1 / 64

Peter Kofoed center-for-stress.dk. Stress, konflikt og kommunikationsrådgiver. Tlf 20 85 97 77

Peter Kofoed www.center-for-stress.dk. Stress, konflikt og kommunikationsrådgiver. Tlf 20 85 97 77. I midten mellem de 2 hjerne halvdele, sidder Corpús Colleseum. Der styrer information mellem hjerne halvdelene og kommunikation.

rosa
Download Presentation

Peter Kofoed center-for-stress.dk. Stress, konflikt og kommunikationsrådgiver. Tlf 20 85 97 77

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Peter Kofoed • www.center-for-stress.dk. • Stress, konflikt og kommunikationsrådgiver. • Tlf 20 85 97 77

  2. I midten mellem de 2 hjerne halvdele, sidder Corpús Colleseum. Der styrer information mellem hjerne halvdelene og kommunikation. Den er mere udviklet hos kvinder, så sproget flyder letter for kvinder( piger). Det forklarer også kvindens evne til til samtidigt at udføre flere forskellige aktiviteter.

  3. Mandens hjerne er skabt, så den straks kan koncentrere sig om en specifik opgave. Man kan næsten sige, at mandens hjerne er konfigureret til at beskæftige sig med én ting ad gangen. Målinger har vist, at manden næsten er døv, når han er koncentreret om en opgave eller læser avis.

  4. Mandens hjerne er mere skarpt inddelt i sektioner og er i stand til at adskille oplagrede informationer. Efter en problemfyldt dag kan manden lettere arkivere alle problemerne. Det kan kvindens hjerne ikke på samme måde. Problemerne bliver ofte ved med at køre rundt i hovedet.

  5. Ny forskning i hjernen og dens udvikling viser nu, at vores hjerne er konfigureret som en computer allerede 6-8- uger efter undfangelsen. Vores basale 'operativsystem' er på plads, og der er installeret flere 'programmer'. Så når vi fødes, er vi færdige pakkeløsninger som en computer med hele tilbehøret af ekstra hardware og software.

  6. 15-20 % af alle mænd har feminint prægede hjerner Ca. 10 % af alle kvinder har maskulint prægede hjerne. Når det går skævt mellem kønnene, kan det være, fordi mænd ikke kan forstå, at kvinder ikke kan ligne mænd mere. Og kvinder forventer, at mænd opfører sig ligesom dem selv.

  7. Mænd kritiserer kvinder for at være for følelsesstyrede og overfølsomme, for at snakke for meget uden at komme til sagen, for deres bilkørsel, for at mangle retningssans. Kvinder kan kritisere mænd for at være ufølsomme, ikke at vise hensyn, ikke at høre efter, ikke at være medfølende og talende nok og for at have svært ved at bede om hjælp.

  8. Mænd og kvinder har udviklet sig forskelligt, fordi det var nødvendigt. Mænd gik på jagt, kvindersamlede. Mænd beskyttede og kvinder ernærede. Derfor blev vores kroppe og hjerner udviklet i forskellige retninger, for at tilpasse sig forskellige funktioner. Dette er fortsat i millioner af år. I dag ved vi, at vi behandler informationer forskelligt. Vi tror ofte på forskellige ting, opfatter mange ting forskelligt, prioriterer og opfører os forskelligt

  9. I dag er der biologiske beviser for, hvorfor vi tænker som vi gør. At det er vores hormoner og hjernensimpulser, der er ansvarlige for vores indstilling og adfærd. Dvs. at pigerne selv uden opdragelsens indflydelse ville søge mere kropskontakt, skaffe sig venner og lege med dukker. Mens drenge ville konkurrere både mentalt og fysisk og danne grupper med klart hierarki. Når vi beskriver disse forskelle, er der selvfølgelig tale om gennemsnit.

  10. Så hjerneforskningens pointe er, at det ikke er det legetøj børnene får og den måde, vi behandler børnene på, som danner deres karakter. Detskærper den kun. Når vi f.eks. giver drengene 'actionman'-legetøj og pigerne 'barbie'-dukker. Hvordan blev vi sådan? For meget længe siden levede vi ud fra nogle meget faste funktioner og roller med stor afhængighed og samdrægtighed.

