Sundhed menneske og samfund

1. Sundhed menneske og samfund Fattigdom på kanten af Lolland-Falster Lise Landgren

2. Social ulighed i sundhed og indsats på tværs af forvaltninger • Social ulighed • Den sociale gradient • Socialt udsat • Udfordringer ved at samarbejde strukturel forebyggelse på tværs af forvaltninger

3. Social ulighed i sundhed • Forskelle med hensyn til sundhed mellem sociale grupper der potentielt kan undgås og opfattes som politisk og ideologisk uacceptable

4. Social ulighed i sundhed, to perspektiver: • der er en markant gradient i helbredsniveau i forhold til social position: sygdomsbyrden falder jævnt med stigende uddannelse og indkomst • der er en række socialt udsatte grupper med tung sygdomsbyrde; sygdom er både årsag til og resultat af udsathed

5. Den sociale gradient

6. Hvor vi bor (og tjener), afgør vores helbred • Middellevetiden på Nørrebro i København er som i Vietnam (71 år) • Middellevetiden i Nakskov er som i Mexico (74 år) • Middellevetiden i hele Danmark er som i USA (77,5 år) • Middellevetiden i Søllerød kommune er som i Sverige (81 år)

7. Sociale forskelle i brugen af sundhedsvæsnet Personer, der er socialt dårligt stillet har, sammenlignet med højere socialgrupper: • lavere deltagelse i forebyggende tilbud fx børneundersøgelser og fødselsforberedelse • samme sundhedsplejerskedækning • flere skadestuekontakter • flere kontakter til praktiserende læge • færre til privatpraktiserende speciallæge • lavere brug af tandlæge

8. Handlemuligheder • Sociale forskelle i helbredsrisici • KRAM • Fys. nedslidning • Stress • Miljøpåvirkninger • Ulykkesrisici • Sociale forskelle i sundhed og sygdom • Dødelighed • Selvvurderet helbred • Langvarig sygdom • Trivsel • Sociale forskelle i levevilkår • Indkomst • Formue • Uddannelse • Socialt netværk • Boligstandard • Etc.

9. Handlemuligheder • Sociale forskelle i levevilkår • Indkomst • Formue • Uddannelse • Socialt netværk • Boligstandard • Etc. • Sociale forskelle i helbredsrisici • KRAM • Fys. nedslidning • Stress • Miljøpåvirkninger • Ulykkesrisici • Sociale forskelle i sundhed og sygdom • Dødelighed • Selvvurderet helbred • Langvarig sygdom • Trivsel Udjævning af levevilkår

10. Handlemuligheder • Sociale forskelle i levevilkår • Indkomst • Formue • Uddannelse • Socialt netværk • Boligstandard • Etc. • Sociale forskelle i helbredsrisici • KRAM • Fys. nedslidning • Stress • Miljøpåvirkninger • Ulykkesrisici • Sociale forskelle i sundhed og sygdom • Dødelighed • Selvvurderet helbred • Langvarig sygdom • Trivsel Udjævning af ---------------- Kompenserende tiltag ---------------- levevilkår Forebyggelse Behandling

11. Indsatser i fht. gradienten • Hvilke målgrupper og arenaer kan man arbejde med? • Førskolebørn - sundhedsplejen, dagpasning • Skolebørn - skole, foreninger • Unge - uddannelsessteder, foreninger • Voksne i arbejde - arbejdspladser • Voksne uden arbejde - social/beskæftigelsesforvaltning • Ældre – lokalcentre, ældrepleje • Alle – boligområder Behov for målrettede tilbud såvel som strukturelle indsatser. Der vil være behov for at arbejde på tværs af forvaltningerne.

12. Socialt udsatte

13. Sundhed blandt udsatte borgere

14. Risikoadfærd – udsatte borgere

15. Risikoadfærd – udsatte borgere

16. Hvad koster 20 cigaretter daglig 1 pakke cigaretter = 37 kr. 37 kr. a 30 dage = 1.110 kr. 37 kr. a 365 dage = 13.505 kr. En rygers liv: 20 cigaretter fra 18 – 75 år 13.505 kr. x med 57 = 760.785,00 kr. Man skal tjene 1.620.600,00 kr.

17. Hvad koster 4 øl daglig 4 øl daglig a 5.00 kr.= 20,00kr. 20 kr. a 30 dage= 600,00kr. 20 kr. a 365 dage= 7.300,00kr. 16 – 75 år = 59 år 59 år x 7.300= 430.000,00kr. En alkoholiker med respekt for sig selv drikker for 100 kr. om dagen 100x365x59= 2.153.500,00kr.

18. Risikoadfærd – udsatte borgere

19. Risikoadfærd – udsatte borgere

20. Risikofaktorer – udsatte borgere

21. Risikofaktorer – udsatte borgere

22. Motivationen til at leve sundere er der, men de har svært ved at omsætte det i praksis • Hvis ikke man giver særlig støtte til udsatte grupper øges den sociale ulighed i sundhed • Situationen ville have været helt anderledes, hvis motivationen ikke var til stede • Også behov for strukturelle indsatser til udsatte.

23. Strukturelle indsatser og tilbud

24. Strukturel forebyggelse • Projekt om strukturel forebyggelse på tværs af kommunale forvaltninger • Gennemgang af sektorlovgivning mhp. identificering af områder med potentiale for strukturel forebyggelse • Litteraturgennemgang om tværsektoriel og strukturel forebyggelse. • Casebesøg i 9 kommuner mhp. at afdække erfaringer og muligheder/barrierer for tværsektoriel og strukturel forebyggelse.

