1 / 34

Overstyring af den offentlige sektor Nutidens store arbejdsmiljøproblem?

Overstyring af den offentlige sektor Nutidens store arbejdsmiljøproblem?. Centerchefsygeplejerske Bente Hansen, Abdominalcentret, Rigshospitalet. Bente Hansen. 1984 Sygeplejerske, OUH 1989 Uddannelses- og udviklingskonsulent, HH 1997 Oversygeplejerske og centerchefsygeplejerske HH og RH

signa
Download Presentation

Overstyring af den offentlige sektor Nutidens store arbejdsmiljøproblem?

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Overstyring af den offentlige sektor Nutidens store arbejdsmiljøproblem? Centerchefsygeplejerske Bente Hansen, Abdominalcentret, Rigshospitalet

  2. Bente Hansen • 1984 Sygeplejerske, OUH • 1989 Uddannelses- og udviklingskonsulent, HH • 1997 Oversygeplejerske og centerchefsygeplejerske HH og RH • 2003 Junior-survey uddannelse og træning JCI • 2007 Master of Health Managent, CBS Mere af det samme er ikke tilstrækkeligt Regulering af samordning i indsatsen for patienter med kronisk sygdom

  3. Regulering – min forståelse! Der er mange interessenter Der er fagligt engagement Der er uklarhed omkring hvem der gør hvad Der er kompleksitet, opgaver og specialisering Der er mange muligheder Der er politisk bevågenhed Det koster mange penge • Vedvarende og fokuseret kontrol, udført af en offentlig institution over aktiviteter, der anses for at være værdifulde for offentligheden (Walshe, 2003). • Regulering kan iværksættes ud fra politiske, økonomiske, sociale eller organisatorisk grunde for at: • skabe forbedring gennem fokus på forandring og udvikling • betrygge/berolige interessenter ved at synliggøre at organisationen lever op til fastsatte krav om kvalitet, sikkerhed eller effektivitet • tydeliggøre ansvarsfordeling ved at rette fokus mod professionerne og deres præstationer, og herigennem gøre dem mere ansvarlige direkte overfor patienten og for offentligheden

  4. H:S kvalitetspolitik • Akkreditering • Overvågning af patientsikkerhed • Vurdering af den specialespecifikke kvalitet ved indikatorer • Rapportering af mål for H:S • Kvalitetsarbejdet i H:S er mere end akkreditering og JCI!! • 4 hovedelementer i kvalitetsvurdering og overvågning i H:S • Lov om pt.sikkerhed • Enhed for klinisk kvalitet • Servicemål (ventetider, epikriser, mv)

  5. Hvorfor standarder og akkreditering Sygehusplan H:S 2000: Målsætning: At der på alle områder i H:S skal ydes en indsats af både høj faglig og servicemæssig kvalitet • og den skal kunne måles Det valgte redskab blev akkreditering Samarbejdspartner Joint Commission International. • Sgh.planen afløste etableringsgrundlaget fra etableringen i 1995 • Plan for kvalitet konkretiseres • National og international ”finger i jorden” af visionær ledelse • Nye krav • Dokumentation og overvågning betydelig faktor i beslutningen om akkreditering

  6. JCI’s definition på Kvalitetsudvikling • Fokus på patientrettigheder • Fokus på medarbejderne • Kvalitetsledelse • ” … en ledelsesproces som løbende indsamlerdata, monitorerer, analyserer og fortager de nødvendige tiltag for at imødekomme de krav som de offentlige og den individuelle stiller til vores sundhedsvæsen”

  7. Hvad er akkreditering? • Ekstern kvalitetsvurdering • Frivillig proces • Opfyldelsesgrad af standarder • Løbende forbedringer af opfyldelsesgraden • Survey hvert 3. år … at få et kvalitetsstempel på, at vi opfylder disse eksterne kvalitetsmål • Uafhængig organisation • Inviteret deltager • Standarder optimale og opnåelige • Baseret på data • Løbende monitorering dokumenteres • Vise hvor dygtige vi er både udadtil og indadtil!!