  11. Manden bevægede sig ud i en fjendtlig og farlig verden og risikerede livet som jæger for at skaffe føde. Og han forsvarede sin familie mod vilde dyr og/eller fjender.

  12. Han udviklede evner til at navigere over store afstande, så han kunne finde føde og efterfølgende bringe den hjem. Han opnåede en fin skydefærdighed, så han kunne ramme byttet/fjenden i bevægelse. Han var madleverandør. Og det var, hvad man forventede af ham.

  13. Hans succes blev målt på hans evne til at opfylde denne funktion. Han skulle ikke analysere deres forhold, skifte ble eller tømme skraldespand.

  14. Kvinden skulle føde børn, skulle overvåge de umiddelbare omgivelser og opfatte farer. Hendes færdigheder blev specialiseret til rollen. Hun udviklede en glimrende stedsans over korte distancer. Og hun udviklede udpræget sans for små forandringer i børns og voksnes opførsel og udseende( aflæse andres signaler) Hun forsvarede reden.

  15. 96 % af hvad der findes i vores kroppe, findes også i grise og heste. De 3 hjerner. Mennesker er selv dyr, hvis impulser er blevet skærpet over millioner af års udvikling.

  16. Sanseoplevelser De fleste hundyr er, ligesom kvinder, udstyret med et langt mere fintfølende sanseapparat end handyr. Det der kaldes kvindens intuition, er måske bare kvindens sans for små detaljer og ændringer i andres udseende og/eller optræden. For at kunne sikre sin families overlevelse skal hun kunne registrere småbitte i ændringer i børnenes adfærd, som måske signalerer sult, smerte, aggression eller desperation

  17. Mændene var sjældent til stede længe nok i hulen til at aflæse uudsagte signaler. De hentede mad. Når en mands hjerne er i hvile, bliver mindst 70 % af dens elektriske impulser slukket. Hjernescanninger af kvinder viste 90 %s aktivitet i hviletilstand. Det bekræfter, at kvinder konstant modtager og analyserer informationer fra omgivelserne.

  18. Der er mere hvidt i kvinders øjne, det sammen med at de har flere kegler i nethinden, gør, at kvinder kan udsende og modtage et større udvalg af signaler. Som redeforsvarer har hun næsten periferi syn.

  19. Mænds øjne er større end kvindernes og deres hjerne indstiller øjnene til en slags langdistance-tunnel syn. Som jæger behøvede manden manden et syn, der kunne se skarpt lige frem og over større afstande. Han udviklede nærmest skyklapper, så han ikke blev distraheret af ting uden om. Mens kvinderne var nødt til at have en meget videresynsfelt, så de kunne opdage eventuelle rovdyr/farer, der nærmede sig reden.

  20. Manden er meget hurtig til at scanne, om der er venner eller fjender i et rum. Derefter scanner vi andre ting. En kvindes overlegne sanseudstyr opfanger også mere af al den information, der er non-verbal. Hun kan hurtigere analysere denne information. Og hendes bedre evne til at skiftevis at bruge venstre og højre hjernehalvdel, gør hende bedre i stand til at integrere og afkode verbale, visuelle og andre signaler

  21. Det samme billede tegner sig med høresansen. Kvinden kan høre flere lyde og differentiere i dem. Men manden med sin overlegne rumlige sans og retningssans med større sandsynlighed bestemme, hvor fra en given lyd kommer.

  22. Pige babyer kan meget hurtigere end drenge babyer skelne deres mors stemme og endda andre babyers stemmer. Mandens hjerne er altså ikke udstyret til at se og høre efter detaljer. Under pres undgår mænd berøring og trækker sig ind i deres egen skal. Mens de fleste kvinder vil søge kontakt.

