

1. Social-psykiatriens største udfordringer set fra chefstolen på Rådhuset! Og hvad pokker tænker de på, på Jobcentret? Maibritt Kuszon Social- og arbejdsmarkedschef Solrød Kommune

2. Hvem spørger vi? Jer: Besparelser • Manglende prioritering af kompetanceudvikling • Manglende tid til udvikling med borgerne Afspecialisering BUM-modeller (for stram myndighedsstyring / minuttyrani) Der lyttes ikke til hvad I siger!

3. Kommunalpolitikerne Økonomisk ustyrbar Uigennemsigtigt eller måske manglende kendskab

4. Direktører og chefer Økonomisk ustyrbart Diagnoseudviklingen Manglende evidens Behandlingspsykatrien

5. Social-psykriatriens største udfordringer…………… Direktør og faghchef: Økonomisk ustyrbart Diagnoseudviklingen Manglende evidens Behandlingspsykatrien Politikerne: Økonomisk ustyrbar Uigennemsigtigt (manglende kendskab) Medarbejderne: Besparelser i tid og kompetanceudvikling Afspecialisering BUM-modeller (for stram myndighedsstyring / minuttyrani) Der lyttes ikke til hvad I siger! l

6. Hvad mener borgeren?

7. At skulle have meget hjælp – udfordring som borger Tænk hvis Henriette var en bil der skulle på 10 værksteder Hvor mange tror I taler sammen om mål og plan?

8. Borgeren´s oplevelse Manglende koordinering og sammenhæng! Afstemning af hvem der må hvad af alle de kommunale medarbejdere – specialiseringshelvede ! Manglende generel viden!

9. Udfordring: Udvikling, ændring eller traditioner Vi vil alle gerne udvikling, men vi orker ikke ændringer……… Hvor mange traditionselskere skal der til at skifte en pærer?

10. Antallet af borgere der modtager §85 Bliver borgerne afsluttet? Og hvad er succeskriteriet i arbejdet med borgeren?

11. Jobcentret og de sindslidende Og hvad tænker Jobcentret ift. de sindslidende og arbejdsmarkedet……..

12. Lidt tal 48% af alle førtidspensioner gives til psykiske lidelser – i 2008 var dette 7.500 personer 16% af dem der tilkendes førtidspension begrundet med en sygdom er under 30 år Ca. 50% af de langtidssygemeldte har en psykisk lidelse, heraf er knapt halvdelen uopdagede 20 pct. falder fra ungdomsuddannelserne – flest pga. psykisk sårbarhed

13. ANTALLET AF HENVISNINGER I BØRNE- OGUNGEPSYKIATRIEN lbe

14. Jobcentrene mener:(undersøgelse offenliggjort 28. feb.) ·     85 pct. af jobcentrene vurderer, at det manglende tværfaglige samarbejde sender unødvendigt mange på førtidspension. ·     72 pct. mener endda, at deres manglende muligheder for at samarbejde med behandlingssystemet og socialforvaltningen i sig selv forværrer de psykiske problemer hos de ledige.  ·     61 pct. af jobcentrene mener, at det manglende samarbejde på tværs af sektorerne jævnligt gør jobcentrets indsatser overfor de ledige virkningsløse.

15. Visitation til førtidspension44 årig mand – personlighedsforstyrret og alkoholafhængighedssyndrom. • Løber i ædru perioder 2 gange dagligt, men får det psykisk meget dårligt når han er ædru. • Han oplyser til bestilt speciallægeerklæring at han kun en gang i sit liv har haft en behandlingskontakt til en privatpraktiserende. • Kun misbrugsindsat – ingen §85……………… • Afslag - §85 iværksat ift. at få struktur på hverdagen og komme i psykiatrisk behandling.

16. Psykiatriske speciallægeerklæringer Jobcentret har mulighed for at rekvirere en psykiatrisk speciallægeudredning / erklæring!! I skal nok argumentere meget, men…..

17. Viden om Jobcenter - mentorstøtte På landsplan 6000% stigning i mentor-støtte! Lovgrundlag for mentorordninger Af Lov on aktiv beskæftigelsesindsats § 78 fremgår det: • ”Med henblik på at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ansættelse i fleksjob eller i ordinær ansættelse, kan der ydes støtte til en mentorfunktion. • Stk. 2. Personer under 30 år, der er omfattet af en indsats efter loven, kan få støtte til en mentorfunktion, hvis de begynder et ordinært uddannelsesforløb på almindelige vilkår.

18. Mentor versus §85 i Solrød Målgruppe for mentorordninger Der kan bevilges en mentor som led i en beskæftigelsesrettet indsats med henblik på, at en person kan opnå eller fastholde et beskæftigelsesrettet forløb eller et job. Det giver relativt brede rammer for brug af mentorordningerne. Men der er dog grænser: • 1) Der kan ikke gives mentorstøtte til personer, der er friholdt for aktivering i match 1 og match 2, og som derfor ikke deltager i aktive tilbud. Denne gruppe borgere skal i stedet have tilknyttet støtte efter Serviceloven i form af SKP. • 2) Generelt kan der ikke gives mentor til personer i match 3. Denne gruppe borgere skal i stedet have tilknyttet støtte efter Serviceloven i form af SKP. Når en borger fra match 3 bringes til at deltage i et aktivt tilbud, skal borgeren opmatches. Herefter vil borgeren være berettiget til at få en mentor. lbe

19. Hvad er en mentor Brug af mentorordninger: …………………………………………..Det kan dog også ske mere indirekte gennem mentorindsats rettet mod borgerens private situation og sociale udfordringer/problemer, der kan udgøre en hindring for, at borgeren kan deltage i og få udbytte af en beskæftigelsesmæssig indsats. 50% statsrefusion på mentorordning

20. Jeg håber, at jeg har bidraget til At vise den forskelligartede oplevelse af problemer Skabe opmærksomhed omkring borgerens behov At pille hornene af panden på jeres jobcentermedarbejdere og give jer lyst til at rækken hånden frem lbe

21. lbe

22. Gode råd! Prøv at se om I kan få økonomi på jeres ”sund fornuft” forslag lbe

23. Jeres spillerum