  8. Fokus på de regulerede • Fagprofessionelle, særlige kendetegn, nyder særlige privilegier, arbejder i beskyttet miljø. • Læger: naturvidenskab, forskning, uddannelse (præ og post), etisk kodex (lægeløfte), rekruttering, monopol • MVU f.eks. sygeplejersker: kvinder, på vej mod profession, • Kortuddannede: kontor, service, forsyninger

  9. Regulering og de regulerede Hvad er det hun ser og hvem er det jeg er

  10. Fokus på ledelse • Lederne skal forstå • Lederne skal kunne oversætte • Regulering skal give mening • Lederne skal kunne styre! • Regulering skal give mening • Ansatte i sundhedsvæsenet kan styres meget langt ,hvis det er meningsfuldt - gavner det patienterne

  11. Fokus for reguleringsværktøjet JCI standarder for hospitaler • Patienterne, kliniske processer og rettigheder • Personale, kompetencer og kvalifikationer • Ledelse, beslutninger og handlekraft • Kvalitetsorg., monitorering og handlekraft • Infrastruktur, sikkerhed og arbejdsmiljø

  12. Standarder for hospitaler (JCI) Adgang til behandling og sammenhængende patientforløb • Fru P indlagt på med. afd. med lungebetændelse, falder ud af sengen, brækker lårbenet. • Akutte eller elektive patienter • Visitationsretningslinier • Medicinske centre • Udskrivningsrapport til hjemmeplejen

  13. Standarder for hospitaler (JCI) Patient og pårørenderettigheder • Informeret samtykke, fælles tværgående vejledning • Informere om rettigheder: livstestamente • Hvordan kan man vide om fru A. 88 år har været udsat for misbrug eller misrøgt? Er det relevant at beskæftige sig med i forhold til hvor og hvordan patienten bor og sygehusets kliniske ydelser?

  14. Standarder for hospitaler (JCI) Vurdering af patienter • Hvad, hvem, hvor • Indledende sygeplejevurdering, VIPS eller lign. • 24 timer • Indsats: Ernæring, funktionsevne • Teknologi understøtter vurdering

  15. Standarder for hospitaler (JCI) Behandling af patienter • Fælles instruksbøger • Peter 78 år,DM, indl. Ort.kir afdeling mhp amp.ped., hvem beslutter hans medicinering i opr.døgnet? • Hvad er særligt farligt for ptt i jeres afdeling!!? • Hvornår tilses akutte patienter? • Medicinering • Smertebehandling, monitorering og dok.

  16. Standarder for hospitaler (JCI) Vejledning af patient og pårørende • Involvering og aktiv beslutning bliver ikke bedre end den information der er givet! Og den kan kun være god hvis forudsætningerne er vurderet! • Undgå fejl, UTH, komplikationer • Kommunikation, pjecer,

  17. Standarder for hospitaler (JCI) Kvalitetsudvikling og patientsikkerhed • Data, monitorere,analysere,ændre • Kvalitetsplaner, • Patientsikkerhed, Utilsigtede hændelser “IN GOD WE TRUST - ALL OTHERS MUST BRING DATA”

  18. Standarder for hospitaler (JCI) Forebyggelse og kontrol af infektioner • Hygiejneorganisationen opprioriteret • Tværgående undervisning • Oprydning i skyllerum • Styr på ”Roskilde-syge”

  19. Standarder for hospitaler (JCI) Ledelse • Hvorfor er netop I valgt til at være ledere? • Hvilken procedure er gået forud for jeres ansættelse? • Ansvarlig for afdelingens profil sv til behov • Hvem er sghs øverste chef/ hvem bestemmer? • Hvordan træffes beslutninger? • Hvordan implementeres beslutninger?

  20. Standarder for hospitaler (JCI) Sikkerhed, infrastruktur og forsyninger • Bygningsvedligeholdelse • Beredskab • 23. September 2003 • Vedligeholdelse af medicoteknisk udstyr • TRYG-brandskole • Røgfrit sygehus!!