  23. Det er ikke, fordi kvinder har særlige super-sanser. Det er mere, at mændenes sanseapparat er sløvet. I kvindens mere følsomme verden forventer hun måske, at mænd kan forstå hendes kropssprog og læse hendes behov som andre kvinder måske kunne. Men det er bare ikke tilfældet for manden. Kvinden vil antage at manden vil vide hvad de ønsker, eller behøver, og når de ikke levee vare beskyldes de for at være ufølsomme- totalt uvidende. Så svare manden, tror du jeg er tankelæser.

  24. Forskningen har vist, at mænd er langt dårligeretankelæsere end kvinder. Mændende behøvede ikke at være gode til at konversere eller modtagelige for andres følelsesmæssige behov. Så de har ikke i samme grad udviklet hjerneområder til mellemmenneskelige færdigheder.

  25. Den gode nyhed er, at disse færdigheder kan trænes. Specielt hvis vi starter som drenge. • Men vi kan øve os i at bedre forstå både usagte og uudtalte meddelser. • Kvinderne kan så øve sig i at være mee direkte og klare i deres ønsker og behov, end det er nødvendigtr over for andre kvinder. • Men på kvinder kan meget direkte tale kan virke studs og brutal. Spørg Ulrik Wilbek: • At tale følelser, at tale bogstaveligt( bil turen).

  26. Piger er mere optaget af relationer, drenge af magt og status. Så for hende vil relationen oftere være i centrum, hvor det er aktiviteten for ham. Hun: Jeg savner vi er mere sammen. Han (tænker(: Hvorfor, vi laver jo alligevel ikke noget. I børnehaveklassen kommer en ny dreng kun med i hierarkiet, hvis hierarkiet kan bruge ham. Når dagen er slut, vil de fleste drenge ikke kende den ny drengs navn. Men de vil vide, hvor god er han for dem.

  27. Pigegrupper er mere optaget af samarbejde. Hver pige har ofte en bedste veninde, hun deler hemmeligheder med( relationen) Drengegrupper har mere udpræget en anfører, som kendes på deres selvhævdende adfærd. Og alle drenge kappes om hans opmærksomhed. Den fælleses aktivitet( interesse) binder dem ( drengegruppen)sammen.

  28. Hvis en kvinde er ulykkelig i sit forhold, har hun svært ved at samle sig om sit arbejde. Hvis en mand er ulykkelig i sit arbejde, har han svært ved at samle sig om sit forhold. Mænd hader kritik og gode råd, elsker anerkendelse og beundring.

  29. Den måde kvinderne tackler deres problemer på, er ved at snakke om dem og dermed anerkende problemerne. Så når kvinden efter en lang dag snakker, er det ikke for at slippe af med problemerne men for at finde konklusioner og løsninger. Mænds urgamle roller er programmeret i hjernen og forhindrer dem i at vise frygt eller usikkerhed. Mænd taler mere inden i sig selv, når de har et problem. Ofte sidder de så og kikker ud ad vinduet. Men hjernescanninger viser, at der foregår en masse hjerneaktivitet.

  30. Kvinder kan tolke denne tavshed på mange måder: afstand, surhed osv. Kvinder må lære ikke at klassificere mænds adfærd ud fra deres egen forståelse. Kvinder må lære at forstå, at tavshed ikke er rettet mod dem. Omvendt må mænd, hvis de vil have det godt med kvinder, lære at tale mere/ udtrykke sig mere. Sig til og fra. Dele deres overvejelser. Når mænd hører kvinder tale om deres problemer eller deres gøremål, så tror manden, at han skal løseproblemerne. Han må lære at forstå, at det ikke altid forventes, at han kommer med løsninger.

  31. På arbejdet kan mænd tolke kvinders mere talende adfærd som: usikkerhed, udisciplinerethed, forvirrethed. Der kan være situationer i forhold til mænd, hvor kvinder når længere , ved at gå mere direkte til deres konklusioner.