25. Hvorfor skal sundhed og forebyggelse være multisektorielt? • Sundhed skabes alle andre steder end i sundhedsvæsnet. • Den demografiske udvikling giver i sig selv grund til at tænke sundhed ind hvor det er muligt. • Udvikling i antallet af overvægtige, fysisk inaktive mv. • §119: Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. ! Det er en nødvendighed, det er ikke omkostningstungt, ansvarlige ledere må handle ! Langsigtet planlægning, ledelsesmæssig udfordring, kultur-udfordring.

26. Begreber – Strukturel forebyggelse Definition: Forebyggelse, der gennem lovgivning, styring og regulering har til formål at skabe sundhedsfremmende rammer. Kommunal kontekst Forebyggelse, der gennem rammer, styring og regulering har til formål at skabe sundhedsfremmende rammer § 17 udvalg: Sundhedspolitisk koordinations udvalg

27. Begreber – Strukturel forebyggelse Forskellige dimensioner i strukturel forebyggelse:

28. Begreber – tværfaglig forebyggelse Definition: Forebyggelse, der udføres af aktører fra flere administrative sektorer eller fra både den primære og sekundære sundhedssektor. ”Health in All Policies” definerer det som: ”…coordinated action that explicitly aims to improve people’s health or influence determinants of health […] The term multisectoral action has been used to refer to health action carried out simultaneously by a number os sectors within and outside the health system…”

29. Muligheder for sundhed på tværs

30. Kommunale erfaringer • Der er stor interesse for at arbejde med strukturel forebyggelse og for at arbejde på tværs af sektorer. • Stort set alle kommuner har udviklet sundhedspolitikker, som kan danne udgangspunkt for samarbejder. • Der bliver gennemført rigtig meget sundhedsfremmearbejde – også på tværs af sektorer – på det operationelle niveau.

31. Hvad er udfordringerne? • Organisatorisk parathed • Styringsmæssige udfordringer • Ansvar for indsatserne • Kompetencer blandt medarbejdere

32. Udfordringer for organisatorisk parathed • Litteraturstudie peger på at følgende parametre er centrale for et velfungerende tværsektorielt samarbejde: • Det opfattes som en nødvendighed • Der er et ”åbent vindue” for indsatsen som understøttes organisatorisk, økonomisk og politisk • Der er de nødvendige ressourcer • Der er en klar opgave- og ansvarsfordeling • Fælles forståelse af forpligtende mål og ambitioner Mange steder er det på det organisatoriske plan vanskeligt at finde en model, hvor det tværgående samarbejde indgår i det kommunale hierarki, på en måde der tager højde for den eksisterende fordeling af roller.

33. Hvordan sikres organisatorisk parathed • Sikre at sundhedspolitikker er præcise og målbare • Udarbejde sektorspecifikke handleplaner og sikre monitorering og opfølgning. Her kan kommunale sundhedsprofiler være et rigtig godt udgangspunkt. • Sikre at der er viden til rådighed om hvad der virker, og at der er redskaber der kan anvendes. • Koordination mellem sektorer er banal men væsentlig og ofte svær – er der gode eksempler og modeller?

34. Styringsmæssige udfordringer

35. Hvordan styrkes styringen • Ledelsesudfordringer: sikring af at der er sammenhæng mellem politiker, strategier og handlinger. • Behov for at binde politik og ildsjæle sammen i fælles og tværgående handleplaner for den samlede indsats. • Alternativt vil indsatserne være tilfældige og ufokuserede, ligesom det vil være vanskeligt at følge op på indsatserne på det strategiske niveau.

36. Udfordringer vedr. ansvarsfordeling • Ved en multisektoriel tilgang ligger ansvaret for at integrere sundhedsindsatser i de enkelte forvaltningsområder, ideelt set hos disse. • Sundhedsafdelingen vil dog ofte skulle indtage en katalyserende og faciliterende rolle.

37. Hvordan sikres decentralt ansvar • Ledelsesmæssig og politisk opbakning • Sundhedsafdelingernes roller kan være forskellige, eks: • Sundhedsafdelingen som igangsætter og gennemfører. • Sundhedsafdelingen som facilitator. • Sundhedsafdelingen som faglig ressource – når initiativet kommer fra en anden sektor. • Sundhedsafdelingen har derudover – fsva strukturelle indsatser - opgaven med at udvikle politiker og monitorere på de enkelte forvaltningers indsatser.

38. Kompetencer • Nødvendigt at se på kompetencer, når sundhedsfremmende og forebyggende indsatser tænkes ind i driften i andre sektorer. • Det kan bl.a. sikres gennem: • At etablere tværfaglige teams, hvor folk fra sundhedsafdelingen/sundhedsprofessionelle arbejder i andre forvaltninger. • Gennem kompetenceudvikling i de enkelte forvaltninger, hvor de får redskaber og viden om hvor de eventuelt skal sende borgere hen. • Ved at de enkelte forvaltningsområder selv ansætter sundhedsprofessionelle. • Men der er også behov for at se på de hvordan sundhedsprofessionelle kan kompetenceudvikles til at give sparring til andre forvaltningsområder, eks. udviklingen af lokalplaner mv.

39. Opsamlende • Der er stor og stigende interesse for at tænke sundhed ind i andre sektorer. • Der sker allerede rigtig meget på det operationelle niveau, og kommunerne har sundhedspolitikker. • Det er en nødvendighed at arbejde med strukturel forebyggelse, og det vil ofte ikke være omkostningstungt. • Behov for at binde styringsniveauer sammen, og udarbejde præcise og målbare sundhedspolitikker og handleplaner. • Arbejde mod at hver enkelt forvaltning ser det som en af deres kerneopgaver at arbejde med sundhed – der skal bl.a. være faglig og/eller politisk begrundelse. • Sikre kompetencer på tværs af sektorer.

40. SPØRGSMÅL

41. FARVEL & TAK FOR DENNE GANG