  21. Standarder for hospitaler (JCI) Personalets kvalifikationer og uddannelse • Hvor mange medarbejdere er ansat uden gyldig autorisation? • Hvordan ved I om I har de rigtige medarbejdere ansat, og tilstrækkeligt af dem? Normeringsplan • Personalesager, elektronisk p-styring • Hvilke læger modtager patienter i skadestuen?

  22. Standarder for hospitaler (JCI) Data og informationsstyring • Opnå, styre og bruge information i forhold til patientbehandling • Teknologi • Journalføring • Sikkerhed

  23. Hvordan akkreditering • Etablering af kvalitetsorganisation • Strategisk, magtfuld, gennemslagskraft • Kvalitetsbevidsthed • Uddannelse, information • Lederne går forrest • Nøgleperson, rollemodel, kompetence • Lokal forankring • Nøglepersoner, ildsjæle, • Relevans for klinisk praksis • Forbedre, lette arbejdet • Foranalyse 1999 • Politisk beslutning 2000 • Konsultation 2001 • Generalprøve 2001 • Akkreditering 2002 • Egne survey-ere 2003 • Generalprøve 2004 • Re-akkreditering 2005 • Egne survey-ere 2006 • Generalprøve 2007 • Re-akkreditering 2008

  24. Hvordan kan man se kvalitet ?DM 10.10.08.:100 nyeinspektører skal overvåge kvalitet på alle sygehuse • Gennemgang af et patientforløb • Valg af et patientforløb, der kendetegner sygehuset eller er et kendt risikoforløb • Samtale med involverede personaler: • Hvad er der gjort for at sikre patienten et godt forløb • Har personalet særlig uddannelse og træning • Kræver behandlingsforløbet støtte af særligt udstyr • Hvordan er forløbet dokumenteret i journalen • Ser det sådan ud for alle patienter? • Hvem er ellers involveret i patientforløbet • Samtale patient, evt. pårørende. • Sygehuset vurderes samlet. • Fokus på manglende opfyldelse af standarder!

  25. Hvordan kan lederen se kvalitet? • Når man ved hvad man skal se efter • Når man kender værktøjskassens indhold • Når man kender sit faglige område • Når man kender sin organisation • Når man kender sit ansvar- og kompetenceområde • Når man er nysgerrig • Når man ser længe nok!

  26. De vigtigste oplevede effekter, 2002 og 2005 • Organisatorisk udvikling • Bedre kvalitet ved fælles vejledninger • Lettere at motivere personalet • Fokus på gode patientforløb • Ensartede arbejdsmetoder • Orden på tingene

  27. fortsat…De vigtigste oplevede effekter • Data fra målbare elementer i standarder • Identificerer problemområder • Målrettet indsats • Prioritering • Fremgang

  28. fortsat…De vigtigste oplevede effekter Holdningsudvikling • Kvalitetsudvikling på agendaen • Øget ledelseskraft – ledere tager ansvaret • ”Plejer” er død • God selvforståelse for arbejdet

  29. fortsat…De vigtigste oplevede effekter Bedre samarbejde på tværs • Har fået en fornemmelse for, hvad andre afdelinger gør • Nye tværfaglige samarbejdsrelationer • Nye tværorganisatoriske relationer • Afdelingen fungerer som et team

  30. Ekstern, uafhængig konsulentrapport maj/juni 2002 • 96 % nytte ved fælles retningslinjer • 78% af ledere finder let at motivere personale • 72% fokus på godt patientforløb • 70% sikrer kvaliteten i det enkelte patientforløb • 56% kvaliteten af eget arbejde forbedret • 39% ensartede arbejdsmetoder • 28% orden på tingene • 47% hård arbejdsbelastning • 8% overvejende negativ respons

  31. You can’t manage What you can’t meassure

  32. “IN GOD WE TRUST - ALL OTHERS MUST BRING DATA” D. O’Leary, President of Joint Commission

  33. Overstyring af den offentlige sektor • Forførelse? • Ledelse?

  34. Rigshospitalet er Danmarks førende hospital for patienter med behov for højt specialiseret behandling

More Related