  32. Mænds sætninger er ofte kortere og mere strukturerede. De kommer hurtigere til en konklusion eller en pointe. Hvis en kvinde præsenterer en række forskellige problemer, bliver det ofte uoverskueligt. Så hvis mange mænd skal nås, skal kvinder koncentrere sig om én klar eller få klare tanker ad gangen.

  33. Cirkel orienteret og lineær tankegang Indirekte og direkte tale

  34. 1. Når de skal læse et kort eller en vejviser • må de så tit bede om hjælp • vender de kortet så det vender i den retning de går • har de ingen problemer

  35. 2. De er ved at tilberede et kompliceret måltid mens radioen spiller og en ven telefonerer: • de lader radioen være tændt og fortsætter med madlavningen mens de snakker i telefon • de slukker for radioen, snakker og fortsætter med madlavningen • de siger at De vil ringe tilbage lige så snart maden er færdig

  36. de tegner et kort med klare retningslinjer de spørger om vennerne kender området og forsøger at forklare dem vejen de forklarer vejen i ord ”kør ad Strandvejen til Klampenborg, drej af, drej til venstre, kør til det andet trafiklys…” 3. De skal have besøg af venner der spørger hvordan man finder Deres nye hus:

  37. de bruger papir, blyant og kropssprog de forklarer i ord og bruger fagter de forklarer det i ord, kort og koncist 4. De skal forklare en idé eller et begreb:

  38. forestille sig scener fra filmen tale om scenerne og om hvad der blev sagt citere hvad der blev sagt i filmen 5. Når de kommer hjem fra en god film foretrækker de at:

  39. i højre side af salen lige meget hvor i venstre side af salen 6. I biografen vil de helst sidde:

  40. de sympatiserer og diskuterer hvordan det føles de anbefaler en der kan reparere det de regner ud hvordan det fungerer og reparerer det 7. En ven har noget mekanisk der ikke virker:

  41. de tilstår at de ikke ved det de gætter hvor det er efter at have tænkt sig om de peger straks mod nord 8. De er på et ukendt sted og nogen spørger hvor nord er:

  42. de foretrækker at finde en anden plads de forsøger forsigtigt at bakke ind på den de bakker ind uden besvær 9. De har fundet en parkeringsplads, men den er snæver og de skal bakke ind på den:

  43. de tager telefonen mens TVet kører de skruer ned for TVet og tager telefonen de slukker for TVet, beder andre være stille og tager derefter telefonen 10. De ser TV da telefonen ringer:

  44. de kan uden besvær synge noget af sangen bagefter de kan synge noget af den bagefter, hvis den er enkel de finder det svært at huske noget af teksten, men de kan måske huske melodien 11. De har lige hørt en ny sang af deres yndlingskomponist:

  45. bruge intuitionen træffe en beslutning baseret på både forhåndenværende information og 'fornemmelse' benytte fakta, statistikker og data 12. De er bedst til at forudsige hvad der vil ske ved at:

  46. lave noget andet til svaret melder sig af sig selv lave noget andet, men blive ved med at prøve at huske, hvor de lagde dem i tankerne genkalder de hvad de har lavet indtil de husker hvor de lagde nøglerne 13. De har forlagt deres nøgler. Vil de:

  47. de kan straks sige hvor lyden kommer fra de kunne nok godt sige hvor lyden kom fra, hvis de koncentrerede sig de kan ikke finde ud af hvor lyden kommer fra 14. De er på et hotelværelse og hører den fjerne lyd af en sirene:

  48. kan de tydeligt genkalde sig deres ansigter kan de huske et par af ansigterne kan de snarere huske deres navne 15. De deltager i et møde og bliver introduceret for 7-8 nye mennesker. Den næste dag:

  49. siger de sødt hvordan de føler: De elsker landet og børnene og familien har det altid sjovt der fortæller de dem at hvis de tager med på landet så vil de være taknemmelig og gladelig tage med til stranden næste gang peger de på fakta, stedet er billigere, tættere ved og velegnet til sport og fritidsaktiviteter 16. De vil på landet i ferien, men deres partnere vil til stranden. For at overbevise om at deres idé er bedre:

More Related